Efter første år: Socialdemokrat i bund og Danmarksdemokrat i top

ARTIKEL: Hvem af de danske MEP’er stemmer mindst, hvem er mest uenig med sin gruppe og hvad har det af konsekvenser? Vi gør status efter mere end 2000 afstemninger i det nye Europa-Parlament.

Af: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen

Ferier, sygdom, møder der trækker ud eller afstemninger, der går hurtigere end ventet.

Der er flere forklaringer på hvorfor nogle af de danske MEP’er ikke altid når frem til afstemningerne i Europa-Parlamentet.

Efter det første års arbejde af den nye mandatperiode er det Marianne Vind (S), der har misset flest af de foreløbig 2092 afstemninger. Hun har været fraværende knap 20 procent af tiden.

”Jeg fik desværre en omgang influenza, der betød, at jeg var væk fra en hel plenarsamling. Og så har jeg misset nogle dage, fordi min far var blevet syg,” forklarer Marianne Vind (S).

Få dages fravær trække meget ned

En plenarsamling varer typiske fire dage. Der kan være mange hundrede afstemninger på hver plenar. Det afhænger af hvor mange ændringsforslag, der er fremsat til de enkelte sager. Så fire dages fravær kan hurtigt give en lav deltagelsesprocent.  

”Det er selvfølgelig ikke optimalt. Det er vigtigt at stemme hver gang. Men nogen gange er man bare for syg til at møde frem,” siger Marianne Vind (S).

Foruden Marianne Vind (S), der er i gang med sin anden periode som MEP’er, er det Morten Løkkegaard (V) og Anders Vistisen (DF), der har stemt færrest gange i det første år af det nye Europa-Parlament. Det er få procent der skiller de tre MEP’er.

Sigrid Friis (RV), der ligger sidst i statistikken er på barsel, og der er ingen mulighed for at indkalde en suppleant i den periode.

Figur 1: Danske MEP’er – afstemningsdeltagelse

Figur 1: Skemaet viser i procent, hvor ofte de 15 danske MEP’er har deltaget i afstemningerne i siden de tog sæde i EP den 1.juli 2024. Data er for hele valgperioden, hvor der har været 2092 afstemninger ved navneopråb. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen 

Tager chancer

Foruden sygdom kan en ferie også hurtigt trække deltagelsesprocenten ned. Det gælder for Kristoffer Storm (DD), der også befinder sig i den nedre del af statistikken.

”Jeg holdt for eksempel ferie i uge 7 med min familie, der havde ferie på det tidspunkt, hvor der var plenarsamling – og det tæller jo hurtigt op,” siger Storm og tilføjer.

”Jeg har også et par gange siddet til et møde et andet sted i parlamentsbygningen som er stoppet til klokken 12, hvor afstemningen begynder, men inden jeg så når ned til min plads, så kan man godt risikere, at den første afstemning faktisk er overstået.”

Andre gange har Kristoffer Storm oplevet at afstemningerne først er startet klokken 12.20, fordi der er nogle MEP’er, der har bedt om taletid inden afstemningen.

”Så tager man måske nogen gange chancen og ser om man kan nå det. Det er jo vilkårene.”

Ikke et problem – endnu

En deltagelsesprocent på 81 som Marianne Vind (S) har eller på 87 procent, som Kristoffer Storm har, er ikke usædvanlig. Knap en tredjedel af de 720 MEP’er i Europa-Parlamentet ligger under 90 procent.

Da Parlamentet kun har været i gang et år, og der foreløbig kun er stemt 2092 gange, skal der ikke ret meget fravær til, før det slår negativt ud på deltagelsesprocenten.

”Misser du to dage eller en uge, så har du allerede mistet 10 procent af afstemningerne. Så på den måde er det lidt tidligt at tale om hvor meget og hvor lidt vi er mødt frem for at stemme,” siger Kristoffer Storm (DD), der ikke ser de foreløbige stemmeprocenter som et problem.

