EU-NETVÆRK: Der var fuldt hus og intens stemning, da Red Barnet og Prosa forleden krydsede klinger om EU’s forslag til ny lovgivning, som skal forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Læs referatet fra det seneste møde i EU-netværket for civilsamfundet.
Af: Marianne Skovlund
Dan Hindsgaul, der er politisk chef i Red Barnet er ikke i tvivl.
”Der er brug for at få vedtaget den nye CSA-forordning og det skal gerne gå stærk.”
Den nye EU-lovgivning vil kunne midlertidigt pålægge digitale platform at opspore, indberette og blokere for adgangen til materiale med misbrug af børn, og scanne beskeder og chatfunktioner efter visuelt overgrebsmateriale med børn.
”Det er noget tech-selskaberne i årevis frivilligt har scannet efter. De prøver også at finde mønstre, der kan identificere grooming og seksualiseret udnyttelse af børn,” fortæller Dan Hindsgaul.
Det sker lige nu i kraft af en midlertidig EU-hjemmel, der udløber til april næste år.
“Hvis vi ikke får vedtaget ny lovgivning inden da, så står vi uden værktøjer til at finde materialet. Så situationen er alarmerende.”
Enorme mængder materiale
Overgrebsmateriale med børn er der ifølge Red Barnet rigtig meget af. Det vidner organisationens tjeneste ’AnmeldDet’ om.
Her kan borgere tippe anonymt om sider, de mener viser ulovligt materiale. Sidste år fik Red Barnet 4758 anmeldelser og behandlede mere end 32.000 filer med billeder og videoer af seksuelt overgrebsmateriale med børn.
Red Barnet samarbejder med blandt andet den Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) for at få ulovligt materiale fjernet og efterforsket hurtigst muligt.
”Sidste år blev der rejst 500 sager i Danmark. Det er en 9 dobling siden 2015,” siger Dan Hindsgaul og peger blandt andet på de krypterede tjenester som en af årsagerne.
”Vi ser en vækst i takt med der kommer flere elektroniske beskedtjenester og flere krypterede tjenester. Det gør det lettere at finde det ulovlige materiale og dele det med mange mennesker hurtigt.”
Stor modstand mod ”chatkontrol”
Det kan synes som en no-brainer. For selvfølgelig skal overgrebsmateriale med børn kunne findes og fjernes fra nettet hurtigst muligt. Det er en også en sag, som Danmark har prioriterer højt fra dag et af det danske EU-formandskab.
Men forslaget til den nye CSA-forordning – af kritikerne kaldet chatkontrol – har skabt bekymring for om man griber for langt ind i borgernes frihedsrettigheder og privatlivets fred for at finde det ulovlige indhold.
Særligt når man foreslår at scanne for materiale på krypterede besked tjenester som Signal, Telegram og iMessage, der er en slags symboler på digital frihed og privatliv.
”Vi skal være tilbageholdende med at udvikle og indføre teknologi til gode magthavere, som vi ikke ville turde give til onde magthavere … ”
– Ole Tange, Prosa
Bliver en glidebane
Derfor siger Prosa, der er de IT-professionelles fagforening, også nej til CSA-forordningen, fortæller IT-politisk rådgiver, Ole Tange.
”Det skyldes at sporene skræmmer. Vi har været her før.”
”I 2005 indførte man DNS-censurfilteret med børneporno som begrundelse. Siden blev brugen udvidet til gambling-sites, uautoriseret kopiering af musik og film samt ulovlig medicin.”
DNS-filtrering er en metode til at kontrollere og begrænse adgang til websteder eller særligt indhold ved at blokere IP-adresserne.
”I EU er samme teknologi for nyligt brugt til at blokere for russiske nyhedssites. Alle sammen ting, som er langt mindre alvorligt. Og hvis vi ikke allerede havde teknologien, så ville vi næppe have fundet indgrebets størrelse proportionelt. Men nu kunne udvidelsen ske uden større debat.”
Gave til diktatorer
Prosa forudser, at den samme glidebane-effekt vil opstå, hvis man udvikler teknologi, der scanner de beskeder man sender på krypterede tjenester.
”Vi spår, at hvis CSA-forordningen bliver vedtaget, så vil teknologien løbende blive brugt imod ulovligheder af mindre og mindre alvorlighed.”
”Vi skal være tilbageholdende med at udvikle og indføre teknologi til gode magthavere, som vi ikke ville turde give til onde magthavere. Og DNS-filteret viser, at hvis noget først er indført, så vil det blive brugt – også til langt mindre alvorlige ting.”
”… den vil ikke fange alt, men det handler om at gøre det mere risikabelt for bagmænd at uploade og dele .. ”
– Dan Hindsgaul, Red Barnet
Forslag indenfor stregen
Red Barnets politiske chef, Dan Hindsgaul er med på, at det også er nødvendigt at passe på vores borgerrettigheder. Men mener ikke forslaget, som det ser ud nu, går over stregen.
”Forslaget fra den danske regering er et balanceret forslag, der tager højde for retssikkerhedsmæssige hensyn og privatlivets fred. Det fremgår også af forslaget, at det ikke må bryde eller forhindre brugen af krypterings-tjenester.”
