EU-NETVÆRK: Friheden for den enkelte borger er under pres – det samme er de NGO’er, der kæmper for en sag i EU. Læs referat fra seneste møde i EU-netværket for civilsamfundet.
Tekst: Marianne Skovlund
Mødet er ikke mange minutter gammelt før Paula Larrain, der er seniorrådgiver i Amnesty International lægger sin konklusion frem.
”Ligeså stille bliver vores frihedsrettigheder hakket – skåret ned efter salamimetoden.”
Rummet er stille og vi sidder tæt mens Paula Larrain lægger dokumentation frem. I første omgang for at europæernes ret til protest bliver mere og mere indskrænket.
”Vi har undersøgt 21 lande i Europa, som har indført lovgivning, der på en eller anden måde begrænser folks ret til at gå på gaden,” fortæller Paula Larrain og henviser til en rapport, der udkom i september sidste år.
”Vi ser, at der bliver indført protest-zoner, der bliver stillet krav om, hvornår man må demonstrere eller hvor gammel man må være for arrangere en demonstration. Og folk kan blive straffet for ikke at overholde reglerne.”
Tendensen til at stramme lovgivningen overfor demonstranter går igen i flere EU-lande som Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Portugal og Tjekkiet
”De tiltag bliver indført for at ramme særligt klimaaktivister og Gaza-demonstranter. Folk der går på gaden i protest bliver set på som et problem. I Storbritannien bliver de endda nedgjort som had-demonstranter.”
Mere magt til politiet
Men problemerne stopper ikke her, siger Paula Larrain, for rapporten dokumenterer også, at politiet i mange EU-lande slår unødigt hårdt ned på demonstranter.
Overvågning og ansigtsgenkendelse er desuden i brug i en lang række lande – til tider, men ikke altid, i forbindelse med demonstrationer.
” Det kan synes rimeligt at give politiet flere beføjelser eller indføre restriktioner, fordi vi ser nyhederne med balladebrillerne på – og politiet, der så tager kontrol. Men det skaber en chilling-effekt, og så har vi allerede deponeret vores frihedsrettigheder.”
” …. vi er oppe imod, at der i mange år er sat et negativt stempel på aktivisme. Men det er jo den måde vi har rykket verden på.”
– Paula Larrain, seniorådgiver Amnesty Int.
Herhjemme går det også ned af bakke
Rapporten fra Amnesty International omhandler ikke Danmark, men også herhjemme bliver vores frihedsrettigheder indskrænket bid for bid.
”Det startede med anti-terrorlovgivningen efter 9/11, som man nu ser brugt på folk, der har udtrykt sympati med Hamas, hvilket er lovligt. Man må dog ikke hylde deres terrorhandlinger,” siger Paula Larrain og nævner desuden koran-loven, der generelt set begrænser ytringsfriheden.
Det nye lovforslag, der giver PET, Politiets Efterretningstjeneste, nye beføjelser til at overvåge og indsamle information om os alle sammen er ifølge Amnesty endnu et skridt i den gale retning.
”Masseovervågning bliver præsenteret som et instrument til at gøre os trygge og sikre. Men vi giver afkald på vores privatliv. Mange vil måske sige ”der er intet at skjule” og ”man kan fortsat være uenig med sin stat”. Men pludselig siger du noget, der kan blive brugt imod dig de næste 20 år.”
Bliv ved at kæmpe
Vi synker en kop kaffe. Rummet fyldes med spørgsmål. For hvad kan EU gøre ved det? Hvad kan Danmark nu hvor vi overtager EU-formandskabet?
Paula Larrain bruger en metafor som svar. Den handler om en frø, der ligger og hygger sig i en gryde med noget dejligt lunt vand. Men lige så stille bliver vandet varmere og varmere og til sidst er det så varmt, at den skal beslutte sig for om den skal lade sig koge levende eller springe ud. Paula Larrain mener, at frøen skal springe.
”Alle rettigheder er kommet via protest. Men vi er blevet så vant til, at vi kan sige, hvad der passer os, så vi har svært ved at komme op af den varme gryde. Men vi skal forsætte med at dokumentere og advokere og stille spørgsmål. For vi er oppe imod, at der i mange år er sat et negativt stempel på aktivisme. Men det er jo den måde vi har rykket verden på.”
Angreb på NGO’er
Det er ikke kun i de enkelte EU-lande, at vilkårene for at råbe op forandrer sig. Det sker også indenfor rammerne af EU’s institutioner.
