EU-NETVÆRK: Ungarn er fortsat nummer et på listen over EU-lande, der blæser på de fælles regler og værdier. Men andre lande har fulgt trop. En tendens der bekymrer Regitze H. Rohlfing fra Nyt Europa. Det fortalte hun om i EU-netværket for civilsamfundet.
Af: Marianne Skovlund
Regitze H. Rohlfing lægger hårdt ud.
”Vi har i mange år talt om, at der sker et værdimæssigt skred i lande som Polen og Ungarn. Men der er også udfordringer andre steder i Europa, så de to lande er nu en del af en større tendens,” siger analysechefen i Nyt Europa.
Vi er til møde i EU-netværket for civilsamfundet. Emnet er retsstats-situationen i Europa og den er ikke just god.
Ungarn er det sorteste får i flokken af lande, der aktivt bryder med EU’s værdier og gennem årene har vedtaget love, der blandt andet har svækket domstolene, mediefriheden og NGO’ers virke.
”Men flere EU-lande sætter nu spørgsmålstegn ved, hvad EU overhovedet skal,” siger Regitze H. Rohlfing.
”Tidligere så vi, at mange brud på EU’s regler bundede i nogle administrative forhindringer i EU-landene. De seneste 15 år er der sket et skifte. Nu er der tale om et strategisk politisk valg.”
Landene gør hvad de vil
Og der er meget at slå ned på.
I Slovakiet og Tjekkiet vedtager man, lige som i Ungarn, nye love for at stække både medier og NGO’er.
”I Italien og Grækenland overholder man bevidst ikke asylretten, men har for eksempel lukket havne for redningsskibe, der har samlet flygtninge op i Middelhavet,” fortæller analysechefen i Nyt Europa og fortsætter rækken af eksempler.
”Italien og Grækenland har også problemer med pushbacks, altså at man tvinger flygtninge tilbage over grænsen.”
Pushbacks er ulovlige og i strid med EU-retten, men mange EU-lande praktiserer det alligevel helt bevidst. Ifølge den seneste rapport fra European Migration Network (EMN) gælder det også Polen, Bulgarien, Kroatien, Ungarn, Litauen og Letland.
Problemer i alle lande
Det er dog ikke kun landene i Øst- og Sydeuropa, der har problemer med at leve op til EU’s retsstatsprincip.
”Et land som Frankrig har scoret dårligt på civilsamfundsindekset i EU’s retsstatsrapport. Blandt andet på grund af øgede beføjelser til politiet, der begrænser retten til at gå på gaden i protest.”
I Tyskland har landets forfatningsdomstol udfordret EU i forbindelse med Den Europæiske Centralbanks opkøbsprogram af stats- og erhvervsobligationer under finanskrisen. I 2020 da afgørelsen kom, mente forfatningsdomstolen ikke, at det faldt ind under EU’s kompetencer, men var noget der skulle besluttes nationalt. Det skete på trods af der allerede lå en dom fra EU-Domstolen, der slog fast at opkøbet var lovligt.
”Det er altså diskussioner man ikke så for 10 år siden,” siger Regitze H. Rohlfing.
Panden mod en mur
I årevis har EU forsøgt at få særligt Polen og Ungarn til at ændre kurs. Der er anlagt et utal af traktatbrudssager og indledt Artikel-7 procedure mod begge lande. Det vil sige, at de ultimativt kan miste stemmeretten i Det Europæiske Råd.
EU har også indført retsstatsmekanismen, der giver mulighed for at fryse landes EU-midler, hvis de ikke overholder EU-lovgivning eller sikrer domstoles uafhængighed.
”Der er også noget ’naming and shaming’ i forbindelse med den årlige rapport om retsstat-situationen, der er linket til mekanismen, men det har lande som Polen og Ungarn sagt at de er ligeglade med. For de vil selv bestemme hvilke love, de vil overholde.”
Og hvad så nu …?
Faktum er, at EU har meget svært ved at gøre noget. For når landene går egne veje rent lovgivningsmæssigt og vedtager nye love eller ændrer i deres forfatninger, så er det svært.
”Det er ikke fordi man ikke vil. Men der er vanskeligt at dokumentere det, der sker i landene, fordi det sker indenfor den gældende lovgivning eller egen forfatning. I ’gamle dage’ var et statskup noget, der foregik fysisk med våben. Så kunne man ligesom se det skete. I Ungarn er de nu oppe på den 15. forfatningsændring,” påpeger Regitze H. Rohlfing.
Det er også derfor, at den nuværende polske regering har svært ved at rulle den lovgivning tilbage, der er blev vedtaget at den forrige højrenationale regering.
”For så skal den nye regering også være autokratisk i dens måde at agere på. Det gør situationen endnu sværere, og gør det sværere for andre at finde løsninger.”
”Dertil kommer, at Europa-Parlamentet er blevet mere højredrejet ved sidste valg, og vi har en EU-Kommission, der fornemmer hvilken vej vinden blæser. Derfor overvejer Kommissionen (der er EU-traktatens vogter. red) også, hvad den skal stå på mål for. Så lige nu er det mest EU-Domstolen, der beskytter EU-traktaten.”
Danmark vil stramme op
EU har dog ikke givet op. Europaminister Marie Bjerre (V) har både før og under det danske EU-formandskab genoptaget diskussionen om retsstatsprincippet og Danmark er sammen med en lang række andre lande klar til at bruge ”alle nødvendige værktøjer” mod et land som Ungarn.
Noget af det der er på bordet nu, er at skærpe betingelserne for, hvordan midler fra EU’s kommende flerårige budget bliver udbetalt.
Danmark arbejder også for, at man går videre med artikel 7-proceduren og har indkaldt Ungarn til en ny høring i Bruxelles. Det sker den 21.oktober på et møde mellem EU’s Europaministre og vil være den niende høring siden EU indledte sagen mod Ungarn i 2018.
Gør skade på Unionen
Regitze H. Rohlfing, der også har forsket i feltet mellem jura og demokratiske tilbageskridt i Europa, lægger i skjul på at opgaven er svær, men vigtig.
”Hvis ikke alle lande efterlever lovene eller lader være med at implementere dem, så får vi et ulige Europa, hvor der sker tillidsbrud landene i mellem. Virksomheder kan blive i tvivl om de vil få en fair retssag, hvis der skulle komme en tvist. Og begynder man ikke at kunne samarbejde mellem landene, er der et yderligere pres.”
Dertil komme det demokratisk aspekt.
”Hvordan kan man som borger have tiltro til EU, hvis medlemsstater får lov at køre deres eget løb.”
”Så jeg håber, at Danmark kan være med til at få genoplivet snakken om retsstatsprincippet, der er forsvundet mellem de seneste års kriser og ønsket om at beskytte EU’s grænser.”
Titelbillede: Regitze H. Rohlfing, analysechef Nyt Europa 2025.
Mødet var en del af projektet ”EU-oplysning under formandskabet 2025” som har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.