ARTIKEL: Der er fortsat usikkert om EU kan levere på den nødvendige militære og økonomiske støtte til Ukraine i 2026. Det står klart efter mandagens forsvarsministermøde i Bruxelles. Nu bliver det et kapløb med tiden at blive enige inden topmødet om to uger.
Af: Peter Kolby
“Jo stærkere Ukraine er på slagmarken, jo stærkere er Ukraine ved forhandlingsbordet.”
Sådan lød det fra EU’s Højtstående Repræsentant, Kaja Kallas, da hun opsummerede resultatet af mandagens forsvarsministermøde i Bruxelles.
På mødet skulle ministrene først og fremmest drøfte den fortsatte støtte til Ukraine, både militært og økonomisk. En øvelse der er blevet sværere end ventet, fordi Belgien er skeptisk overfor den løsning, der er lagt på bordet.
Planen er, at støtten til Ukraine skal sikres gennem brugen af russiske aktiver, og den militære støtte skal ske i et gensidigt samarbejde, hvor EU investerer i Ukraines forsvarsindustri og samtidig tillader ukrainske forsvarsvirksomheder at producere uden for Ukraine. I tilgift får EU-landene adgang til Ukraines erfaringer fra slagmarken, samt forsvarsteknologi.
Nyt udkast til brug af de russiske midler
Onsdag offentliggjorde kommissionen så et udkast til den juridiske tekst med to konstellationer, som først og fremmest skal overbevise belgierne om, at der i forbindelse med brugen af russiske aktiver vil være fuld juridisk solidaritet og hæftelse blandt medlemsstaterne. Foruden brugen af russiske aktiver, foreslås også et lån fra EU’s eget budgetråderum.
Udkastet er netop det, som belgierne hidtil har manglet. En konkret og juridisk plan for, hvordan og med hvilken hjemmel en konfiskering af de russiske aktiver skulle kunne foregå.
Udkastet rummer dog en særlig bestemt præmis om, at en tilbagebetaling til Rusland fra EU kun kan ske, såfremt Rusland yder krigsskadeerstatning til Ukraine efter en eventuel ‘fred’ er opnået.
Af udkastet fremgår det, at skaderne for Ruslands krig i Ukraine per december 2024 beløb sig til over EUR 500 milliarder. Beløbet som EU har indefrosset og påtænker at giver Ukraine adgang til over en årrække gennem et erstatningslån er til sammenligning ‘blot’ EUR 205 milliarder.
Et kapløb mod tiden
Erstatningslånet, der ligeledes er tiltænkt som et økonomisk pusterum for EU-landene, skal sikre den fortsatte støtte til den ukrainske forsvarsindustri og humanitær bistand.
Her er tiden en vigtig faktor, for Ukraines krigskasse forventes at løbe tør for penge i april næste år.
Kommissionens udkast rummer således også et element af, at situationen og det at sikre finansiering til Ukraine er presserende. Derfor er det også vigtigt at få belgierne med ombord hurtigst muligt, men det er fortsat en svær opgave.
Fortsat skepsis hos belgierne
Allerede på forsvarsministermødet tilbage i oktober var belgierne forbeholdne, om ikke skeptiske over for idéen om at give Ukraine muligheden for at låne russiske aktiver til en værdig af godt EUR 180 milliarder i russiske aktiver. Belgien er det land i Europa, der har langt størstedelen af aktiverne indefrosset.
Belgiens premierminister, Bart de Wever, har forklaret den belgiske skepsis med manglende præcedens for at bruge andre staters aktiver i.e. penge samt jura, der ville forpligte EU medlemsstaterne til at hæfte solidarisk, såvel som russisk modkrav mod Belgien på et tilsvarende beløb.
Den belgiske premierminister har for nylig gentaget bekymringen og kravet om solidaritet.
“Før vi frigiver Hr. Putins milliarder, vil jeg gerne se en aftale mellem medlemsstaterne, der foreskriver, at disse påtager sig ethvert [fælles red.] ansvar og dermed yder Belgien den nødvendige likviditet.”
