INTERVIEW. Michala Clante Bendixen følger som forkvinde i Refugees Welcome udviklingen i EU. Hun oplever, at menneskerettigheder svækkes, grænsehegn udbygges og mennesker på flugt bliver aggressivt afvist.
Af Rasmus Nørlem Sørensen
To kopper cortado står og damper i forårssolen på caféen på Nørrebro. I den anden ende af bydelen har Refugees Welcome i dag kontor i i kulturhuset Union, sammen med en stribe andre organisationer. Ved cafébordet sidder Michala Clante Bendixen, der siden 2007 har arbejdet med at bygge Refugees Welcome op.
Den lille organisation, der baserer sig hovedsaligt på frivilligt arbejde og er finansieret af private medlemmer, rådgiver flygtninge og asylansøgere, arbejder politisk for at forbedre deres vilkår og deltager i den offentlige debat for at oplyse og informere om flygtninges vilkår.
”Helt overordnet så synes jeg, at Europa har flyttet sig. Tidligere var EU en form for garant for, at det ikke gik helt galt i Danmark. EU var vores yderste bastion, et sikkerhedsnet der gav os muligheder for at forhindre, at folk blev smidt ud af Europa.”
Sådan lyder det umiddelbare svar på spørgsmålet om, hvor EU’s migrationspolitik er på vej hen.
Nye politiske vinde
I Tyskland er den nye konservative regering på vej med en stram udlændingepolitik, og den linje er der opbakning til i en stribe EU-medlemslande – for eksempel i Georgia Melonis Italien – og blandt flertallet i Europa-Parlamentet. Men bevægelsen mod stramninger er ikke helt ny, forklarer Michala Clante Bendixen.
”Det første skridt fik vi med håndteringen af flygtninge på de græske øer, hvor EU indgik en aftale med Tyrkiet, der er kritisabel på mange måder. Den var et brud med hele juraen omkring asyl, fordi man havde som mål at forhindre folk i at søge asyl, og man lavede tilbagesendelsesaftaler med et land, der ikke har underskrevet Flygtningekonventionen. Det var en mærkelig form for menneskehandel, hvor man tilbød Erdogan penge for at holde flygtninge ude af Europa.”
”Mange af os, der arbejder med menneskerettigheder, har en oplevelse af, at de gyldne år er slut.”
– Michala Clante Bendixen
Hvad kan den nye politiske balance i Europa komme til at betyde for ny lovgivning på migrationsområdet?
”Det går den forkerte vej med balancen i Europa. Der bliver flere og flere regeringer, der bliver afhængige af højreekstreme stemmer. Og der er stor opbakning til højrepartier i EU.”
”Mange af os, der arbejder med menneskerettigheder, har en oplevelse af, at de gyldne år er slut. Efter anden verdenskrig prøvede man at sørge for, at vi havde nogle basale principper for staters ageren overfor borgerne. Men FN’s konventioner ville ikke blive vedtaget i dag. Man gør alt for at komme uden om dem på snedige måder, bøje dem og så videre. Det er op ad bakke.”
”Jeg tror, det bliver værre og værre i EU. Især i forhold til refoulement og push-backs ved grænserne. Og vi ser allerede nu, at der er direkte overgreb på flygtninge i modtagecentre i Grækenland og andre lande.”
Her henviser Michala Clante Bendixen blandt andet til de 12 åbne sager mod Grækenland og den afsagte dom i januar i år, der stadfæstede, at de græske myndigheder har tvangsflyttet, deporteret eller efterladt flygtninge til havs.
”Den generelle asylprocent for ansøgerens nationalitet kan afgøre sagen på forhånd. Det undergraver hele retssystemet og retten til individuel behandling.”
– Michala Clante Bendixen
Migrationspagten
Et konkret resultat af den nye linje i migrationsspørgsmål i EU er Migrationspagten, der blev vedtaget i starten af 2024. Michala Clante Bendixen peger på især tre elementer i den pagt, som udgør en voldsom forværring af EU’s asylregler.
”Som udgangspunkt vil man etablere lukkede detentionscentre på de ydre grænser og mellem landene. I praksis har det været sådan i Grækenland længe, men det er nyt i andre lande,” forklarer hun og peger på, at det er veldokumenteret, at der er store problemer med vilkårene i de fængselslignende lejre.
Migrationspagten indfører desuden en screening af asylansøgninger ved grænsen, så mange flere kan erklæres åbenbart grundløse og flere asylansøgere kan sendes direkte tilbage. ”Den generelle asylprocent for ansøgerens nationalitet kan afgøre sagen på forhånd. Det undergraver hele retssystemet og retten til individuel behandling. Asylbeslutninger er så ujævne og individuelle, at procenterne er vanvittige som holdepunkter,” argumenterer flygtningeeksperten.
”Der er også et skred i forhold til børn. I udgangspunktet kan man nu sætte børn i fængsel eller detention – i stedet for som før migrationspagten, hvor man i udgangspunktet aldrig gjorde det,” påpeger hun.
Forslag til nyt ”retursystem”
Det er ikke flaskepant, EU-kommissionens nye forslag til et retursystem omhandler. Udspillet lægger op til en ny returforordning og en europæisk returordre (i stil med den fælles, europæiske arrestordre), der skal ensrette reglerne i alle medlemslande. Formålet er hurtigere og mere effektivt at kunne få sendt afviste asylansøgere ud af EU.
”Ideen med migrationspagten er at kunne forhindre folk i at komme ind i Europa. Og med retursystemet vil man kunne afvise dem og returnere dem uden at de først skal gennem asylsystemet, før de overhovedet har ophold i et EU-land og derigennem kan opbygge et tilhørsforhold. Det er et afvisningssystem.”
Sådan lyder vurderingen fra Michala Bendixen, efter at hun har læst nærmere om, hvordan de nye regler skal fungere. Der er især et element i forslaget, der bekymrer hende.
”Det er ideen om sikre tredjelande, som den nye regulering bygger på. Det er forestillingen om, at man kan lave såkaldte hubs uden for Europa, hvor man kan sende folk hen, hvis de er afvist. Lidt ligesom Rwanda, men hvor det er returcentre og ikke modtagecentre.”
Det betyder altså, at asylansøgere kan udvises til et andet land end deres hjemland. Og at de kan regne med, at deres ansøgning bliver behandlet, før de nogensinde sætter foden på europæisk jord. Begge tiltag bryder med den måde, EU og medlemslandene har læst FN-konventionerne historisk.
“Som det ser ud nu, så er Danmarks praksis og regelsæt bedre, end hvad EU kommer til at stå for.”
– Michala Clante Bendixen
Et europæisk dilemma
Det er på sin vis paradoksalt, at det EU, hvor befolkningstallet står til at falde markant i fremtiden, har så travlt med at forhindre folk i at flytte til Europa. Hvis det stod til Michala Clante Bendixen, så skulle EU tage at bevæge sig væk fra de tvangsmæssige tiltag i for eksempel EU-migrationspagten.
”EU kunne bruge pengene meget bedre, hvis man satte sig for at skabe et åbent og retfærdigt system, hvor man tog stilling til, hvad der skal til for at løse de praktiske opgaver og tage imod folk fra hele verden,” siger hun og insisterer på, at en ny tilgang er nødvendig.
”Mennesker reagerer meget dårligt på vold og straf. Vi reagerer meget bedre på social støtte, nudging og positive incitamenter. Migration er jo overordnet set en kæmpe fordel for Europa. Vi har brug for, at folk kommer til Europa. Asylansøgere er som regel meget ressourcestærke, selvom vi indimellem som samfund kan have svært ved at se det.”
Kaffen er drukket og den lyse morgensol er blevet til kølig orange formiddagssol. Før jeg får lukket notesblokken, fanger jeg lige akkurat en sidste, næsten sørgmodig kommentar fra den tidligere moderat EU-begejstrede flygtningeekspert.
”I de senere år er jeg paradoksalt nok blevet glad for, at Danmark står uden for det retslige samarbejde. Vi kan måske bevare en lidt mere human tilgang. Hvor man for eksempel ikke putter børn i fængsel eller med en overfladisk screening afskriver folks muligheder for asyl. Som det ser ud nu, så er Danmarks praksis og regelsæt bedre, end hvad EU kommer til at stå for.”
Du kan læse mere om Migrationspagten og EU’s asylpolitik på Refugees Welcomes hjemmeside.
Du kan møde Michala Clante Bendixen på EU-netværksmødet for civilsamfundet, der afholdes fredag den 9. maj kl. 16-17. Tilmeld dig her på siden.
Skriv et svar