EU-NETVÆRK: Der vil formentlig komme nye skatter og flere fælles finansregler og så skal grøn omstilling ikke handle om klima og natur – men om energisikkerhed. Læs referatet fra det seneste møde i EU-netværket for civilsamfundet.
Af: Marianne Skovlund
Det lyder enkelt og ligetil, når professor på CBS, Poul Fritz Kjær, svarer på, hvor EU skal få penge fra til at klare tidens store udfordringer. For det bliver meget dyrt at skulle investere i både forsvar og styrket konkurrenceevne og samtidig nå EU’s klimamål.
”Enten skal EU have egen ressourcer. Det vil sige opkræve skatter. Eller medlemsstaterne skal spytte flere penge i kassen. Eller der skal rejses mere kapital.”
Problemet er, at EU’s medlemslande ikke bryder sig om noget af det. Derfor går det langsomt med at nå til enighed om, hvad der skal ske.
”Der er mange ofte snævre nationale interesser på spil. Derfor er det kun, når EU-landene bliver presset til det, at de afgiver suverænitet,” siger Poul Fritz Kjær, professor ved Institut for Business Humaniora og Jura på CBS.
Bevægelsen er i gang
Lige nu er presset ret stort.
”EU har haft en stribe udfordringer de sidste fem år. Først Corona-pandemien, der kostede mange penge. Derpå den grønne omstilling, som man valgte at sætte i gang, som har kostet mange penge og fortsat vil koste mange penge,” siger Poul Fritz Kjær.
Dertil kommer de forsvarsmæssige investeringer, som der er blevet behov for som følge af krigen i Ukraine. Og den dystre diagnose fra Draghi-rapporten, hvor den tidligere ECB-chef, Mario Draghi gjorde status på EU’s økonomi.
”Draghi påpegede, at ingen af de store virksomheder kommer fra EU, at væksten lav, og hvis man skal kunne finansiere velfærdsstaterne i fremtiden skal der investeres en masse i at forbedre konkurrenceevnen.”
”Rapporten har pejlet Europa ind på, at der skal ske et eller andet. Det er der konsensus om i dag.”
Mange lande har ikke råd
Spørgsmålet er hvad EU’s medlemslande så kan blive enige om. For ser man alene på udgifterne til forsvar, så er det med Poul Fritz Kjærs ord ’et voldsomt stort beløb’, der skal findes.
EU’s oprustningsplan ’ReArm Europe’ (der nu er omdøbt til ‘Readiness 2030’) som alle 27 medlemslande støtter, skal til eksempel mobilisere 6000 milliarder kroner over de næste fire år. Nogle af pengene skal lånes, andre findes i statskasserne og i EU’s budget eller komme fra private investorer.
”Og det kommer på et tidspunkt hvor væksten er lav i Europa, og der er begrænsninger i mange EU-lande, fordi de er tynget af et stort underskud på statsfinanserne. Så man skal rejse mange penge samtidig med, at man ikke har råderummet til det.”
” … EU sender 300 milliarder euro ud i det amerikanske aktie- og obligationsmarked hvert år. Hvis de blev investeret i Europa i stedet …”
– Poul Fritz Kjær, professor, CBS
Lande beskytter interesser
Det nemmeste EU kan gøre for at rejse kapital er ifølge Poul Fritz Kjær at gøre EU’s kapitalmarkedsunion færdig. For det kan ske uden traktatændringer.
Kapitalmarkedsunionen handler om at skabe en fælles ramme for den finansielle verden af børser og banker og integrere nationale kapitalmarkeder til ét samlet marked.
”Det har man forsøgt at gøre i 20 år, men der har ikke været det store gennembrud endnu. Der er modstand i EU-landene, der vil beskytte deres finanssektor og banker. Det tyske marked er for eksempel så stort, at man ikke rigtig er interesseret i fælles regler.”
”Men EU sender 300 milliarder euro ud i det amerikanske aktie- og obligationsmarked hvert år. Hvis de blev investeret i Europa i stedet, ville man kunne lukke hullet,” siger CBS professoren.
