ARTIKEL: EU’s fremtidige finansiering handler om mere og andet end størrelsen på budgettet. Otto Brøns-Petersen, analysechef i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS taler om en truende finansiel bombe. Han opfordrer særligt venstrefløjen til at tænke efter.
Af: Staffan Dahllöf
Det danske formandskab åbner forsigtigt op for diskussioner om EU’s kommende langtidsbudget. Et budget der på tegnebrættet er historisk stort.
2000 milliarder euro har EU-Kommissionen foreslået, der skal bruges over de næste 7 år. Det er 286 mia. euro om året. For der skal investeres mere i både forsvar og styrket konkurrenceevne.
Til sammenligning er EU’s nuværende flerårige budget på knap 1200 mia. euro eller 171 mia. euro om året. En anelse mindre end det danske statsbudget for 2025, som omregnet ligger på 187 mia. euro.
”Vi bliver nødt til at have et budget, der i højere grad svarer på de strategiske udfordringer, som Europa står over for,” sagde Europaminister, Marie Bjerre (V), da hun præsenterede de danske prioriteter for EU-formandskabet.
Flere penge ud af statskasserne
Hvor stort et budget Danmark er villig til at acceptere er der ikke sat tal på. Men hvis budgettet skal stige så skal pengene komme et sted fra.
EU-Kommissionen forslår både en række nye indtægter, som for eksempel en plastikskat, og at medlemslandene betaler mere til den fælles kasse.
Desuden tales der om at optage et nyt fælles lån til forsvarsudgifter på linje med COVID genopretningsfonden. Et lån, der har vist sig at blive dyrere end ventet på grund af rentestigninger. Derfor udgør tilbagebetalingen af gælden en stor post på det kommende flerårige budget.
Dumt med mere gæld
Alt dette har fået den borgerlig-liberale tænketank CEPOS til at rejse ikke én – men flere advarende pegefingre. Og ifølge analysechef Otto Brøns-Petersen er det blevet tid til at genåbne diskussionen om, hvad meningen er med det europæiske samarbejde.
Det taler EU-bureauet med ham om i dette interview, hvor vi lægger ud med advarslerne.
Du advarer imod en øget gældsætning på EU-niveau fordi det vil skabe en finansiel bombe. Hvad er det for perspektiver du ser?
”Der er nogle meget, meget store perspektiver, fordi gæld har en stor betydning for hvilke institutioner vi vil få, og fordi man dybest set ikke overholder de regler der gælder. Enten skaber det en krise der kan få EU til at gå yderligere i opløsning efter Storbritannien, eller får vi en meget kraftigere centralisering end som er tiltænkt.”
Grunden til at Otto Brøns-Petersen mener, at fælles gæld er et brud på reglerne er, at det står i EU’s traktat at ingen hæfter for andres gæld.
”Man kan godt have et økonomisk samarbejde uden at hæfte for hinanden. Man kan endda også have en fælles valuta uden at blande statskasserne sammen. En masse lande handler med dollar uden at have en fælles økonomi. Men Eurolande er gået langt med at hæfte for hinanden.”
Konstante brud på gældsregler
Det andet perspektiv CEPOS analysechef fremhæver er grænserne for de offentlige finanser i medlemslandene, der tillader 3 procents budgetunderskud og 60 procent statsgæld i forhold til BNP.
”De regler har aldrig været overholdt. Det er i høj grad Frankrig og Tyskland som hele tiden laver om på reglerne, som ikke virker.”
Flere lande kæmper med at holde budgetreglerne og fik i slutningen af 2024 forlænget fristen for at rette på deres gæld og underskud. Det gjaldt Frankrig, Spanien, Finland, Italien og Rumænien.
”Vi i Danmark overholder reglerne fint. Vi har en nettoformue, det er vi ret alene om i EU. Men det kommer til at få en betydning for os, dels fordi vi kommer til at betale for andres gæld, dels fordi gældsættelse vil føre til øget centralisering.”
”Realiteten er, at når gælden er vokset på trods af lav rente, så bliver presset meget alvorligt.”
– Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS
Gæld kan overmande et land
På trods af det du siger er det gået rimeligt godt. Hvorfor skal vi tage det med gældsætning alvorligt nu?
”Fordi de her gældsproblemer kan ikke blive ved med at gå. Grækenland og Irland har vist at det kan lade sig gøre at genoprette enkelte gældkriser. Faren ved gæld er at det tager nogen tid inden den pludseligt indtræder. Hemingway har et replikskifte i bogen Og solen har sin gang. Her bliver nogen spurgt: ”Hvordan gik du fallit?” Svaret var: ”Først gradvist, så pludseligt.”
Men på en eller anden måde så har systemet vel humpet sig igennem de hidtilværende kriser?
”Man kan i princippet godt klare gældskriser, hvis man ikke hæfter for hinanden. Det kan de enkelte land prøve at inflatere sig ud, ved at nedskrive sin valuta. Det kan man bare ikke i eurozonen. Så må ECB gøre det, og man ikke har en mulighed for at trække sig ud”
Den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis har i sin bog om finanskrisen, Adults in the Room, beskrevet hvordan han i en samtale med den tyske finansminister Wolfgang Schäuble spurgte: ”Hvis du var i min situation, ville du ikke forlade euroen?” Jo, indrømmede Schäuble, men det er jeg ikke.”
”Ja den har jeg læst. Schäuble må vende sig i sin grav… ”
”Nu har vi en strukturel situation. Realiteten er, at når gælden er vokset på trods af lav rente, så bliver presset meget alvorligt. Så kan man ryge ud i statsbankerot hvis obligationsmarkedet ikke vil finansiere gælden.”
Dumt med flere fælles lån
Efter de akutte gældskriser kom genopretningsfonden i forbindelse med Corona. Fonden har givet direkte støtte og billige lån til medlemslande som var ramt af Corona-nedlukninger. Det blev præsenteret som et engangstilfælde hvor EU stifter gæld på alles vegne …
”Ja, det var endnu et brud på reglen om, at EU ikke skulle optage gæld. EU’s centrale budget er jo meget lille, det ikke er egnet til at bære en stor gæld. Det har det nu med at gentage sig. Det betyder klart en udvikling i retning af større centralisering. Pludseligt skal EU bestemme fordeling centralt, i høj grad som i det amerikanske system. Den centrale stat får skabt betingelser for at fordele penge efter den fastlagte politik.”
Otto Brøns-Petersens sammenligning med USA hænger sammen med, at amerikanerne fik en relativt stærk stat, som fulgte af en gældkrise, det man kalder Hamilton-momentet. Opkaldt efter den amerikanske bankchef Alexander Hamilton, som i 1790 etableret den amerikanske dollar som fælles valuta ved at overtage delstaternes gæld.
”Og en centralstat kan ikke have stor en gæld uden økonomiske muskler,” påpeger CEPOS’ analysechef.
”Hvis EU skal have større muskler, bliver det svært at forestille sig uden egne indtægter. Det fører så til et nyt problem …. ”
– Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS
Voldsom centralisering på vej
I et projekt for nogle år siden forsøgte journalister i 16 lande at finde ud af hvem som blev de endelige modtager af Coronafonden. Det gik ikke så godt. En EU-rådgivere til det hollandske parlament, David Bokhorst, som vi talte med, beskrev Corona-fonden som udslag af en ”teknokratisk keynesianisme”. Altså at pengene bliver fordelt centralt rent administrativt og ikke efter lovgivning og politiske beslutninger …
”Ja, det er rigtigt. Landene skal levere planer, og de skal godkendes centralt. Selvfølgelig er det Rådet som træffer den formelle beslutning men det kommer meget til at være efter Kommissions henstilling. Og så er spørgsmålet hvordan det skal finansieres?”
Der er jo mange forslag, skat på plastik, indtægter fra CO2-kvoter, skat på store virksomheder eller finansielle transaktioner. Kommer det til at ske?
”Hvis EU skal have større muskler, bliver det svært at forestille sig uden egne indtægter. Det fører så til et nyt problem. Hvis medlemslandene og EU skal beskatte den samme kilde, bliver det ikke hensigtsmæssigt. Det bliver ligesom forholdet mellem kommuner og stat hvor staten lægger rammerne. Løsningen i EU vil blive en voldsom centralisering. Derfor skal det tænkes grundigt igennem.”
EU har i forvejen toldindtægter, men ifølge Otte Brøns-Petersen vil det være meget uheldigt at satse på, fordi frihandel er godt for alle.
”Heldigvis ser det ikke ud til at ske. Indtil videre har Kommissionen valgt en strategi for finansiering efter, hvad som er populært, skat på plastik, på finansielle transaktioner, skat på digitale transaktioner. Men hvis det skal give mening så må det være en EU-skat på indtægter.”
Lad landene betale forsvar selv
På den anden side kan man vel sige at alt dette er nødvendigt fordi der er store globale udfordringer Den danske regering har jo sagt klart ja til fælles lån til forsvarsudgifter. Også EU’s vejledende Finansråd, i mange år ledet af professor Niels Thygesen, ser fælles forsvarsgæld som en betingelse for samarbejdet. Er det ikke noget vi bliver nødt til?
”Det skal vi tænke lidt over. Der er klart en fordel med flere leveranceordninger og et behov for at styrke forsvaret, men det er ikke noget man behøver at finansiere centralt. I realiteten er der i EU en meget stor uenighed hvor meget man skal ruste op og hvad det skal bruges til. Der er ikke mange lande som giver en så stor opbakning til Ukraine som Danmark. Hvis de gjorde, ville situationen se anderledes ud end i dag.”
Et argument for fælles lån er vel at gøre det nemmere at opruste for de lande som allerede har en stor gæld?
”Ja, det er rigtigt. Vi har haft glæden ved den fredsdividende som opstod efter den kolde krig. Den dividende er der ikke opbakning til at fjerne alle steder. For mange lande bliver det svært med øgede udgifter med den gæld de allerede har.”
Det er også en del af forklaringen på hvorfor Otto Brøns-Pedersen mener, at forsvarsudgifter ikke behøver at blive finansiere centralt.
”Jeg synes det er svært at se, at det skal være EU’s rolle. Storbritannien som står udenfor, har jo sat sig ved bordenden. Resultatet bliver en koalition af de villige. Det behøver ikke koste så meget, det kan leveres af markedet.”
Regeringen går alligevel ind for fælles gæld til forsvarsudgifter…
”Det kan kun forklares med politiske grunde, at man kun kan få nogle af de mere modstræbende lande med på den måde. I den sidste ende er det os der kommer til at betale regningen. Jeg ville foretrække at landene selv betaler det man vil betale gennem fordøren. Det ville være mere gennemskueligt.”
”Der er brug for en grundlæggende diskussion om hvad det er for et EU vi vil have og hvilke spilleregler som fungerer .. ”
– Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS
Draghis redskaber dur ikke
Europas udfordringer, her under forsvaret, er helt i centrale i Draghi-rapporten om Europas manglende konkurrenceevne, som EU-Kommissionen bygger en del af sine nuværende politiske udspil på. Deler du hans beskrivelse?
”Nogle ting jeg er meget enig i. Det er dog tydeligt at rapporten er et kompromis. Draghis tilgang afspejler at han kommer fra Italien. Diagnosen er rigtig, vi har lav vækst i Europa. Men det er ikke et problem at Kinas økonomi vokser, eller at vi er fattigere end amerikanerne. Det skal ikke ses som et kapløb, men som en indikator på hvor vi er, men … ”
Men?
”Nogle af de redskaber han taler om, fælles gæld, fælles skattepolitik og at skattepolitik skal aftales enstemmigt, er problematiske. Draghi bytter lidt om på det hele: for at vokse mere skal vi investere, men man bliver ikke rigere af at investere. Man investerer kun, hvis der er et potentiale for vækst. Der er masser af kapital til rådighed i Europa. Det er ikke et problem at skaffe kapital men at skabe betingelser for vækst.”
Det tal Draghi nævner, investeringer for 800 milliarder euro hvert år, er unægtelig en pen sjat. Mener du ikke det investeringsbehov er relevant?
”Det giver ikke nogen mening. Givet den vækst vi har, er der ikke noget som tyder på, at vi har for få investeringer. Nogle af de penge vi har bliver investeret i USA. Vi har overskud på betalingsbalancen i forhold til USA, fordi de har lidt bedre betingelser for vækst.”
Men sådan så som for eksempel IT-verden ser ud er der ikke rigtigt nogle europæiske alternativer?
”Næ, vi har haft for meget fokus på at regulere IT-sektoren i stedet for at skabe alternativer.”
Mod en stadig mere snæver union?
Hvad peger din analyse på politisk? Skal vi have genopfrisket den politiske debat om hvor vi vil hen i Europa?
”Det synes jeg. Der er brug for en grundlæggende diskussion om hvad det er for et EU vi vil have og hvilke spilleregler som fungerer. Det er fuldt legitimt at ville have et mere centraliseret Europa. Og nogle har haft det perspektiv helt fra start, at man trinvis går mod ”an ever closer union”. Det betyder noget for nogle. Det er bare ikke hvad jeg ønsker.”
Otto Brøns-Petersen efterlyser ikke bare en debat om, hvilket EU vi vil have. Han mener også vi bør have en diskussion om det der sker, når EU’s lande bliver tvunget ud i kriser og pludseligt havner i en situation, hvor det er situationen, der styrer.
”Efter finanskrisen sagde ECB, at banken var parat til ”whatever it takes” for at redde økonomien. I realiteten fik vi et brud på traktatens regler, besluttet midt i en krisesituation.”
”Især venstrefløjen bør være optaget af det her. Den fordelingspolitik man går ind for på venstrefløjen kommer til at få sværere vilkår.”
– Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS
Er CEPOS blevet rød
Meget af det du har sagt kan jeg genkende fra folk som Jesper Jespersen, Christen Sørensen, Jens-Peter Bonde. Men politisk set, er der sket hvad man vel kan kalde et højre-skred med stærkere nationale eller nationalistiske aktører. Det er samme boldbane som tidligere men nye spillere. Hvordan ser du på det?
”Ja, det er lidt sjovt. Herhjemme er vi vandt til at det er sådan et højre-venstre spil, jo længere til højere man var, des mere positiv overfor EU. Det er en meget underligt endimensionel diskussion. Det jeg godt kunne savne, er en diskussion om hvad der det for nogle opgaver EU skal tage sig af.”
”EU styrer jo en stor del af klimapolitikken, de rigtige redskaber ligger i EU og i handelspolitikken. Masser af andre opgaver løser man bedst lokalt. Forsvarspolitik og retsvæsenet er, mener jeg, nationale opgaver.
Men det danske forsvar er jo, med al respekt, ikke en stor spiller…
”Rigtigt den store spiller er i NATO, men det er rigtigt vi har fået en lidt speciel diskussion her.”
En ting man ifølge Otto Brøns-Petersen skal gøre sig klart er, at hvis der kommer mere centralisering i EU, så vil der også komme flere flertalsafgørelser om sådan noget som genopretningsfonden. Og så vil man få mere omfordeling mellem EU-landene.
”Vi har jo en meget stor omfordeling indenfor landet grænser i Danmark men ikke så meget udenfor. Det kommer til at ændre sig. Det mangler vi en klarhed om, fordi det kommer til at koste muligheder for fordelingspolitik i Danmark. Der vil være en tendens til omfordeling fra høje til lave gennemsnitsindkomster i hele EU. Og de danske medianindkomster er væsentlig højere end i mange andre lande.”
Jo, men sådan fungerer det jo i dag. I EU-budgettet er der en kraftig omfordeling fra de rige lande til fordel de fattige regioner?
”Jo, jo, men der er relativt begrænsede midler i budgettet. Rigtigt, der er en omfordeling i de sociale og regionale programområder og i en del af landbrugsområdet. Men i dag vedtages budgettet med enstemmighed. Det kommer til at ændre sig med et EU, som optager lån. Så får vi en fordelingspolitik i EU. Det tror jeg ikke man er opmærksom på.”
Inden statsministeren skiftede holdning
Otto Brøns-Petersen peger især på venstrefløjen som dem, der bør være optaget af den udvikling, der ser ud til at være på vej.
”Den fordelingspolitik man går ind for på venstrefløjen kommer til at få sværere vilkår, mens man fra blå side går mere op i hvor meget man kan forhøje skatterne. Den diskussion har vi ikke rigtigt set endnu, men den tror jeg pludseligt kan komme.”
Ser du se nogen aktør, noget part, i eller nogen i dansk politik som parat til at tage fat?
”Jeg synes man godt kunne se det i Socialdemokratiet i en periode, inden statsministeren skiftede standpunkt sidste gang. Hun kaldte budgetforhøjelser i EU for gak-gak, og Danmark var med i sparebanden. Men hvor meget det kan komme at berøre deres vælgere, tror jeg ikke de har set endnu.”
På den blå side, ser du nogen som kan løfte opgaven med den diskussion du efterlyser?
”Debatten er stadigvæk meget, meget tidlig. Der er en skepsis i nogle blå partier som Dansk Folkeparti men meget af den afspejler en generel skepsis imod selve EU-medlemskabet.”
Med alle de danske folkeafstemninger in mente så er danskerne vel godt forberedt på den diskussion du efterlyser, men så alligevel ikke? Er der ikke en paradoks?
”Det har vel været den gode ting ved folkeafstemningerne, at man har fået den debat. Jeg synes danskeren har en haft en meget fornuftig holdning med ja tak til det økonomiske samarbejde men ikke til den politiske del.”
Hvis nu nogen siger at nu skal vi have en euroafstemning?
”Mit gæt er at der stadig vil være et flertal imod. Men det vil være et meget mærkeligt tidspunkt at melde det ud på, nu når det sker en stor omfordeling allerede. Man har kortsluttet mekanismerne for at overholde budgetreglerne og der er meget små renteforskelle. Den italienske rente er sågar faldende.”
Men Otto Brøns-Petersen vurderer at gældsbyrden i Italien kan blive så stor, at de andre EU-lande ikke vil bære den.
”I finanskrisen var der lande som ikke kunne bære at renten steg, når det blev det ramt af recession. Følgen blev en gældsættelse som steg af sig selv. Den situation kan vi sagtens komme til at se igen.”
Mest bekymrende er dog Frankrig, som CEPOS’ analysechef mener ikke har mulighed for at overholde gældsgrænserne.
”Det er jo tyskerne som har haft opgaven at vogte de grænser tidligere. Når de ikke længere gør det for egen del ved at afskaffe den tyske gældsbremse, kan de ikke forlange, at andre lande gør det. Det er virkeligt en kortsigtet politik.”
Titelbillede: Otto Brøns-Petersen, analysechef i den borgerlige tænketank CEPOS. Pressefoto stillet til rådighed af CEPOS
Artiklen er en del af projektet ”EU-bureauet – fokus på formandskabet”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.