Dansk EU-formandskab i turbulent tid

FORMANDSKABET. EU-bureauet har talt med de to erfarne EU-forskere, der ser frem mod det danske EU-formandskab. Artiklen er den første af en række historier, som vi skriver om det formandskab, der finder sted på et afgørende tidspunkt i EU’s historie.

Af Marianne Skovlund

”Alt er jo Trump, sikkerhed og USA”

Nogenlunde sådan lød det fra Rasmus Brun Pedersen, der er lektor i international politik ved Aarhus Universitet, da EU-bureauet spurgte ham, hvad der kommer til at præge dagsordenen, når Danmark fra den 1. juli skal stå i spidsen for EU. For i en verden, hvor der er vendt op og ned på forholdet mellem EU og USA, og EU’s 27 medlemslande har fået travlt med at bestille nye våben og finde penge til oprustningen, kan det være svært at se andet end forsvar og sikkerhed som det store emne.

Men der bliver plads til mange andre emner. For selvom meget kan synes kaotisk og uforudsigeligt lige nu, så kører EU-formandskabet efter en temmelig fast skabelon, som Donald Trumps mange meldinger ikke kan rokke det store ved.

“Alt det, der er planlagt nu, bliver gennemført efter planen”, lyder det fra Peter Nedergaard, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Vi vender tilbage til forskernes vurderinger, her er først lidt fakta om formandskabet.

Hvad skal der ske?

Om få måneder er det Danmarks tur til at være formand for EU. Det betyder, at det er danske ministre og embedsfolk, der planlægger og leder møderne i Rådet for den Europæiske Union og Rådets arbejdsgrupper og skal sørge for, at arbejdet i EU glider fremad. Det er en opgave, der strækker sig over et halvt år og går på skift mellem EU’s 27 medlemslande.

Det bliver de danske ministre, der udgør holdet, der skal lede EU gennem forhandlinger om alt fra nyt budget til ny rum-lov. Alle ministre skal i aktion undtagen statsministeren, der ikke bliver formand for noget under det danske EU-formandskab. Statsministeren er, ligesom de øvrige EU-landes regeringsledere, en del af Det Europæiske Råd, som har sin egen formand, portugiseren Antonio Costa.

Det bliver et sommerbarn

Danmark overtager EU-formandskabet fra Polen den 1.juli 2025 og skal passe opgaven frem til den 31. december. I det første halvår af 2026 er det så Cyperns tur til at tage plads i formandsstolen. For at sikre en vis sammenhæng mellem formandskaberne arbejder de tre lande sammen i et såkaldt trioformandskab, der allerede har lavet et fælles arbejdsprogram.

Trioens program er organiseret omkring følgende temaer:

1. Et stærkt og sikkert Europa, herunder sikkerhed og forsvar, migration og grænsebeskyttelse, udvidelse og interne reformer.
2. Et velstående og konkurrencedygtigt Europa, herunder konkurrenceevne, omstilling, innovation, miljø og sociale anliggender.
3. Et frit og demokratisk Europa, der blandt andet henviser til retsstatsprincippet og menneskerettighederne.

Derudover laver hvert af de tre formandslande et mere detaljeret halvårs-program, der afspejler regeringens prioriteter for EU’s retning.

Sikkerhed, Europa!

Sådan lyder overskriften på Polens formandskabsprogram. En klar besked om, at Polens topprioritet er at styrke Europas sikkerhed på en række områder – for eksempel ved militær oprustning og ved at styrke forsvaret af EU’s ydre grænser. Men det handler om sikkerhed på mange andre områder. Her er alle syv punkter i det polske formandsprogram:

1. Forsvar og sikkerhed
2. Beskyttelse af mennesker og grænser
3. Modstand mod udenlandsk indblanding og desinformation
4. Sikring af virksomheders sikkerhed og frihed
5. Energiomstillingen
6. Konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt landbrug
7. Sundhedssikkerhed.

Er der en dansk plan?

Det er endnu ikke meldt ud hvad de danske prioriteter bliver. Det meldes typisk først ud få uger før overtagelses-datoen. Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere fremhævet, at Danmark vil have fokus på klima, egen sikkerhed og migrantstrømmen ind i Europa. Alle emner, der flugter med trio-programmet. Det samme gælder EU’s konkurrenceevne, som tegner til at blive et stort emne.

