ARTIKEL: Det danske formandskab tog et stik hjem, da EU-landene efter maratonforhandlinger blev enige om et klimamål for 2040. Men kun 21 lande bakkede op om aftalen. I et øjeblik syntes en gammel alliance at være tilbage og udfordre EUs samlede linje.
Af: Peter Kolby
Klimaminister Lars Aagaard (V) var lettet, da han efter næsten 24 timers forhandlinger med sine europæiske kolleger kunne erklære, at der var en aftale på plads.
Ministrene var blevet enige om at EU’s lande skal nedbringe drivhusgasudledningerne med 90 procent i forhold til 1990-niveauet inden 2040
”Klimamålet er i tråd med videnskaben, og samtidig forener det vores konkurrenceevne og sikkerhed. Det er vigtigt for EU og for vores fremtid – og det viser, at vi kan stå sammen, selv i vanskelige tider,” udtalte Lars Aagaard (M) efter mødet.
Til COP med god samvittighed
Den nye aftale bygger ovenpå EU’s Klimalov, der er en del af Den Grønne Pagt, der skal gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent.
De nye klimamål for 2040 med en reduktion på 90 procent af drivhusgasudledningen i forhold til niveauet i 1990 er en vigtig sejr for det danske formandskab, europæerne og klimaet.
Aftalen faldt på plads dagen før COP30 i Brasilien gik i gang og skal sende et signal om, at EU fortsat kan levere og være en central aktør på den globale scene inden for klima – og måske tjene som forbillede for hele konferencen.
Flere lande stemte imod
Det er dog så som så med enigheden i EU om det nye 2040 mål. Kun 21 af EU’s 27 lande stemte for aftalen.
Lande som Polen, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet var skeptiske over for yderligere krav til reduktion af f.eks. CO₂ i forhold til 1990 niveauet og stemte imod. Mens Belgien og Bulgarien undlod at stemme.
Trods splittelse blev den nye aftale vedtaget med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at minimum 15 medlemslande skal stemme for (55 procent) og disse lande skal udgøre minimum 65 procent af EU’s befolkning.
Figur 1: Sådan stemte landene om EU’s klimamål for 2040:
Figur 1: Kort over EU-medlemslandes stemmer. Grafik: Peter Kolby, mapchart.net.
Handler ikke om klimaskepsis
Det er nærliggende at tænke i tre årsager til, at flere medlemsstater stemte imod aftalen eller valgte ikke at stemme.
1. Klimaskepsis
2. Manglende omstillingsparathed
3. Dårlig økonomi.
Men det er ikke de faktorer, der bestemmer udfaldet.
En helt central udfordring i samtalen om klimaet og drivhusgasudledningen fra et EU-perspektiv er bekymringen for at miste velstand, arbejdspladser og konkurrenceevne i den globale konkurrence.
De europæiske industrier, lige fra landbrug til produktion og fremstilling er ikke på samme niveau / lige avancerede – dette gælder blandt andet brugen af kunstig intelligens i virksomheder. Netop den kendsgerning er årsagen til splittelsen mere end klima-skepsis eller modstand mod grøn omstilling som sådan.
Flere syn på sagen
Mange central- og østeuropæiske lande har det til fælles, at de er økonomier i vækst, og hvor det i høj grad er lykkedes at beholde indenlandsk produktion. Det er også til de lande at mange vesteuropæiske lande har flyttet deres produktionsfaciliteter.
Lande som Polen og Belgien gav både før og efter mødet udtryk for bekymring for de nationale produktioner, konkurrenceevne og priser på varer. Ungarn havde den tilgang til mødet, at EU allerede er verdensførende inden for CO₂-reduktion, så en skærpet målsætning vil ikke gavne nogen eller noget – men derimod svække Europas konkurrenceevne.
Bulgarien har den udfordring, at meget af landets produktion stadig beror meget på kul og fossile brændsler, omend der er gjort store fremskridt de senere år.
Modstandere har reduceret udslip af drivhusgasser
EU-Kommissionen har lavet et overblik over EU-landenes udvikling i reduktionen drivhusgasser, herunder hører også CO₂-udledning, i forhold til 1990-niveauet. Her kan man se hvor fornuftigt de lande, som har stemt imod forslaget (undtagen Polen) rent faktisk klarer sig i forhold til reduktionen.
Figur 2: Så mange procent (%) har EU’s landene reduceret deres udslip siden 1990.
Figur 2: Tabellen viser til højre i procent (%) hvor meget de enkelte EU-lande har reduceret deres udledning i perioden 1990 – 2023 . Kilde: EU-Kommissionen
Som det ses af tabellen er både Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Bulgarien blandt de lande der har reduceret mest siden 1990. De fleste ligger nogenlunde på linje med eller over Danmark, der har reduceret med
45 procent (et tal, der ifølge Danmarks Statistik var 49 % i 2024). Mens Polen og Belgien halter bagefter med 26 procent hhv. 32 procent.
Kattelem for pressede medlemsstater
Den endelige aftale, som det danske EU-formandskab med klimaminister Lars Aagaard (M) i spidsen landede tidligere på ugen, afspejler da også, at det nye klimamål ikke er alle landes kop te.
Der er således flere kattelemme, eller fleksibilitet, som Det Europæiske Råd formulerer det, der skal afklares hen ad vejen.
Eksempler på kattelemme:
- Muligheden for at købe sig til de sidste 5 procent af CO₂-reduktionen ved at investere i klimaprojekter og -tiltag uden for EU f.eks. plantning af regnskov. Her havde flere lande, herunder Polen fremsat ønske om 10 procent. Et land kan derfor “nøjes” med en 85 procents reduktion.
- Der gives flere kvoter (ETS) til industrier, f.eks. den europæiske forsvarsindustri, på betingelse af, at der aktivt arbejdes på at reducere CO₂-udledingen ved at investere i ny teknologi.
- Der kan udvises fleksibilitet over for en sektor, så længe de øvrige aktivt arbejder for og opnår de påkrævede reduktioner i CO₂-udledningen. I praksis kan denne virksomhed eller sektor helt slippe for reduktion, så længe min. 85 procent er opnået i 2040 + 5 procent investering i grønne tiltag uden for EU.
Visegrad-gruppen tilbage i EU
Selvom aftalen om det nye klimamål for 2024 på papiret er en sejr for EU, Europa og klimaet, afspejler aftalen også et dybereliggende problem. En udfordring, som presser EU på flere fronter – ikke kun i forhold til støtten til Ukraine og nu klimaet.
V4 eller Visegrád-gruppen bestående af Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn synes igen at være på fremmarch i EU, som en blok af EU-skeptiske medlemsstater, der ønsker mindre indflydelse fra EU på nationale politikker.
Efter det seneste parlamentsvalg i Tjekkiet, vil den EU-kritiske Andrej Babiš fra partiet ANO snart kunne præsentere sin regering og lægge Tjekkiets EU-politik markant om; og den vil minde mere om Ficos Slovakiet og Orbáns Ungarn. Polen er i et limbo, hvor regeringen og præsidenten per se er nødt til at indgå kompromisser.
V4 – gammel vin på nye flasker?
Faktum er dog at protestpartier fortsat går frem mange EU-lande, herunder også i V4-landene, og det kan blive en udfordring for EU i fremtidige afstemninger med krav om konsensus for eksempel sanktionspakker og støtte til Ukraine.
Hvor det for et år siden så ud til, at der var håb om en artikel 7-process mod Ungarn, da Slovakiet umiddelbart var den eneste hindring, synes egentlige værktøjer mod en illiberal V4-blok ikke længere at være til stede.
Noget helt grundlæggende i V4 er dog forandret. Spørgsmålet om relationen til Rusland er nok den største udfordring internt i gruppen. Her kører Slovakiet og Ungarn en mere Ruslandsvenlig linje, en linje, der bestemt ikke vinder genklang i Polen. Uanset om man er på den yderste venstre- eller ditto højrefløj, så er synet på Rusland uændret. Rusland er en eksistentiel trussel mod den polske republik. Hertil kommer parlamentsvalget i Ungarn i april, hvor der kan komme et regeringsskifte.
For nu viser afstemningen om EU’s klimamål for 2024 dog, at der igen hænger mørkere skyer over Centraleuropa. Det betyder også, at EU går ind i en sværere tid, når den nye tjekkiske premierminister forventeligt tages i ed til december.
Det kan have været tilfældigt, men meget tyder på, at Visegrád-gruppe kunne være på tilbage på den europæiske scene, omend landene ikke er helt så tætte som tidligere. Det har vi endnu til gode at se.
Titelbillede: Klimaminister Lars Aagaard (th) i samtale med kollegaer i Bruxelles 5. november 2025. (C) European Union.
Artiklen er en del af projektet ”EU-oplysning under formandskabet 2025” som har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.