ANALYSE: Et smalt flertal i Europa-Parlamentet har stemt for at sende Mercosur-aftalen en tur forbi EU-Domstolen. Forslaget blev støttet af begge yderfløje og splittede de politiske grupper på midten
Af: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Blækket var knapt tørt på handelsaftalen mellem EU og de sydamerikanske Mercosur-lande før Europa-Parlamentet sparkede aftalen til hjørne.
Et flertal stemte onsdag for at henvise sagen til EU-Domstolen for at få en juridisk vurdering af, om aftalen holder sig indenfor rammerne af EU’s traktater. Det betyder, at godkendelses-processen er sat i stå indtil Domstolen er kommet med en udtalelse. Er der ingen indvendinger skal aftalen forbi parlamentet igen.
Et flertal af EU’s lande godkendte Mercosur-aftalen i starten af januar og den blev underskrevet sidste lørdag, men aftalen kan ikke træde i kraft før Europa-Parlamentet også har godkendt den.
Forslaget om at henvise aftalen til EU-Domstolen blev vedtaget med et flertal på 10 stemmer. Men hvilket flertal er der tale om? Det ser vi på i denne gennemgang. Hæng på.
Fløjene får tildelt sejren
Når vi ser på hvilken koalition, der vandt – altså hvilke politiske grupper, der udgjorde det vindende flertal, så går sejren til grupperne på de to fløje.
Det vil sige Patrioter for Europa (PfE), Europas Suveræne Nation (ESN), Venstrefløjsgruppen (The Left) og De Grønne (Greens/ALE).
I alt stemte 170 MEP’er fra de fire gruppe for forslaget, der blev vedtaget med 334 stemmer for. 324 stemmer imod og 11 afstod fra at stemme.
Denne vindende koalition står bag 0.1 procent af alle afgørelser i Europa-Parlamentet og er en af de mere sjældne. Herunder ses de 10 mest hyppige.
Figur 1: Vindende koalitioner
Figur 1: Diagrammet viser i procent hvilke koalitioner, der vinder flest afstemninger. Data er fra henholdsvis plenarsamlingen 19.-22.januar 2026, hvor der har været 3644 afstemninger ved navneopråb – og hele mandatperioden. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen.
Lav gruppe-disciplin på midten
Da de fire grupper, der udgør den vindende koalition, er langt fra at have flertal alene (170 af 334) er det interessant at se på, hvem der udgør resten af flertallet.
Ser man på, hvordan der er stemt i de forskellige politiske grupper, ses det tydeligt, at der er ret klare linjer i vinderkoalitionen. Kun hos De Grønne er der afvigelser, da hver fjerde medlem stemmer imod forslaget.
Til gengæld er der mange brud på gruppelinjen på den politiske midte og i den nationalkonservative gruppe ECR, der hører hjemme på den ydre højrefløj.
I både den konservative- og socialdemokratiske gruppe stemmer hver fjerde medlem for forslaget. Hos Renew er der tale om hver tredje og i ECR stemmer knap halvdelen for.
Figur 2: Stemmefordeling pr. partigruppe
Figur 2: Skemaet viser i antal i procent hvad flertallet i de politiske grupper har stemt og i antal hvor mange af gruppernes medlemmer, der har stemt. Data er fra plenarsamlingen 19.-22.januar 2026, hvor der har været 3644 afstemninger ved navneopråb. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Tager nationale hensyn
Nogen af de mange brud på gruppelinjen på midten kan skyldes, at der findes en række medlemmer af både den konservative gruppe (EPP) og den liberale gruppe (Renew), der på visse politik området stemmer på linje med den yderste højrefløj.
Da forslaget blandt andet går ud på, at bede EU-Domstolen vurdere om Kommissionen har overskredet sit mandat i beslutningsprocessen, stemmer det godt overens med et af de politikområder, hvor i hvert fald en del af EPP trækker mod højre.
De fleste brud på gruppelinjen i denne afstemning hænger dog mere sammen med nationale interesser.
Flere EU-lande er modstandere af Mercosur-aftalen. Det gælder Frankrig, Polen, Irland, Østrig og Ungarn, hvor landmænd frygter for konkurrencen fra de sydamerikanske produkter, der vil kunne eksporteres billigere til EU, når Mercosur-aftalen træder i kraft.
De fem lande har tilsammen 188 MEP’er, der sidder fordelt på forskellige politiske grupper. De stemmer næsten alle sammen for forslaget uanset politisk ståsted.
Flere lande bekymret for landbrug
Det er også værd at bemærke, at forslaget er fremsat af 144 MEP’er fra EPP, S&D, Renew, De Grønne og The Left. Ikke alle kommer fra dem fem lande, der er modstandere af Mercosur-aftalen.
Som man kan se af Figur 3 er der mange brud med gruppelinjen blandt MEP’erne fra Belgien, Rumænien, Slovenien og til dels Nederlandene.
Det er en indikation på, at det nationale er vigtigt. Også her er det hensynet til landbruget, der spiller ind.
Figur 3: Stemmefordeling pr. land
Figur 3: Skemaet viser hvordan MEP’er fra samme land har stemt. Her ses med farver om flertallet har stemt for (grøn) imod (rød) eller afstået (orange). Med tal ses hvor mange MEP’er, der har brudt med deres politiske grupper. Er der mange brud er det en indikation på at nationale interesser spiller en rolle. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Vinder-koalition ikke enig
I modsætning til grupperne på den politiske midte er det ikke nationale interesser, der får grupperne på yderfløjene til at stemme for forslaget om at sende Mercosur-aftalen til juridisk tjek.
Hos Venstrefløjsgruppen og De Grønne mener man, at aftalen vil skade både klima, miljø og mennesker. Derfor skal EU-Domstolen også vurdere om aftalens bestemmelser begrænser EU’s mulighed for at fastsætte politikker for miljø- og forbrugerbeskyttelse.
I grupperne ESN og PfE står man på landmændenes side. Men grupperne er også meget kritiske overfor EU, og derfor stemmer de naturligvis for et forslag, der leder til en undersøgelse af om Kommissionen har handlet forkert.
PfE havde selv fremsat et lignende forslag, men det blev stemt ned af et flertal over midten.
Dem man ikke rigtig regner med
En lidt overset faktor, når vi ser på, hvordan der stemmes i Europa-Parlamentet er den gruppe af MEP’er, der ikke sidder i en politisk gruppe (NI)
Der er 30 løsgængere. Den ene halvdel hører politisk til på den yderste højrefløj. Den anden på den yderste venstrefløj. Da fløjene i den her sag har sammenfaldende interesser, stemte alle løsgængere for forslaget.
Det kan også lige nævnes, at kun 669 af Europa-Parlamentets 720 medlemmer deltog i afstemningen. Udeblivelsen fordeler sig jævnt på de politiske grupper, så det er næppe afgørende for at afstemningen blev så tæt.
Men med en margin på bare 10 stemmer i denne afstemning, er det måske en overvejelse værd at tromme alle sine MEP’er sammen, når Europa-Parlamentet på et tidspunkt skal stemme om den historiske handelsaftale. Uanset man vil have aftalen godkendt eller ikke.
Titelbillede: Fra plenarsamlingen 19.-22.januar 2026 i Strasbourg. Fotograf: Philippe Buissin. Ophavsret © European Union 2026. Kilde: EP