ARTIKEL: For to år siden stemte Venstre ja til EU-lov, der skal redde verdens skove. Nu presser partiet på for at få den genåbnet og forenklet.
Tekst: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber-Rasmussen
Den skal forhindre global skovrydning og skovforringelser og skal træde i kraft med udgangen af året. Men EU’s forordning for afskovning (EUDR) er ikke lige populær hos alle.
”Loven er blevet virkelig, virkelig bureaukratisk, og vi er simpelthen nødt til at skulle gå den igennem igen,” siger Asger Christensen (V).
Venstremanden, der sidder i Europa-Parlamentets liberale gruppe Renew stemte ellers for EUDR for bare to år siden.
”Jeg beklager også, at jeg var med til at køre det igennem. Der har vi nok ikke været kloge nok eller dybt nok nede i detaljerne til at se hvilke konsekvenser det her ville få. Så der er vi nødt til at sige, at det er en ommer.”
Alt for store krav
EUDR skal sikre, at varer der importeres til eller handles i EU ikke fører til skovrydning. Det gælder blandt andet for varer som træ, soja, kakao, kaffe og kvæg – både kød og læder. Det er de varer, som er skyld i størstedelen af den rydning og forringelse af skov, der sker verden over.
Det er virksomheders ansvar at sørge for dokumentationen er på plads. Det kan blandt andet ske med GPS-koordinater, der viser, at der ikke er blevet ryddet skov på det areal, som råvaren er produceret på.
Virksomheder skal også dokumentere, at de overholder miljølovgivning og oprindelige folks rettigheder i produktionslandet. Men selvom Asger Christensen (V) bakker op om målet med EUDR, så er kravene lige hårde nok.
”Prøv lige at forestille dig alle de små virksomheder, der skal kunne dokumentere, at den bøf man køber eller spiser på en restaurant ikke har betydet afskovning i Uruguay eller Argentina. Det er jo det samme som at sige, at jeg skal dokumentere, at der ikke er sket skade på miljøet med den bil jeg kører i.”
”Vi er simpelthen nødt til at skulle gå loven igennem igen for ellers belaster vi de europæiske virksomheder med milliarder i ekstra omkostninger…”
– Asger Christensen, MEP for (V)
Forkert system
Af samme grund stemte både Asger Christensen (V) og Morten Løkkegaard (V) for at ændre EUDR på Europa-Parlamentets plenarmøde i juli.
Konkret handler forslaget om det system, der er sat op i EUDR for at vurdere landerisikoen for skovrydning. Den kan enten være lav eller høj. Men den konservative gruppe EPP som fremsatte beslutningsforslaget mener, at de data der ligger til grund for klassificeringen er forældede.
EPP vil desuden have en ”nul-risiko” kategori. Begge dele er Asger Christensen (V) enig i.
”Vi skal have fundet en ny og bedre model til at klassificere landene. I Danmark er der for eksempel mange af de store importører, der har certifikater på deres produkter i forvejen. Hvis nogle af de lande, de importerer varer fra, bliver klassificeret forkert i forhold til det nye EU-system, så er det jo spildt arbejde.”
Figur 1: Sådan stemte de danske MEP’er på beslutningsforslaget om EUDRs liste over lande, der udgør en lav eller høj risiko.

Figur 1: Skemaet viser de danske MEP’ers stemmeafgivelse. De er listet med efternavn ud for deres partigruppe i Europa-Parlamentet. Det ses om de stemte for (+), imod (-) eller afstod fra at stemme (0). Kilde: EP
Pres for at genåbne EUDR
Afstemningen om EUDRs landeliste handlede dog ikke kun om det konkrete indhold. Det var også et vink med en vognstang til EU-Kommissionen om, at EUDR bør have det, som Asger Christensen (V) kalder ‘et servicetjek’.
”Vi er simpelthen nødt til at skulle gå loven igennem igen for ellers belaster vi de europæiske virksomheder med milliarder i ekstra omkostninger. Og det er egentlig det vi har stemt for her.”
EU-Kommissionen er ikke forpligtet til at handle på Parlamentets afstemning, men Venstres MEP’er forventer at det sker.
”Jeg tror at der er gode muligheder for at få et servicetjek på det qua det, der nu er sat i søen her,” siger Asger Christensen (V).
Hvis pres ikke dur så …
Meget tyder på at Venstre-parlamentarikeren kan få ret.
Flere europæiske medier skriver, at 18 EU-lande har skrevet et fælles brev til EU’-Kommissionen, hvor de også opfordrer til at indføre en ”nul-risiko” landekategori i EUDR.
Der tales også om, at EUDR bliver inkluderet i EU-Kommissionens næste omnibuspakke, der kommer til oktober. Det skriver Responsible Investor. Sker det mod forventning ikke, vil der helt sikkert ske noget andet, siger Asger Christensen (V).
”Hvis ikke det prioriteres, hvis vi ikke finder en modernisering og får et servicetjek på det regelsæt, der ligger på bordet nu, så må vi stemme om udsættelse igen.”
“Parlamentet synes at være blind for den igangværende klimakrise, hvilket sætter EUDR’s troværdighed og EU’s klimalederrolle i fare … ”
– Verdensnaturfonden, WWF
Uenighed om kursen
EUDR er allerede udskudt en gang – med et år. Det blev den i december 2024 kort før loven skulle være trådt i kraft.
Nu har store virksomheder som konfektionsfabrikanten Mondelez International og kaffefabrikanten Lavazza også blandet sig i debatten og opfordrer til, at EUDR bliver udskudt med 12 måneder.
Det er andre store virksomheder lodret imod. I en fælles udtalelse anbefaler firmaer som Nestlé, Ferrero, Tony’s Chocolonely og Danone til, at EU ikke genåbner processen.
“Det vil skabe juridisk usikkerhed og forsinke implementeringen,” skriver de i en fælles udtalelse – eller her på engelsk.
Asger Christensen (V) er opmærksom på, at ikke alle virksomheder, som bliver berørt af EUDR, bakker op om den kurs et flertal i Parlamentet nu har sat.
”Men det er en meget stor del af branchen, der er bag ønsket om en genåbning,” mener han og peger blandt andet mod COCERAL, den europæiske organisation for korn- og råvarehandel og FEFAC, den europæiske organisation for Foderproduktion, der taler for at udskyde og forsimple EUDR.
Hallo hvad med klimakrisen?
Grønne organisationer som FERN, der arbejder for beskyttelse af verdens skove, er derimod ikke begejstret for udsigten til hverken forenkling eller den ”nul-risiko” kategori, som et flertal i Europa-Parlamentet nu opfordrer til.
“Det vil betyde, at landene ikke vil kræve due diligence erklæringer for geolokalisering, hvilket gør denne due deligence-baserede lov til en absurditet,” skriver FERN på LinkedIn og kalder Parlamentets beslutning ‘et forsøg på at sabotere EUDR.
Verdensnaturfonden, WWF har også reageret på beslutningen og skriver i en pressemeddelelse:
‘Parlamentet synes at være blind for den igangværende klimakrise, hvilket sætter EUDR’s troværdighed og EU’s klimalederrolle i fare og sender det forkerte signal på det absolut værst mulige tidspunkt, da de globale afskovningsrater er ude af kontrol.“
Figur 2: Stemmefordeling pr. partigruppe

Figur 2: Skemaet viser i procent hvordan partigrupperne har stemt på beslutningsforslaget: Indsigelse, jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 2 og 3: Forordningen om skovrydning – liste over lande, der udgør en lav eller høj risiko. Grafik: Niels Erik Kaaber-Rasmussen
Stemte med højrefløjen
Som det ses af både figur 1 og figur 2, så delte forslaget om EUDR’s landeliste Parlamentet på midten. Grupperne på centrumvenstre fløjen stemte imod. Mens grupperne til højre for midten stemte for.
Asger Christensen (V) og Morten Løkkegaard (V), der er medlem af den liberale gruppe Renew, brød med gruppens politiske linje og stemte for forslaget. Mens Stine Bosse (M), der også er medlem af Renew, stemte imod.
”Det er det sjove ved politik, at vi ikke altid er enig,” siger Asger Christensen (V).
Renew har ellers en grønnere profil end både EPP og grupperne på den yderste højrefløj, der gerne ser grønne love som EUDR bliver skrottet helt.
”Men der er vi slet ikke,” understreger Asger Christensen (V).
”Vi er meget enige i målet med EUDR. Vores aktiviteter må ikke betyde afskovning af regnskoven, men vi er uenige i vejen dertil. Den er blevet et bureaukratisk helvede og den skal vi have et servicetjek på.”
Handler ikke om hvem
Venstres to stemmer betød ikke noget for afstemningens resultat. EPP og grupperne på den yderste højrefløj kan danne flertal sammen. Men højrefløjen ser ud til at få mere og mere indflydelse på EU’s grønne politik.
For nylig lykkedes det for gruppen Patrioter for Europa (PfE) at blive ordfører på Parlamentets forhandlinger om EU’s klimamål for 2040. Det fik grupperne Renew og S&D til at fremsætte forslag om en hasteprocedure, som kunne have taget lidt af luften ud af højrefløjens magt over filen.
Det forslag blev stemt ned af EPP og det yderste højrefløj, men Asger Christensen (V) stemte for på linje med resten af Renew.
”Jamen jeg har det sådan, at jeg kigger på det politiske indhold. Det er derudfra at jeg stemmer. Så er jeg ligeglad med om det er højre eller venstre side jeg stemmer sammen med. Der er vi heldigvis pragmatisk indrettet fra dansk side,” siger Asger Christensen (V).
Folket har bestemt
Asger Christensen (V) kan dog godt ærgre sig over, at hans egen gruppe Renew ikke længere er kongemagere i Parlamentet.
”Det er da træls, at vi i Renew er knap så store som i sidste periode, og som vi kunne ønske os.”
Gruppen er gået fra at være den tredje største gruppe i Parlamentet til nu den femtestørste. Samtidig er den konservative gruppe EPP og grupperne på den yderste højrefløj, PfE, ESN og ECR blevet større.
Det har forskubbet magtbalancen i Parlamentet mod højre, selvom de fleste beslutninger fortsat træffes henover midten (se figur 3). Det skifte tager Asger Christensen (V) med sindsro.
”Vælgerne har for et års tid siden sammensat Parlamentet på den her måde, som det er nu, så det er, hvad vi har at arbejde med. Og der kan man jo tydeligt se, at der er kommet en højredrejning og det er et faktuelt og ud fra det vi arbejder,” siger Asger Christensen, der er i gang med sin anden periode som medlem af Europa-Parlamentet.
Figur 3: Hyppigste koalitioner i Europa-Parlamentet

Figur 3: Søjlediagrammet viser andelen af gange som en koalition vinder i procent. Data er fra henholdsvis plenarmødet 7.-10.juli 2025 og for hele valgperioden, hvor der har været 2092 afstemninger ved navneopråb. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Titelbillede: Asger Christensen på talerstolen i Europa-Parlamentet juli 2025. Fotograf: Alexis Haulot. Ophavsret: © European Union 2025. Kilde: EP


Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.