ARTIKEL: EU’s penge skal ikke bruges til ”alt muligt andet” end forsvar, lyder det fra Christel Schaldemose (S), der stemte imod sin egen gruppe for at sende et klart budskab.
Tekst: Marianne Skovlund
Data: Niels-Erik Kaaber Rasmussen
Mere end 300 milliarder euro i EU’s Genopretningsfond (RRF), som blev vedtaget i forbindelse med Coronakrisen, kan ikke nå at blive brugt inden fristen udløber med udgangen af 2026. Det viser en ny rapport fra EU-Kommissionen.
Derfor opfordrer Europa-Parlamentet nu til at forlænge Genopretningsfonden med 18 måneder, så projekter der allerede er i gang kan blive gjort færdige.
Forslaget blev vedtaget af grupperne på den politiske midte. Men de tre danske socialdemokrater stemte imod.
”Det var en ekstraordinær situation, som vi støttede dengang. Det som lægges op til her er, at man forlænger låneoptaget for at bruge det til alle mulige andre ting end det vi aftalte i forbindelse med COVID,” siger Christel Schaldemose (S), der er næstformand i Europa-Parlamentet.
Flere penge – flere lån
Det danske nej var et brud på den politiske linje i den socialdemokratiske gruppe. Her stemte man for forslaget, der var en del af en større betænkning om gennemførelsen af EU’s Genopretningsfond.
”I vores gruppe gik diskussionen på, at det var vigtigt at støtte det her, fordi det også var vejen til at få en bredere tilgang til, hvordan man skal finansiere EU.”
I følge Schaldemose lægger betænkningen ikke bare op til at forlænge EU’s Genopretningsfond, men også at gøre låneoptag til et permanent instrument.
”Vores gruppe ønsker både flere egen-ressourcer til EU og at der i det hele taget skal bruges langt flere midler. En del af vejen til at skabe de flere midler til EU er ved, at man mere generelt skal kunne lave låneoptag også til andre ting end meget målrettede. Det ønsker vi ikke.”
Hvis det handler om, hvordan EU kan finansiere forsvarsaspekterne, så afviser Schaldemose dog ikke, at man kan bruge fælles låneoptag.
”Men det er ikke et instrument der skal bruges meget, meget bredt. Og det er lidt det vi frygter, der kan komme ud af det her.”
”.. vi synes det handler om ansvarlighed.”
– Christel Schaldemose, MEP for (S)
En gang sparebande – altid lidt striks
De danske socialdemokrater er også skeptiske overfor det, Christel Schaldemose (S) betegner som et klassisk kald på flere ressourcer.
”Selvom vi ikke er sparebande mere, så hører vi stadig til de mere sparsommelige der ikke synes, at vi ukritisk skal sige, at EU bare skal optage flere lån og skal bruge mere, når pengene ikke er der. Allerede nu er EU hårdt spændt for i forbindelse med afbetalingen af gælden fra det fælles COVID-låneoptag,” påpeger Schaldemose.
Lånet er på 650 milliarder euro og ifølge EU-Kommissionen skal der betales 25-30 milliarder euro af om året fra 2028. Det svarer til 15-20 procent af EU’s budget for 2025.
”Så vi synes det handler om ansvarlighed,” siger Christel Schaldemose (S).
Figur 1: Stemmefordeling pr. partigruppe i forbindelse med afstemningen om ’BETÆNKNING om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten’.
Figur 1: Diagrammet viser, hvordan de poliske grupper stemte på *BETÆNKNING om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten’. I alt stemte 421 for, 180 imod, 55 undlod at stemme. Data er fra plenarsamling den 16.-19.juni 2025. Grafik: Niels-Erik Kaaber Rasmussen
Pengene tabt på gulvet?
EU’s Genopretningsfond blev vedtaget i 2022 i kølvandet på Coronakrisen. Det var første gang EU’s lande optog et fælles lån og pengene skulle bruges til økonomisk genopretning.
Men fonden er en midlertidig foranstaltning, der ophører med udgangen af 2026 og mange af fondens 650 milliarder euro, når ikke at blive udbetalt inden da, viser EU-Kommissionens beregninger.
”Hvis vi ikke handler nu, risikerer kritiske investeringer at gå tabt,” har det lydt fra Schaldemoses gruppe (S&D). Men den analyse deler hun ikke.
”Man har haft masser af tid til at kunne færdiggøre de projekter, der er godkendt. Og man har kendt tidsfristerne og burde kunne afslutte projekterne. Vi ser det som et forsøg på at gøre et midlertidigt instrument permanent og det ønsker vi som sagt ikke. Vi får rigeligt andet at skulle bruge pengene til – herunder forsvar.”
”Vi har stemt, hvad vi også oplever, er regeringens linje på det her … ”
– Christel Schaldemose, MEP for (S)
Vigtig markering af dansk position
At de danske socialdemokrater valgte at stemme imod forslaget betød ingenting for resultatet. Betænkningen blev vedtaget med et bredt flertal. Men for Christel Schaldemose (S) var det alligevel vigtigt at stemme imod gruppens holdning.