Visse faktorer gør det dog svært for det danske formandskab at lægge sig endeligt fast på prioriteter og få dagsordenen færdig. For Danmark overtager formandskabet på et tidspunkt, hvor verden er så urolig og mærkelig, at ingen ved, hvad der kommer til at præge dagsordenen i morgen eller om en ny krise opstår og tager al opmærksomheden.

Yee-Haw

Helt indlysende er den nye præsident i USA, Donald Trump, en forstyrrende faktor. Han har på få uger vendt op og ned på forholdet mellem EU og USA og det har overbevist de europæiske stats- og regeringsledere om, at Europa skal kunne klare mere selv – meget hurtigere end først antaget. Emner som Grønland, told og handelskrig kan også hurtigt blive aktuelle igen. Det kan alt sammen komme til at kaste skygger ind over det danske formandskab.

Kalder Bruxelles

Forberedelse af det danske formandskab har også været ramt af et internt benspænd. Den nye EU-Kommission har været længe om at udkomme med et detaljeret arbejdsprogram for 2025. Det var ventet før jul i december 2024, men udkom først 11. februar i år.

Derfor ved de danske embedsfolk først nu, præcis hvilke forslag Kommissionen vil spille ud med under det danske formandskab. Normalt er dagsordenen for formandskabet klar et halvt års tid før overtagelsen, men det kan altså først nu begynde at falde på plads.

Væk med byrder, find flere penge

Som forventet er der massivt fokus på EU’s konkurrenceevne i arbejdsprogrammet, der blandt andet lægger op til en række lovgivningsforslag, der skal lette virksomheders administrative byrder. 11 ud af 18 nye lovgivningsinitiativer har fokus på regelforenkling.

Forsvar og sikkerhed er en topprioritet og herunder hører også håndtering af migration og adgang til kritisk medicin, og der er varslet nye lovgivnings-udspil på begge områder. Der skal også vedtages et nyt klimamål for 2040, og så kommer der udspil til EU’s næste syvårige budget. Nogle forslag kommer på bordet under det polske formandskab, andre under det danske.

Se EU-kommissionens 51 nye initiativer i arbejdsprogrammet her.

Hvad siger eksperterne?

Mere sikkerhed i Europa? “Ja, forsvars- sikkerhedsdagsordenen vil uden tvivl komme til at fylde en del under det danske formandskab,” siger Rasmus Brun Pedersen, der forsker i international politik ved Aarhus Universitet.

“Selv hvis der kommer en fred i Ukraine, så er der stadig lagt en linje hos de europæiske stater om, at der skal oprustes, at der skal laves våbenproduktion, og at vi skal blive bedre rustet til at klare os selv. Men oprustning og mere selvforsyning koster mange penge. Derfor bliver forhandlingerne om EU’s næste syvårige budget også en vigtig opgave under det danske formandskab,” vurderer Rasmus Brun Pedersen.

Bliver der også plads til den grønne dagsorden?

“Ja, noget af det, der bliver en dansk prioritet på de bredere politikområder, bliver klima, energi og den grønne omstilling. Dels plejer det at være danske positioner, dels går vi ind i en periode, hvor der er behov for den her omstilling. Så det er noget, Danmark vil skubbe på og prioritere under formandskabet,” siger Rasmus Brun Pedersen.

“Som en småstat indenfor EU-samarbejdet er det smart at vælge specifikke områder som klima og miljø, som man så prioriterer og slår på. Det er noget der giver indflydelse, fordi man koncentrerer sine diplomatiske ressourcer et sted,” lyder hans vurdering.

“Samtidig er det nogle dagsordner, som mange er positive overfor. Derfor kan man også få ting gjort. Det, tror jeg også, ligger som en del af overvejelserne i formandskabet.”

En bobler: Udvidelsen af EU

Det har været nævnt, at processen med EU-optagelse af Ukraine og Moldova kunne blive fremskyndet. Men det kan i følge Rasmus Brun Pedersen godt være ”lidt for forhastet”.

“Jeg tvivler på de når det til efteråret. Måske noget klargørelse af Moldova, der er en lille størrelse. Men Ukrainsk medlemskab er en stor beslutning, og det kræver også en klargørelse af EU, som vi ikke kan nå i vores formandskabs-periode. Så, et ukrainsk EU-medlemskab er ikke på tapetet i år. Men der kan godt komme pres på de ting.”

Trump i en lille båd, der gynger

Rokker Trump ved formands-båden? “Nej, alt det, der er planlagt nu, bliver gennemført efter planen,” lyder det fra Peter Nedergaard, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

“Formandskabet i EU følger bestemte procedurer uanset hvad. Så man begynder ikke at rykke rundt på ting og sager. Det er jo ikke sådan, at man får magten over EU, når man får formandskabet.”

“Det er næsten modsat,” forklarer han og pointerer, at et formandskab handler om at lede forhandlingerne om den lovgivning, der er på vej igennem EU’s beslutningssystem. Nogle forslag skal vedtages, andre sendes videre i lov-processen. Og der er en etikette, der skal følges.

“Formandslandets rolle er at være en neutral mægler, der får enderne til at møde og tingene til at glide fremad.”

Hvis eller måske snarere når der opstår en krise eller Trump finder på noget, vil det typisk blive håndteret af EU-Kommissionen eller af EU’s højtstående repræsentant, Kaja Kallas.

Stik piben ind

Danske ministre og embedsfolk får altså ikke magten over EU under formandskabet, selvom de sidder for bordenden, når der forhandles i Rådet og Rådets arbejdsgrupper. Faktisk er deres fornemmeste opgave at holde lav profil. Allerede nu fire måneder før Danmark overtager formandskabet, er man gået i det Peter Nedergaard kalder “formandskabs-mode”. Det vil sige, at man holder igen med at kritisere og fremføre skarpe synspunkter.

“Rollen som formand tillader ikke, at man promoverer egne interesser. Forsøger man på det, så begynder de andre lande at se skævt til formandslandet. Dermed ikke sagt, at man ikke kan få indflydelse under et formandskab. Det skal bare gøres mere subtilt og ikke ved at ”hamre højlydt løs”,” forklarer Nedergaard.

“Man skal sørge for at få placeret emner på dagsordenen på rådsmøderne, som man synes er interessante og relevante, som man på længere sigt gerne vil have, at man diskuterer.”

Eksemplets magt

Under det danske formandskab i 2012 lykkedes det for Danmark at få digitalisering på dagsordenen.

“Vi var ret hurtige ude med digitalisering i Danmark i forhold til mange andre EU-lande. Det betød, at vi ikke promoverede emnet synderligt hårdt, men vi satte det på dagsordenen, og hen ad vejen kom der så beslutninger og direktiver, som understøttede den digitale samhandel. Det er den måde, man gør det på,” siger Peter Nedergaard.

Et godt formandskab bliver dog ikke målt på, hvor mange emner af national interesse man får sneget ind på dagsordenen, uden at de andre opdager det, eller hvilke prioriteringer man vælger at slå sit formandskab op på.

“Jo mere man går i et med væggen, og jo mere man får høvlet af uenigheder, jo bedre et formandskab bliver det betragtet som. Det er det, de andre klapper af,” siger Peter Nedergaard.

Hvad nu hvis…

Fred i Ukraine ligger som en joker under det hele. For det, der er på tegnebrættet nu, er, at europæerne skal levere en sikringsstyrke i Ukraine. Det er de i hvert fald blevet bedt om af USA.

“Det kommer også til at koste penge. Plus udgifter til infrastruktur og meget andet, som jeg tror, man gerne vil bruge EU’s kasser til at understøtte. Det kan få nye forhandlinger om budgettet til at poppe op, som vi ikke er helt forberedte på,” siger Rasmus Brun Pedersen, lektor i international politik på Aarhus Universitet og tilføjer:

“Der er så meget fremdrift i de der forhandlinger mellem USA og Rusland. Samtidig bliver det spændende, hvad der kommer ud af møderne mellem EU’s stats- og regeringsledere i Paris i forrige uge (plus det ekstraordinære topmøde 6.marts red.). For der skal træffes nogle beslutninger. Og der vil blive truffet beslutninger, som kommer til at bryde med de normale procedurer.”

Læs, læs, læs!

I EU-bureauet holder vi EU-formandskabs-gryden i kog og arbejder på artikler om de store dagsordener, vi ved kommer til at være i fokus. Det vil nok især sige forsvar- og sikkerhed, EU’s konkurrenceevne og klimaet. Tak for at læse med. Vi håber, I vender tilbage og læser mere!

Artiklen er en del af projektet ”EU-bureauet – fokus på formandskabet”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.