Ulighed i Europa: Få personer ejer det meste

EU-NETVÆRK: Der var flere grafer i spil, da Rune Møller Stahl fra Oxfam satte fokus på, hvor ulige formuerne i Europa er fordelt. Tallene viste at den rigeste 1 procent nu ejer det samme som de fattigste 181 millioner. Det truer sammenhængskraften, mener Oxfam.  Læs referatet fra vores seneste EU-netværksmøde her.

Af: Marianne Skovlund  

Det var den her graf Rune Møller Stahl, der er ulighedsanalytiker i Oxfam, lagde ud med på vores seneste møde i EU-netværket for civilsamfundet.

Den viser i al sin korthed, at de rigeste 10 procent af europæerne sidder på 59.5 procent af formuen i Europa. Og den rigeste 0.001 procent har lige så meget formue som de fattigste 50 procent.

I rapporten, som grafen stammer fra, skriver Oxfam, at de rigeste 3.600 europæere nu ejer lige så meget som de fattigste 181 millioner. Det svarer til befolkningen i Tyskland, Italien og Spanien tilsammen.

Det tegner et noget anderledes billede af Europa end vi er vant til, påpeger Rune Møller Stahl.

”Den historie vi traditionelt har fortalt verden er, at vi i Europa ikke har de samme problemer som resten af verden. Ulighed er noget der foregår andre steder. Men sådan er det altså ikke”

Ulighed i formue

Ser man på formue, som har fyldt mindre i debatterne om ulighed, så minder Europa om resten af verden.

”Formuen bliver mere og mere koncentreret på få hænder. Man ser en differentiering i toppen. De rigeste bliver rigere end de almindelige rige, mens de nederste 50 procent nærmest ingen formue har og resten er ekstremt ulige fordelt,” siger Rune Møller Stahl.

Formue er her ment som finansielle og reale aktiver. Det være sig ejerskab over virksomheder, ejendomme, aktier, skibe, biler – alt med finansiel værdi.

”Dog ikke svært omsættelige varer som kunst, selvom de rigeste også investerer i kunst, som så står opmagasineret rundt omkring i verden. For kunst ikke korreleret med aktiemarkedet.”

Formuerne stiger hurtigt

Det der ifølge Rune Møller Stahl er relevant i forbindelse med formue er, at man ikke bare ser en skæv fordeling af formuen.

”Vi ser også en vækst i formuen, der bare stiger. Siden 1995 er den gennemsnitlige formue fordoblet og steget dobbelt så hurtigt for de superrige i top 1 procent som for de fattigste.”

Statistikken herover viser væksten i formue frem til 2023, men i følge Oxfams rapport fortsætter de rigeste i EU med at øge deres formue.

I løbet af de første seks måneder af 2025 har EU’s 500 milliardærer øget deres samlede formue med omkring 2.984 milliarder kroner – det svarer til knap 15 milliarder kroner om dagen.

”Væksten er større end for EU-landenes BNP og vi har en offentlig formue der er stagnerende. Så selvom vi gennemsnitligt bliver rigere, så går stigningen i velstanden til kapitalejerne på bekostning af lønmodtagere. Det driver også udviklingen hen mod en koncentration af formuen i hænderne på få milliardærer.”

Samtidig har millioner af europæere svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Ifølge de nyeste tal fra Eurostat lever 20 procent af EU’s befolkning på kanten af fattigdom.

Guldskeernes paradis

Udviklingen i Europa er altså ikke anderledes end i USA eller andre verdensdele, hvor det er den rigeste 1 procent, der sidder på det meste. Men i Europa er det nogle andre mennesker end i USA, der er de rigeste.

”Vores milliardær-klasse ikke som i USA, hvor toppen består af stiftere og ejerledere, der har skabt store virksomheder. I EU er hovedparten af milliardær-formuer arvet. Formuerne kommer fra virksomheder, der er stiftet for mere end 50 år siden”

“I Danmark kan man tænke på Mærsk, Bestseller og Færch. Det er alle gamle virksomheder med gamle familier og gamle formuer, der bare vokser,” siger Rune Møller Stahl.

Som om det ikke var nok

Rune Møller Stahl sender endnu en graf op på skærmen i mødelokalet. Denne gang for at vise, hvor meget de superrige betaler i skat i forhold til dem med mere almindelige indkomster. Og ja der er også ulighed her.

”Skattesystemet favoriserer dem med formue-indkomst i forhold til lønmodtagere. Og det er også med til at skævvride forholdet,” siger Oxfams ulighedsanalytiker.

I grafen herover fremgår det, at de nederste 90 procent af befolkningerne i Italien, Frankrig og Nederlandene betaler mellem 45 og 60 procent i skat af deres skattepligtige indkomst. Derfra går det nedad.

”Skatteprogressiviteten bryder sammen, når vi nærmer os top 1 procent, fordi kapitalindkomst beskattes mindst,” forklarer Rune Møller Stahl.

Igen er det almindelige europæere, der trækker det korteste strå, fordi dem der tjener deres penge gennem løn bliver beskattet hårdest.

Den skævhed og den stigende koncentration af penge på få hænder truer sammenhængskraften i samfundet, mener Rune Møller Stahl fra Oxfam.

”Når milliardærer lægger beslag på en større og større andel af vores fælles ressourcer giver det samfundet færre penge til for eksempel velfærd og klimaomstilling,” siger han.  

Findes der nogle gode løsninger, bliver der spurgt henover kaffekopperne?

Og ja det gør der.

”Formueskat er den simple løsning. En høj og progressiv skat. I 1990 var der 12 OECD-lande, der havde en formueskat. Nu er der kun Norge og Spanien tilbage. I Frankrig er der lige nu en stor debat om en skat på minimum 2 procent af de største formuer. Men to procent er langt under det normale afkast du har på en formue og den franske økonom, Thomas Piketty, siger det ikke vil ændre så meget på uligheden i formue – skatten skal i givet fald op på 10 procent.”

Modargumentet er ofte, at en højere formueskat vil få de rige til at flytte ud af Europa?

”Det er ikke set endnu. Folk er meget afhængige af det netværk, de har,” mener Rune Møller Stahl.

Bliver bremset politisk

Alligevel er det svært at komme igennem med fælles løsninger i EU. For så skal der skabes større gennemsigtighed om formuerne og sættes nye institutioner op. Desuden er der mange nationale interesser på spil.

”Irland har for eksempel en meget kreativ skattetænkning på et niveau, hvor deres skatteregnskab ikke virker mere. Nederlandene har problemer i forhold til, hvordan man opgør ejerskab og hvor man så betaler skat. Der er virkelige mange områder, hvor man skal lave om på ting, der har eksisteret i hundredvis af år, som gør det svært at træffe beslutninger.”

Det er dog teknisk muligt at løse det, mener Rune Møller Stahl, for det så man med selskabsskatten. Her tilsluttede 135 lande sig tilbage i 2021 en OECD-aftale, der pålægger multinationale koncerner at betale minimum 15 procent i skat.

”Man fik stoppet ræset mod bunden og EU blacklistede oversøiske destination, der var skattely. Så i EU kan vi egentlig gøre, hvad vi vil. Det sker bare kun, hvis man politisk beslutter det.”

Titelbillede: Stockphoto 2021. Fotograf: Frederic Marvaux. Ophavsret © European Union 2021 – kilde : EP

Mødet var arrangeret i samarbejde med FN-Forbundet.

Mødet er en del af projektet “EU-bureauet: Fokus på formandskabet”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.