”Det godt være der er nogle enkelte projekter, hvor man godt kan sige herregud betyder det så meget at man forlænger det. Men det her er også et signal til både vores egen gruppe og til venstrefløjen om, at vi faktisk ønsker, at være mere strikse med det her. At vi stadigvæk ikke er nogen, der tager spenderbukserne på mere generelt.”
Markeringen kommer kort tid før EU-Kommissionen i denne uge kommer med sit udspil til det næste flerårige budget (MFF), og afspejler ifølge Schaldemose regeringens holdning til, hvordan man skal bruge EU’s midler.
”Vi har stemt, hvad vi også oplever, er regeringens linje på det her. Det er i hvert fald, hvad vi har fået bekræftet, når vi har prøvet at finde ud af om det var rigtig forstået.”
Forsvar er en undtagelse
Statsminister Mette Frederiksen (S) har ellers lavet et større uvending, når det gælder EU’s budget og er gået fra at være en del af en sparebande til nu at være klar til at finde flere penge.
Samme toner har man hørt fra Europaminister, Marie Bjerre (V), som heller ikke afviser et større EU-budget. Men de penge skal ikke bruges på det generelle, siger Christel Schaldemose (S).
”Når vi taler om, at EU skal bruge flere penge, og at man potentielt ikke afviser at skulle finde flere penge i EU-budgettet og eventuelt også lave et fælles låneoptag, så handler det om forsvar. Det er alt sammen noget, der skal målrettes forsvarspolitikken. Så det er stadig en noget mere restriktiv linje, end det vi ser fra for eksempel nogle af vores sydeuropæiske kolleger.”
”Det er jo nemt for de MEP’er der kommer fra lande, der stadig er netto-bidragsmodtagere, at bare sige ja til flere penge ned i EU-kassen … ”
– Christel Schaldemose, MEP for (S)
Sparebande 2.0
De danske socialdemokrater var heller ikke alene om at stemme imod forslaget om at forlænge EU’s Genopretningsfond. Det samme gjorde de svenske socialdemokrater, mens de finske afstod fra at stemme.
”Jeg tror det er fordi, at vi stadig er mere budget-restriktive. Vi ved jo godt, at det også i høj grad er vores lande, der finansierer EU’s budget,” siger Christel Schaldemose (S) og peger mod de lande i EU, der får flere midler fra EU’s kasse, end de bidrager med.
”Det er jo nemt for de MEP’er der kommer fra lande, der stadig er netto-bidragsmodtagere, at bare sige ja til flere penge ned i EU-kassen fra alle mulige kanter.”
Figur 2: Stemmefordeling pr. land i forbindelse med afstemningen om ’BETÆNKNING om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten’.
Figur 2: Diagrammet viser i procent hvor mange af et lands MEP’er, der har stemt henholdsvis for og imod. Samt hvor mange MEP’er pr. land, der har brudt med deres partigruppe i forbindelse med afstemningen om ’BETÆNKNING om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten’. Data er fra plenarsamlingen den 16.-19.juni 2025. Grafik: Niels-Erik Kaaber Rasmussen.
Dem der giver og dem der får
Det er primært landene i Syd- og Østeuropa, der fortsat modtager flere penge fra EU’s kasser end de giver. Dog ikke Italien. Men også Belgien og Luxembourg er netto-bidragsmodtagere.
Som man kan se på figur 2 er det også de lande, der er mest positivt stemt overfor betænkningen, mens lande som Tyskland, Frankrig og Nederlandene er mere skeptiske.
Generelt er der ifølge Christel Schaldemose (S) heller ikke de store økonomiske bremseklodser hos netto-bidragsmodtagerne.
”Nu sætter jeg det lidt på spidsen, men nogle gange oplever jeg, at de mener, at EU skal finansiere alt det, de gerne vil have og som de ikke selv har råd til at betale. Men vi synes faktisk, at der skal være en sammenhæng mellem hvad man har og hvad man bruger. Så jeg tror det er den mere restriktive nordiske tilgang til budgetlægning, der afspejles i vores afstemning.”
Usikkert om lån forlænges
Hvis EU’s Genopretningsfond skal forlænges med de 18 måneder, som Parlamentet opfordrer til, så skal EU-Kommissionen relativt hurtigt være klar med et lovforslag, som EU’s lande kan tage stilling til.
Der er deadline på udbetalinger fra fonden med udgangen af 2026, og de nationale planer skal være godkendt inden.
EU’s kommissær på området, italieneren Raffaele Fitto har talt imod en forlængelse. Han opfordrer EU’s lande til at gennemgå deres planer hurtigst muligt og kun holde fast i de dele man kan nå at implementere, inden fonden udløber og pengene bortfalder.
Alternativt kan landene selv overtage finansieringen eller få finansieret deres projekter gennem andre EU-fonde med længere løbetid for eksempel samhørighedsfonden.
Det kan også være en mulighed at overføre ubrugte midler til programmer som EDIP og InvestEU, der er målrettet investeringer i forsvar, innovation og konkurrenceevne.
Titelbillede: Christel Schaldemose og Mette Frederiksen, Bruxelles 8.juli 2025. Fotograf: Fred Marvaux. Ophavsret © European Union 2025 – Kilde: EP
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.