Artikel: Der blev lagt op til mere støtte og innovative løsninger på Ukraine-området på fredagens uformelle forsvarsministermøde. Mødet bød også på en overraskende melding om skalering af den danske støttemodel.
Af: Peter Kolby
“Der er for få lande, der bidrager substantielt til at udvide den ukrainske forsvarsindustri.”
Sådan lød konklusionen fra Troels Lund Poulsen (V) inden fredagens uformelle forsvarsministermøde i Forum, København.
Forsvarsministeren fremhævede desuden, at han gik til mødet med det formål at få flere lande til at støtte Ukraine gennem den såkaldte “danske model” – hvor der sendes penge direkte til den ukrainske forsvarsindustri.
En dansk idé, der betyder at mere materiel kan produceres i Ukraine og nå hurtigere og billigere frem til fronten end de vestlige våbendonationer.
EU-lande følger trop
Canada, Norge, Sverige og Island er blandt de lande, der i 2025 har afsat midler til Ukraine indenfor rammerne af ‘den danske model’. Det samme gælder EU, der har allokeret 1 milliard euro til formålet.
På fredagens møde var de fleste forsvarsministre også mødt op med budskabet om mere støtte til Ukraine.
Truslen fra Rusland er presserende, og den litauiske forsvarsminister, Dovilė Šakaliene, ramte essensen af budskabet med formuleringen.
“Han (Putin, red.) eskalerer faktisk kun mere, hvis du er venlig over for ham.”
Ny dansk model lagt frem
Fredagens store nyhed var da også, at forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), efter mødet gjorde bekendt, at der inden for nogle uger vil blive påbegyndt produktion af ukrainsk forsvarsudstyr i Danmark.
Aftalen mellem Ukraine og Danmark blev underskrevet tilbage i juni og indebærer, at Danmark i første omgang poster 500 millioner kroner i produktionen.
Danmark får dermed også ukrainsk innovation og teknologi på egen jord. Et tiltag, som EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, roste og regnede med, at endnu flere lande ville følge trop.
Et sikkert Europa – en dansk prioritet
Danmark er i forvejen en af de største militære bidragsydere til Ukraine blandt NATO-landene målt i procent af BNP, og Europas forsvar og sikkerhed er en dansk topprioritet under EU-formandskabet.
En af de store opgaver, som det danske formandskab skal være med at løfte er EU’s ambition om at kunne forsvare sig selv i 2030. Og EU-landenes forsvarsparathed var også på dagsordenen under det uformelle ministermøde
Da det var et uformelt møde, blev der ikke truffet konkrete beslutninger, så det var mest et spørgsmål om at tage temperaturen på gejsten i EU-landene i Ukraine-spørgsmålet samt den nationale oprustning.
Fortsat opbakning til Ukraine, trods mangel på enighed
Særligt emnet om den militære støtte til Ukraine og den europæiske forsvarsparathed er interessant af flere årsager. Inden for EU er der enkelte lande, som betragtes som ‘hardlinere’ over for Ukraine. Det gælder især Ungarn og Slovakiet.
Orbáns Ungarn har fra starten af været modstandere af militær støtte til Ukraine, fordi landet officielt ser det som konfliktoptrappende. Ungarn er foruden modstand af militærstøtte også imod et EU- og NATO-medlemskab til Ukraine
Slovakiet har ligeledes, siden Robert Fico blev valgt til premierminister i efteråret 2023, valgt at sløjfe militærstøtten til Ukraine. Dermed fortsætter kun den humanitære bistand samt tilbud om minerydning. Slovakiet og Fico udelukker dog ikke et fremtidigt medlemskab for Ukraine i EU.
Netop den problematik fremhævede EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, efter mødet. For EU-landenes udgifter til direkte våbenkøb til Ukraine kan godtgøres gennem European Peace Facility (EPF). Kallas udtrykte derfor frustration over, at Ungarn som eneste land fortsat blokerer for, at EPF kan bruges til militærstøtte til Ukraine. En handling, som Kallas kaldte “uberettiget”.
”Vi kan i hele Europa lære meget af Ukraine, når det kommer til at opbygge en europæisk forsvarsevne.”
– Troels Lund Poulsen, forsvarsminister (V)
Er Europa klar? Status på Readiness 2030
Med aftalen om European Defence – Readiness 2030 udstikkes en lang række initiativer, der uden om NATO, skal få EU-landene i trøjen og øge de enkelte medlemsstaters kampberedskab.
Det haster med oprustningen af de europæiske lande, og under Readiness 2030-aftalen har landene mulighed for at anmode om en såkaldte “Nationale undtagelsesklausul” (NEC).
Klausulen betyder i praksis, at EU-medlemslande blandt andet kan få lov til at øge deres gæld i forhold til BNP. Det betinges dog af, at det begrundes med kortsigtede udgifter til forsvars- og sikkerhedsmæssig og ikke af langsigtet karakter. I skrivende stund har 15 medlemsstater, herunder også Danmark, aktiveret klausulen.
EU kan lære af Ukraine
Ukraine blev af Troels Lund Poulsen fremhævet som helt central for udviklingen af den europæiske forsvarsindustri.
”Vi kan i hele Europa lære meget af Ukraine, når det kommer til at opbygge en europæisk forsvarsevne,” lød det fra forsvarsministeren.
EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, understregede ligeledes, at de ni prioriteter for forsvar, for eksempel fælles luftforsvarssystemer, skal nås. Men det skal prioriteres, og de mest presserende skal der ekstra fokus på at løse i fællesskab for at “gøre det mest effektivt,” sagde Kallas.
Der vil blive udvalgt en tovholder for hver prioritet på det formelle ministerrådsmøde i oktober.
Et møde i skyggen af russiske angreb
Dagens møde blev afholdt i lyset af, at russiske missiler natten til den 28. august ramte bygningen, hvori bl.a. EU’s delegation har til huse i Kiev.
Budskabet på det efterfølgende pressemødet var da også klar.
“Onsdagens angreb på Kiev viser Ruslands bevidste valg om at eskalere, men også obstruere fredsbestræbelser”, lød det fra Kaja Kallas, EU’s udenrigschef, der anser angrebet som Ruslands svar på fredsforhandlinger.
Resultatet af mødet var derfor entydig. Der skal langt mere støtte i Ukraines retning, og EU er nødt til at involvere sig endnu mere – også selvom det indebærer at lægge jord til ukrainsk våbenproduktion, og på sigt sende træningspersonale til Ukraine.
Titelbillede: Forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), uformelt forsvarsministermøde, Forum, Frederiksberg 2025. Foto: Marianne Skovlund, EU-bureauet Ophavsret © Marianne Skovlund, EU-bureauet
Artiklen er en del af projektet ”EU-oplysning under formandskabet 2025” som har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudsmodtagers
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.