”Det er et problem hvis man ikke passer sit arbejde og ikke forsøger at påvirke Europa i den retning som man er blevet valgt til. Det er jo det vi er der for som politikere. Og det er uanset man har en stemmeprocent der er høj eller lav.”

”Jeg repræsenterer jo alle de vælgere, der har peget på mig med de holdninger jeg har til tingene. Det skal jeg selvfølgelig forsvare, når vi sidder og stemmer. Og det gør jeg som regel også.”

– Marianne Vind, (S og S&D)

Vigtige samtaler skal også passes

Kristoffer Storm understreger dog, at det er vigtigt, at man som MEP’er passer sit arbejde – både med afstemningerne og arbejdet i Parlamentets udvalg.

”Men ens arbejde er jo også de samtaler man har op til afstemningerne, som kan være mindst lige så vigtige, som selve afstemningerne.”

Det eneste man ikke skal gøre er ifølge Storm, at sætte et muligt flertal over styr.

”Selvfølgelig er det drøn ærgerligt, hvis det er én stemme, der afgør afstemningen og det ikke falder ud som man gerne ville have haft det. Men det har jeg endnu ikke oplevet i EP sammenhæng.”

Folkets stemme

For Marianne Vind (S) er det også vigtigt at få stemt så ofte som muligt.

”Jeg repræsenterer jo alle de vælgere der har peget på mig med de holdninger jeg har til tingene, og det skal jeg selvfølgelig forsvare, når vi sidder og stemmer. Og det gør jeg som regel også. Men når man kun måler på et år, hvor der har været omkring 36 dage med afstemninger, så giver nogle få dages fravær en høj fraværsprocent,”

Et synspunkt der går igen hos Kristoffer Storm (DD)

”Det, det handler om er jo at være en stemme for de mennesker der har valgt en – og jeg kan lægger mig meget roligt til rette om aftenen vel vidende, at det gør jeg i hvert fald.”

Uenig med gruppe 25 procent af tiden

Når det kommer til at være enig med sin parti-gruppe i Parlamentet, så er forholdet mellem Kristoffer Storm (DD) og Marianne Vind (S) byttet rundt.

Storm, der sidder i den nationalkonservative gruppe (ECR), er den af de danske MEP’er, der bryder mest med partilinjen. Det sker omtrent hver fjerde gang han stemmer. Marianne Vind (S) ligger midt i feltet.

”I ECR-gruppen har vi ikke så stærk en stemmedisciplin som i de andre grupper, og det er ikke unormalt at bryde så meget i gruppen,” siger Kristoffer Storm (DD og ECR).

”På en måde kan man sige det sådan, at den anbefaling, der kommer fra vores ’chief whip’ (indpisker. red.), er for mig mere en anbefaling end en ’sådan-her-skal-I-gøre-liste’.  Og jeg ved, at sådan ser mine kolleger, i hvert fald dem jeg samarbejder mest med, også på det. Så det har jeg det fint med.”

Figur 2: Brud med flertallet i gruppen

Figur 2: Skemaet viser hvor mange gange de femten danske MEP’er har brudt med flertallet i deres politiske gruppe.  Data er fra henholdsvis den seneste plenarsamling 7.-10.juli 2025 og hele valgperioden. Grafik: Niels-Erik Kaaber Rasmussen

Ingen holder gruppelinjen

Som det ses af figur 2 er Marianne Vind (S), der sidder i den socialdemokratiske gruppe (S&D) mere loyal end Kristoffer Storm overfor den politiske linje, der er lagt i gruppen.

Det generelle billede er, at de store grupper på midten har større gruppedisciplin end grupperne på både venstre- og højrefløjene.

Skeler man til partidisciplinen i Folketinget, så er den meget stærk. Politikerne fra samme parti stemmer typisk det samme i salen. I Europa-Parlamentet er der bedre plads til særinteresser. Det gælder i stor udstrækning hos ECR-gruppen.

”Der er stor forskel på at være fra Skandinavien og fra Italien og Polen på rigtig mange punkter, og noget af det gode ved ECR-gruppen er, at vi repræsentere de her mange forskelligheder. Vi har et fælles årligt konservativt kompas for, hvordan vi ønsker Europa skal se ud, men om vi stemmer ens i alle afstemninger, det betyder ikke noget for ECR-gruppen,” siger Kristoffer Storm (DD og ECR).

Figur 3: Brud på partilinjen

Figur 3: Søjlediagrammet viser i procent, hvor ofte der er brud på partilinjen i de forskellige politiske grupper. Data er fra henholdsvis plenarmødet den 7.-10 juli 2025 og hele valgperioden, hvor der har været 2092 afstemninger ved navneopråb. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen

Økonomi skiller partierne i ECR

Ser man på tværs af afstemningerne i ECR-gruppen, så bliver partilinjen brudt i 13 procent af afstemningerne. Kristoffer Storm har selv stemt imod gruppens linje 492 gange og ligger dermed over gennemsnittet.

Storm er typisk uenig med gruppen når handler om økonomi og menneskerettigheder. Det er her han oftest bryder med partidisciplinen.

”Nogle af de medlemmer vi har kommer fra lande, hvor de gerne vil bruge flere penge – gerne EU-midler. Hvor vi nordfra har en anden tilgang til tingene og derfor ofte stemmer modsat på de spørgsmål. Det har jeg det rigtig fint med og gruppen har en fin forståelse for det.”

”Der er nogen i gruppen, der bare er drevet af deres religion, og det er jeg jo ikke. Derfor så sker det tit, at vi stemmer forskelligt.”

– Kristoffer Storm, (DD og ECR)

LGBT+ er også en udfordring

ECR-gruppen er domineret af partier fra Italien og Polen, der udgør halvdelen af gruppens 78 medlemmer. Så ifølge Kristoffer Storm er der også områder omkring menneskerettigheder og religiøse spørgsmål, der deler vandene i gruppen.

”Vi har mange katolske medlemmer i ECR-gruppen, som har det svært med for eksempel LGBT+ rettigheder, og der stemmer jeg selvfølgelig på en anden måde, end de gør. Altså jeg kan ikke bakke op om at indskrænke eller fjerne LGBT+ rettigheder.”

Hvis for eksempel en tekst præciserer, at det er vigtigt at tage hensyn til minoritets spørgsmål for eksempel seksualitet, så vil ECR-gruppen have taget det ud af teksten og stiller derfor et ændringsforslag.

”Det kan jeg selvfølgelig ikke støtte op om. Og det fylder faktisk mere i EU sammenhæng end jeg havde troet. Der er nogen i gruppen, der bare er drevet af deres religion, og det er jeg jo ikke. Derfor så sker det tit, at vi stemmer forskelligt.”

Patrioter tager sidste plads

Det er dog ikke ECR, men højrefløjsgruppen Patrioter for Europa (PfE), der har den svageste partidisciplin. Partilinjen bliver brudt i 17 procent af gruppens stemmeafgivelser.

Anders Vistisen (DF), der er medlem af PfE og gruppens chief whip, har selv brudt partiets linje 302 gange i denne valgperiode. Omkring en fjerdedel af gangene handlede afstemningen om Ukraine, hvor Vistisen har været kritisk over for støtten til Ukraine.

Omvendt bryder Per Clausen (EL) primært med flertallet i sin gruppe (The Left) for at anlægge en mere pro-Ukrainsk linje.

Uenige socialdemokrater   

Når Marianne Vind (S og S&D) bryder med partilinjen, så har det typisk været på spørgsmål om migration og EU’s ydre grænser, hvor de danske socialdemokrater har en mere restriktiv linjen end landene i det sydlige Europa.

Men også på socialdemokratiske kerneområder som arbejdsmarked og sociale rettigheder kan der være interne uenigheder.

”Der er flere og flere ønsker i gruppen om, at EU går ind på det sociale område, og at EU begynder at stå for ’social housing’ (sociale boliger. red.), som vi mener er et anliggende for nationalstaten. Så vi har en del områder, hvor vi stemmer anderledes end resten af gruppen.”

”Nogen gange bliver vi set på som nogen kolde nogen fra Norden, der ikke vil tage imod migranter med åbne arme … ”

– Marianne Vind, (S og S&D)

Penge skiller syd og nord

Økonomi er også et af de områder hvor de danske socialdemokrater ofte er uenige med flertallet i gruppen.

Landene mod syd vil, som Kristoffer Storm (DD), også var inde på tidligere, gerne bruge flere penge og gerne flere af EU’s penge, mens de danske MEP’er generelt har en anden holdning. Det gælder også Marianne Vind (S og S&D).

”Vi kan jo ikke blive ved med fra EU’s side at finansiere det fattige Syditalien. Man kunne prøve at lave en udligningsordning mellem det rige nord og det fattige syd – ligesom vi har i Danmark. Men det er fuldstændig håbløst at tage den diskussion med vores kolleger, der mener at EU skal fixe problemerne.”

Den samme konflikt går ifølge Marianne Vind igen, når det handler om, hvem der skal betale for indsatsen i Ukraine.  

”Her synes vores sydeuropæiske kolleger også det er noget EU skal klare, og vi andre siger, at det kan godt være de enkelte lande skal putte nogle penge i sparebøssen til at købe mere materiel til Ukraine. Og der er jo forskel på hvor langt man er fra den russiske grænse, hvad holdning man har til det.”

Straffet for mindstelønnen

Mens det i nogle grupper er uproblematisk at stemme imod gruppens linje, kan det godt give nogle interne spændinger i S&D, når de tre danske socialdemokrater stemmer anderledes end flertallet.  

”Nogen gange bliver vi set på som nogen kolde nogen fra Norden, der ikke vil tage imod migranter med åbne arme og siger, at vi bare skal åbne porten ind til Europa,” siger Marianne Vind (S).

Men særligt sagen om EU’s direktiv om mindsteløn, der blev vedtaget i 2022, som Danmark mener er traktatstridigt og har indbragt for EU-Domstolen, har givet partiet problemer.

”Jeg sidder i beskæftigelsesudvalget, og der er de meget uforstående overfor, at jeg ikke synes mindsteløns-direktivet er en god ide. Og der kan jeg da godt mærke, at de er lidt sure på mig. Det kan man mærke på alle mulige måder i det daglige, hvor jeg måske ikke får så meget taletid som andre.”

Sagen om mindsteløns-direktivet har stået på i flere år og det ventes, at der kommer en afgørelse fra EU-Domstolen til efteråret.

”Og hvis Danmark får medhold, så kommer jeg da også til at mærke det, fordi jeg er ligesom den der står for den danske modstand,” siger Marianne Vind (S).

Får det bedre og bedre i ECR

Anderledes står det til hos ECR-gruppen. Selvom Kristoffer Storm er uenig med gruppen 25 procent af tiden, så koster det ham hverken politisk kapital eller giver intern kritik.

”Det er vi slet ikke i nærheden af. Lad os bare sige det sådan. Det som er vigtig i vores gruppe er i bund og grundt, at man tager drøftelserne internt, hvis der er noget vi er uenige om eller der er noget man gerne selv vil fremsætte et forslag om. Så kan det godt være vi ikke bliver enige og det respekterer vi, men så har vi drøftet det, og så kan vi komme med en udmelding om, hvad ECR mener.”

Der bliver altså givet god plads til at følge de nationale delegationers interesser i ECR-gruppen. Og Kristoffer Storms mange afvigelser giver ingen problemer for ham.

”Faktisk tværtimod kan jeg mærke, at mit forhold til resten af gruppen bliver bedre dag for dag efterhånden som vi lærer hinanden bedre at kende. Så nej det er der ikke noget som helst om.  Vi er anderledes på det punkt i ECR.”

Titelbilled: Afstemning i Europa-Parlamentet 10.juli 2025. Fotograf: Daina Le Lardic. Ophavsret: © European Union 2025. Kilde : EP

Artiklen er en del af projektet “Dataværktøjer og analyser: Få styr på Europa-Parlamentet” som har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudsmodtagers.