ANALYSE: Det ungarske centrum-højre parti, TISZA, har lagt en målrettet strategi for at samle oppositionen og vinde valget til foråret. Det indebærer blandt andet, at partiet kun stemmer på udvalgte sager i Europa-Parlamentet – ellers kan det give bagslag hjemme i Ungarn.
Af: Peter Kolby, M.A Internationale relationer og Ungarn-analytiker
Efter 15 år ved magten vakler tronen under Ungarns premierminister Viktor Orbán og hans parti Fidesz.
Det konservative pro-europæiske oppositionsparti, TISZA (Tisztelet és Szabadság Párt: Respekt- og Frihedspartiet), med den tidligere Fidesz-politiker Péter Magyar i spidsen, fører i meningsmålinger og har kun én ting for øje.
“Vores absolutte prioritet er at vinde det næste parlamentsvalg i Ungarn,” siger partiets stabschef i Europa-Parlamentet, Márton Hajdu.
TISZA er på kort tid blevet en reel trussel mod Viktor Orbán, der siden 2010 gradvist har undergravet både demokrati og retsstat på en lang række områder. En kurs TISZA vil have et opgør med.
”Vores primære mål er systemisk forandring i Ungarn, en nedbrydning af den politiske struktur, som Viktor Orbán har skræddersyet for at cementere sin magt,” siger Márton Hajdu.
Målet helliger midlet
Foreløbig tyder det på at ungarerne er klar til et systemskifte. Opbakningen til TISZA er steget støt siden årsskiftet, men der er stadig lang vej til en sejr.
For TISZA skal både samle oppositionen i Ungarn og vende næsten to årtiers politiske diskurs. Samtidig skal TISZA undgå at partiets stemmer i Europa-Parlamentet bliver brugt – eller misbrugt – til at fremme Viktor Orbáns politiske dagsorden.
”Valget vil ikke blive vundet i Bruxelles og Strasbourg, men i ungarske byer og landsbyer. Men fejltrin i Europa-Parlamentet kan være afgørende for, om vi taber det. Fidesz overvåger nøje vores stemmeadfærd i Europa-Parlamentet og fremstiller den ofte fejlagtigt eller ‘twister’ den for at passe det ind i deres indenlandske propaganda,” siger Márton Hajdu.
TISZA har derfor besluttet, at partiet undlader at stemme i Europa-Parlamentet i alt, som ikke er et kompetenceområde for EU.
Stemmer kun halvdelen af gangene
TISZA stemte blandt andet ikke for vedtagelsen af EU-Kommissionens rapport om retsstats situation i EU, den såkaldte “Rule of Law-report”, som man ellers kunne forvente af et parti, der ønsker at vælte Orbáns illiberale demokrati.
Det samme gælder for alle resolutioner på udenrigsområdet, EU-Kommissionens landerapporter fra kandidatlande og den meget omdiskuterede mistillidsafstemning om EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen før sommerferien.
TISZA’s leder, Péter Magyar, der også sidder i Europa-Parlamentet og er medlem af den konservative gruppe EPP, har i alt undladt at stemme i flere end halvdelen af de endelige rapporter og tekster, der er stemt om i denne mandatperiode.
Det konkrete antal ‘No Vote’ for Péter Magyar er 121 gange af 209 mulige afstemninger. TISZA’s øvrige seks MEP’er har undladt at stemme mellem 40 og 65 gange ud af 209 mulige. Der medregnes ikke ændringsforslag i denne statistik.
Figur 1: Stemmedata for Péter Magyar, MEP for TISZA-partiet
Figur 1: Billedet viser tre af i alt 121 afstemninger, hvor Péter Magyar har undladt stemme. Her angivet som ‘No Vote’. Det samlede antal afstemninger i denne statistik er 209 for hele denne mandatperioden, da det kun er afstemningerne om de endelige tekster og rapporter, der tælles med og ikke alle ændringsforslagene. Der er samlet set stemt 2092 gange i denne mandatperiode. Kilde: CSV (check, some, votes)
Vil undgå fælder for enhver pris
Det er ikke uden grund, at TISZA har lagt netop denne strategi. Partiet er godt repræsenteret i Budapest, men har ingen medlemmer i det ungarske parlament. Derfor bliver ungarsk magtpolitik udkæmpet i EU.
Desuden har Fidesz en historik med at hænge politiske modstandere ud, særligt i EU-sammenhænge, da der indenrigspolitisk har været mange stemmer i at opretholde fortællingen om, at EU er en overstatslig magt, som vil fratage ungarerne deres suverænitet – en magt, som kun Fidesz kan holde stangen og indgå de svære kompromisser med.
”Vores opgave er at undgå at falde i den slags fælder, der tillader Fidesz at splitte de vælgere, der søger forandring, ved at opildne ideologiske skillelinjer,” siger Márton Hajdu fra TISZA.
Eksempler på Fidesz misinformation om TISZA:
- Forvrænget EP-afstemning: TISZA’s ja til EU’s Clean Industrial Act blev fejlagtigt fremstillet som støtte til et forbud mod russisk energiimport.
- Forkert navneangivelse: En skrivefejl i Europa-Parlamentet førte til, at Magyar blev angivet som medforslagsstiller på en Ukraine-resolution; fejlen blev hurtigt rettet, men Fidesz fortsatte kampagnen.
- EPP-kongres i Valencia: Fidesz-venlige medier påstod, at TISZA støttede Ukraines EU-medlemskab, selvom partiets MEP’er slet ikke deltog i afstemningen.
“Partier, der har fokuseret snævert på emner, som de fleste ungarere anser for mindre relevante for deres liv – for eksempel LGBT+ rettigheder – har ikke haft succes.”
– Márton Hajdu, stabschef TISZA
En sejr med kompromiser
At TISZA øjner muligheden for at vinde det næste parlamentsvalg – eller i det mindste reducere Fidesz’ absolutte flertal i parlamentet, er ikke ubegrundet.
Ved EP-valget sidste år overraskede TISZA ved at vinde godt 30 procent af stemmerne. En sejr, som har givet partiet mod på at gøre det, som tidligere oppositionspartier og koalitioner har fejlet med: at forhindre Fidesz/KDNP i at få absolut flertal i parlamentet.
Men at være det nye ledende oppositionsparti, og det parti som formodentlig bliver det største i oppositionskoalitionen, forpligter – og det er TISZA bevidst om. Der må indgås kompromisser internt såvel som eksternt, også selvom det udefra ser ud som om, at TISZA føjer sig eller følger Fidesz’ linje i helt centrale spørgsmål.
“Partier, der har fokuseret snævert på emner, som de fleste ungarere anser for mindre relevante for deres liv – for eksempel LGBT+ rettigheder – har ikke haft succes. Det, Ungarn har brug for nu, er en bred, inkluderende koalition af alle dem, der er utilfredse med landets nuværende retning,” siger partiets stabschef i Europa-Parlamentet, Márton Hajdu.
Ungarn efter 15 år med Orbán
Fidesz, med Viktor Orbán i spidsen, har siddet tungt på magten i Ungarn siden 2010 med to tredjedels flertal i det ungarske parlament.
I de forgangne 15 år har partiet ad flere omgange vedtaget love, som har formået at indskrænke grundlæggende demokratiske værdier og institutioner så som domstolenes uafhængighed, inddragelse af mediestøtte til regeringskritiske medier og minoritetsrettigheder (etniske og seksuelle).
Hertil kommer en række korruptionssager af politisk, juridisk og økonomisk karakter. Ifølge Transparency International er Ungarn nu EUs mest korrupte land. I 2010 var Ungarn nummer otte.
Magyar fik ungarerne på gaden
Den seneste store korruptionssag, som også involverer TISZA’s Péter Magyar, er den såkaldte “Schadl-Völner sag”, der begyndte i 2021.
Sagen handler om korruption blandt regeringsrepræsentanter, og det var Péter Magyar, der lækkede en lydfil, der for alvor fik sagen til at rulle – en sag, hvor der fortsat ikke er afsagt dom.
I forbindelse med den lækkede fil brød der store protester ud i Ungarn. Demonstranterne krævede, at Orbán trådte tilbage. Det er tydeligvis ikke sket, men sagen har dog indenrigspolitisk givet Magyar medvind og troværdighed i hele problematikken om korruption i Ungarn. Magyar er i mange kredse blevet et symbol, et håb om opgøret med korruption i landet.
BLÅ BOG: Péter Magyar
- Privatliv: Jurist, født i 1981, tidligere gift med eks-justitsminister Judit Varga; far til tre børn.
- Politiske visioner: Pro-europæisk, konservativ-liberal med fokus på retsstat, anti-korruption og genopretning af demokratiet.
- Politisk karriere: Tidligere Fidesz-embedsmand brød med regeringen i 2024 og genopbyggede partiet TISZA, som han nu leder og repræsenterer i Europa-Parlamentet.
Forandring kan være på vej
Ser man på meningsmålinger, så synes stemningen i Ungarn at være vendt med TISZA inde i billedet.
Det pro-europæiske, konservative parti, der blev stiftet i 2020, appellerer til både vælgere på den politiske midte og til moderate Fidesz-vælgere. Og i flere målinger, herunder fra mediet Politico, overhalede TISZA allerede Fidesz i starten af året og har haft et stabilt forspring siden.
Hvis der var valg i Ungarn i morgen, ville TISZA få 45 procent af stemmerne, og Fidesz ville gå fra 54 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i 2022 til 37 procent.
Orbán langer ud
Det vil sige at TISZA’s strategi det seneste år ved første øjekast synes at have båret frugt, omend partiet ikke er gået helt fri.
Senest har Fidesz forsøgt at fremstille Péter Magyar som upatriotisk, fordi han ikke kategorisk har afvist et ukrainsk medlemskab af EU – det vil bringe konflikten med Rusland ind i EU. Et medlemskab, som af Fidesz fremstilles som en trussel mod Ungarns sikkerhed og økonomi.
