ARTIKEL: Først var der en. Så var der to mistillidsafstemninger mod EU-Kommissionens formand. Og selvom alle blev tabt, vil der komme flere. Formentlig en hver anden måned, forudser Europa-Parlamentets næstformand, Christel Schaldemose (S).
Af: Marianne Skovlund
Det kom ikke som nogen overraskelse, at et flertal i Europa-Parlamentet i torsdags bakkede op om EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen.
Heller ikke for højrefløjs-gruppen Patrioter for Europa (PfE), der havde fremsat det ene af de to mistillidsforslag, der blev stemt om.
”Det gik som ventet. Meningen med afstemningen var heller ikke at vinde, men at teste sammenholdet i den regerende koalition,” siger Anders Vistisen (DF/PfE), der ikke vil afvise at der kommer flere.
”Hvis Ursula von der Leyen for eksempel ikke kan få sin plan med Trump om handel igennem – eller returndirektivet (hjemsendelse af afviste asylsøgere. red.), så kommer vi da til at teste sammenholdet på midten igen.”
Mistillid bliver det nye normale
At stille et mistillidsvotum er en demokratisk ret for Europa-Parlamentet. For at få en afstemning kræver det, at en tiendedel af medlemmerne har skrevet under på forslaget. Det vil for nuværende sige 72.
”Det er en ret lav tærskel,” mener Christel Schaldemose (S/S&D), der også er næstformand i Europa-Parlamentet. Schaldemose forventer derfor også at se, ikke bare et eller to, men mange flere mistillidsvotum i de næste fire år af denne mandatperiode.
“Det bliver det nye normale. Hver anden måned, når man må begynde forfra og samle underskrifter igen, sker der noget.”
Mistillid spild af tid
Foreløbig er der intet der tyder på, at flertallet bag Ursula von der Leyen er ved at smuldre.
I går bakkede henholdsvis 378 og 383 medlemmer af Parlamentet op om formanden. Det er en stigning siden den første mistillidsafstemning i juli, hvor 360 medlemmer bakkede op.
”Det tyder på, at flere i Parlamentet har fået øjnene op for, at vi ikke har råd til at spilde tiden på interne magtkampe, når Europa står midt i både en sikkerhedskrise og store økonomiske udfordringer,” siger Niels Flemming Hansen (K/EPP).
Samme melding kommer fra Moderaternes Stine Bosse fra den liberale gruppe Renew.
”Det er jo spild af vores gode tid efter min bedste overbevisning. Det er også en grovkornet form for signalpolitik fra fløjene, og jeg tror det har fået flere til at tænke, at nu må det her stoppe. Altså nogen af dem fra flertallet bag von der Leyen, som tidligere har følt sig kaldet til at være med til at drille lidt, men godt kan se, at det ikke nytter noget.”
” … jeg synes, at man skal tænke sig godt om, inden man bryder med gruppelinjen især på et spørgsmål som dette.”
– Niels Flemming Hansen, MEP for Venstre
Ingen alvorlige brud
Med få undtagelser, stemte alle grupper på centrum-venstrefløjen samt den konservative EPP-gruppe imod PfE’s mistillidsvotum. Det gælder også de danske MEP’er i de grupper.
En af undtagelserne var fire franske medlemmer af EPP fra partiet Les Républicains.
”Det er selvfølgelig deres eget valg, men jeg synes, at man skal tænke sig godt om, inden man bryder med gruppelinjen især på et spørgsmål som dette. Det gør jeg i hvert fald selv, når jeg står i en situation, hvor mit konservative DNA vejer tungere,” siger Niels Flemming Hansen (K/EPP).
Derudover brød fire MEP’er fra Renew og to fra S&D med deres gruppers linje, mens en håndfuld fra S&D valgte at stemme blankt.
”Men det er jo ikke nogen af dem, der er toneangivende i gruppen eller med til at lægge linjen. Det er ikke S&D’s stil at insistere på at fjerne en EU-Kommission. Især ikke i en tid hvor vi har både sikkerhedskrise og hybridkrig,” siger Christel Schaldemose (S/S&D)
Figur 1: Stemmefordeling pr. partigruppe på mistillidsafstemning fremsat af PfE
Figur 1: Skemaet viser i antal og procent om partigrupperne har stemt for (grøn), imod(rød) eller afstået fra at stemme (orange). Data er fra plenarsamling: 6. – 9. oktober 2025. Grafik Niels Erik Kaaber Rasmussen
Ser man på den mistillidsafstemning, som venstrefløjsgruppen LEFT havde fremsat, så er billedet en smule anderledes.
Flertallet bag von der Leyen er nu vokset fra 378 til 383, selvom hele venstrefløjen selvfølgelig stemmer for at få hende ud.
Det skyldes blandt andet, at en række medlemmer fra den nationalkonservative gruppe ECR nu bakker op om von der Leyen. Det samme gør enkelte fra PfE, samt de fire franske konservative, som ellers lige havde stemt for PfE’s mistillidsvotum.
Enige men uenige
Det kan synes ligeså mærkeligt som at en stor del af LEFT-gruppen heller ikke stemte for PfE’s forslag, selvom målet er det samme: At få Ursula von der Leyen stemt ud.
Det gælder blandt andre Per Clausen (EL), der begrunder sin stemme med, at han var ‘lodret uenig i store dele af PfE-gruppens begrundelse’ for at ville af med hende.
”Jeg kan jo ikke stemme for, at ville af med von der Leyen fordi hun ikke allerede har droppet al klimapolitik. Jeg vil jo af med hende blandt andet fordi hun ruller klimapolitikken tilbage”.
”Hvis de blot havde fremlagt en tekst der sagde, at man havde mistet tilliden til von der Leyen og at hun burde gå af, så havde jeg naturligvis stemt for den, men det gjorde de ikke.”
Figur 2: Stemmefordeling pr. partigruppe på mistillidsafstemning fremsat af LEFT
Figur 2: Skemaet viser i antal og procent om partigrupperne har stemt for (grøn), imod(rød) eller afstået fra at stemme (orange). Data er fra plenarsamling: 6. – 9. oktober 2025. Grafik Niels Erik Kaaber Rasmussen
En svækket EU-Kommission
Uanset hvem der har stemt for og imod Ursula von der Leyen i de to afstemninger, så er flertallet bag hende vokset siden den første mistillidsafstemning i juli. Men det bekymrer ikke Anders Vistisen (DF/PfE).
”Jeg tror der er tale om lidt statistisk usikkerhed om, hvem der dukker op til afstemningen og sidder i rummet. Så det tager jeg rimeligt afslappet.”
”Vi fik det ud af det vi gerne ville have. En Kommission, der ser mere svækket ud end før,” siger Vistisen.
Men den analyse er Christel Schaldemose (S&D) ikke enig i.
”Nej det tror jeg ikke, at jeg er. Altså det er et irritationsmoment for dem. Det er også lidt forstyrrende. Men når man ser på tallene, så er der jo ingen grund til at frygte noget lige nu. Og det forhindrer ikke Kommissionen i at passe sit arbejde.”
Modstand fra egen rækker
Præcis hvor stort flertallet bag Ursula von der Leyen er betyder ifølge Per Clausen (EL) heller ikke så meget. Det der er mere vigtigt er, at modstanden mod hende nu kommer flere steder fra end før.
”Vi havde jo medforslagsstillere fra både den grønne og den socialdemokratiske gruppe bag vores mistillidsafstemning, og det er nyt.”
Per Clausen hæfter sig også ved, at den tyske socialdemokrat René Repasi før afstemningerne luftede muligheden for, at S&D vil fremsætte sit eget mistillidsvotum, hvis von der Leyen ikke leverede på sine løfter til gruppen i løbet af de kommende seks måneder.
Men den trussel skal man ikke lægge noget i, siger Christel Schaldemose (S/S&D).
”Vi kommer ikke til at stillet et mistillidsforslag til Ursula von der Leyen. Det er klart, at vi synes hun skal levere på de ting hun har lovet os, men det er ikke det samme som, at der er trussel om en mistillidserklæring fra vores side. Det er der – ægte – ikke.”
Uroen vil fortsætte
Alligevel er der ingen der forventer, at der nu falder ro over feltet. Hverken i Parlamentet eller i forhold til Ursula von der Leyen.
”Jeg tror de her år bliver meget anderledes. Jeg forventer, at vi skal kæmpe videre – det må jeg bare sige,” lyder det fra Stine Bosse (M/Renew), der tilføjer en positiv note.
”Men det har været rigtig godt den her uge, at der er blevet holdt sammen på tingene. Og det gælder ikke kun de to mistillidsafstemninger. I den her uge har jeg været med til at lande to større forlig hen over midten, med det flertal der er bag Ursula von der Leyen. Og det er jo den vej vi skal. Den måde et parlament kan arbejde på.”
Heller ikke Niels Flemming Hansen (K/EPP) venter meget arbejdsro den kommende tid. For der er mange opgaver, der skal løses.
“Vi har simplificeringsdagsordenen, der i krig i Europa, klimakrisen presser os og Europas konkurrenceevne er kritisk. Men man kan da håbe, at afstemningen sender et klart signal om, at vi ikke har råd til at spilde tiden på interne konflikter.”
Færre koalitioner over midten
Som data fra afstemningerne i Europa-Parlamentet har vist mange gange før, så er det også den store brede koalition på midten plus venstrefløjsgruppen LEFT, der vinder flest afstemninger.
Det gør sig også gældende efter denne plenar, men der ses også et fald i antallet. Denne samling vandt den koalition der består af EPP, Renew, S&D, De Grønne og LEFT 29.1 procent af afstemningerne mod 32.8 for hele denne mandatperiode.
Samtidig stiger antallet af koalitioner, hvor højrefløjsgrupperne ECR og PfE er med på vinderholdet.
Figur 3: Hyppigste Koalitioner
Figur 3: Søjlediagrammet viser andelen af gange som en koalition vinder i procent. Data er fra henholdsvis plenarmødet 6-9. oktober og for hele valgperioden, hvor der har været 2424 afstemninger ved navneopråb. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Titelbilled: EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen under debatten om mistillidsafstemningerne mandag den 6.oktober 2025. Fotograf: Alain Rolland. Ophavsret:© European Union 2025. Kilde : EP
Artiklen er en del af projektet “Dataværktøjer og analyser: Få styr på Europa-Parlamentet” som har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.