ANALYSE: Gruppen The Left skruer ned for ideologien og op for pragmatismen. Vil sende klart signal om, at gruppens stemmer kan bruges i kampen mod højrefløjen.
Tekst: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Efter mere end 1600 afstemninger i det nye Europa-Parlament er der noget der tyder på, at venstrefløjsgruppen The Left ikke opfører sig helt som den plejer. For den er begyndt at stemme mere med Parlamentets store koalition på midten.
”Vi har taget en bevidst beslutning i gruppen om at demonstrere en meget stor interesseret i at opnå resultater,” siger Per Clausen (EL), der er medlem af The Left og uddyber.
”Der har tidligere været en tilbøjelighed til at indtage meget ideelle standpunkter og stå fast på dem også i afstemningsprocessen. Nu forsøger vi at vise både Socialdemokraterne, De Grønne og andre, at vi faktisk godt kan indgå aftaler. Også aftaler som ikke bare går ud på, at man skal vedtage vores politik, men vi indgår kompromiser.”
Beslutning giver flere sejre
The Left også den af fløjgrupperne (ESN, ECR, PfE og The Left), der oftest er med i et vindende flertal. I gennemsnit er gruppen på vinderholdet i 56.5 procent af afstemningerne.
På Parlamentets seneste plenarmøde trak The Left yderligere fra og var en del af det vindende flertal i 67.3 procent af tilfældene.
To afstemninger gjorde udslaget. Vedtagelsen af Parlamentets forhandlingsposition om en forenkling af CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) og afstemningen om nye toldsatser for varer fra Rusland og Belarus.
Her havde grupperne på den yderste højrefløj stillet en lang række ændringsforslag, som alle blev stemt ned af et flertal over midten inklusiv The Left.
”Jeg ved ikke om man kan kalde det en sejr, men det er vigtigt, at vi sender et klart signal om at vores stemmer også kan bruges som et led i at stemme højrefløjen ned,” siger Per Clausen (EL)
Figur 1: Del af vindende koalition
Figur 1: Søjlediagrammet viser i procent hvor ofte de politiske grupper er en del af et vindende flertal. Data er fra henholdsvis det seneste plenarmøde 21.-22.maj og for hele valgperioden, hvor der har været 1645 afstemninger ved navneopråb. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Midten øger forspringet
Når The Left er med i en vindende koalition består den typisk af den store konservative gruppe (EPP), Socialdemokraterne (S&D), den liberale gruppe (Renew) og gruppen De Grønne (Verts/ALE).
Samme koalition vinder langt de fleste afstemninger og går fra at vinde 32.3 procent i gennemsnit til at vinde 50.9 procent af afstemningerne ved seneste plenarmøde.
Det rene flertal til højre mellem EPP, de nationalkonservative (ECR), Patrioterne for Europa (PfE) og Europa af Suveræne Nationer (ESN) vinder i gennemsnit 3.8 procent af afstemningerne. Ved seneste samling steg andelen til 12.3 procent.
Her var det årsrapporten fra PETI-udvalget, der behandler klager fra EU’s borgere, der var årsag til stigningen. Højrefløjen vandt både en lang række ændringsforslag og den endelige afstemning om teksten.
”Tallene rykker ikke ved, at vi oplever et stærk pres fra EPP-gruppen … ”
– Per Clausen (EL)
Figur 2: Hyppigste koalitioner
Figur 2: Søjlediagrammet viser i procent hvilke koalitioner, der vinder flest afstemninger. Data er fra henholdsvis det seneste plenarmøde 21.-22.maj og for hele valgperioden, hvor der har været 1645 afstemninger ved navneopråb. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Pres fra højrefløjen – virkelig?
Når man ser de her data, er det svært at få øje på den herskende fortælling om, at det er højrefløjen, der svinger taktstokken i det nye Europa-Parlament, hvor EPP kan danne flertal til både højre og venstre.
Det har EU-bureauet skrevet om i flere artikler. Men højrefløjens indflydelse er ifølge Per Clausen (EL) alligevel til at mærke.
