EU skal dele risikoen før Belgien vil godkende brug af russiske aktiver

ARTIKEL: Ukraine vil få den nødvendige økonomiske støtte i 2026 og 2027. Det slog formanden for EU-Rådet, Antonio Costa, fast efter torsdagens EU-topmøde i Bruxelles. Netop støtten har været omdiskuteret, da også indefrosne russiske aktiver skal indgå i støtten. Juridiske uklarheder og belgiske betingelser for brugen af aktiverne har dog udskudt beslutningen til december.

Af Peter Kolby

Håbet var, at man kunne blive enige. Men mens de fleste EU-lande var optimistiske omkring brugen af russiske aktiver, så gik Belgien ind til EU-topmødet for foreløbig at blokere EU’s plan om at frigive de russiske aktiver som et erstatningslån til Ukraine.

Fra belgisk side ønsker man fuldstændig solidaritet og hæftelse for enhver brug af russiske aktiver, før der gives grønt lys.

Det anslås, at omkring 72 procent af de russiske aktiver inden for EU befinder sig på belgisk territorium, og ifølge EU beløber alle aktiverne til omkring 210 milliarder euro – det svarer til omkring 1.5 billioner kroner.

Tre holdninger til de indefrosne aktiver

Allerede inden mødet torsdag var der flere udfordringer med de russiske aktiver, og hvordan disse skal bruges.

Helt overordnet er der spørgsmål om, hvorvidt de skal bruges. Herefter hvordan de så skal bruges – altså med hvilken juridisk hjemmel skal de russiske aktiver komme Ukraine til gode.

Der er tre positioner blandt EU-landene:

De indefrosne aktiver skal bruges som lån til Ukraine og i en eventuel fremtidig forhandling med Rusland indgå som element heri (alle EU-lande undtagen Ungarn, Slovakiet og Belgien)
De indefrosne aktiver skal ikke bruges til at understøtte Ukraine økonomisk / militært (Belgien, Ungarn og Slovakiet)
De indefrosne aktiver, som skal gives til Ukraine, skal fra start af øremærkes som reel erstatning (Luxembourg og Danmark).

Vil ikke stå alene med risiko

Det var derfor forventet at netop spørgsmålet om, hvorvidt de indefrosne aktiver i blandt andet belgiske Euroclear skulle kunne frigives som lån til Ukraine, ville blive omdrejningspunkt for uenighed.

Belgierne havde allerede inden mødet givet udtryk for bekymring for, at landet ville ende med at stå som ene-garant for de mere end 180 milliarder euro, såfremt Rusland skulle lykkes med at stille juridiske krav om erstatning.

Hertil kommer frygten for gengældelse på anden vis, en opmærksomhed, som Belgien heller ikke ønsker.

EU har siden foråret 2024 aktivt brugt renterne fra de indefrosne aktiver og dermed overført 90 procent til Den Europæiske Fredsfacilitet samt 10 procent til Ukrainefaciliteten.

Et ja kommer med klare betingelser

Belgiens premierminister Bart de Wever mødte derfor op til topmødet med et klart budskab. Kun hvis tre betingelser er opfyldt, vil Belgien acceptere en brug af de indefrosne russiske aktiver.

Hvis betingelserne ikke kunne opfyldes, vil Bart de Wever gøre alt for at forhindre EU i at gå videre med planerne for erstatningslånet, som han mener er en konfiskering af russiske aktiver.

Belgiens tre betingelser er:

Fuld gensidig risikovillighed i alle aspekter af en sådan beslutning. Så alle lande skal være parat til at lægge hånden på kogepladen.
Belgierne vil have garantier for, at såfremt pengene givet til Ukraine skal betales tilbage, så skal alle EU-medlemsstater være med til dette. Risikoen kan ikke bæres af Belgien alene.
En aftale om brugen af russiske aktiver, skal gælde alle lande, der har indefrosne aktiver. Blandt disse lande er også Frankrig og Tyskland.

Vil undgå sagsanlæg

Det er Belgien, der rent folkeretligt bærer ansvaret for de russiske aktiver, herunder hvis de bruges på en sådan måde, at det i et sagsanlæg vil være Belgien, der hæfter for langt størstedelen af tilbagebetalingen til Rusland.

