ANALYSE. Klima og miljø har altid været en dansk styrkeposition i EU, men fylder ikke det store, når danske ministre taler om det kommende danske EU-formandskab. Her handler det mest om et opgør med “bøvl og bureaukrati” for at skabe bedre rammer for erhverslivet.
Af Marianne Skovlund
Der var postevand på mødebordene i stedet for kildevand på flaske. Gulvtæpperne var lavet af majs og de mange gæster, der skulle bespises under det danske EU-formandskab i 2012, fik serveret flere rodfrugter og mindre kød.
Dengang som nu var der krise i Europa. Det var økonomien, den var gal med, og gældskrisen fik EU-skepsis til at brede sig i Europa. Danmark lagde sig i selen for at spare på udgifterne og bruge EU-formandskabet som løftestang for en mere bæredygtige udvikling og havde blandt andet fokus på ‘et grønt Europa’.
Nu midt i et væld af andre kriser blandt andet en klima- og biodiversitetskrise er det uklart om Danmark vil forfølge det grønne spor, når vi overtager EU-formandskabet den 1. juli 2025. For selvom den grønne dagsorden normalt er højt på agendaen for Danmark, så er den grønne dagsorden trængt i baggrunden af et stigende pres for at opruste og styrke europæisk konkurrenceevne.
Væk med bøvl
De seneste uger har debatten raset om EU-Kommissionens Omnibusforslag til forenkling af bæredygtighedsrapportering for virksomheder. Der er i det hele taget for mange krav og regler, og nu skal “milliardudgifter til bøvl og bureaukrati fjernes”, lød det fra erhvervsminister Morten Bødskov i onsdags, da han mødtes med sine europæiske kolleger i Bruxelles.
To dage forinden kunne man i Børsen læse, at Europaminister Marie Bjerre vil sørge for, at regelforenklingerne bliver ‘højt prioriteret’ under det danske formandskab.
Mere end 350 civilsamfundsorganisationer har i et åbent brev kritiseret forslaget, som de mener vil underminere EU’s bæredygtighedsmål.
Omvendt mener både Morten Bødskov og Marie Bjerre, at de nuværende regler står i vejen for den grønne omstilling og ikke mindst for EU’s konkurrenceevne, der får en fremtrædende plads under det danske formandskab i efteråret 2025.
Hvad så med det grønne?
Det grønne kommer der noget af per automatik. For EU-Kommissionen har et par lovforslag på vej, der peger ind i den grønne dagsorden.
En af de tunge sager er vedtagelsen af EU’s klimamål for 2040. Det er en bunden opgave, som lige nu ligger hos det polske formandskab. Men det er usikkert, om polakkerne når i mål. Derfor kan det blive en central opgave for det danske formandskab.
Det samme gælder EU’s klimavision og EU’s næste mål for nationale klima-bidrag (NDC – National Determined Contributions) under Paris-aftalen, der skal være på plads inden FN’s klimatopmøde, COP30, der afholdes til november
Natur og miljø tonet ned
På den grønne dagsorden er der derudover et mindre antal nye initiativer i EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2025.
Der kommer en ny vision for EU’s landbrugspolitik. En forenkling af landbrugspolitiken. En revision af kemikalielovgivningen REACH. En hav-pagt. Og en strategi for en bæredygtigt tilgang til vand.
Kun 5 af 51 nye initiativer har fokus på grøn omstilling. Ordet ‘grøn’ optræder slet ikke i arbejdsprogrammet og forslag med klima og bæredygtighed i fokus skal findes under kategorien “fødevaresikkerhed, vand og natur”.
Fokus i arbejdsprogrammet er i stedet rettet mod konkurrenceevne, sikkerhed og forsvar.
Grøn dansk dagsorden?
Klima og miljø er normalt danske mærkesager i EU sammenhæng. Emnerne breder sig over flere forskellige politikområder og det kan give småstater som Danmark mere indflydelse.
Klimakrisen er en global udfordring, der ikke går væk af sig selv. År efter år rammes vi af klimakatastrofer – også i Europa, hvor oversvømmelser og mudderskred kostede menneskeliv og store ødelæggelser i en lang række lande i efteråret.
I følge den danske klimalov er Danmark forpligtet til at “være et foregangsland i den internationale klimaindsats”. Men i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er det “en postgang for tidligt”, at vurdere om Danmark faktisk vil skubbe på den grønne dagsorden under formandskabet.
Krigens grønne dagsorden
Nogle af de initiativer, der kan trække i en grøn retning uden at handle direkte om bæredygtighed eller klima, er de initiativer, der skal sikre mere og billigere vedvarende energi.
Krigen i Ukraine har sat energi-uafhængighed højt på dagsordnen. Men, hvis EU skal gøre sig helt fri af russisk gas og være mere selvforsynede med alt fra våben til kristiske råstoffer, teknologi og medicin, så skal energiomstillingen i Europa op i fart.
Der lander både lovgiving og strategier om den sag på bordet før og under det danske EU-formandskab. EU’s bolig,- og energikommissær, Dan Jørgensen, har netop fremlagt en plan for at skaffe ‘billigere energi’ til Europas industri, der nu også skal producere rigtig mange nye våben.
Money, money, money
Efter Donald Trump’s indtog i Det Hvide Hus og erkendelsen af at man ikke længere kan regne med USAs støtte, er EU trukket endnu mere i camouflagetøjet og vil bruge i omegnen af 6.000 milliarder kroner på at sikre, at Europa kan forsvare sig selv.
Den dagsorden præger lige nu det polske EU-formandskab, for hvor skal de mange penge komme fra, og de diskussioner vil også påvirke det kommende danske.
Danmark skal blandt andet tage hul på forhandlingerne om EU’s kommende syvårige rammebudget. Her skal nogle af pengene til det nye oprustningsudspil “ReArm Europe” nu findes.
Grønt lokalt fokus
En stor del af dagsordnen under det danske formandskab er således givet på forhånd. Det afspejler blot EU-Kommissionens arbejdsprogram, som ikke er så grønt som det var i årene 2019-2024.
Danmark kan dog godt sætte sit eget præg på det gennem sine prioriteringer. Om en af dem bliver grøn, må vi vente med at se. Men formandskabet giver også mulighed for at “vise Danmark fra sin bedste side, når Europas øjne hviler på os,” som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har sagt det.
Et af de steder, der skal vises frem, er Aalborg, der er en af fire udvalgte værtsbyer under formandskabet. Og her ser det i hvert fald lidt grønt ud i de lokaler, hvor EU-delegationerne skal holde møde.
Aalborg Kongres- og Kultur Center, AKKC, skriver på deres hjemmeside, at de er klar til at “åbne dørene for verden og sætte fokus på bæredygtighed og grøn omstilling”. De forklarer også, at det grønne fokus er en af grundene til, at EU-formandskabets møder er blevet lagt her.
Artiklen er en del af projektet ”EU-bureauet – fokus på formandskabet”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Titelfoto øverst i artiklen: Statsminister Mette Frederiksen i samtale med EU’s klimakommissær Woepke Hoekstra under COP29 i Baku. Fotograf: Ahmad Mukhtar, EC – Audiovisual Service
Skriv et svar