Gennem længere tid har EPP, den store konservative gruppe i Europa-Parlamentet drevet det, som Kenneth Haar betegner som ”en klapjagt” på NGO-miljøet i Bruxelles.
Kenneth Haar er researcher i lobby-vagthunden i CEO, Corporate Europe Observatory, og fortæller, hvordan NGO’er i stigende grad bliver mistænkeliggjort. Særligt de grønne organisationer, der har modtaget støtte fra LIFE programmet.
”Siden december 2024 har en række MEP’er med held serveret en historie om, at miljøafdelingen i EU-Kommissionen har bestilt de grønne NGO’er til at fremme deres egen politik overfor Europa-Parlamentets medlemmer. At NGO’erne skulle være en slags stikirenddrenge for embedsværket,” fortæller Kenneth Haar.
”Målet er tydeligvis at kunne udelukke visse NGO’er.”
– Kenneth Haar, researcher CEO
Får konsekvenser
EU-Kommissionen benægter, at der skulle findes den slags aftaler, men har anerkendt, at der er brug for større åbenhed om NGO-finansieringen. Det samme har EU’s revisionsret. Men hverken Kommissionen eller revisionsretten har fremlagt kritik af NGO’er i den anledning.
I december, efter EPP’s kampagne mod de grønne NGO’erne begyndte at rulle, kom det desuden frem i Politico, at der allerede i maj 2024 var vedtaget nye regler for at modtage EU-støtte. Nu måtte den ikke længere bruges til aktiviteter, der vil blive betragtet som lobbyisme.
”Mange NGO’er er blevet bedt om at genforhandle vilkårene for deres støtte,” fortæller Kenneth Haar.
NGO’er skal tjekkes
Det har ikke stoppet EPP, der denne uge teamede op med højrefløjen i Europa-Parlamentet for at få nedsat en komité, der skal kulegrave EU’s støtte til civilsamfundet.
Samtidig barsler EPP, ifølge Kenneth Haar, med en ny NGO-forordning, der vil indeholde kriterier for, hvordan en NGO må se ud, hvordan den styres mm.
”Målet er tydeligvis at kunne udelukke visse NGO’er,” siger Kenneth Haar.
Det vides dog ikke om EU-kommissionen vil fremsætte et sådant forslag.
Gammelt nag er boblet op
EPP’s angreb på NGO’erne er ikke noget nyt. Det begyndte allerede i 2017.
”Nogle tyske MEP’er så sig gale på NGO’ernes indflydelse, særligt miljøorganisationerne. Det var i forbindelse med forhandlinger om TTIP, handelsaftalen mellem EU og USA. Mange tyske konservative er tæt forbundet med den tyske agroindustri og store landbrugsorganisationer, som ofte er meget irriterede på miljøorganisationer,” fortæller Kenneth Haar.
Dengang foreslog EPP, at de NGO’er, der ikke overholder EU’s “strategiske kommercielle og sikkerhedspolitiske mål”, ikke skulle modtage EU-finansiering.
”Vi var ikke så bekymrede dengang, og forslaget blev også stemt ned.”
Ud med NGO’erne
Nu gentager historien sig så på et tidspunkt, hvor EPP har fået mere magt. Gruppen voksede ved EP-valget i 2024 og kan danne flertal med højrefløjen.
”I Europa-Parlamentet er der nogen, der har store ambitioner på feltet nu. Det handler om penge, men også om regler, der skal sørge for at aktivistiske organisationer ikke forstyrrer husets arbejde. Regler for NGO’ers trafik ind og ud af Parlamentet.”
” Erhvervslivet dominerer i forvejen i Bruxelles og nu bedriver man klapjagt på de NGO’er, der forsøger at danne modvægt til industriens lobbyister,” siger Kenneth Haar.
MFF og det danske EU-formandskab
Den erfarne researcher fra CEO holder nu skarpt øje med forhandlinger om EU’s næste flerårige budget, som det danske EU-formandskab skal tage hul på som noget af det første.
”For det, der foregår, hænger sammen med, at EPP og tyske konservative går efter at sløje al støtte til NGO’er.”
Kenneth Haars organisation, Corporate Europe Observatory, modtager ikke selv EU-støtte.
Man kan læse meget mere om sagen hos for eksempel Bruxelles-mediet Politico eller Altinget, der løbende har dækket sagen.
Titelbillede: Demonstration COP26 i Glasgow, fotograf: Neil Hanna, Ophavsret: © European Union 2021 – Kilde : EP
Mødet i EU-netværket for civilsamfundet er en del af projektet ”EU-formandskab 2025”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.


Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.