ANALYSE: EU fik milliard-hjælpen til Ukraine på plads med det yderste af neglene, og en helt ny type “enstemmighed”: 24 lande minus 3. Planen om at bruge indefrosne russiske midler mislykkedes.
Af Jacob Langvad
For to år siden måtte EU-lederne lave det kunstgreb, at sætte én mand – Ungarns Premierminister Viktor Orban – uden for døren for at nå frem til enstemmighed til at starte optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova.
Kun sådan fik topmødet kørt uden om problemet med den besværlige veto-regel, der stadig gælder på en række afgørende områder.
På nattens EU topmøde var én mand blevet til hele tre. Orban fik selskab af Slovakiets Robert Fico og Tjekkiets Andrej Babiš.
De tre herrer gik ikke bogstaveligt talt uden for døren denne gang. Men prisen for at droppe deres trussel om veto, var at de blev fritaget for at hæfte for den fælles gældsforpligtelse på 90 milliarder euro, som de 24 andre EU-lande måtte nikke ja til.
Kun på den måde kom EU i hus med den skelsættende beslutning om et fælles lån til forsat finansiering Ukraines krigsmodstand og overlevelse.
EU holdt sit løfte
Efter over 16 timers topmødepalaver, kom EU langt ud på de små timer lige akkurat i mål med æren i behold.
“Vi lovede os, og vi leverede,” betonede formand for Det europæiske råd, Antonio Costa, der kaldte det et “krystalklart budskab til Rusland“ om at EU stadig står bag Ukraine hele vejen.
Det lykkedes da også for EU, hvis man holder sig til essensen af det, der var på spil, som udtrykt af Polens premierminister Donald Tusk.
”Det er valget mellem at betale med penge i dag, eller med blod i morgen”.
Der lød da også et lettelsens suk i Kyiv over, at der er grønt lys for, at EU kan frigive i alt 90 milliarder euro, der vil holde Ukraine kørende militært og civilt de næste to år.
”Jeg gætter på, at tingene bliver vanskeligere fra nu af. For se hvordan valgene går. Og hvordan tingene desværre er.“
– Mette Frederiksen, Statsminister i Danmark
Mange kokke i EU-køkkenet
Det er et godt gammelt råd, at man bør undgå at gå med i køkkenet, når kokken er på arbejde. Det gælder især, når der er hele 27 kokke i køkkenet med stærkt divergerende kulinariske ønsker. Rigtig kønt blev måltidet da heller ikke.
Statsminister Mette Frederiksen lagde på nattens pressemøde ikke skjul på, at hun havde foretrukket planen om at bruge af de indefrosne russiske milliarder som garanti, i stedet for at 24 EU lande nu skal bruge EUs eget budget til at garantere lånet til Ukraine.
Statsministeren gjorde en ret ildevarslende status på forløbet, der nok er kreativt EU-diplomati, men næppe kan kaldes en forhandlingssucces.
“Der er mange mennesker uden for EU, og desværre også inden for, der forsøger at splitte os. Det bliver mere og mere vanskeligt, og jeg tror, det vil fortsætte,” lød det fra Mette Frederiksen, der uddybede sådan her.
“Til nu er vi forblevet næsten fuldstændig forenede, selvom en krig har stået på i næsten 4 år. Og derfor har vi selvfølgelig brug for tid til at træffe de rigtige beslutninger, vel vidende at nogle lande desværre ikke støtter det, vi mener, er det rigtige at gøre i vores fælles Europa. Men vi klarede det, og det vil vi gøre næste gang.”
Dårlig EU-udsigt
Selvom Statsministeren betonede substansen og det positive i at aftalen kom på plads, var det ikke med stor fremtidsoptimisme, at Mette Fredriksen rundede af.
”Jeg gætter på, at tingene bliver vanskeligere fra nu af. For se hvordan valgene går. Og hvordan tingene desværre er“.
Om hun her hentydede til udsigten til en mulig sejr for Frankrigs højrenationale og EU-skeptiske parti Rassemblement National ved næste præsidentvalg i 2027, står hen i det uvisse.
Tilbage står, at det paradoksalt nok var tre tidligere Sovjetrussiske lydstater, der ikke ville deltage i solidariteten med et land, der er offer for russisk militær aggression.
”Bart De Wever kommer ikke til at få nogen vennetjenester fra Kommissionen lige foreløbig ..”
– Anonym EU-diplomat til mediet Politico
Belgisk sejr har en pris
Blandt de gamle EU-lande var det Belgien, en af EU’s grundlægger nationer, der med støtte fra Italien, Bulgarien og Malta, med stor stædighed fik blokeret planen om at bruge de indefrosne russiske midler.
Hovedparten af dem står i den belgiske bank Euroclear, og de øvrige EU-lande kunne trods mange kreative forsøg, ikke helt berolige Belgiens frygt for komme til hænge på et sagsanlæg for ulovlig beslaglæggelse.
Belgiens premierminister Bart de Wever sagde efter mødet om brugen af Ruslands indefrosne aktiver.
“Lande, der bor tæt på Rusland, fandt det følelsesmæssigt tilfredsstillende. Men politik er ikke et følelsesmæssigt job – rationaliteten har sejret.”
Ordvalget blev af andre set som lettere arrogant, og selvom der i vide kredse var forståelse for Belgiens bekymringer, så er det ikke en gratis omgang for et EU land at få ret på den måde.
En anonym EU-diplomat udtrykte det på denne måde over for mediet Politico.
”Bart De Wever kommer ikke til at få nogen vennetjenester fra Kommissionen lige foreløbig. Og han vil sandsynligvis få brug for dem”.
Kom kun halvt i mål
EU ville med topmødet vise, at man i geopolitisk forstand kan arbejde uafhængigt af USA, der har trukket sin støtte til Ukraine. Og samtidig gør præsident Trumps hån af EU’s svagheder til skamme. Det lykkedes med lodder og trisser.
Men den anden store symbolske handling, der skulle gøre EU mindre sårbar for USA’s toldkrig, blev skudt til hjørne.
Efter 25 års forhandlinger om en frihandelsaftale med Mercosur landene, Argentina, Brasalien, Uruguay, Paragay og Bolivia, skulle Kommissionsformand Ursula Von der Leyen lørdag rejse til Brasilien, og skrive under. Men efter store landbrugsdemonstationer i Bruxelles’ gader, og et træk i håndbremsen fra Paris og Rom, blev Mercosur-ceremonien udskudt til januar 2026.
Hvis alle EU’s mange interesseorganisationer kunne lave deres lobbyarbejde med tusindvis af traktorer, der blokerer gaderne i Bruxelles og smider med kartofler og kanonslag, ville EU komme endnu langsommere i hus med sine uskønne kompromiser.
Titelbillede: Danmarks Statsminister Nette Frederiksen, Formand for Det Europæiske Råd, Antonio Costa, Belgiens premierminister, Bart de Wever, EU-topmøde – december 2025 Ophavsret (C): European Union.
Artiklen er en del af projektet ”EU-oplysning under formandskabet 2025” som har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudsmodtagers.