Regeringspartier uenige ved hver femte afstemning i EU

ANALYSE. Regeringspartierne står last og brast i dansk politik, men sådan er det ikke i Europa-Parlamentet. Her har Socialdemokratiet stemt modsat af Venstre og Moderaterne på områder som miljø og udenrigspolitik.

Tekst: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen

Der blev grinet lidt ved bordene på Socialdemokratiets kongres i efteråret, da statsminister Mette Frederiksen kaldte SVM-regeringen “mærkelig”. For de tre partier er jo forskellige og mener ikke altid det samme. Alligevel står de skulder ved skulder, når de vedtager lovgivning og præsenterer nye reformer.

I Europa-Parlamentet kan man til gengæld se, at der er forskel på partierne. Her stemmer medlemmer fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne forskelligt 18 procent af tiden. Altså næsten hver femte gang. Det viser en opgørelse EU-bureauet har lavet.

GRAFIK 1: Regeringspartiernes enighed i Europa-Parlamentet.

Grafik 1: Lagkagediagrammet viser, at Socialdemokraterne, Moderaterne og Venstre har stemt imod hinanden i 116 ud af i alt 639 afstemninger. Grafik: Rasmus Nørlem Sørensen

Slet ikke mærkeligt

Det er typisk Socialdemokratiet, der går solo og stemmer noget andet end Venstre og Moderaterne. Det ses blandt andet på flere ikke-bindende politiske erklæringer på det udenrigspolitiske område, hvor de tre partier ganske vist har støttet den samme overordnede politiske linje – f.eks. støtte til Ukraine – men har været uenige om en stribe ændringsforslag, der går på, hvordan hjælpen skal ydes.

I en række afstemninger om tilladelser til GMO-afgrøder har de tre socialdemokrater konsekvent stemt imod GMO og Venstre og Moderaterne for EU-kommissionens forslag om at tillade visse GMO-produkter. På afstemninger vedrørende EU’s budget og arbejdsmarkedspolitik kan der også spores en klar ideologisk uenighed mellem de tre partier.

Men det er der ‘‘intet mærkeligt i”, lyder det fra Christel Schaldemose (S).

“Folketinget er én ting. Europa-Parlamentet en anden, og SVM er ikke i regering sammen i Parlamentet. Vi har stillet op som individuelle partier og er gået til valg med hvert vores valgprogram, og det er klart, at vi er nødt til at honorere vælgernes forventning til os.”

En anden politisk virkelighed

Schaldemose finder det heller ikke alarmerende, at partierne er uenige næsten hver femte gang.

“Det er måske lige præcis et udtryk for, at der er en fællesmængde, vi danskere har og måske endda SVM. Og så er der nogle områder, hvor vi ser forskelligt på tingene og stemmer efter gruppen, altså partiets overbevisning.”

Christel Schaldemose sidder sammen med Niels Fuglsang (S) og Marianne Vind (S) i gruppen af socialdemokrater (S&D). Men det er ikke kun ideologi, der er styrende for om Christel Schaldemose stemmer med eller imod sin egen gruppe.

“Hvis vi gerne vil have indflydelse og lyttes til i S&D-gruppen, så kan vi ikke være i opposition på alt. Vi er kun tre danskere i en gruppe på 136, derfor er vi nødt til at tage bestik af situationen og nogle gange gå på kompromis. Det er en anden politisk virkelighed end den, der udspiller sig på Christiansborg,” siger Christel Schaldemose (S).

Store forskelle i disciplin

Generelt er stemmedisciplinen i de store politiske grupper ganske høj. I sidste parlamentsperiode fra 2019-2024 lå den på 87 procent for S&D. I den liberale gruppe, Renew, hvor MEP’erne fra Venstre og Moderaterne sidder, lå stemmedisciplinen i samme periode på 84 procent.