Årsagen til Belgiens bekymring skal nok også findes i, at mange EU-lande efterhånden er så forgældede, at et tilbagebetalingskrav for mange vil være en større udfordring.

Foruden en reel tilbagebetaling er belgierne også bekymrede for, at Rusland vil finde andre måder at ramme Belgien på, herunder med hybride midler.

Orbán blev væk

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der på forhånd har udelukket, at Ungarn vil deltage i at inddrage russiske aktiver til fordel for Ukraine, undlod helt at deltage i den første session af mødet i EU-rådet, hvor de indefrosne russiske aktiver var på dagsordenen.

Det ungarske udgangspunkt er, foruden en mere Ruslandvenlig kurs, at brugen af russiske aktiver ikke fordrer fred og mulighederne for dialog.

Af samme årsag afstod Ungarn fra at stemme om den 19. sanktionspakke mod Rusland.

Slovakiets premierminister, Robert Fico, har ligeledes udtalt, at Slovakiet ikke kommer til at stemme for brugen af russiske aktiver til at støtte Ukraine militært.

Det ukrainske naboland indstillede den militære støtte til Ukraine umiddelbart efter Fico blev premierminister i 2023, og har siden udelukkende ydet humanitær bistand og bistået med bl.a. minerydning.

“Vi skal sørge for, at det er Rusland, der kommer til at betale for den ukrainske økonomi … ”

– Mette Frederiksen (S), statsminister, Danmark

Danmark klar til erstatningslån

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), gik ligesom EU-Rådets formand Antonio Costa, ind til torsdagens møde med ambitionen om at nå til enighed om at udbetale de russiske aktiver som et erstatningslån til Ukraine.

“Vi skal sørge for, at det er Rusland, der kommer til at betale for den ukrainske økonomi. Det er Rusland der har ødelagt store dele af landet. Derfor synes jeg det er helt naturligt, at der er Rusland, der betaler for de våben, Ukraine har brug for, for at forsvare sig,” lød det fra den danske statsminister.

Mette Frederiksen (S) åbnede ligeledes for, at en potentiel tilbagebetaling af det såkaldte erstatningslån skal indgå i senere forhandlinger med Rusland. Herunder åbner Mette Frederiksen for, at en tilbagebetaling skal betinges af, at Rusland yder krigsskadeerstatning til Ukraine. Noget som statsministeren kaldte ‘en genialitet’.

Et lignende budskab lød fra den Luxembourgs premierminister, Luc Frieden, der understregede, at der ikke er tale om en konfiskering, men en erstatning til Ukraine, uden at komme nærmere ind på, om det skal forstås som et lån eller en reel krigsskadeerstatning.

Hård linje fastholdt under dansk EU-formandskab

Den danske linje over for Rusland har fra starten været opfattet som værende en hardliner.

Af samme årsag har Danmark gennem sit formandskab også haft fokus på løbende at fremme sine tiltag mod Rusland under EU-formandskabet.

Allerede da formandskabet formelt blev overdraget i Aarhus tilbage i Juli var den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj inviteret med, og Ukraine har af flere omgange været på deltagerlisten til de uformelle ministerrådsmøder rundt om i Danmark.

Stort arbejde før næsten topmøde

På grund af Belgiens forbehold overfor at bruge de russiske aktiver bad Antonio Costa efter topmødet EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om at igangsætte de nødvendige processer for at have klare juridiske anbefalinger klar til medlemsstaterne til EU-topmødet i december.

Det er forventningen, at Kommissionens udspil vil være nok til at få Belgien til at acceptere brugen af de russiske aktiver – forudsat at EU-landene aftaler at dele risikoen og hæfte solidarisk for eventuelle krav.

Der har i nogle medier spredt sig en historie om, at EU kunne kigge til Norge som kautionist for EU, såfremt man går videre med planerne om de russiske aktiver. Historien bygger på, at to norske økonomer den 22. oktober 2025 har skrevet en kronik i det norske medie Project Syndicate, hvor de foreslå, at Norge kunne blive den løsning, som EU har brug for.

Artiklen er en del af projektet ”EU-oplysning under formandskabet 2025” som har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudsmodtagers.