Orbán siger nej til Ukraine: Han skal også snart til valg, svarer Zelenskyj

ARTIKEL: Ungarn vil ikke have Ukraine med i EU. Det slog landets premierminister Viktor Orbán fast flere gange under de to europæiske topmøder i København. Det bringer krigen hjem til Ungarn, siger Orbán. Men Ukraines præsident antyder noget andet.

Af: Marianne Skovlund

Først troede mange på pressemødet i går efter mødet i det Europæiske Politisk Fællesskab (EPC), at den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj sagde noget om ’russian assholes’ og trak på smilebåndet, men det viste sig, at han sagde ’russian assaults’.

På det tidspunkt talte han om droner og hvordan ukrainske soldater var blevet specialister i at bekæmpe droner på grund af de mange russiske angreb (assaults). Derfor er det nu også Ukraines tur til at hjælpe Danmark og resten af EU med at opbygge en form for droneforsvar.

”Om det skal hedde en dronemur, en drone-dome eller drone rapid response er ikke så vigtigt,” sagde Zelenskyj og fik et nik med på vejen af den danske statsminister Mette Frederiksen, der heller ikke mener det er så vigtigt, hvad man kalder den dronemur, så længe den kommer. Og det blev der mere eller mindre givet grønt lys til på torsdagens uformelle EU-topmøde.

Alting kommer til den der venter

Derefter ville flere medier vide, hvad Zelenskyj mener om Ungarns nej til at lukke Ukraine ind i EU. Ungarn blokerer som det eneste land for, at man kan tage hul på de egentlig tiltrædelsesforhandlinger. Her var det så Zelenskyjs tur til at finde den rette grimasse.

”Ja, vi har problemer med Ungarn. Det kan vi tale åbent om for Viktor Orbán skal snart afholde valg i Ungarn. Det er derfor han blokerer for et land med 40 millioner indbyggere. Et stort og stærkt land. Men jeg synes ikke det er smart.”

Dermed sagde Zelenskyj også indirekte noget om den strategi, der er lagt, for at få Ungarn til at acceptere Ukraine som en del at EU-kredsen. Og det handler om tålmodighed.

For til april næste år er det meget muligt, at Viktor Orbáns parti Fidesz taber parlamentsvalget til oppositionens kandidat, Peter Magyar, fra partiet Tisza. Orbáns parti har været bagude i meningsmålingerne siden årsskiftet og halter lige nu 8 procent efter. Vinder Magyar kommer der et pro-europæisk parti til magten.

Passiv aggressiv

Det lyder måske som en lidt tilbagelænet og passiv måde at klare udfordringen med Ungarn på. Men da den anden måde er, at få vedtaget nogle traktatændringer, så EU-landene kan begynde at tage flere beslutninger på baggrund af kvalificeret flertal, så giver det måske sig selv.

”Ungarn blokerer, og det er ikke let at få ophævet, for det er en rettighed, som medlemslandene har,” erkendte Mette Frederiksen torsdag efter det uformelle EU-topmøde torsdag.

Foråret er jo også lige om hjørnet. Og det man samtidig kan gøre for at holde momentum i reformprocessen i Ukraine, er at lade som om der ingen forhindringer er og bare tage hul på tiltrædelsesforhandlingerne. Vel at mærke uden at gøre det officielt.

”Vi arbejder på at se, om vi kan finde en vej med Ungarn. Hvis ikke det lykkes, så er mit forslag, at man fortsætter arbejdet uden formelt at åbne kapitlerne,” sagde Mette Frederiksen

Ungarerne siger nej eller … ?

Ungarns modstand mod at få Ukraine ind i EU hænger ifølge Viktor Orbán sammen med, at det ungarske folk er imod det.

”Meget simpel. I Ungarn havde vi en afstemning. Folket besluttede og sagde, at de ikke kunne tænke sig at leve sammen med ukrainerne i det samme integrationsformat – ikke NATO ikke EU. Punktum.”

Orbán refererer her til den vejledende afstemning kaldet VOKS2025, der fandt sted fra 19.april til 20.juni 2025. Vælgerne fik tilsendt et spørgsmål: Støtter du Ukraines medlemskab af den Europæiske Union?

Resultatet viste ifølge Orbán, at mere end to millioner ungarere havde sendt svar retur og at 95 procent svarede nej.

En meningsmåling fra den 7. april foretaget af Republikon Institute viste dog noget andet. Her bakkede et lille flertal på 47 procent op om ukrainsk medlemskab af EU. Mens 46 procent sagde nej.

” .. hvis Ukraine bliver integreret, så bliver vi også en del af krigen.”

-Viktor Orbán, premierminister, Ungarn

Orbán er truet

Afstemningen blev også mødt at krads kritik fra oppositionsleder Peter Magyar og hans parti Tisza, der mente, at der var tale om en propaganda-kampagne fra regeringen og vurderede deltagelsen til højst 600.000.

Tisza er på kort tid blevet en reel trussel mod Viktor Orbán, der siden 2010 gradvist har undergravet både demokrati og retsstat i Ungarn på en lang række områder.

Partiet har tidligere fortalt EU-bureauet, hvordan politiske modstandere og særligt partiets leder Peter Magyar, der også er medlem af Europa-Parlamentet, bliver hængt ud hjemme i Ungarn for beslutninger truffet i EU, der er blevet en kampplads forud for parlamentsvalget til foråret.

Bringer krigen med sig

Men på EPC-mødet er et stort flertal af ungarerne, ifølge Viktor Orbán, altså imod at få Ukraine ind i EU. Det skyldes særligt to ting.

”For det første er Ukraine i krig. Så hvis Ukraine bliver integreret, så bliver vi også en del af krigen. For det andet, hvis de kommer med i EU, så vil alle de penge vi har, som er nødvendige til at modernisere og genopbygge den europæiske økonomi med, gå til Ukraine i stedet. Derfor støtter vi ikke den ide,” sagde Viktor Orbán.

Ungarn foreslog i stedet et strategisk partnerskab med Ukraine, som kan bestå af samarbejde på områder som økonomi, energi, handel og sikkerhed. En idé som den danske statsminister hurtigt skød ned.

”Vi er nødt til at holde os til strategien, og at gøre den europæiske union større er en del af strategien. Vi skal bygge et Europa, der er så stærkt som muligt,” sagde Mette Frederiksen efter EPC-mødet

”Vi har brug for at komme videre på vores vej mod EU … ”

– Maia Sandu, premierminister, Moldova

Europa skal levere

Set med ukrainske øjne så er der heller “intet der kan blokere” landets vej mod EU, “for det er nationens vilje og det ukrainske folks beslutning at gå i den retning”, sagde Volodymyr Zelenskyj og understregede, at landet er klar til at åbne det første område i tiltrædelses-forhandlingerne.

” Vi har brug for reelle fremskridt,” sagde han.

Samme melding kom fra Moldovas premierminister, Maia Sandu, da hun ankom til ECP-mødet i København. Sidste weekend stemte Moldova klart ja til Europa på trods af massiv påvirkning fra Rusland.

”Det var en test for et demokrati under angreb. Og borgerne i Moldova bestod den test,” sagde Maia Sandu og tilføjede, at det landet nu har brug for “at komme videre på vores vej mod EU.”

Alle lande kan blive et Moldova

Moldova og Ukraine er i linket optagelseprocessen. Det skyldes at begge lande er udfordret på deres territoriale integritet og er i Ruslands søgelys. Derfor er Moldova også afhængig af, hvad Ungarn mener om et muligt ukrainsk EU-medlemskab, men Maia Sandu svarer udenom på spørgsmålet.

”Vi er her for at tale med hver eneste leder fra alle landene og med EU-institutionerne,” sagde hun og havde denne besked med til sine kolleger.

”Hvad der skete i Moldova de sidste måneder og særligt de sidste uger op til valget, kan ske i et hvilket som helst europæisk land. Så vi må alle sammen arbejde hårdt.”

Nogle at de problemer Moldova sloges med op til valget var russisk finansiering af ulovlige partier, der skulle bestikke vælgerne. Ligesom Rusland ansatte folk til at producere, poste og dele misinformation online.

”Så vi har brug for at arbejde sammen om den ulovlige finansiering, styrke cybersikkerheden og bekæmpe misinformation fra Rusland,” sagde Maia Sandu, premierminister i Moldova.

Artiklen er en del af projektet ”EU-oplysning under formandskabet 2025” som har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudsmodtagers.