EU-NETVÆRK. Oplæg ved EU-chef Nadja Abelgren Olsen, grøn ekspert Rasmus Bjerring Larsen, data-analytiker Niels Erik Kaaber Rasmussen og politisk analytiker Rasmus Nørlem Sørensen. Møde i EU-nætværket for civilsamfundet. Mandag den 17. marts kl. 9.00-10.00, 3F’s forbundshus i København.
EU-kommissionen har lanceret både Omnibus og en række yderligere initiativer til at forenkle reglerne for virksomheder i EU. Både medlemslandes regeringer og den toneangivende EPP-gruppe i Europa-Parlamentet presser på for, at det skal gå stærkt med regelforenklinger, så konkurrenceevnen bliver styrket.
Hvordan sætter de nye initiativer de bredere politiske dagsordner om bæredygtighed under pres? Hvad kan fagforeninger, grønne organisationer og civilsamfundet i det hele taget gøre for at holde fast i ambitionerne om bedre forhold for arbejdstagere, mere grøn omstilling og beskyttelse af sociale rettigheder?
Oplæg på arrangemenetet:
- Nadja Abelgren Olsen, EU-chef i 3F
Kommissionens regelforenklingsdagsorden og tanker om et 28. regime for virksomhederne, hvordan påvirker det arbejdsmarkedsområdet? - Rasmus Bjerring Larsen, The Nordic Center for Sustainable Finance
Omnibus og regelforenkling – hvordan påvirker det den grønne agenda? - Niels Erik Kaaber Rasmussen, data-analytiker i EU-bureauet
Hvem stemte hvad på plenaren i sidste uge? Vil EP’s flertal presse på for regelforenkling – eller sikre bredere interesser i processen? - Rasmus Nørlem Sørensen, politisk analytiker i EU-bureauet
Forsvar og sikkerhed fylder alt i EU lige nu. Spiller krigstrommerne i takt med hensyn til arbejdsmarked, sociale hensyn og klima?
Alle med interesse for mødets tema er velkomne. Der er et begrænset antal pladser (30 stk.), så skynd dig at slå til. TILMELDING OBLIGATORISK senest torsdag den 13. marts på mail til:
kontakt@eubureauet.dk (skriv navn og organisation)
Deltagelse: Gratis inkl. kaffe og croissanter.
Skriv et svar