Orbáns mål er at fremstille næste valg så primitivt som muligt, det er enten krig eller fred. Og stemmer man på Orbán, får man altså fred. Derfor undlader TISZA også af taktiske årsager at stemme på resolutioner i Europa-Parlamentet, der giver udtryk for støtte til Ukraine.
”Denne frygt drevne fortælling har vist sig at være effektiv i dele af vælgerkorpset. Vi er ikke parate til at give Fidesz muligheden for at gøre vores stemmer til et våben for deres egen indenlandske kommunikation”, lyder det fra TISZA’s stabschef, Márton Hajdu.
“Den sidste sovjetiske soldat forlod vores land i juni 1991. Nu er deres aktører tilbage – nogle gange arbejder de undercover, andre gange åbent.”
– Péter Magyar, formand for TISZA
Kamp på to fronter
TISZA står dog ikke kun overfor Orbáns parti, Fidesz, og partiets desinformation, i den kommende valgkamp. Også Rusland har, gennem sikkerhedstjenesten SVR, spredt misinformation om, at EU ønsker Orbán afsat og i stedet indsætte Magyar.
I et opslag på Facebook den 17. august opfordrer Peter Magyar, Rusland til ikke at blande sig i den ungarske valgkamp. Og skriver blandt andet:
“Den sidste sovjetiske soldat forlod vores land i juni 1991. Nu er deres aktører tilbage – nogle gange arbejder de undercover, andre gange åbent. Vi kender deres metoder: desinformation, trusler, hackere, digitale troldefabrikker, smædekampagner og afpresning.”
Orbáns tropper er trængte
Hvorvidt TISZA’s strategi kan stå mål med en ‘to fronts kamp’ bliver interessant at følge, men det ser alt andet lige ud til, at magten er begyndt at krakelere for Fidesz. Det er der flere årsager til.
For det første er partiet ikke lykkes med at opnå bedre meningsmålinger og overhale TISZA i uafhængige meningsmålinger siden nytår. Det er første gang, at det er sket siden Fidesz kom til magten.
For det andet formår regeringen ikke at sikre den ungarske økonomi tilstrækkeligt. Inflationen er stadig blandt de højeste i EU, omend den ikke længere er omkring 20 procent, ligger den på cirka 4,5 procent. Den gennemsnitlige inflation i EU er på 2 procent.
Hertil kommer, at EU i øjeblikket tilbageholder i omegnen af € 18 milliarder i diverse fonde fra Ungarn, der er akkumuleret gennem flere år.
Den ungarske økonomi, og dermed Orbáns succes, har delvist baseret sig på tilskud fra EU. Hidtil har der været en form for kontrakt mellem ungarerne: Orbán kan beholde magten, så længe han kan sikre ungarerne økonomisk vækst og stabilitet.
Sidst men ikke mindst er antallet af korruptions- og andre skandaler i almindelighed kendt i den ungarske offentlighed. Et prominent eksempel er fra 2023, hvor den daværende præsident, Katalin Novák, benåder Endre Kónya, der var dømt for at have dækket over pædofil.
Historien blev offentliggjort i 2024 i mediet 444.hu og skabte protester så alvorlige, at Fidesz ændrede loven for præsidentiel benådning, og Orbán gik bodsgang i håbet om at dæmme op for utilfredsheden.
Benspænd op til valget
Målet om at vinde parlamentsvalget i Ungarn til næste år er altså inden for rækkevidde for TISZA. Men Orbán har også kort i ærmet, som han kan vælge at spille.
Og det vil ikke overraske, hvis der op til valget kommer lovændringer, som skal søge at afspore TISZA og dermed forringe partiets muligheder for at udgøre en reel og legitim trussel mod Orbáns magt. For det er sket før.
I 2020 ændrede Orbán for eksempel valgloven i Ungarn, så et parti skulle stille med kandidater i mindst 71 ud af 106 valgdistrikter for at være valgbar til parlamentet. En lov, der skulle gøre det sværere for oppositionen at finde kandidater og få opbakning uden for de større byer, da Fidesz overvejende står stærkest i landdistrikterne.
I 2021 op til valget i 2022 ændrede Orbán også loven således, at man nu kunne stemme overalt i hele Ungarn. Loven muliggør såkaldt ‘Voter tourism’, hvormed vælgerne kan fragtes og indregistrere sig i hele landet med den konsekvens, at et parti kan spekulere i at flytte stemmer til de områder, et givent parti står svagere.
Alt andet lige bliver valget til næste forår det vigtigste i Ungarn i årtier, og kampen om magten og Ungarns fremtid er allerede begyndt i Europa-Parlamentet.
Titelfoto: EP-plenarforsamling. Rådets og Kommissionens statements. Præsentation af programmet for det ungarske formandskab. Fotograf: Alain Rolland Ophavsret © European Union 2024 Kilde: WikiCommons
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.