Grøn politik, abort og Ungarn splitter magtfuld konservativ gruppe

ARTIKEL: De kan danne flertal til både højre og venstre og svinger taktstokken som det passer dem bedst. Men medlemmerne af EPP har svært ved at enes på centrale politikområder. En ny midte i europæisk politik kan være på vej, spår Niels Flemming Hansen (K).

Af: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen

Lad os lægge ud med en usædvanlig statistik.

Vi kalder den brud på gruppelinje. Og den viser i procent, hvor ofte, der er interne uenigheder i de politiske grupper i Europa-Parlamentet.

Sammenlignet med Folketinget, hvor partidisciplinen er meget høj, så er det normalt at være lidt uenige i parlamentets grupper. Men på det seneste plenarmøde tager den konservative gruppe (EPP) uenigheden til nye højder.

I 12.6 procent af afstemningerne er medlemmerne af den største og mest magtfulde gruppe ikke enige om, hvordan der skal stemmes.  Dermed overhaler EPP flere af grupperne på den yderste højrefløj, som normalt har flest interne uoverensstemmelser.

Figur 1: Brud på gruppelinje

Figur 1: Skemaet viser i procent hvor ofte er der er brud på gruppelinje i de politiske grupper. Data er fra henholdsvis den seneste plenarmøde 15.-17.december og hele mandatperioden siden 1.juli 2024, hvor der har været 3406 afstemninger ved navneopråb. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen

Nummer 1 for første gang

Lad os tage en anden usædvanlig statistik. Denne gang fra november.

Samme emne, brud på gruppelinje. Som det ses af grafikken er EPP-gruppens medlemmer internt uenige 9 procent af tiden.

De også mere splittede end de plejer at være og ender med at være den gruppe, der har flest brud på gruppelinjen ved plenarmødet. Det er ikke set før i denne mandatperiode.

Figur 2: Brud på gruppelinje

Figur 2: Skemaet viser i procent hvor ofte der er brud på gruppelinjen i de politiske grupper. Data er fra henholdsvis plenarsamling den 12.-13.november og hele valgperioden, hvor der indtil da har været 2948 stemmer ved navneopråb. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen

Det er bare hverdag

De to statistikker overrasker dog ikke Niels Flemming Hansen (K), der er en af to danske MEP’er i EPP, der har 188 medlemmer i alt og er den største politiske gruppe i Europa-Parlamentet.

”Det er jo, særligt når man kommer fra Danmark, en gigantisk gruppe med rigtig mange medlemmer og rigtig mange partier fra alle mulige lande. Og jeg synes egentlig, at det hele tiden har været sådan, som det er nu, at være i den gruppe.”

Det kan der statistik set godt være noget om. EPP har i gennem hele denne mandatperiode haft flere brud på gruppelinjen end de øvrige partier på midten – altså socialdemokraterne (S&D), de liberale (Renew) og De Grønne (Greens/EFA). Så de to rekorder er blot udsving fra normalen.

Men ser man på, hvem der stemmer mest imod gruppelinjen hos EPP, så dukker der et andet interessant mønster op, der siger noget om spændvidden i gruppen.

Højredrejningen i EPP

Som statistikken herunder viser, så er der en gruppe af EPP’s medlemmer, der stemmer imod gruppelinjen mellem 15 og 33 procent af tiden.

Gruppen består af MEP’er fra især det franske parti Les Républicains, den hollandske Bonde Borger Bevægelse (BBB) og Det Slovenske demokratiske parti (SDS).

Når denne gruppe bryder med gruppelinjen, stemmer de konsekvent med højrefløjen.

”Det er lidt en præmis at franskmændene især har stemt noget mere med højrefløjen end mange andre har – og ja det er jo sådan det er,” siger Niels Flemming Hansen (K og EPP).

Har du en ide om hvorfor det er sådan?

”Lige franskmændene har jo ualmindelig store problemer derhjemme i øjeblikket. I Frankrig gælder det jo om at gøre tiden mellem SU og Folkepension så kort som mulig, og det gør nok at de bliver nødt til at prøve at jagte den der højrefløj lidt.”

Hvad med slovenerne og hollænderne?

”Der hvor jeg mærker det rigtig med de nationaliteter, handler det rigtig meget om den grønne omstilling. Slovenerne er slet ikke i nærheden af noget, der minder om at nå 2040 klimamålet, og BBB i Holland er generelt modstandere af alt hvad der hedder indblanding i landbruget og hvor grønt det skal være.”

Figur 3:  Flest brud på EPP’s gruppelinje

Figur 3: Listen viser i antal hvor mange gange navngivne MEP’erne har brudt med gruppelinjen i EPP. Data er for hele denne mandatperiode til og med samlingen 15.-18.december 2025, hvor der har været 3406 afstemninger med navneopråb. Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen.

Splittede om klimamål

Lad os tage et frisk eksempel på, hvornår EPP har været internt uenig, når det kommer til grøn omstilling.

Det skete senest, da Europa-Parlamentet i november skulle tage stilling til EU’s nye klimamål, der lagde op til 90 procent reduktion af drivhusgasser. Her mente 40 procent af EPP’s medlemmer, at forslaget gik for langt og stemte imod eller afstod fra at stemme.

Som ventet gjaldt det medlemmerne fra Frankrig, Slovenien og Nederlandene, men det blev også et nej fra lande som Spanien, Polen og Italien, der alle stemte på linje med grupperne på den yderste højrefløj (ECR, PfE og ESN).

Forslaget til et nyt klimamål for 2040  blev trods modstanden vedtaget af resten af EPP og et flertal over midten.

” .. der ville jeg ønske, at du kunne deltage i nogle af vores gruppemøder, for det har godt nok været en kamp op af bakke.”

– Niels Flemming Hansen (K) og (EPP)

Uvant grønt flertal

Sejren til den grønne omstilling om 2040-målet er egentlig lidt atypisk.

EPP har flere gange valgt at stemme med den yderste højrefløj på netop det politik-område. Det gælder ikke mindst den omstridte Omnibus 1, der fjerner en lang række krav om grøn rapportering (CSRD) og due diligence (CSDDD) for virksomheder.

Samme flertal har de seneste måneder også stemt for at udskyde EU’s skovforordning (EUDR) og afvist Kommissionens forslag til en ny lov for overvågning af skove.

”Der var også mange store diskussioner i gruppen om netop 2040-målet,” fortæller Niels Flemming Hansen (K), der hører til i en grøn fløj i gruppen.

”Vi ser sådan på det i den her gruppe, at vores opgave er at kæmpe for at skabe noget grøn omstilling. Det kan kun lade sig gøre hvis markedet er til det, og virksomhederne har det godt. Og det er det, vi prøver på at sikre.”

Hård grøn kamp i EPP

Den kamp er bare ikke altid lige nemt, må man forstå. For gruppens holdning afgøres af, hvor mange kolleger, man kan mobilisere til at stemme for sin sag.

”Og det er klart, at der sidder vi med en kamp mod blandt andet polakkerne, som lå med et klimamål på 72 procent reduktion. Vi havde også et problem med italienerne og slovenerne. Så vi var nødt til at gå ind og tale en reduktion på 90 procent så meget op at gruppen kom ind på den linje. Det var ikke nemt, men det var det vi gjorde. Og det var en helt vild stor sejr for os, at det blev vedtaget.”

Hvad skete der på gruppemøderne?

”Det kan jeg ikke fortælle så meget om. Men nogen af os medlemmer, mig selv i hvert fald, er gået meget, meget hårdt til ledelsen for at fortælle dem, at nu bliver de simpelthen nødt til at tale sammen med lederne af de andre midtergrupper for at få lavet noget, som vi rent faktisk kan bruge til noget, og som bliver så bredt som overhovedet muligt. Og der ville jeg ønske, at du kunne deltage i nogle af vores gruppemøder, for det har godt nok været en kamp op af bakke.”

Skal man forstå det sådan, at jeres grønne fløj har tabt på andre grønne forslag, hvor EPP er trukket mod højre for eksempel Omnibus 1, EUDR m.fl.?

“Nej det synes jeg ikke. Omkring EUDR var det IT-system, der skulle bruges ikke ordentligt på plads, og så måtte vi jo udskyde loven. Med Omnibus, synes jeg, at vi lavede noget, hvor grøn omstilling giver mening.”

Ikke grønt nok til alle i EPP

Den holdning deles ikke af alle i EPP. Finske Sirpa Pietikäinen, fra det liberal-konservative regeringsparti, Samlingspartiet, stemte imod sin gruppe på både Omnibus 1, EUDR og Skovovervågning.

Efter Omnibus afstemningen sagde Pietikäinen til Sustainable View:

“I stedet for at smide barnet ud med badevandet, smed vi barnet ud af vinduet – og beholdt det beskidte vand i spanden.”

Tyske Manuela Ripa (ÖDP) afstod fra at stemme. Hun mente også loven blev ’for sort’, men sagde efterfølgende at ’det var vigtigt at få sendt lovpakken videre til forhandlinger med Rådet’, og derfor afstod hun fra at stemme.

Pietikäinen og Ripa er blandt de 15 medlemmer af EPP, der stemmer mest imod gruppelinjen. Det har de gjort henholdsvis 442 og 491 gange. Niels Flemming Hansen har stemt imod sin gruppe 229 gange.

Grønt nok for Hansen

Pietikäinen og Ripa er dog ikke en del af Niels Flemming Hansens grønne fløj i EPP. 

”De to du nævner, er ikke med i den gruppe jeg sidder med. De dukker i hvert fald ikke op til møderne. Men derfor kan de godt have et grønt synspunkt i mange tilfælde,” siger den konservative MEP’er.

Du stemte selv for Omnibus – men Omnibus kan vel ikke kan betragtes som en støtte til den grønne omstilling?

”Den kan betragtes som en støtte til en effektiviseringsordning, hvor det ikke går ud over den grønne omstilling.”

Det er der delte meninger om i Europa-Parlamentet. Den var i hvert fald ikke grøn nok til flertallet af MEP’erne på centrum-venstrefløjen?

”Nej men det kommer an på hvilket synspunkt, man ser det fra. Altså vi vil jo gerne have en balanceret grøn omstilling, hvor det rent faktisk kan lade sig gøre og hvor det kan betale sig. Og det synes jeg egentlig vi har landet meget godt.”

Kan du pege på andre sager, hvor man kan se, at jeres grønne fløj har trukket EPP i en mere grøn retning?

“Du kommer nok til at se det meget på grid-infrastruktur (elnet red.). Det er i hvert fald en af de ting vi sidder og arbejder med. Så sidder jeg lige nu med en del konkrete forslag, som jeg desværre ikke kan komme ind på lige nu, men hvor du også vil kunne se det.”

Abort deler de konservative

Der er altså noget at holde øje med den kommende tid på den grønne dagsorden. Og når det gælder EPP skal man også holde øje med værdipolitikken. For her kan gruppen også være meget uenig.

Det så man på plenarmødet i december, hvor der skulle stemmes om borgerinitiativet ”My Voice, My Choice: Adgang til sikker abort ”.

Initiativet opfordrer EU-Kommissionen til at fremsætte foranstaltninger, der garanterer sikker og tilgængelig abort for alle borgere i hele Unionen. Forslaget bliver vedtaget, men som ses af figur 2 stemmer et flertal i EPP enten imod eller afstår fra at stemme på den endelige tekst.

Her ses en lidt anden skillelinje end omkring grøn politik. For selvom både Frankrig og Slovenien som forventet stemmer imod, så vender de store tyske og spanske delegationer også tommelfingrene nedad. Inklusiv EPP’s gruppeformand Manfred Weber (CSU).

Figur 4: Stemmefordeling pr. gruppe på borgerinitiativet ”My Voice, My Choice: Adgang til sikker abort”

Ligestilling og Ungarn splitter også

Flere andre værdipolitiske spørgsmål har delt EPP de sidste måneder af 2025. Det er især det, der har bidraget til gruppens to rekorder i ”brud på gruppelinje”.

Det gælder to afstemninger, der handler om ligestilling mellem kønnene og en der handler om Ungarns overtrædelser af EU’s værdier.

De medlemmer fra EPP, der stemmer imod de tre betænkninger stemmer på linje med grupperne på den yderste højrefløj (ECR, PfE og ESN).

Samme billede går igen, da Parlamentet stemmer om Betænkningen om de institutionelle aspekter af Draghi-rapporten. Her lægger Parlamentet op til at styrke beslutningsprocesserne i EU og opfordrer blandt andet til at træffe flere beslutninger med kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed.

111 af EPP’s medlemmer stemmer for, mens 46 stemmer imod og 10 afstår fra at stemme.

Venstre side vinder frem

Da der indtil videre er ganske få sejre til Niels Flemming Hansens grønne fløj i venstre side af EPP, er det nærliggende at konkludere, at den store konservative gruppe har fået en slagside mod højre. Men det er den danske MEP’er ikke helt enig i.

”Det er virkelig svært at sige for det er jo forskellige områder, der skiller os. Men jeg oplever at den flok, der gerne vil mod venstre bliver en lille smule styrket i øjeblikket.”

Hvordan kan du mærke det?

”Jeg kan mærke det på, at når vi diskuterer grøn politik, så er det gået op for rigtig mange, at det med grøn omstilling ikke nødvendigvis behøver at være en dårlig forretning. Det kan ikke ses på vores afstemninger endnu, men jeg kan fornemme det, når vi taler sammen. Og det er noget der kommer til at blive mere og mere udtalt.”

”Jeg synes, at det med at gå til højre, det kan vi godt gøre. Men vi skal ikke for langt ud … ”

– Niels Flemming Hansen (K) og (EPP)

En ny midte

Derfor er der i følge Niels Flemming Hansen (K) heller ikke tale om et egentligt skred mod det ydre højre i europæiske politik, som mange ellers har talt om i forbindelse med afstemningen om Omnibus 1.

Her brød samarbejdet på midten sammen, og efter en del drama endte EPP med for første gang, at stemme et lovforslag igennem sammen med grupperne på den yderste højrefløj (ECR, PfE og ESN). Også en del af Renew og enkelte medlemmer fra S&D stemte for.

”Det interessante i det aspekt er i virkeligheden, at man siger, at der er ved at opstå en ny midte i europæisk politik. Og det er jo et interessant spørgsmål,” siger Niels Flemming Hansen (K).

Er der en ny midte allerede, som du ser det?

Nej. Den er i hvert fald ikke synliggjort endnu. Det oplever jeg ikke. Jeg oplever, at både S&D (socialdemokraterne red.) og til dels også Renew (de liberale red.) har været lidt splittet på, hvad de vil i forhold til den grønne retning. Og det er vi også selv.”

Så hvad er det for en ny midte, der kan være på vej?

”Jeg tror, at hvis der kommer en ny midte så bliver det en, der hedder halvdelen af S&D og lidt mere end halvdelen af Renew og så os og måske noget ECR.”

Farligt nyt samarbejde?

Problemet med sådan en ny midte er, at mange af Parlamentets konservative, liberale og socialdemokrater opretholder en såkaldt cordon-sanitaire politik overfor grupperne på de yderste fløje.

Det betyder blandt andet, at man ikke samarbejder formelt med dem og ikke stemmer for forslag, der kommer fra de grupper. Det sker for at holde radikale kræfter væk fra indflydelse, og det inkluderer for mange også ECR.

Gruppen, der betegnes som nationalkonservativ, er domineret af den italienske premierminister Giorgia Melonis parti Italiens Brødre, der har fascistiske rødder.

En anden stor gruppe er det tidligere polske regeringsparti Lov- og Retfærdighedsparti, der er EU-skeptisk og stor modstander af både indvandring, abort og LGBT+ rettigheder. Men Niels Flemming Hansen (K) mener ikke, det er en hindring for at samarbejde.

”Altså jeg kan rigtig godt lide den måde vi gør det på i Danmark, hvor vi er vant til at stemme sammen med dem, der gerne vil lave politik sammen med en. Man har ikke den der holdning om, at man ikke må stemme med det yderste højre – så det er jo hernede noget af et nybrud ikke.”

Alligevel er Niels Flemming Hansen (K) også klar til at trække en streg i sandet. For samarbejdet mod højre må heller ikke gå for vidt.

”Jeg synes, at det med at gå til højre, det kan vi godt gøre. Men vi skal ikke for langt ud. For jeg vil rigtig gerne lave noget som også står efter næste valg. Så kan man sige, hvordan ser næste valg ud? Men hvis vi laver noget i nogle brede koalitioner, det kan jeg rigtig godt lide. Og det kan jeg godt, for hvis mit job blandt andet er at skabe certificeringer for virksomheder og laver noget grøn omstilling som virker, så skal det også være noget, der holder efter et valg.”

Titelbillede: Niels Flemming Hansen (K), Europa-Parlamentet, Strasbourg december 2025. Ophavsret © EPP Group