Bag pølsesnakken: Var det virkelig højrefløjens stemmer der afgjorde sagen?

ANALYSE: Der blev hurtigt peget på den europæiske højrefløj, da Europa-Parlamentet vedtog, at plantebaseret mad ikke må kaldes hverken bøf eller pølse. Men der var mere på spil end et opgør mellem rød og blå blok.

Af: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen

Lad os springe ud i tallene med det samme.

355 stemte for, 247 stemte imod og 30 undlod at stemme da Europa-Parlamentet vedtog, at udtryk som burger, bøf og pølse ikke længere må bruges i markedsføring af plantebaseret mad.

Et smalt flertal på 56.2 procent. Og et flertal der fik flere danske MEP’er til at pege bebrejdende mod højrefløjen. Det gælder blandt andet Sigrid Friis (RV).

”Den sunde fornuft har tabt i dag. Højrefløjen siger, de vil have færre regler. Hvorfor vil de så lege sprogpoliti,” sagde hun til blandt andet DR.

Socialdemokratiets Marianne Vind var på linje og skrev på Facebook at ”højrefløjen vil bestemme, hvad du må kalde din mad.”

Delte meninger på centrum-venstre

Ser man afstemningen nærmere efter, er billedet mere nuanceret. For det var ikke kun højrefløjen, der tæller grupperne EPP, ECR, PfE og ESN, der stemte for forslaget.

Det gjorde en lang række liberale (Renew) og socialdemokratiske (S&D) MEP’er også – sågar enkelte fra både De Grønne (Verts/ALE) og Venstrefløjsgruppen (The Left).

Figur 1: Stemmefordeling pr. partigruppe

Figur 1: Diagrammet viser hvordan de politiske grupper stemte på ændringsforslaget nr. 113 i betænkningen ”Styrkelse af landbrugernes position i fødevareforsyningskæden”. Data er fra plenarmødet den 6. – 9. oktober 2025. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen

Højrefløjen stemte også imod

Afstemningen er altså ikke et nær så rent opgør mellem rød og blå blok, som de politiske kommentarer antyder. Faktisk er der slet ikke fuld opbakning til forslaget på højrefløjen.

Tyve MEP’er fra grupperne på den yderste højrefløj ECR, PfE og ESN afstår fra at stemme, mens tre fra ECR og 52 fra den store og styrende konservative EPP-gruppe stemmer imod.

På figur 1 kan man ligeledes se, at der samlet set er afgivet 338 stemmer i de fire grupper på højrefløjen, men da i alt 75 (22 %) af gruppernes MEP’er stemmer imod eller afstår fra at stemme, er der kun 263 MEP’er fra højrefløjen, der endte med at stemme for.

Da forslaget bliver vundet med 355 stemmer for, kommer de sidste knap 100 stemmer altså fra andre grupper.

Brandmuren er der stadig – det meste af tiden

Dertil skal man lægge, at den tysk dominerede konservative gruppe EPP ikke er meget for at stemme sammen med det yderste højre. Særligt grupperne PfE og ESN er omfattet af den såkaldte cordon-sanitaire politik, som skal holde ekstreme partier udenfor indflydelse.

Det betyder, at EPP helst vil undgå, at en afstemning vindes udelukkende med stemmer fra det yderste højre. Det sker fortsat også kun i få tilfælde, som man kan se herunder.

Figur 2: Hyppigste koalitioner

Figur 2: Diagrammet viser i procent hvilke koalitioner, der vinder flest afstemninger. Data er fra henholdsvis plenarmødet den 6.-9.oktober 2025 og valgperioden, hvor har været 2424 afstemninger. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen.

Nationale interesser styrer

Ser man på stemmefordelingen pr. land, så er det også ret tydeligt, at der er noget andet på spil end et opgør mellem venstre og højre.

For et flertal af MEP’erne fra lande som Frankrig, Italien, Portugal, Spanien og Rumænien har enten stemt for forslaget eller afstået fra at stemme, uanset hvilken politisk gruppe de sidder i.

De samme lande, er en del af de 12 medlemsstater, der for få måneder siden krævede præcis det, der blev stemt om i Parlamentet den 8.oktober: Et forbud mod brugen af traditionelle kød-udtryk til plantebaserede produkter.

Initiativet, der blev præsenteret på et møde mellem EU’s landbrugsministre den 23.-24.juni, kom fra Tjekkiet, Østrig, Ungarn, Italien og Slovakiet og blev støttet af Frankrig, Irland, Luxembourg, Malta, Portugal, Rumænien og Spanien.

Figur 3: Stemmefordelingen pr. land

Figur 3: Skemaet viser i procent om EU-landenes MEP’er, har stemt overvejende for (grøn) eller imod (rød). Data er fra plenarsamlingen den 6. – 9. oktober 2025. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen.

Ikke alle fik memoet

Det er ikke alle MEP’erne fra de 12 lande bag initiativet, der har fået memoet om, at de skulle stemme for det omstridte ændringsforslag. Se for eksempel de irske stemmer.

Måske fordi EU-Kommissionen rent faktisk har reageret på de 12 landes ønske og i juli fremsatte sit eget forslag om at forbyde 29 ”kød-udtryk” kan bruges om plantebaserede produkter. Ord som pølse og burger er ikke omfattet, som i forslaget fra Europa-Parlamentet.

Kommissionens forslag er fremsat som en del af den løbende revision af den fælles landbrugspolitik (CAP), mens Parlamentets ændringsforslag er knyttet til lovforslaget: ”Styrkelse af landbrugernes position i fødevareforsyningskæden”.

Har landbrugets ryg

At nationale interesser fylder og kan være udslagsgivende for, hvordan MEP’erne stemmer, er ikke usædvanligt. Særligt ikke når det kommer til landbruget.

Det så vi også på afstemningen af den samlede betænkning, som skal give landmændene ‘en stærkere forhandlingsposition overfor magtfulde aktører i fødevareforsyningskæden’.

Parlamentets samlede tekst lægger blandt andet op til, at skriftlige kontrakter mellem landmænd og indkøbsled skal være obligatoriske og blev vedtaget med et stort flertal. Hvilket den europæiske landbrugsorganisation Copa Cogeca, der repræsenterer 22 millioner landmænd i Europa var godt tilfredse med.

Danske MEP’er beskytter dansk landbrug

Blandt de danske MEP’er var der ikke den store begejstring for forslaget. Ingen stemte for.

På LinkedIn skrev Asger Christensen (V/Renew) blandt andet.

”Det bryder fuldstændig med andelstanken. I et mejeriejet fællesskab er landmanden ikke en leverandør med kontrakt – han er medejer. Obligatoriske kontrakter pålægger unødigt bureaukrati og undergraver en demokratisk model, der har fungeret i Danmark i over 150 år. Så det her er helt udenfor skiven.”

Et synspunkt Niels Flemming Hansen (K/EPP) bakkede op om i en kommentar på Asger Christensens indlæg.

“Jeg kunne ikke være mere enig! Tak for at holde fanen højt for det, der virkelig betyder noget i en sag som denne for landbrugene og mejerierne.”

Opklaring om de danske stemmer

Til alle der selv tjekker, hvordan afstemningen gik, så er det nok på sin plads at nævne, at det ser lidt rodet ud, når det gælder de danske MEP’er.

For på papiret stemte fem imod, tre afstod fra at stemme, og fire stemte for. Men de fire stemmer for var alle en fejl.

Stine Bosse (M/Renew) og Niels Fuglsang (S/S&D) har rettet deres stemmeintention, så det fremgår, at de egentlig ville stemme imod. Det er ikke sket for Kira Marie Peter-Hansen (SF/De Grønne) og Villy Søvndal (SF/De Grønne). Men de bekræfter overfor EU-bureauet, at deres intention var at stemme blankt. Det er dog den afgivne stemme der tæller.

Artiklen er en del af projektet “Dataværktøjer og analyser: Få styr på Europa-Parlamentet” som har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudsmodtagers.