Ny strategi på højrefløjen: Vi samarbejder om at presse EPP, siger Anders Vistisen (DF)

ANALYSE: De bliver ikke set som stuerene, men den yderste højrefløj vinder alligevel flere afstemninger end før. Mere koordinering har givet pote.

Tekst: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen

Det handler om at komme med et tilbud, som det er umuligt for den konservative EPP-gruppe at sige nej til.

Sådan kan man beskrive den strategi, som grupperne på den yderste højrefløj har taget i brug for at vinde flere afstemninger i Europa-Parlamentet.

”Vi har et tæt samarbejde på Chief Whip niveau om ændringsforslag og en større bevidsthed om, at få formuleret nogle forslag, der udfordrer EPP,” fortæller Anders Vistisen (DF), der er Chief Whip i gruppen Patrioter for Europa (PfE).

Pres med pres på

Gruppernes Chief Whip koordinerer og lægger den politiske linje og er også dem, der forhandler med parlamentets andre grupper.

Det Vistisen taler om her er et styrket samarbejde mellem ECR-gruppen, der domineres af Italiens Brødre. Gruppen ESN, der ledes af tyske AfD og hans egen gruppe PfE, som domineres af Victor Orbans og Marine Le Pens partier.

”Vi stiller tit EPP det valg, at de enten skal stemme imod politik, de nærmest 1:1 er enig med, bare fordi det kommer fra højrefløjen – eller at de skal stå og sværge troskab til den store koalition,” siger Anders Vistisen (DF).

Som DK i 90’erne

Med den store koalition, mener Anders Vistisen (DF), den der består af EPP og resten af centrum-venstrefløjen, som i dag vinder langt de fleste afstemninger i Parlamentet (se figur 1).

Det sker på trods af, at EPP og resten af højrefløjen i princippet kunne vinde hver gang, for de har et flertal af mandaterne tilsammen.

”Men situationen i Europa-Parlamentet er stadig sådan, at højrefløjen ligesom ikke er stuerene. Det svarer til Danmark i 90’erne eller Sverige før sidste valg, hvor man helst ikke vil bruge højrefløjens stemmer. Og i bedste fald, hvis man skal bruge dem, så bruge dem passivt,” forklarer Visitsen (DF).

”.. enten må EPP lave politik med os og få mere borgerlig politik igennem, eller med venstrefløjen og tabe endnu flere stemmer til højrefløjen …”
– Anders Vistisen (DF)

Åbnet for yderste højre

Princippet om ikke at bruge højrefløjens stemmer aktivt kaldes i Parlamentet for ”cordon-sanitaire”. Det bruges til at holde radikale kræfter udenfor indflydelse.

Men efter EP-valget sidste år, som gav højrefløjen et boost, sker der jævnligt brud på princippet. Særligt ECR-gruppen er kommet ind i varmen, fordi Italiens premierminister, Giorgia Melonis parti hører hjemme her.

”EPP har svært ved at gennemføre mange af deres valgløfter, hvis ikke de bruger stemmerne på højrefløjen,” lyder analyse fra Anders Vistisen (DF).

Han peger på både udlændingepolitik, migration og EU’s konkurrenceevne som de områder, hvor EPP og højrefløjen ofte er enige.

”Så enten må EPP lave politik med os og få mere borgerlig politik igennem, eller med venstrefløjen og så tabe endnu flere stemmer til højrefløjen ved det kommende valg.”

Vinder mere – en gang imellem

Ser man på data, så vinder den rene koalition til højre, der består af EPP, ECR, ESN og PfE, i gennemsnit 3.8 procent af afstemningerne.

Antallet svinger fra plenar til plenar, men på mødet 21.-22.maj vandt den hele 12,7 procent af afstemningerne. Det ses af figuren herunder.

Figur 1: Hyppigste koalitioner

Figur1: Søjlediagrammet viser andelen af gange som en koalition vinder i procent. Data er fra henholdsvis plenarmødet 21.-22. maj og for hele valgperioden, hvor der har været 1645 afstemninger ved navneopråb. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen 

Splittet midte

Den store stigning for koalitionen på højrefløjen skal ses som et øjebliksbillede. Men tjener også som illustration af PfE, ECR og ESNs nye strategi.

For stigningen skyldes, at EPP stemte for en lang række ændringsforslag stillet af ECR og PfE til årsrapporten fra Udvalget for Andragender, der behandler borgernes klager til EU.

Rapporten blev ændret så meget, at grupperne på centrum-venstre fløjen valgte enten at stemme imod eller afstod fra at stemme om den samlede tekst, så den afstemning vandt højrefløjen også.

”Det er et udtryk for, at hvis vi laver nogle ændringsforslag, som det bliver politisk meget svært for EPP ikke at stemme for, så får vi skabt en splittelse mellem EPP og de liberal og socialdemokraterne,” siger Anders Vistisen (DF).

Figur 2: Stemmefordeling pr. partigruppe på den samlede rapport: ”Betænkning om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragende i 2023.

Figur 2: Viser hvordan de enkelte grupper stemte på den samlede rapport: ”Betænkning om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragende i 2023.” Betænkningen blev vedtaget med et flertal på 46.1 procent. 260 stemte for. 194 stemte imod og 110 afstod fra at stemme. Data er fra det seneste plenarmøde 21.-22. maj. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen 

Strategi giver pote

Den yderste højrefløj kan altså, med den rette tekst i et ændringsforslag, få EPP til at stemme for forslaget. Og det sker i langt højere grad nu end tidligere. Det viser en opgørelse fra dataplatformen EU Matrix, som EU-bureauet har skrevet om tidligere.

Her går PfE-gruppen kraftigt frem og vinder nu 5 procent af de ændringsforslag, den stiller. I sidste mandatperiode vandt den sammenlignelige gruppe Identitet og Demokrati (ID) kun 0.2 procent.

ESN har også vundet enkelte ændringsforslag, mens ECR har fordoblet antallet af vinder-forslag og er den gruppe på højrefløjen med største succes.

”Men udelukkelsen sker jo stadig helt formelt set i Parlamentet.”
– Anders Vistisen (DF)

Giver ikke mere magt

At den yderste højrefløj vinder flere afstemninger og har fundet en opskrift på at presse EPP på udvalgte politikområder, kan tolkes som et tegn på, at de højreorienterede kræfter har fået mere indflydelse.

Men den analyse er Anders Vistisen (DF) ikke enig i.

“Det er jo ikke fordi højrefløjen har magt i Parlamentet. Vi har jo ikke måtte få de pladser i formandskabet og i udvalgsformandsskabet eller de rapporter, som vi burde få ud fra vores størrelse,” siger DF’eren.

Forskel på højre

Det handler igen om ’cordon-sanitaire’ princippet. PfE er den tredje største gruppe i Parlamentet og skulle egentlig have haft to udvalg-formandsposter, men den brede midte stemte imod.

PfE og ESN fik heller ikke deres kandidater til næstformandsposter i Parlamentets formandskab valgt.

Det gjorde ECR til gengæld. Gruppen er politisk tættere på midten og sikrede sig også en række formands- og næstformandsposter i Parlamentets udvalg.

”Men udelukkelsen sker jo stadig helt formelt set i Parlamentet,” siger Anders Vistisen (DF)

Kopi af danske tilstande

I følge den danske MEP’er er det heller ikke den yderste højrefløj, der svinger taktstokken over Parlamentet.

“Det mere et spørgsmål om, at vi langsom æder os ind på, at EPP har rigtig svært ved ikke at bruge de stemmer, der ligger til højre, fordi de bliver presset af deres egne vælgere,” siger Anders Vistisen (DF) og tilføjer.

“Det minder om dengang Socialdemokratiet indsatte Thorkild Simonsen som indenrigsminister, for at få en hardliner på udlændingeområdet. Det er mere den forskydning, der sker.”

Titelbillede: Anders Visitisen i Europa-Parlamentet. Fotograf: Christian CREUTZ. Ophavsret © European Union 2025 – Kilde : EP