Merz besøg ændrede ikke noget
På den baggrund tog den tyske Kansler, Friedrich Merz, fredag til Belgien for at drøfte det netop fremlagte udkast fra EU Kommissionen med den belgiske premierminister de Wever og Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
Mødet gav ingen afklaring. De to statsledere blev enige om at fortsætte diskussionen frem mod EU-topmødet 18.-19.december, hvor der gerne skal tages en beslutning.
I en fælles udtalelse skrev Merz og de Wever, at de var enige om, at tiden er afgørende i den nuværende geopolitiske situation, da økonomisk støtte til Ukraine også ‘er central for Europas sikkerhed’.
Hvad angår Belgiens bekymring for at stå alene med ansvaret, hvis man vælger at udnytte de indefrosne russiske aktiver, så er det i skrivende stund kun Tyskland, der har tilkendegivet en forpligtelse om at hæfte solidarisk.
Kommissionens forslag, som blev fremlagt onsdag, tager derfor højde for den bekymring og vil forpligte alle medlemsstater til en sådan juridisk hæftelse.
Afstemning i skyggen af korruptionsskandaler
Et emne, som har fyldt i medierne de seneste tid – og sniger sig ind i diskussionen om EU’s økonomiske støtte til Ukraine, er afsløringerne af korruption i præsident Zelenskyjs inderkreds.
Denne gang er der stabschefen Andriy Yermak, der er under udredning for potentiel hvidvask af op til EUR 90 millioner og har forladt sin post.
Det vil stille EU dårligt, hvis der laves en særlov for at give Ukraine adgang til russiske aktiver, en procedure, der ikke tidligere er set – og at det så måtte vise sig efterfølgende at flere milliarder potentielt kan forsvinde gennem korruption og hvidvask.
Det vil kun forstærke den skepsis, der allerede spirer i nogle Medlemsstater, hvor skatteyderne erfarer, at deres skattekroner er endt i korruption.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) blev inden forsvarsministermødet også spurgt ind til betænkelighederne ved fyringen af den ukrainske stabschef i forhold til den fortsatte støtte til Ukraine. Til det svarede forsvarsministeren, “at man løbende fører audits med udbetalingerne og tracker dem for netop at undgå og forhindre korruptionssager”.
Enstemmighed eller kvalificeret flertal?
Et spørgsmål, som iagttagerne og sandsynligvis også lovgiverne stiller sig selv nu er, hvilken beslutningsprocedure EU vil bruge på topmødet den 18.-19.december.
En beslutning om de russiske aktiver vil jf. normal procedure betyde, at man ved enstemmighed blev enige om at instruere Rådet i at gå videre med Kommissionens forslag.
Ungarn og Slovakiet har dog for længst meldt ud, at de ‘aldrig’ kommer til at stemme for at bruge de russiske aktiver som lån til Ukraine. Hvis en medlemsstat undlader at stemme, tæller det ikke som en stemme imod. Spørgsmålet er derfor, om Slovakiet og Ungarn har tænkt sig at stemme imod.
Den juridiske gråzone vil i så fald blive, om og i hvilket omfang Slovakiet og Ungarn heller ikke være forpligtede til solidarisk hæftelse med Belgien, såfremt Rusland måtte fremsætte et tilbagebetalingskrav. Det har hidtil været et belgisk krav, at alle medlemsstater skulle stemme for og underskrive en sådan aftale.
Der er dog også mulighed for at træffe beslutning ved kvalificeret flertal. Det betyder i praksis, at 55 procent af medlemsstaterne skal stemme for, og disse skal repræsentere 65 procent af EU’s befolkning.
Der er endnu ingen meldinger om, hvilken beslutningsprocedure man vil benytte på årets sidste EU-topmøde, der finder sted 18.-19. december.
Titelbillede: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i samtale med den ukrainske forsvarsminister Denys SHMYHAL i Bruxelles 1. december 2025.
Copyright (C): European Union.
Artiklen er en del af projektet ”EU-oplysning under formandskabet 2025” som har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudsmodtagers.