ANALYSE. Alt handler om sikkerhed og forsvar i europæisk politik. Det betyder, at hensyn til klima, miljø, social bæredygtighed og menneskerettigheder i bedste fald lander nederst på dagsordenen og må hænge fast med det yderste af neglene.
Af Rasmus Nørlem Sørensen
Europa befinder sig i en eksistentiel krise, hvor hele den regelbaserede verdensorden ramler ned om ørerne på os. I en sådan politisk undtagelsestilstand er de almindelige spilleregler sat delvist ud af kraft. Og det giver plads til, at stærke aktører kan definere en ny virkelighed.
Da EU var ramt af eurokrisen, blev det daværende chef for the Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, der i en tale i 2012 definerede en ny virkelighed med sit berømte citat:
”Inden for vores mandat, er ECB klar til at gøre, hvad end det kræver, for at forsvare euroen. Og tro mig, det vil være nok.”
Nu står de europæiske ledere over for andet og mere end en trussel mod EU’s valuta og finansielle stabilitet, der kan løses ved at købe statsobligationer i vildskab med nye penge fra centralbanken. Med det, der klart bliver præsenteret som en eksistentiel trussel mod europæernes sikkerhed, er vi tilbage ved et ”whatever it takes.” Men hvad vil det så sige?
Genstart af den fransk-tyske motor
Den franske præsident, Emmanuel Macron, har i årevis forsøgt at overtale især tyskerne til, at EU skal arbejde for strategisk autonomi på alle områder fra forsvarspolitik til erhvervspolitik. Men nu er der pludselig lydhørhed i Berlin, hvor den kommende tyske kansler, Friedrich Merz, er parat til at låne penge og investere dem i særligt militær oprustning og infrastruktur. Men også til at diskutere det gamle franske forslag om at lade Frankrigs atomvåbenparaply omfatte flere EU-lande.
Den fransk-tyske enighed spiller tæt sammen med EU-kommissionens fempunktsplan, ReArm Europe, der fik bred opbakning på det seneste EU-topmøde i starten af marts. Den plan skal tilvejebringe ikke mindre end 800 milliarder euro (ca. 6.000 mia. kr.) dels gennem fælles lån og dels gennem nationale investeringer i medlemslandene, der fritages for de normale begrænsninger af underskuddet på statsfinanserne.
Væk med benspænd for oprustning
De mange nye forsvarsmilliarder skal omsættes til våben og soldater. Men i mange EU-lande er regeringerne i dyb tvivl om, hvorvidt det er smart at købe våben fra USA. Der er eksempelvis en stor bekymring om de næsten 500 amerikanske F-35 kampfly, som EU-lande har købt eller er i gang med at anskaffe sig. De er nemlig helt afhængige af amerikanske reservedele og software for overhovedet at kunne gå på vingerne.
Derfor sendes størstedelen af de nye milliarder i retning af europæiske våbenproducenter. Og her er der ingen ende på, hvor meget ”red tape” eller ”bureaukrati”, som EU og medlemslandene er klar til at fjerne.
”Vi beder om, at forsvarsindustrien ikke længere skal behandles som blot enhver anden industri.” Sådan lød det fra Frankrigs forsvarsminister, Sébastien Lecornu, på et møde i Paris mellem forsvarsministrene i det nyetablerede E5-forum, der tæller Europas fem største militærmagter – Frankrig, UK, Tyskland, Polen og Utalien.
Lobbyisme uden lobbyindsats
Det er ikke kun på oprustningsfronten, at der nu er fælles fodslag (for øvrigt også med briterne, der nu deltager i europæiske topmøder i et væk). For den anden del af den europæiske krise handler om økonomien i bredere forstand. Igennem en årrække har det store spørgsmål om europæisk økonomi været: Hvordan skal EU fastholde en position som verdens største marked – og en af verdens tre absolut største økonomier?
I en virkelighed med benhård stormagtrivalisering toppet op med militære trusler (virkelige og oplevede), så er konkurrenceevne og evnen til at sikre en produktionsmæssig autonomi i Europa blevet de helt afgørende fokuspunkter. Spørgsmål i dag lyder nærmere: Hvordan skal EU sikre sin strategiske og industrielle uafhængighed af både Rusland og USA?
Det spørgsmål har industriens og erhvervslivets lobbyister mange gode bud på svar til. Og de behøver ikke bruge tid på kampagner, anmodninger om kaffemøder og lange rapporter for at få indflydelse. Dørene hos både Kommissionen og flere af de europæiske regeringskontorer står vidt åbne.
Professor ved CBS, Andreas Rasche, skriver i en opdatering på LinkedIn om en ny lobbyrapport fra Reclaim Finance -gruppen, der kigger nærmere på regelforenklings-initiativet Omnibus:
”En ny analyse viser betydelige sammenfald mellem Kommissionens Omnibus-initiativ og krav fremsat af nøglespillere i erhvervssammenslutningerne i deres breve og positionspapirer. For eksempel, at 70 procent af kravene fremsat i et brev fra en koalition af erhvervssammenslutninger er end i de endelige lovforslag.”
Han understreger også, at der er markante fingeraftryk fra både Frankrig og Tyskland, der har fået en hel stribe af deres krav imødekommet i Kommissionens udspil. For eksempel hævning af tærsklen for, hvor store virksomheder skal være for at blive omfattet af skrappere regler for kædeansvar.
Fagforeninger og civilsamfund advarer
I et åbent brev advarer 362 fagforeninger og civilsamfundsorganisationer imod den planlagte regelforenkling, som de mener vil skade beskyttelsen af både grønne tiltag, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. De opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at gribe ind mod tilbagerulningen af denne type regulering:
”Rådet og Parlamentet må øjeblikkeligt udvise lederskab ved at blokere dette skadelige forslag, da det kompromitterer de konkrete mål for disse love og underminerer ikke bare EU’s forpligtelse over for grønne ambitioner og beskyttelse af menneskerettigheder, men også sin troværdighed som en tilregnelig lovgiver.”
Den regelforenklingsdagsorden som blev lanceret med Kommissionens Omnibus-intitiativ handler om alt fra bedre vilkår for kemikalieindustrien til mindre bureaukrati – og færre krav om for eksempel ordnede arbejdsforhold – for iværksættere. Det betyder også, at den støder sammen med en lang række hensyn til både grøn og social bæredygtighed.
EU-bureauet følger den agenda i de kommende måneder – og vi organiserer også en række møder i EU-netværket for civilsamfundet med regelforenkling som et af hovedtemaerne. Følg med i invitationer til disse møder i vores nyhedsbrev og her på siden.
Titelbillede øverst: Fotograf Claudio Centonze, EC – Audiovisual Service
Skriv et svar