Grøn omstilling skifter navn
Der noteres på blokkene rundt om bordet. Vi er i kulturhuset Union på Nørrebro denne gang og flere af deltagerne i mødet for EU-netværket for civilsamfundet har allerede nu spørgsmål. Men først et par pointer mere fra Poul Fritz Kjær. For den lette løsning er åbenbart ikke lige om hjørnet og hvad gør man så.
”Kernespørgsmålet for EU er reelt om man kan få de store udfordringer løst ved at slå flere fluer med et smæk. Kan man få forsvarsinvesteringer til at passe med teknologisk udvikling og dermed gøre som USA, hvor man har mange afledte effekter fra sine forsvarsinvesteringer.”
Det samme gælder for investeringerne i energisikkerhed. Kan man gøre EU mindre afhængig af russisk gas, som er en sikkerhedsproblematik, så hjælper man den grønne omstilling på vej.
Svært at tænke sammen
Det kræver ifølge Poul Fritz Kjær både gennemtænkte politiker, og at politikerne i de enkelte EU-lande og i Europa-Parlamentet tænker sammen. Og det er noget, der har svære betingelser, siger CBS-professoren.
”90 procent af det der foregår i EU handler om nogle meget snævre interesser. EU plejer for eksempel ikke at beskæftige sig med forsvarsinvesteringer. Derfor har EU i dag også mange forskellige våbensystemer og kampvognsmodeller.”
”Samtidig vælger de fleste medlemmer af Europa-Parlamentet typisk kun 3-4 mærkesager, som måske ikke helt spiller ind i den store problematik.”
”EU-Kommissionen benytter enhver lejlighed til at skubbe integrationen videre. Det er deres job … og der vil komme nye skatter .. ”
– Poul Fritz Kjær, professor, CBS
En skat der ikke er en skat
Umiddelbart kan det lyde som om, at det bliver meget svært for EU at skaffe alle de penge, der bliver brug for, selvom kriser generelt er med til at tvinge nye løsninger igennem.
Men hvad så med nye skatter. Er det sandsynligt vi kommer til at se noget af det, bliver der spurgt fra bordet.
I det nye forslag til EU’s næste 7-årige budget har EU-Kommissionen forslået at lægge afgifter og skatter på bl.a. store virksomheder, på tobak og CO2-krævende produkter.
Og ja det mener Poul Fritz Kjær faktisk vil komme. Man vil bare ikke kalde det en skat.
”Man vil kalde det et gebyr eller en transaktion og det vil blive på områder, som den normale gennemsnitsborger ikke ved eksisterer. Noget der er usynligt for folk. Og så vil det i første omgang være en midlertidig skat på 3 til 5 år.”
Kun skat til de ’onde kapitalister’
Problematikken her er ifølge Poul Fritz Kjær, at alt hvad der er midlertidigt i EU har det med at blive permanent. Det er seneste set med COVID genopretningsfonden (RRF). Her lånte EU-landene for første gang penge sammen. Hele 750 mia. euro. Det skulle kun ske den ene gang og aldrig mere, men nu er det aktuelt igen i forbindelse med ReArm Europe / Readiness 2030 planen, hvor der er foreslået et låneinstrument på 150 milliarder euro.
”EU-Kommissionen benytter enhver lejlighed til at skubbe integrationen videre. Det er deres job, så det er ok. Men bryder man først på et område og indfører en skat, så kommer der flere. Det vil alle sige. Og derfor vil der være modstand, men det vil komme, for der er brug for det.”
Kan en skat på store virksomheder være en mulighed, lyder det opfølgende?
”Det er ikke utænkeligt, for det er også en måde at vinde popularitet på. Signalet er, at vi er på den lille mands side og rammer kun de onde kapitalistiske virksomheder, og skatten vil være rettet mod primært mod amerikanske virksomheder. En digital skat, der kan ramme tech-giganter som Google og Amazon, kan også komme på tale.”
Spørgsmålet er, hvad det kommer til at betyde for EU’s forhold til USA?
”Der er en konflikt der. Derfor kommer det her først når Ukraine-krigen er afsluttet. Man venter til det sker,” lyder det fra Poul Fritz Kjær, professor ved Institut for Business Humaniora og Jura på CBS.
Noget for noget – budget
Indtil da bliver det spændende at se, hvad der sker med EU’s næste 7-årige budget. EU-Kommissionen har forslået et historisk stort budget på 2000 milliarder euro. Næsten en fordobling af det nuværende.
Rasmus Bjerring Larsen, der er Green Finance Lead i Nordic Center for Sustainable Finance (NCSF) tager ordet. Han har set nærmere på budgetforslaget og ser to overordnede tendenser.
”Vi ser en bevægelse mod et mere fleksibelt budget. For det, der er erfaringen fra både Corona-krisen og andre kriser er, at man skal kunne rykke rundt på nogle penge uden at skulle spørge alle medlemsstaterne.”
”Der er også en bevægelse henimod et mere strømlinet og performance-orienteret budget, hvor medlemslandene i højere grad skal gøre noget for at få del i puljen.”
”Det der er øvelsen nu, også for det danske EU-formandskab, er den her rebranding af klima.”
– Rasmus Bjerring Larsen, Green Finance Lead, NCSF
Grøn nedjustering
Rasmus Bjerring Larsen holder særligt øje med det grønne perspektiv, der er kommet i politisk modvind efter de seneste års højredrejning i Europa. Og det ser ud til at finanserne følger samme spor.
”I udgangspunktet ser det nye budget bedre ud end vi havde frygtet. Kommissionen forslår at bruge 35 procent af budgettet på klima- og naturrelevante mål. Det ser ved første øjekast ud til at være en forøgelse ift. det nuværende budget, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det nye 35 procent-mål gælder både klima og natur, mens det nuværende 30 procent-mål kun gælder for klima. Sammenligner man beløbene i 2025 kroner er der tale om en nedjustering,” forklarer Rasmus Bjerring Larsen.
Ifølge CAN-Europes beregninger bliver der afsat 100 milliarder euro mindre til grøn omstilling sammenlignet med det nuværende budget plus genopretningsfonden.
Danmark fører an
Forhandlingerne om det kommende flerårige budget er startet med Danmark, som EU-formandsland for bordenden.
Ifølge Rasmus Bjerring Larsen får man først en ide om EU-landenes positioner i december. Så hvad er forventningen til det danske formandskab?
”Danmark står stadig med en fod i den sparsommelige bande. Prioriteten er udgifter til forsvarsinvesteringer –også klima, men i mindre grad. Det er ikke alle dele af regeringen, der anser budgettet som en væsentlig driver for at nå klimamålene.”
Ikke alle har råd til omstilling
Poul Fritz Kjær, professor på CBS, bryder ind med en bemærkning. Han mener heller ikke man skal forvente de store forandringer fra budgettet.
”Der falder kriser ned fra himlen hele tiden og så finder man pengene. Det her sætter en ramme og måske en retning, men er til for at holde hjulene kørende.”
Rasmus Bjerring Larsen påpeger dog, at budgettet er nødt til at hjælpe medlemslandene med at nå EU’s klimamål.
”Nogle lande – især i Sydøst – kan ikke omstille sig uden betydelig finansiel hjælp fra EU,” siger han.
Så hvilke muligheder ser du for at prioritere grøn omstilling fortsat, bliver der spurgt?
”Det der er øvelsen nu, også for det danske EU-formandskab, er den her rebranding af klima. Det er ikke længere klima – det er strategisk energiomstilling.”
”Der var en reel bekymring for, at man ville droppe grøn omstilling helt. Det ser ikke sådan ud i Kommissionens forslag, men der vil komme et pres,” siger Rasmus Bjerring Larsen, Green Finance Lead, Nordic Center for Sustainable Finance.
Tak for spændende oplæg og til alle der mødte frem til mødet i EU-netværket for civilsamfundet. Vi annoncerer snart et nyt møde. Se med på hjemmesiden eller skriv jer op til vores nyhedsbrev.
Titelbillede: Hænder viser en stak pengesedler. Fotograf: Aurore Martignoni Ophavsret: © European Union 2020. Kilde: EC – Audiovisual Service
Mødet er en del af projektet ”EU-oplysning under formandskabet 2025” som har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.