NYHED. Snævert flertal i Europa-Parlamentet vil gå videre med Kommissionens forslag til en “EU talent pool”, der skal gøre det lettere for arbejdsgivere at hente arbejdskraft fra 3. lande. MEP Marianne Vind (S) frygter, at forslaget vil føre til løndumping.
Af Jakob Thiemann
På plenarforsamlingen i Strasbourg i april i år valgte et smalt flertal i Europa-Parlamentet at gå videre med direktivforslag om en såkaldt “EU Talent Pool”. Forslaget skal gøre det lettere for virksomheder at importere arbejdskraft fra lande uden for EU. Et smalt flertal – 327 stemmer for, 229 stemmer imod og 50 der undlod at stemme – vedtog den 3. april at støtte forslaget fra EU-kommissionen.
Kernen i det nye direktiv er oprettelsen af en digital platform, hvor jobsøgere fra 3. lande skriver sig op, og hvor de kan finde information om brancher og arbejdsforhold. Europæiske arbejdsgivere har så mulighed for at søge efter relevant arbejdskraft på platformen.
Det bliver frivilligt for EU’s medlemslande, om de vil anvende den digitale platform, og ambitionen er, at platformen skal øge gennemsigtigheden i ansættelsesprocessen.
Løsning eller løndumping?
Arbejdsgiverne ser forslaget som et godt værktøj til at modvirke den kroniske mangel på arbejdskraft både på kort og lang sigt. Erhvervssammenslutningen og arbejdsgiverforeningen Business Europe mener ifølge et høringssvar, at det fjerner en stor del af det bureaukrati, der i dag er en del af processen, når man ansætter folk fra 3. lande, altså lande uden for EU.
Kritikerne af forslaget mener, at det er problematisk at åbne for arbejdskraft udefra, når der i dag er knap 6 procents arbejdsløshed i EU. Den europæiske arbejdstagerorganisation ETUC har gennem flere år modarbejdet forslaget. De ser en række problemer i, at den nye platform vil blive drevet af arbejdsgiverne, uden direkte involvering af fagbevægelsen, og ikke i udgangspunktet informerer om arbejdstagerrettigheder eller ret til organisering.
”Forslaget vil åbne en port ind til det europæiske arbejdsmarked, for man vil blandt andet fjerne kravet om minimumsløn, og der skal være adgang til alle sektorer, så det er social dumping, man vil indføre.”
– Marianne Vind (S).
Derudover peger de på, at import af arbejdskraft mere generelt betyder, at der er en risiko for ”brain-drain” i afsenderlandene, som EU bør være tøvende overfor at medvirke til. De problemer der er på EU’s arbejdsmarked skulle ifølge ETUC hellere løses ved at indføre en aktiv arbejdspolitik, øge offentlige investeringer i sundheds- og uddannelsessektoren. ETUC er ligeledes kritiske overfor, om der er tilstrækkelig beskyttelse af de vandrende arbejdstagere, der nemt kan havne i jobs med usikre arbejdsvilkår.
Arbejdsmarkedspolitik i borgerrettighedsudvalg
Parlamentets behandling af lovforslag starter altid i fagudvalgende, før de sendes videre til afstemning ved plenarforsamlingerne. Forslaget blev primært behandlet i LIBE-udvalget, Udvalget for borgerrettigheder. Udvalgets rapporteur på forslaget, den svenske MEP Abir Al-Sahlani fra Renew-gruppen, begrundede i en pressemeddelelse fra LIBE-udvalget forslaget med, at:
”EU er ved at tabe til vores konkurrenter til dels på grund af manglen på arbejdskraft. At importere arbejdskraft er èn måde at adressere manglen på og øge vores konkurrenceevne.”
Arbejdskraft og konkurrenceevne er nøgleord i forslaget, og derfor er det måske også lidt overraskende, at det ikke blev behandlet i beskæftigelsesudvalget. Europa-Parlamentets Beskæftigelsesudvalg har dog leveret input i form af et høringssvar, som den danske socialdemokrat, Marianne Vind, var rapporteur på.
Frygt for social dumping
Marianne Vinds (S) og beskæftigelsesudvalget havde en del kritiske bemærkninger og ændringsforslag til direktivet. Hun er fortsat skeptisk over for forslaget og ser den smalle tilslutning på 54 procent af stemmerne til forslaget som en del af den udbredte skepsis i Europa-Parlamentet.
”Forslaget vil åbne en port ind til det europæiske arbejdsmarked, for man vil blandt andet fjerne kravet om minimumsløn, og der skal være adgang til alle sektorer, så det er social dumping, man vil indføre,” lyder den kontante vurdering fra Marianne Vind.
Hun så hellere, at EU satte fokus på at skabe et bedre arbejdsmarked, end på at lette adgangen for udenlandsk arbejdskraft. Hun peger på, at man i Danmark allerede nu finde mennesker, der arbejder under vilkår, der ikke lever op til de regler og vilkår der allerede er vedtaget. For eksempel er der via Niels Brock Business College kommet cirka 7.000 nepalesere til Danmark, hvor man ser en partner arbejde fuld tid til lønninger under den overenskomstmæssige løn, ifølge 3F. For at forhindre at den nye platform forstærker den udvikling, mener hun, at der bør stilles en række krav.
”Det bør kun være etablerede firmaer, ikke vikarbureauer, der kan søge, og kun til reelle stillinger, og under ordnede forhold, inklusiv anstændige boligforhold,” udtaler hun til EU-bureauet.
Alternativet, som Marianne Vind ser det, er en fortsat forringelse af arbejdsvilkårene selv i et velorganiseret land som Danmark, hvor vi allerede ser, at den udenlandske arbejdskraft vender næsen hjemad, fordi forholdene i Danmark er utilfredsstillende.
”Det bør kun være etablerede firmaer, ikke vikarbureauer, der kan søge, og kun til reelle stillinger, og under ordnede forhold, inklusiv anstændige boligforhold.”
– Marianne Vind (S).
Stærkere beskyttelse af udsatte
Derfor finder hun ingen trøst i, at der i det endelige forslag er blevet indført krav om, at rekrutteringsprocessen skal følge ILO’s konventioner, der giver arbejdstagere en række rettigheder som for eksempel retten til at organisere sig og ordentlige lønforhold og hviletid.
”Det er krav vi stiller til Vietnam og MercoSur, så det er det absolut laveste niveau, vi arbejder på her,” lyder vurderingen fra Marianne Vind, der understreger, at der allerede er mange EU-lande, der er meget aktive med at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. For eksempel peger hun på Polen, der nærmest har lavet en industri ud af at sælge arbejdstilladelser.
Dansk uenighed
Da EU’s Talent Pool direktiv var til førstebehandling ved plenarforsamlingen i Strasbourg var de danske MEP’er splittede. Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, Danmarks Demokraterne og Dansk Folkeparti stemte imod forslaget, mens Liberal Alliance, Konservative, Venstre, det Radikale Venstre og Moderaterne stemte for.
Det mønster passer med den generelle tendens i Parlamentet, hvor centrum-højre støttede forslaget, mens Centrum-venstre var splittede. Det yderste højre stemte imod med 100 procent, hvilket skyldes, at gruppen har vurderet den digitale platform i lyset af debatten om migration, da forslaget ville kunne give folk fra Mellemøsten og Afrika en legal vej til ophold i EU.
Figur 1. Opbakning til EU Talent Pool fra de politiske grupper
Figur 1: Tabellen viser, hvor enige de politiske grupper var internt i afstemningen om den digitale platform “EU Talent Pool”. Grøn: Stemte for; Rød: Imod og gul: afstod fra at stemme. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen.
Trilog uden om Danmark
Efter at Europa-Parlamentet stemte for at oprette ”EU Talent Pool”, skal forslaget færdiggøres i det interinstitutionelle samarbejde også kendt som Trilogen, og dermed kan det blive det danske formandskab, der skal arbejde videre med forslaget.
Det stiller den danske regering i en interessant position, da Danmark som følge af sit EU-forbehold på Indre Anliggender og Det Retslige Område, ikke kan stemme om indholdet, og heller ikke umiddelbart bliver berørt af forslaget, da det er frivilligt at deltage. Når Danmark alligevel har en interessere i forslaget, så skyldes det EU’s indre marked, hvor arbejdstagere med lovligt ophold i EU, kan søge arbejde i alle dele af unionen.
Hvis der slækkes kraftigt på kravene til at få arbejde i EU blandt de deltagende lande, så er det meget sandsynligt, at Danmark og det danske arbejdsmarked bliver påvirket af det, og dermed risikerer øget løntryk og social dumping.
Titelbillede øverst: Rapporteur på EU Talent Pool-direktivet Amir Al-Sahlani, fotograf: Philippe STIRNWEISS, Copyright: © European Union 2025 – Source: EP
Skriv et svar