ARTIKEL: EU har for alvor taget hul på at styrke sin forsvarsevne. Både budgetter og ambitioner vokser voldsomt. Villy Søvndal (SF) og Niels Flemming Hansen (K) giver bud på udfordringer og muligheder.
Af Jacob Langvad, Bruxelles
EU er gået markant op i gear, når det gælder den fælles forsvarspolitik. Om bare fem år skal EU kunne forsvare sig selv. Men med den ambition følger flere udfordringer.
En af dem, set fra Europa-Parlamentets synspunkt er, at medlemsstaterne og Kommissionen har været fristet til at gå så hurtigt frem, at man har sat Europa-Parlamentet udenfor døren i beslutningsprocesserne.
”Det er en stor fejl”, siger Villy Søvndal, der som den eneste dansker sidder i både forsvarsudvalget og udenrigsudvalget i Europa-Parlamentet og uddyber.
”Selvom vi anerkender, at det skal gå hurtigt nu, så skal vi jo også sikre os, at de demokratiske procedurer er med i det her.”
Forslag blev hastet igennem
Baggrunden for den udtalelse er at EU-Kommission tilbage i marts kom med sit forslag til det nyskabende EU-initiativ, SAFE, der med en lånekapital på 150 milliarder euro, har som mål at få rejst forsvarsindustrielle investeringer på i alt 800 milliarder euro.
Men det skulle gå hurtigt, og her opstod problemet for Søvndal og en lang række parlamentarikere fra både højre og venstre. For Kommissionen valgte at bruge artikel 122 i EU -traktaten.
Det er en hastebestemmelse, der også blev brugt adskillige gange under Covid-krisen, som gør det muligt, at springe over forhandlingerne med Europa-Parlamentet, og gå direkte til EU-landene i Ministerrådet.
På den måde vedtog EU hele SAFE-intiativet sammen med medlemsstaterne på bare to måneder, hvilket er rekordtid.
Svært at få indflydelse
Noget af det der skal laves om på ved hjælp af SAFE er hvor EU får sit forsvarsmateriel fra. I dag køber EU hele 75 procent udefra. Fremover skal medlemslandene stå for en langt større del af produktionen selv.
Men hvis EU skal varetage den militære produktion i større grad end nu, så skal det være på en anden måde end det militær industrielle kompleks i USA, påpeger Villy Søvndal.
For så skal EU sikre sig en større demokratisk legitimitet, når der fremover skal bruges offentlige penge i en helt ny skala. Og det kan i følge SF’eren godt blive et problem i sig selv.
”Hvis vi skal sikre en langt større demokratisk indflydelse på våbenproduktionen i Europa, forudsætter det jo, at vi kan finde en model, hvor det både går så stærkt som nødvendigt samtidig med at vi fastholder en demokratisk kontrol både i parlamentet og i EU-landene i forhold til våbenindustrien. Det forestiller jeg mig bliver lidt af et politisk slagsmål, men et vigtigt slagsmål,” siger Søvndal.
Foreløbig har Kommissionen og de 27 medlemslande i EU vundet første omgang i dette principielle slagsmål med hastevedtagelsen af SAFE-lånepakken.
Den rigtige vej frem
Kommissionens ambition om at få skabt forudsætningerne for et såkaldt Pax Europaea allerede i 2030, er Villy Søvndal dog grundlæggende enig i.
”Det lyder jo lidt romersk, men ikke desto mindre er jeg personligt helt overbevist om at hvis vi ikke lykkes med at forsvare Ukraine, så kommer vi til at udkæmpe en krig på den anden vestlige side af Ukraine. Med Putins ønsker om at udvide imperiet, og om at beskytte de store russiske mindretal ikke mindst i Letland, men også i Estland og Litauen,” siger Søvndal og påpeger.
“Der er faktisk er over 24 millioner russere, der bor uden for Rusland. Så det argument er gangbart for ham, og så kan vi se en stribe af krige forude. Ukraine er jo ikke den første krig som Putin har startet ”.
”Man planlægger jo altid ud fra den værst tænkelige variant ikke … ”
– Villy Søvndal, MEP for (SF)
SF vil forsvare demokratiet
Hvis enkelte skulle knibe sig i armen over at høre den retorik fra en SF’er, et gammelt pacifistparti, så har Villy Søvndal ikke noget problem med at have flyttet sig. Og hvis man tager de historiske briller på, så passer pengene fint, mener han.
”Jeg sammenligner det virkelig meget med den spanske borgerkrig (1936-39) hvor venstreorienterede pacifister og andre jo valfartede til Spanien for at forsvare demokratiet. Jeg synes det er den samme kamp, vi står med endnu”.
Nu snakker kommissionen om at EU skal være autonomt og forsvarsparat i 2030, altså om kun 5 år. Er det realistisk?
”Vi står overfor to mulige situationer. Der er den situation, hvor USA stadig spiller en eller anden rolle i forhold til Europas forsvar, men det vi forbereder os på nu, er den anden situation, hvor USA har valgt ikke at spille nogen rolle i forhold til Europa. Man planlægger jo altid ud fra den værst tænkelige variant ikke. Det er specielt nogle efterretningskapaciteter, som amerikanerne har i dag, vi vil mangle. Men det er også ting som genoptankning af vores militære fly i luften”.
De første skridt er taget
I følge Søvndal så har Europa allerede truffet de rigtige beslutninger, der skaber forudsætningerne for at sætte det hele i gang. Det handler først og fremmest om at skaffe økonomisk råderum i Europa.
Han peger dels på SAFE initiativet, dels på muligheden for at ophæve EU-reglen om maksimalt tre procent underskud på statsbudgettet, når det handler om forsvar. Samt muligheden for at EIB (den europæiske investeringsbank) ud over at investere i klima og miljø, nu også åbner for at investere i forsvarsproduktion.
”Det bliver afgørende at også private nu kommer til at investere i forsvarsproduktion, og det forudsætter selvfølgelig, at de kan se et fremtidigt perspektiv i at opbygge kapacitet til at producere, men det vil jeg ikke være så bekymret for”, siger Villy Søvndal.
”Der er en helt anden alvor og tilgang end jeg har oplevet nogensinde før … “
– Villy Søvndal, MEP for (SF)
DK i forreste linje
SF’eren, der sidder i Europa-Parlamentets grønne gruppe, peger på, at Danmark har været et foregangsland med det, der kaldes ”den danske model” i Bruxelles, og det er ikke arbejdsmarkedet, vi taler om denne gang.
”Ukraines problem er jo ikke kapacitet til at producere, men finansiering, og det problem har Danmark så løst med en ’joint venture’ produktion mellem Ukraine og Danmark. Ukraine ligger på halvdelen af produktionsomkostninger i forhold til Vesteuropa, så det er oplagt. Andre lande er i gang med at følge det gode eksempel. Det handler om drone produktion,” fortæller Søvndal.
Det danske EU-formandskab får blandt meget andet den rolle at rulle alle de forsvarspolitiske ambitioner ud. Hvad bliver de største udfordringer?
”Der bliver den danske rolle i at få de initiativer i gang, som EU har vedtaget, og sikre at man holder tempoet oppe, og at man får taget nogle skridt til standardisering af forsvarsproduktionen, og sikre gennemsigtighed i beslutningerne, så det bliver rationelt begrundede beslutninger, der bestemmer, hvor våben skal produceres”.
EU-lande hytter egne industrier
Søvndal anerkender at det til dato ofte har været netop nationale industri interesser, der har spændt ben for en mere rationel tilgang, der i stedet har ført til at forskellige EU-lande har produceret hver deres våbenmodeller og tanks.
Men alvoren giver baggrund for en vis optimisme hos Villy Søvndal om, at EU nu vil finde vej.
”Truslen er i dag meget mere kontant end for 20 år siden, da man startede Det Europæiske Forsvarsagentur for at arbejde bedre sammen om forsvarsproduktion. Vi har for første gang fået et stående forsvarsudvalg i parlamentet. Så der er en helt anden alvor og tilgang end jeg har oplevet nogensinde før. Så må vi så håbe, at landene kan sætte deres nationale interesser til side.”
”Lige nu er der mange, der sidder på gærdet og venter på mere forudsigelighed … ”
– Niels Flemming Hansen, MEP for (K)
DK skal skubbe på
Kollegaen Niels Flemming Hansen (K) fra den anden side af det politiske spektrum, er med i Parlamentets største borgerlige gruppe, EPP. Han sidder ikke i forsvarsudvalget, men i udvalget for industri, forskning og energi (ITRE), der også arbejder med forsvarsindustrielle spørgsmål.
”Det europæiske forsvarsindustri-program er ekstremt ambitiøst, og det er et meget stort signal om, at vi i Europa begynder at tage noget ansvar for os selv. Næste skridt er at vi skal få skabt forudsigelighed, så aktørerne ved, hvad de skal investere i.”
Niels Flemming-Hansen vurderer at den opgave giver en kæmpe mulighed for det danske EU-formandskab.
”Vi skal nu gå ind og sige OK, vi er ved at udvikle industrien. Men hvor meget skal der bruges, hvad bliver efterspørgslen, hvor mange kampvogne, skal der bruges, hvor mange fly? Lige nu er der mange, der sidder på gærdet og venter på mere forudsigelighed, så de kan lave budgetter og forecasts, og dermed også investeringer. Vi bliver nødt til at være lidt tydeligere her med nogle guidelines”.
Penge er ikke et problem
Selvom mange, ifølge Niels Flemming Hansen, lige nu sidder og venter på en form for startskud, så bemærker den konservative MEP også, at der er sket et enormt skift i forsvarsvilligheden, når det kommer til at investere og bruge flere penge.
”Hvis regeringen for 5 år siden havde gået ud og sagt til Folketinget, at vi skal vi bruge 5 procent på forsvar, så var det gået fuldstændig amok. Det kan godt være, at den ikke bliver helt nem alle vegne heller, men mulighederne for ’dual use’ (militær og civil udnyttelse af forsvarsindustriel innovation) er jo voldsomt interessant.”
Dual use har i mange år givet USA et stort økonomisk forspring fordi de store forsvarsteknologiske investeringer også blev udnyttet til at give USA’s industri kant på andre områder.
”Så dual use kan skabe et større teknologisk løft i både Danmark og EU,” siger Niels Flemming Hansen.
Not so fast – oh yes!
Det kan virke som en stor mundfuld at skulle søsætte alle de nye EU-initiativer og samtidig opbygge en forsvarsindustri herhjemme, og helst meget hurtigt.
Men Niels Flemming Hansen (K) peger på, at Danmark var i stand til at gennemføre store forandringer på relativ kort tid med digitaliseringen.
”I Danmark besluttede vi jo på et tidspunkt at vi ville være foran digitalt. Hvis jeg i dag sammenligner Danmark med andre lande i EU, så er vi jo også langt foran langt de fleste andre. Så det der med at tage en beslutning om at det her, det vil vi, og så gøre det. Den erfaring er noget, vi skal med ind på forsvarsområdet”.
Titelbillede: Villy Søvndal under en debat i Forsvarsudvalget (SEDE) 2025. Fotograf: Denis Lomme. Ophavsret: © European Union 2025. Kilde: EP
Artiklen er en del af projektet ”EU-bureauet – fokus på formandskabet”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.