”Tallene rykker ikke ved, at vi oplever et stærk pres fra EPP-gruppen, når vi har forhandlinger. Her lægger de ikke skjul på, at i de tilfælde hvor de er enige med den yderste højrefløj, har de et flertal og kan bruge det, hvis de har lyst til det.”
At EPP ofte forhandler sig til rette henover midten betyder ikke at centrum-venstre har fået sin vilje i forhandlingerne. Nærmest tværtimod.
”Det er nok et udtryk for en meget, meget stærk fokusering på at forsvare de resultater, der er opnået i sidste mandatperiode og i en vis udstrækning også opnå nye. Men indholdet af det, der bliver vedtaget, bliver jo påvirket af, at der er mulighed for sådan et hårdt sort politisk flertal.”
Ikke kun sort masse
Omvendt så viser tallene også, at der er nogle politiske muligheder for centrum-venstrefløjen. For det er begrænset, hvad EPP kan enes med den yderste højrefløj om.
Det er typisk på udlændinge- og migrationspolitikken samt den store forenklings-dagsorden. Men ikke mindst PfE og ESN er grundlæggende modstandere af alt, hvad der foregår i EU. Derfor kan det være svært for EPP at tilfredsstille dem.
”Så hvis du tager mængden af afstemninger, så kan man godt sidde til et plenarmøde og tænke, at det er da interessant at se, at vi er en del af mange flertal. Det viser i hvert fald, at man ikke skal sige, at der ikke er noget at komme efter – for det er der helt sikkert,” siger Per Clausen (The Left)
Alvoren er trængt ind
For The Left betyder den strategiske beslutning om at stemme mere sammen med resten af centrum-venstre ikke bare, at gruppen vinder flere afstemninger, men også at antallet af brud på partilinjen er faldet fra 10.6 procent til 8.6 procent (figur 3).
The Left har i udgangspunkt ingen partidisciplin. Medlemmerne kan stemme som de vil, så faldet kan ifølge Per Clausen (EL) hænge sammen med at gruppen gerne vil vise, at man nu kan regne mere med stemmerne fra The Left.
”Jeg tror, der er en meget stor del af gruppen, der har det synspunkt, at det er vigtigt. Og det flertal er måske blevet lidt større, fordi situationen på mange måder opfattes som mere alvorlig end tidligere.”
Figur 3: Brud på partilinjen
Figur 3: Søjlediagrammet viser i procent, hvor ofte der er brud på partilinjen i de forskellige politiske grupper. Data er fra henholdsvis det seneste plenarmøde 21.-22.maj og for hele valgperioden, hvor der har været 1645 afstemninger ved navneopråb. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Hver stemme tæller
Som det ses af figur 3 er det ikke kun The Left men alle otte politiske grupper, der bryder partilinjen færre gange.
“For hvis man er i en forhandling og kan se, at man har en snæver flertals-mulighed, så er det vigtigt, at man ved nogenlunde, hvor mange stemmer, man har med sig, når der skal stemmes på plenarmødet,” forklarer Per Clausen (EL).
“Det kunne tyde på, at det er blevet endnu mere vigtigt i hvert fald i centrum-venstre grupperne, at levere de stemmer, man har lovet.”
Mere indflydelse til The Left?
Den konservative gruppe, EPP har fortsat et lidt højere antal brud på partilinjen end de øvrige grupper i midten. En gennemgang af de 55 afstemninger på seneste plenarmøde viser, at mellem 10 og 25 procent af gruppen enten stemmer med højrefløjen eller afstår fra at stemme i omkring hver tredje afstemning.
”Det vil sige, at man kan få brug for stort set alle de stemmer, der er til venstre for EPP for at vinde en afstemning,” siger Per Clausen (EL), og det åbner for nye perspektiver.
”På den måde bliver vores stemmer jo også afgørende og giver måske The Left mulighed for at udøve lidt større indflydelse, selvom der ofte er et flertal, uanset om vi stemmer med midten eller ej. Men helt ligegyldigt om man har vores 46-47 stemmer er det jo ikke, det kan ofte spille en vigtig rolle.”
Titelbillede: Per Clausen (EL) til plenarmøde i Bruxelles 22.maj 2025 Fotograf: Matteo Aletta Ophavsret: © The Left in the European Parliament
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.