EU-netværk: På årets sidste mødet i EU-netværket for civilsamfundet gjorde vi status over det danske EU-formandskab. Læs en opsummering af pointer fra Søren Søndergaard (EL) og Jens Ladefoged, lektor på Københavns Universitet.
Af: Marianne Skovlund
Der er en slags julestemning rundt om bordet denne eftermiddag hos FN-Forbundet. Flere end ventet har fundet vej og der er pebernødder og gløgg og snakkelyst i luften. Men intet kan fjerne fornemmelsen af en slags ”afgørelsens time”.
Samme dag holdes der topmøde i Bruxelles. De europæiske regeringsledere skal blive enige om, hvor pengene til at støtte Ukraines krigsførelse de næste to år skal komme fra. Situationen er dramatisk for der findes ikke en løsning alle lande kan bakke op om. Men der skal findes en løsning.
Det har som sådan intet at gøre med det danske EU-formandskab – og så alligevel alt.
Svært at sejle i stormvejr
”Det her formandskab har været svært at styre på en normal måde, fordi verden er så sindssyg.”
Ordene kommer fra Jens Ladefoged, der er lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der uddyber.
”Der har været så mange kriser, og det har formandskabet ikke formel magt til at gøre noget som helst ved, men formandskabet er også meget underlagt den situation,” siger han.
Derfor har det også svært for Danmark at hente stik hjem på alle sine prioriterede områder.
”Noget er gået ok – andet er bekymrende,” siger Jens Ladefoged og hiver en slide op på væggen, der viser de danske prioriteter vs. hvad der reelt er sket.
”.. vi er endt et sted hvor man er gået meget på kompromis med EU’s Grønne Pagt.”
– Jens Ladefoged, EU-forsker, Københavns Universitet
Svært med det grønne
Danmark havde to hovedprioriteter i forbindelse med EU-formandskabet. Man ville arbejde for ”et sikkert Europa” og ”et konkurrencedygtigt og grønt Europa”.
Særligt den del der handler om det grønne, er det ikke gået så godt med, mener Jens Ladefoged.
”Danmark har arbejdet på at gøre grøn konkurrenceevne til et stærkt gennemgående tema. Regler skulle forenkles og der var en vis forståelse for at godkendelser skulle gå hurtigere, men det måtte ikke gå ud over strategien bag Den Grønne Pagt.”
Alligevel er der sket en del tilbage-rulninger af netop Den Grønne Pagt under det danske EU-formandskab. Det gælder blandt andet for EU’s skovforordning (EUDR) og EU’s regler for virksomheders rapportering af bæredygtighed (CSRD) og due diligence (CSDDD).
”I denne tid står vi frem som dem, der gerne vil være klimadiplomater. Men vi er endt et sted, hvor man er gået meget på kompromis med EU’s Grønne Pagt.”
Er det blevet for meget kompromis?
”Det vil vise sig. Noget af det Danmark også ville med EU-formandskabet var at få finansiering på plads for at styrke EU’s evne til at fastholde den grønne omstilling, selvom der var trusler foran hoveddøren.”
Målet var at minimum 30 procent af EU’s budget skulle øremærkes grøn omstilling. Men det er som om, at det, der var ambitionen i forhold til budgettet er det røget ud af dagsordenen, siger Jens Ladefoged, lektor på KU.
”En stor del af medlemslandene mener der er andre ting der er vigtigere. Måske fordi der er nationale protester eller lavvande i kassen. Så jeg frygter, at det er sivet langt væk. Desuden er de penge vi normalt bruger primært tyskernes og de har andre prioriteter med stagnerende økonomi og øgede udgifter til forsvar.”
Grønt image intakt
Noget af det mest konkrete Danmark skulle forhandle på plads under formandskabet var EU’s klimamål for 2040.
”Vi ville sikre nogle ambitiøse klimamål fremover, sikre at vi holder retningen og kan nå Parismålet. Og det lykkedes.”
Det danske formandskab fik forhandlet en aftale på plads mellem EU’s lande om at reducere drivhusgasserne med 90 procent i 2040 og nåede i mål lige før COP 30 i Belém. Så når man ser ud i verden, er Danmarks grønne image stadig intakt, siger Jens Ladefoged.
”Når jeg læser om formandskabet og grøn omstilling, hvor alt handler om tilbage rulning af den grønne pagt, så bliver Danmark alligevel hevet frem som dem, der kommer med noget seriøs og bliver set som foregangsland, selvom vi herhjemme kan synes, det ikke rykker sig.”
Forventnings afstemning
Vi sipper af den varme gløgg og kigger på Søren Søndergaard (EL), der har fulgt den europæiske dagsorden i årtier både som medlem af Europa-Parlamentet og nu som er medlem af Folketinget og af Europa-udvalget.
Og Søndergaard går direkte til en fodbold-reference. For det er værd at bemærke, mener han, at et EU-formandskab ikke er, hvad det har været.
”Formandskabet har ændret sig over tid. Tidligere var det mere betydningsfuldt. Men nu hvor der er trioformandskaber er det ikke nemt at få nogle bolde, der kan sparkes i mål.”
Dertil skal lægges, at EU både har en udenrigskommissær og en formand for Kommissionen, der begge sparker igennem.
”De input, der kommer fra et formandsland om, hvad man vil udrette i løbet af et halvt år, kan ikke altid kan leve op til forventningerne.”
Et slags selvmål
Når det er sagt, så er der mange ting, der er landet under det danske EU-formandskab.
”Digital euro, arbejdsmarkedspension, politisk kontrol af import af varer,” siger Søren Søndergaard for at nævne nogle af de sager, han har fulgt mere tæt end andre.
Danmark har lukket i alt 41 sager og sikret forhandlingsmandater på yderligere 17 sager, og har fået ros for sin måde at styre EU’s maskinrum på. Blandt andet af medlemmerne af de øvrige landes Europa-udvalg (COSAC), der mødes under hvert formandskab. Men den form for succes har også en bagside.
”I COSAC får man ros for at være en god ærlig mægler. Men jo mere man er en god mægler – jo mindre mulighed har man for at få egne ønsker igennem.”
Dansk asylpolitik i hele EU
Særligt på et punkt er det dog lykkedes Danmark at sætte sig igennem.
”Vi (Enhedslisten red.) har presset på for klima, men derudover har migration været et stort emne – og der har det danske formandskab fået et gennembrud.”
Kort før vores møde har EU-landene og EU-Parlamentet indgået en foreløbig aftale om sikre tredje lande, der blandt andet åbner for at oprette modtagecentre for migranter udenfor EU.
”Dansk udlændingepolitik har sat dagsordenen og i Polen og mange andre lande, nævner de slet ikke klima, når de taler om formandskabet – kun migrationspolitikken. Mette Frederiksen er også blevet udnævnt som nr. 2 mest indflydelsesrige person for EU af samme grund (af medie Politico red.),” siger Søren Søndergaard.
Han er dog ikke særlig stolt over det resultat og havde hellere set Danmark bruge sin politiske kapital på andre sager.
”Vi skulle måske hellere have brugt platformen til at stå op for international lov og ret. For eksempel ved at sætte fokus på Vestsahara, hvor der har været hemmelige forhandlinger om en handelsaftale – og hvor der nu er en fiskeriaftale på vej, der også holdes hemmelig.”
Vestsahara har siden 1975 været ulovligt annekteret af marokkanerne. Trods det har EU under det danske formandskab indgået en handelsaftale med Marokko, der omfatter varer fra det besatte område.
”Det der lægges mest vægt på er, at det ikke påvirker virksomhedernes konkurrenceevne negativt ..”
– Søren Søndergaard (EL)
Konkurrence trumfer grønt
Vi skal til at runde af. Den officielle netværkstime er snart slut – men Søren Søndergaard har også et par bemærkninger til den grønne del af det danske EU-formandskab.
For selvom regeringens prioriteter har været både et sikkert Europa og et konkurrencedygtig og grønt Europa, så har det grønne ikke været i top.
”Det har vi oplevet flere gange, når vi har givet regeringen mandat i Europa-udvalget, primært med omnibusserne,” siger Søren Søndergaard og bruger samlenotatet om virksomheders due diligence (CSDDD) som eksempel. Her stod blandt andet, at ‘forenklingen kan have negative konsekvenser udenfor EU’.
”Men regeringen støttede forslaget 100 procent. Og jeg er ikke imod regelforenkling, der er steder man med fordel kunne gøre det, men problemet er, at EU’s konkurrenceevne er blevet et kodeord for udhuling af klima og miljø og lønmodtagerrettigheder osv. Noget Danmark entydigt har bakket op om. Det der lægges mest vægt på er, at det ikke påvirker virksomhedernes konkurrenceevne negativt.”
Slut med EU?
Gløggen er næsten drukket. Udenfor venter december-kulden, og senere i nat eller i morgen, resultatet af årets sidste og meget vigtige EU-topmøde i Bruxelles, som betegnes som ‘en skillevej for EU’ af Kommissionens formand.
Sørens Søndergaard (EL) hælder til løsningen med at tage et lån i de indefrosne russiske penge for at støtte Ukraines krigsførelse de kommende år.
”Det er den mest simple model. Men der er mange EU-lande, der har deres fingre plantet i de midler allerede. Frankrig vil for eksempel betale de Mirage kampfly de har lovet til Ukraine med de indefrosne midler. Og Belgien, der holder fast i at undgå den løsning, får på en eller anden måde nogle renter af pengene. Rygterne siger også at lande som Cypern, Malta og Italien er uklare i deres meldinger.”
Hvis den model ryger kan man så finde på en anden løsning?
”Jeg tør ikke sige hvad der kommer til at ske. Men en europæisk selvopholdelsesdrift taler for, at man finder på noget,” siger Søren Søndergaard (EL).
Og sådan sluttede årets sidste møde i EU-netværket for civilsamfundet. Dagen efter stod det klart at 24 af EU’s 27 lande valgte at støtte Ukraine ved at tage et lån på 90 milliarder euro i de europæiske økonomier. Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet ville ikke være med, men EU er her stadig.
Titelbillede: Statsminister Mette Frederiksen (S) ved markeringen af Danmarks overtagelse af EU-formandskabet, Aarhus 3. juli 2025. Fotograf: Nikolai Linares. Ophavsret © Udenrigsministeriet / EU formandskabet 2025
Mødet er en del af projektet “EU-bureauet: Fokus på formandskabet”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.