NYHED. Europa-Parlamentet har givet grønt lys til “ReArm Europe”-planen. Storm stemte selv for beslutningen, men hans nationalkonservative gruppe (ECR) stemte imod. Nationale hensyn spiller ind, forklarer den danske MEP’er.
Af: Marianne Skovlund
Data af: Niels Erik Kaaber Rasmussen
“Vi står i en særlig situation lige nu i Europa, og jeg synes, det er vigtigt, at Europa får genopbygget sit forsvar hurtigt.”
Sådan lyder det fra Kristoffer Storm (DD), der sammen med et bredt flertal i Europa-Parlamentet har stemt for en resolution om “fremtiden for det europæiske forsvar”.
Resolutionen opfordrer blandt andet til levering af flere våben og mere ammunition til Ukraine og byder EU-Kommissionens ”ReArm Europe” plan velkommen. En plan, der omfatter 6.000 milliarder kroner, som skal bruges på oprustning af Europas militære styrker og på investeringer i forsvarsindustrien.
“Der skal nye tiltag i brug for at få skabt den nødvendige militære muskel med “ReArm Europe” – eller “Defence Europe” som ECR ville have kaldt planen. For det handler om at forsvare Europa. Vi er ikke et angrebskontinent. Vi er et kontinent for fred,” siger Kristoffer Storm (DD).
ECR delt i to
Resolutionen blev bakket op af alle de store grupper på midten, mens grupperne længst til venstre og længst til højre stemte imod. Undtagen Kristoffer Storms nationalkonservative ECR-gruppe, som knækkede over i to.
39 af gruppens MEP’er stemte for. 25 stemte imod. Ni afstod fra at stemme. Men det undrer ikke Kristoffer Storm (DD), at gruppen er så splittet.
“Det er der god plads til i ECR. Det gode ved gruppen er netop, at der er en stor respekt for nationale holdninger og nationale interesser. Så, der er respekt for, at de enkelte landes delegationer har deres egen holdning.”
Polsk infight
ECR er domineret af to store partier. Det italienske regeringsparti, Italiens Brødre (Fratelli d’Italia), der stemte for resolutionen og det polske Lov- og Retfærdighedsparti (PiS), der stemte imod.
“Altså polsk politik er specielt. Jeg tror, at det for polakkerne har noget at gøre med, at Donald Tusk nu er premierminister i Polen og støtter meget op om det her, og det har PiS svært ved at acceptere.”
Den konservative proeuropæiske Donald Tusk overtog posten som premierminister i 2023 efter PiS havde siddet på magten i otte år og vedtaget en række reformer, der underminerede retsstaten. Med Donald Tusk, der har været formand for Det Europæiske Råd i 2019-2025, ved roret skiftede Polen kurs.
“Der er et meget dårligt politisk klima i Polen mellem de to store partier. Og det kan godt være sådan noget, der spiller ind i den her konkrete situation, hvor polakkerne vælger at stemme imod,” vurderer Kristoffer Storm.
Gruppe-disciplin er væk
Konflikter nationale partier imellem kan altså spille en rolle for, hvordan ECR’s medlemmer stemmer. Det samme kan nationale interesser. Italiens Brødre er for eksempel et regeringsbærende parti og bakker op om den politik, som premierminister Giorgia Meloni står for.
Men også spørgsmål med afsæt i religion eller økonomi kan i følge Kristoffer Storm splitte ECR-gruppen, som er den gruppe i Parlamentet med næstflest brud på partilinjen.
EU-bureauet har lavet en optælling, der viser, at ECR-gruppens medlemmer stemmer forskelligt hele 14,4 procent af gangene. Kun overgået af gruppen Patrioter for Europa (PfE), der er uenige ved 20,2 procent af afstemningerne i Europa-Parlamentet.
Grafik 1: Søjlediagrammet viser, hvor ofte der er brud på partilinjen i de forskellige politiske grupper. Første søjle viser tallene for stemmer afgivet på sidste planerformsamling i Strasbourg i marts. Anden søjle er beregnet på baggrund af de foreløbig 901 afstemninger, der har været i det nuværende Parlament, der blev valgt i juni 2024.
Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Storm har sin egen mening
Det er ikke kun ECR-gruppens store partier, der har svært ved at finde hinanden. Kristoffer Storm (DD) kan også være uenig med den politiske linje i gruppen og bryder partilinjen omkring hver femte gang, der stemmes.
“For eksempel, hvis det handler om at give flere penge til Polen eller Italien eller et sted i Centraleuropa, fordi landene ikke har formået at lave nogle nationale budgetter, der gør at de selv kan rydde op efter en naturkatastrofe eller ligende.”
I de tilfælde er tendensen, i følge Kristoffer Storm (DD), at de Syd- og Centraleuropæiske partier i gruppen er mere villige til at bruge flere af EU’s penge.
“Os fra Danmark og Sverige og Finland er lidt mere tilbøjelige til at holde på bremsen.”
Midten holder linjen mest
Som man kan se i figuren herunder, så er det de tre danske MEP’er fra yderfløjene, der bryder mest med partilinjen i deres respektive grupper.
Per Clausen (EL og LEFT), Kristoffer Storm (DD og ECR) og Anders Vistisen (DF og PfE).
Mønsteret er det samme som for brud på partilinjen generelt i grupperne, som vist i grafik 1. De store grupper på midten har en langt større gruppedisciplin end grupperne på både venstre- og højrefløjene.
Grafik 2: Tabellen viser det antal gange, hvor de 15 danske MEP’er har brudt med partilinjen (stemt imod flertallet) i deres politiske gruppe. Henholdsvis i den seneste plenarsamling den 10.-13. marts og i alt i denne valgperiode, hvor der har været 901 afstemninger. MEP’erne er nævnt alene med efternavn. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Er skam landet det rigtige sted
Som man kan se af grafikken herover, så er Kristoffer Storm en af de danske MEP’er, der oftest bryder med partilinjen. Det har han gjort 195 af de 901 gange, der indtil nu har været stemt i Parlamentet.
“Så jeg er en af banditterne,” er Storms første reaktion. Men tallet overrasker ham ikke, “for der er god plads til den slags i ECR” og ingen kommer efter ham, selvom han afviger så meget fra resten af gruppen.
“Det er ikke den mentalitet, vi har i ECR. Jeg ved, at nogle af de andre grupper har en mere streng gruppedisciplin, der minder om partidisciplinen på Christiansborg. Og det havde ikke passet os, for at sige det lige ud.”
Flertal til højre
ECR er en af de grupper på højrefløjen i Parlamentet, der er blevet holdt ud i meget strakt arm af grupperne på midten på grund af partiernes EU-skeptiske og indvandringskritiske holdninger. Nu hvor Italiens og senest også Belgiens premierministre kommer fra partier, der er medlem af ECR-gruppen, er grebet løsnet.
ECR har også budt sig til som samarbejdspartner for Parlamentets konservative midtergruppe, EPP, så centrum-højrefløjen kan udnytte den mulighed, der er skabt efter seneste EP-valg for at skabe flertal på højrefløjen.
Det er indtil videre kun sket 3.2 procent af de gange, der er stemt i Europa-Parlamentet i denne valgperiode. Mens de fire mest vindende koalitioner alle er store koalitioner over midten . (Se grafik 3 herunder).
Grafik 3: Søjlediagrammet viser i procent, hvor stor en andel af afstemningerne en given koalition har vundet. Både ved sidste plenarsamling 10.-13. marts 2025 og for hele denne valgperiode (siden juni 2024). Der har været 901 afstemninger i alt: Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Hvor har man så ECR
Kristoffer Storm anerkender, at de mange brud på partilinjen i ECR kan have en betydning for, hvor ofte der kan findes et rent centrum-højre flertal.
“Det bliver man nødt til at have med i tankerne, når man arbejder med os. Fordi hele præmissen i ECR er, at man respekterer de enkelte medlemslandes forskelligheder. Det ved man godt. Men, hvis vi kan se, at et forslag er ret vigtigt, så kan man også regne med os.”
Vigtige områder, der kan samle hele ECR, er i følge Kristoffer Storm spørgsmålet om regelforenkling for erhvervslivet og energipolitik.
Titelfoto øverst i artiklen: Kristoffer Storm i Europa-Parlamentet. Fotograf: Laurie Dieffembacq
Kilde: EP
Skriv et svar