Ser man på den indeværende periode, hvor der er afgivet 639 stemmer p.t., så er det tydeligt, at stemmedisplinen er lavest i partigrupperne på fløjene. De største afvigelser finder vi hos Anders Vistisen (DF) i Patrioter for Europa -gruppen, Kristoffer Storm (Danmarksdemokraterne) i gruppen af konservative EU-kritikere, ECR, og hos Per Clausen (EL) i The Left. De tre grupper er karakteriseret ved lav stemmedisciplin.

Men de tre socialdemokrater i S&D gruppen ligger også relativt højt i forhold til medlemmerne af de andre midtergrupper.

GRAFIK 2: Antal afstemninger, hvor danske MEP’ere har stemt anderledes end deres partigruppe.

Grafik 2: Søjlediagrammet viser antallet af gange, hvor de danske MEP’er har stemt imod flertallet i deres egen politiske gruppe. Tallene er opgjort på baggrund af 639 afstemninger i indeværende periode fra juni 2024. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen

Det nationale spiller en rolle

Flere forskningsprojekter har undersøgt, hvad der får MEP’erne til at stemme imod deres egen politiske gruppe. En af de fremtrædende grunde til, at MEP’erne gør det, er, at de gerne vil følge linjen fra det nationale parti, de er valgt for.

Christel Schaldemose er en af de danske MEP’er fra SVM-partierne, der stemmer mest imod sin partigruppe, og for hende betyder det netop noget, for de beslutninger hun træffer, at hendes parti er med i en regering over midten hjemme i Danmark.

“Jeg stemmer som dansk socialdemokrat, men også en socialdemokrat, der har en statsminister, så det spiller også ind i vores vurdering. På meget afgørende områder vil vi gerne ligge som S i Danmark. Dels fordi vi står der politisk, dels fordi vi ved, at der kan komme en historie ud af det, hvis vi ikke stemmer det samme. Så det er en kombination.”

De tre regeringspartier samarbejder også med hinanden i Europa-Parlamentet, forstået på den måde, at de ringer til hinanden og snakker med hinanden om, hvordan de hver især forstår tingene.

“Så vi har et samarbejde, men vi har ikke krav hjemmefra eller krav blandt hinanden om, at vi skal stemme 1:1 det samme. Men vi står klart vagt om SVM også i Europa-Parlamentet,” siger Christel Schaldemose (S).

Alt er som det skal være

For Morten Løkkegaard (V) er det heller ikke overraskende, at der er forskel på Socialdemokratiet i S&D samt Venstre og Moderaterne i Renew, når partierne stemmer i Europa-Parlamentet.

“Vi sidder i to forskellige politiske grupper i EP, og vi stemmer om utroligt mange forskellige ting, hvor vi ikke selv er initiativtagere, men skal reagere på noget, som kommer til os udefra.”

Faktisk overrasker det Morten Løkkegaard (V), at SVM-partierne ikke er mere uenige.

”Er enigheden så høj?! Se dét er den overraskende nyhed!”

Løkkegaard påpeger også, at national politik og europæisk politik er to forskellige ting.

”Heldigvis er vi på lange stræk enige på de fleste væsentligste sager, og det bevidner det jo også, når vi er enige i 82 procent af tilfældene.”

Hvem er mest uenige?

Herunder kan man se, hvem af de seks danske MEP’er fra SVM-partierne, der er mest uenige med de andre. Her fremgår det, at Christel Schaldemose (S) og Stine Bosse (M) er de to, der er mest uenige med de øvrige SVM-politikere. Man skal være opmærksom på, at tallene bliver påvirket af, at ikke alle MEP’er har deltaget ved alle afstemninger.

GRAFIK 3: Uenighedsbarometer for de seks danske MEP’ere fra de danske regeringspartier.

Grafik 3: Barometeret viser det antal gange, hvor MEP’erne fra de tre partier S, V og M har stemt imod hinanden. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen

Redaktionel note: Artiklen er offentliggjort umiddelbart før plenarforsamlingen i Strasbourg, der starter den 11. marts. Afstemningstal fra denne plenarforsamling er derfor ikke inkluderet i materialet.