Ny tendens: Yderste højrefløj er smittet af ‘melonisering’

INTERVIEW: Højrefløjen i Europa-Parlamentet vinder markant flere ændringsforslag. Viser at højrefløjen gerne vil ind i magtens maskinrum, siger Alberte Bové Rud fra Tænketanken Europa. 

Af: Marianne Skovlund
Data af: Niels Erik Kaaber Rasmussen og EUmatrix.eu

For fem år siden var det nærmest utænkeligt at grupper på den yderste højrefløj i Europa-Parlamentet vandt en afstemning om et ændringsforslag.

Nu hvor antallet af MEP’er på højrefløjen er steget efter seneste EP-valg, sker det jævnligt. Det viser en analyse fra EUmatrix.eu. 

Det er særligt gruppen Patrioter for Europa (PfE), som Dansk Folkeparti er medlem af, der går kraftigt frem og nu vinder 7 procent af de ændringsforslag, den stiller. I sidste mandatperiode vandt den sammenlignelige gruppe Identitet og Demokrati (ID) kun 0.2 procent.

Den nationalkonservative gruppe (ECR), som Danmarksdemokraterne er medlem af, har fordoblet antallet af vinder-forslag og er den gruppe på højrefløjen med største succes. 

Fra protest til pragmatisme 

I følge Alberte Bové Rud, der er analytiker i Tænketanken Europa viser det meget konkret, at Europa-Parlamentet generelt er begyndt at læne sig lidt længere mod højre efter EP-valget sidste år.

Men det siger også noget om, at højrefløjen er begyndt at læne sig ind mod midten, siger hun.

“Den protest-aura, der tidligere definerede den nye europæiske højrefløj, som ligger til højre for den konservative gruppe (EPP), er trukket i baggrunden og blevet iblandet en større pragmatisme i forhold til EU projektet.”

“ECR er i højere grad begyndt at interesserer sig for, hvordan magten rent faktisk udfoldes …”
– Alberte Bové Rud, Tænketanken Europa

Vil have del i magten

I stedet for at stå på sidelinjen med armene over kors og være modstandere af EU eller meget EU-skeptiske, så går grupperne nu ind og blander sig og laver rettelser eller tilføjelser til de tekster, der skal vedtages. 

Grupperne har også en ambition om at få indflydelse på det, der foregår i EU, vurderer Alberte Bové Rud, der har en ph.d.-grad med fokus på italiensk politik og europæisk demokrati og er specialiseret i den europæiske højrefløj.

“Vi ser i dag en højrefløj, der i generelle termer, for der er undtagelser, betragter EU som et projekt, som de nok har strukturelle forslag til, hvordan de skal ændre, men som de ikke desto mindre godt kan forestille sig at bruge til noget.”

Figur 1: Procent af succesfulde ændringsforslag stillet af de forskellige politiske gruppe.

ECR tættere på magten

At højrefløjens grupper vinder markant flere ændringsforslag er en ny udvikling, men højrefløjens hamskifte og stræben efter indflydelse er ikke sket hverken i går eller i dag eller med EP-valget i 2024.

Som man også kan se af EUmatrix’ analyse, så vandt ECR allerede i sidste mandatperiode knap hver femte af gruppens ændringsforslag.

“ECR er gradvist blevet lukket ind i magtens maskinrum af den konservative gruppe,  EPP og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. Det er sket i takt med at flere og flere højrefløjs-partier er blevet store i EU’s medlemslande, så der har været en gensidig interesse for det,” siger Alberte Bové Rud.

Et af de lande er Italien, hvor Giorgia Meloni fra det post-fascistiske parti, Italiens Brødre har siddet på magten siden 2022. Partiet er desuden et af de dominerende partier i ECR-gruppen.

“Derfor er ECR i højere grad begyndt at interesserer sig for, hvordan magten rent faktisk udfoldes, og hvordan gruppen kan få deres at sige om, hvilken retning EU skal gå.”

Politiske fodaftryk

En af de måder man kan få indflydelse på i Europa-Parlamentet, er ved at stille ændringsforslag til de tekster, der skal vedtages. Vinder man dem, ja så har man skubbet EU-projektet i sin retning. Uanset hvor stor eller lille ændring, der var tale om. 

Men ændringsforslag særligt fra grupperne ESN og PfE kan af og til også få en mere symbolsk betydning. For hvem lagde egentlig stemmer til et forslag fra det yderste højre? Var det EPP? Og hvis ja- var det så en undtagelse eller er det en ny regel, som definitivt viser, at Europa-Parlament er blevet mere højreorienteret.

“Ændringsforslag spiller selvfølglig en konkret rolle i lovgivningsarbejdet, men ind imellem får de en meget større betydning, fordi det rejser en diskussion om, hvorvidt de definerer nogle nye politiske kulturer,” forklarer Alberte Bové Rud.

“Hvis man altid står på fløjen med armene over kors og siger, at det de laver i EU det er dumt, så kan man ikke rigtig med troværdighed sige, at man har erfaring med magtudfoldelse.”

-Alberte Bové Rud, Tænketanken Europa

Magt eller protest

Derfor kan det også være svært at afgøre om PfE og ESN stiller ændringsforslag, fordi de ønsker reel indflydelse, eller fordi de ønsker at skabe splid i resten af Parlamentet, hvor det ikke er velset at stemme for forslag fra det yderste højre. 

Men begge dele er faktisk en mulighed, mener Tænketanken Europas analytiker.

“Mange af partierne særligt i PfE har haft, som deres fornemmeste opgave, at udstille og latterliggøre de fejl og mangler og det hykleri de har kunne se i EU-systemet,” forklarer Alberte Bové Rud og uddyber.

“Ved at stille ændringsforslag kan man både fast holde den protestfunktion, men man kan også vise, at man sådan set godt forstår EU-systemet, og man godt kunne tænke sig at bruge det.”

Vil vise sig for folket

Et parti som Marine Le Pens, National Samling, er et af de partier i PfE, der i følge Alberte Bové Rud godt vil bruge de muligheder, der er for at få indflydelse. 

“For mig at se, er der en klar intention hos Marine Le Pen om at gøre sig selv mere magtduelig i flere menneskers øjne både indenrigspolitisk i Frankrig og i en EU-politisk sammenhæng.”

Det handler om at gøre sig selv til en troværdig magtfigur i vælgernes øjne. Ikke bare en protestfigur. Og for at gøre det er man nødt til at vise, at man er med i nogle aftaler og kan få et flertal med sig.  

“Hvis man altid står på fløjen med armene over kors og siger, at det de laver i EU det er dumt, så kan man ikke rigtig med troværdighed sige, at man har erfaring med magtudfoldelse.”

Flere modne Melonier

Den udvikling vi ser på højrefløjen de her år og som nu også er tydelige i Europa-Parlamentets arbejde, bliver nogen gange betegnet som en “melonisering.” 

Udtrykket henviser til den italienske premierminister Giorgia Meloni, som er blevet mere “blød” på spørgsmål om for eksempel EU. Tidligere mente Meloni, at Italien skulle ude af euroen eller EU, men nu har hun en mere pragmatisk holdning til samarbejdet.

“Den melonisering man har set i ECR er ligsom smittet af på i hvert fald dele af PfE,” siger Alberte Bové Rud.

“Det er også PfE, der godt kunne tænke sig, at man udbyggede og udnyttede det flertal. Og så er det venstrefløjen der er ekstremt bange for at EPP kunne finde på det. Så jeg synes, der er en accelereret snak om, at højrefløjen faktisk gerne vil, og at det er realistisk at de kan komme til at få meget mere magt og indflydelse.”

Flere flertal til højrefløj fremover?

Spørgsmålet er om den udvikling vi ser nu, hvor højrefløjens grupper vinder flere ændringsforslag og særligt ECR er med i mange vinderkoalitioner vil fortsætte, de kommende år. 

Det nye Parlament har kun været i gang i ti måneder og det er først nu, at der for alvor kommer gang i lovarbejdet. Indtil videre har der mest været stemt om forskellige betænkninger og resolutioner.

Data fra den seneste plenarsamling 5.-8.maj viser i hvert fald en tilbagegang for både det rene flertal til højre og for et flertal til højre sammen med den liberale gruppe (Renew).

Figur 2: Hyppigste vinderkoalitioner i Europa-Parlamentet

Højredrejning uanset hvad

Som det ses af figur 2, så har den politiske midte stemt mere sammen i denne plenarsamling end i resten af den nuværende manatperiode i gennemsnit.

Men selvom den tendens skulle vise sig at fortsætte i takt med, at der kommer mere lovgivning på bordet, så vil højrefløjens indflydelse ikke forsvinde. For den er allerede indlejret i EU-systemet, siger Alberte Bové Rud.

“Jeg synes godt, at man kan se i de forslag, der kommer fra EU-Kommissionen, at der er en eller anden imødekommelse af højrefløjen. Der sker sådan nogle små forskydninger, hvor man præsenterer en vej som man kan forestille sig, at højrefløjen godt kan køre ind på.”

Pleaser højrefløjen 

Tænketanken Europas analytiker peger blandt andet på, at man i stedet for at tale om grøn politik, taler om industri politik, der skal være ‘ren’. Og når man taler om Omnibus, altså deregulering, så adresserer man nogle problemer, som højrefløjen har talt om meget længe. 

“De har talt om det på en meget mindre opbyggelig måde og på en meget mere polemisk måde, men ikke desto mindre så taler man jo ind i et højrefløjsbillede af et EU som en stor administration, teknokratisk og bureaukratisk og unødvendig kompliceret.”

Det er et billede, man godt kan genkende fra for eksempel den måde den danske erhvervsminister Morten Bødskov taler om forenkling af EU-regler på. Det handler om at fjerne “bøvl og bureaukrati.”

“Så jeg synes, man holder en dør åben overfor, at højrefløjen kan være med på en hel masse ting,” siger Alberte Bové Rud, analytiker i Tænketanken Europa.

Titelbillede øverst: Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola (EPP) møder Italiens premierminister Giorgia Meloni (ECR). Fotograf: Daina Le Lardic, Ophavsret: © European Union 2023, Kilde: EP