Dan Hindsgaul forklarer at det danske forslag ikke siger noget om, at der skal tjekkes for alt hele tiden. Men hvis et tech-selskab har stor spredning af overgrebsmateriale med børn og ikke gør noget ved det, så kan man med en retskendelse få et påbud om at scanne efter kendt overgrebsmateriale med børn.
Hvad med børnenes privatliv?
Kendt overgrebsmateriale er billeder eller video, der tidligere er anmeldt og fjernet og i den proces blevet tagget, så det kan genkendes hvis det dukker op på nettet igen.
”Det er ikke en ”end all metode” og den vil ikke fange alt, men det handler om at gøre det mere risikabelt for bagmænd at uploade og dele,” siger Dan Hindsgaul og påpeger, at der også er et hensyn at tage til ofrene for de seksuelle overgreb.
”Der er en stribe konventioner, der alle handler om at beskytte børn mod det her materiale. Men børn har også ret til et privatliv. Når deres overgreb bliver filmet og fotograferet og materialet bagefter bliver delt og ikke fjernet, så er det også et overgreb. Og en re-traumatisering. Det handler også om at sikre et privatliv for ofrene.”
Løsninger der ikke kan misbruges
Ole Tange fra Prosa vil også gerne være med til at finde løsninger på, hvordan man kan lave teknologier, som beskytter børnene.
”PROSA er gerne med på, at vi for eksempel stiller som krav, at det bliver nemmere at rapportere indhold,” siger Tange, men fastholder samtidig.
”Vi skal være tilbageholdende med at udvikle og indføre teknologi til gode magthavere, som vi ikke ville turde give til onde magthavere. Og DNS-filteret viser, at hvis noget først er indført, så vil det blive brugt – også til langt mindre alvorlige ting.”
”DNS-filteret viser også at afgiver vi først vores frihed, så får vi den ikke tilbage – heller ikke hvis det viser sig, at filteret ikke virker efter hensigten,” siger Ole Tange, IT-politisk rådgiver
Flere lande, blandt andet Tyskland, Østrig, Finland, Polen og Holland med flere er også modstandere af den såkaldte CSA-forordningen, som den ser ud nu.
Der er også søsat flere underskriftindsamlinger mod chatkontrol-forslaget.
Tyskland sidder med svaret
Ifølge Dan Hindsgaul fra Red Barnet står og falder det med Tyskland, om forslaget ender med at blive vedtaget.
”Tyskland har ikke har taget en endelig beslutning. Og vi ved ikke om Danmark er i gang med at ændre i forslaget for at gøre det spiseligt. Det er også uafklaret, hvor meget vi i Red Barnet kan gå med til at forslaget svækkes.”
Hvis forslaget bliver for svækket, vil Red Barnet overveje om organisationen hellere skal arbejde for, at den frivillige ordning, som er mere omfattende, kan fortsætte.
Ny udvikling efter mødet i EU-netværket for civilsamfundet var afholdt !
I torsdags kunne Ritzau fortælle, at Regeringen trækker den del af forslaget tilbage, der handlede om muligheden for at give påbud om scanning ud af forslaget.
Det sker på grund af den manglende opbakning fra Tyskland. I en kommentar til Ritzau skriver justitsminister Peter Hummelgaard.
»Opsporingspåbuddet vil ikke være en del af EU-formandskabets nye kompromisforslag. Det skal fortsat være frivilligt for techgiganterne at opspore materiale med seksuelt misbrug af børn.«
Regeringens kursændring falder ikke i god jord hos Red Barnet.
“Vi er dybt bekymrede og frustrerede over, at der ikke har været europæisk opbakning til et kompromis, hvor tech-virksomheder kan blive pålagt at opspore og fjerne fotos og videoer med seksuelle overgreb på børn, når materialet deles via deres beskedtjenester.”
Organisationen mener ikke, at den digitale børnebeskyttelse må bero på “noget så skrøbeligt som frivilligheden hos techgiganterne.” Det skriver Red Barnet i en pressemeddelelse.
Prosa er lettet og ser fremad
Også Prosa har reageret på nyheden.
”Det er en lettelse, at den mest indgribende del af chatkontrol-forslaget – nemlig muligheden for at give påbud om scanning af borgernes private kommunikation – nu er trukket tilbage. Det er et vigtigt skridt væk fra en farlig glidebane mod totalovervågning og et angreb på den digitale sikkerhed, som vi i PROSA har advaret kraftigt imod,” skriver fagforeningen til os.
Prosa håber nu, “at fortalerne vil sætte sig sammen med kritikerne og sammen prøve at finde løsninger, som alle kan se sig selv i.”
Forventningen er, at de øvrige dele af forslaget bibeholdes. For eksempel at tech-virksomheder fortsat skal holdes ansvarlige for om deres tjeneste bliver misbrugt til deling af overgrebsmateriale med børn. Virksomhederne skal også fortsat lave risikoanalyser og afbødende tiltag samt kunne gives bøder.
Titelbillede: Justitsminister Peter Hummelgaard præsenterer det danske EU-formandsskabs prioriteter i Europa-Parlamentets retsudvalg, juli 2025. Fotograf: Philippe Buissin. Copyright: © European Union 2025. Kilde: EP
Mødet er en del af projektet ”EU-oplysning under formandskabet 2025” som har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudsmodtagers.


Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.