ANALYSE: Europa-Parlamentet stemte denne uge ja til at ændre EU’s asylregler, så det bliver lettere at afvise asylansøgere og sende dem retur – også til lande de ikke har tilknytning til. Afstemningen blev båret igennem af den europæiske højrefløj.
Af: Marianne Skovlund og Niels Erik Kaaber Rasmussen
Vi løber data igennem fra ugens to afstemninger om EU’s asylregler.
Tirsdag stemte Europa-Parlamentet først om at godkende en ny liste over sikre tredje lande, det vil blandt andet gøre det lettere for EU’s lande at sende afviste asylansøgere tilbage. På listen er Bangladesh, Colombia, Egypten, Kosovo, Indien, Marokko og Tunesien.
Dernæst stemte Europa-Parlamentet om et nyt koncept for, hvordan EU-landene kan anvende begrebet ‘sikre tredje lande’. Det åbner til eksempel for asylbehandling udenfor EU på linje med den aftale som Italien har lavet med Albanien.
Sejr til højre side af salen
Begge afstemninger blev vedtaget af en koalition bestående af den konservative gruppe EPP og de tre grupper på den yderste højrefløj ECR, PfE og ESN.
Koalitionen er ikke sjælden, men ses heller ikke så ofte, som debatten om den europæiske højrefløjs indflydelse kan give indtryk af.
Ved 854 afstemninger (22.2 procent) har de fire partier været en del af det vindende flertal, men ofte som en del af en bredere koalition. Kun ved 5.6 procent af afstemningerne i Parlamentet har de dannet flertal alene.
Figur 1: Hyppigste koalitioner
Figur 1: Skemaet viser i procent hvor ofte de forskellige koalitioner vinder. Data er fra hele denne mandatperiode inklusiv plenarsamlingen 9.-12.februar 2026. Partigruppens stemme er bestemt af flertallet af dets medlemmers stemme. Grafik: EU-bureauets dataportal
Afgørende opbakning fra midten
Siden EP-valget i 2024 har de fire grupper på højrefløjen EPP, ECR, PfE og ESN haft et flertal i Parlamentet på 379 mandater.
Da det kun kræver 361 mandater at opnå flertal i Parlamentet kunne koalitionen i princippet vinde alle afstemninger. Alligevel optræder den rene firkløver-koalition ikke så tit. Det gør den egentlig heller ikke denne gang. For flertallet bag de to asylafstemninger består ikke af højrefløjen alene.
De fire grupper leverer tilsammen 335 stemmer. Resten af flertalskoalitionen stemmer enten imod, afstår fra at stemme eller er ikke til stede / stemmer slet ikke. Det hører til sjældenhederne, at alle medlemmer i grupperne stemmer ens eller at alle deltager i en afstemning. Der er altså afgørende, at andre medlemmer af Europa-Parlamentet bakker op for at de to forslag kan stemmes igennem.
Den opbakning kommer fra en række medlemmer fra både den liberale gruppe (Renew) og den socialdemokratiske gruppe (S&D), der brød deres respektive gruppelinje og stemte med højrefløjen.
Figur 2: Fordeling efter politisk gruppe på afstemningen om liste over tredje lande
Figur 2: Viser i procent om flertallet i gruppen stemte for (grøn), imod (rød) eller afstod fra at stemme (orange). Data er fra plenarsamlingen 9.-12.februar 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal
Dansk midte bakker op
Blandt de medlemmer fra Renew og S&D, der bakker op om de to ændringer til EU’s asylpolitik er de seks danske MEP’er fra regeringspartierne (S, V og M). Inklusiv Stine Bosse (M) som ellers stemte henholdsvis imod og afstod fra at stemme på de to forslag, da Parlamentet vedtog sit forhandlingsmandat i december.
Når Stine Bosse denne gang stemmer for hænger det i følge vores oplysninger sammen med, at det nu er den endelige aftale og derfor stemte hun som regering gør. Desuden manglede forslagene, der blev lagt frem i december, noget klarhed, som nu er kommet.
EU-bureauet ville gerne vide hvilke dele af forslagene, der var kommet klarhed over, men det har ikke været muligt at få et svar inden deadline.
Men alle seks MEP’er fra regeringspartierne stemte altså på linje med den danske regerings holdning. Danmark har både under den nuværende og den tidligere regering arbejdet aktivt for at få strammet EU’s flygtninge- og migrationspolitik.
Regeringen tilfreds
De to aftaler blev også forhandlet på plads under det danske EU-formandskab sidste år. Og udlændinge- og integrationsminister, Rasmus Stoklund (S) var på det tidspunkt godt tilfreds med resultatet
”Danmark og et flertal af EU’s medlemsstater har slået til lyd for asylbehandling i sikre tredjelande for at fjerne incitamenterne til at begive sig ud på farlige rejser til EU,” sagde Stoklund (S) og tilføjede:
”Jeg er glad for, at vi – medlemsstaterne – er nået til enighed om en generel indstilling til revision af begrebet “sikkert tredjeland”, som giver medlemsstaterne mulighed for at indgå aftaler med sikre tredjelande om asylbehandling uden for Europa.”
Nogle lande skilte sig ud
I alt brød 25 socialdemokratiske MEP’er med gruppelinjen og stemte for de to asylaftaler. Det gælder MEP’er fra særligt Malta, Rumænien, Finland og Sverige.
Hos Renew brød 23 med gruppelinjen. Særligt MEP’er fra Belgien, Frankrig og Nederlandene.
Sigrid Friis (RV), der også er medlem af Renew afstod ligesom flertallet i den liberale gruppe fra at stemme på den nye liste over tredje lande og stemte imod forslaget til ’anvendelse af begrebet’.
Gruppen er enig i, at der skal findes en fælles EU-løsning på spørgsmålet om asyl, men det der lå på bordet var for skrap kost for flertallet.
Rød-grøn alliance tabte
Som det ses af figur 2 stemte et flertal af medlemmer i S&D, De Grønne og Venstrefløjen imod de to ændringer af EU’s asylpolitik og tabte dermed begge afstemninger.
S&D’s næstformand Ana Catarina Mendes beklagede, at ”konservative og højreekstreme grupper gik sammen om at blåstemple” de nye regler.
“Konceptet med sikre oprindelseslande og sikre tredjelande er meget kontroversielt. Vi har igen og igen advaret om, at de fundamentalt ændrer vores asylsystem og sætter spørgsmålstegn ved Europas forpligtelse til at overholde de grundlæggende rettigheder.”
Usædvanlig sejr til højre i LIBE
Det er udvalget for borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender (LIBE), der har været det ansvarlige parlamentariske udvalg på de to asylsager. Det vil blandt andet sige, at udvalget har udarbejdet den betænkning, der ligger til grund for Parlamentets holdning.
Det er lidt atypisk, at sager fra LIBE-udvalget ender med at blive vedtaget af en højrefløjs-koalition.
Som det ses af figur 3 er de tre grupper på højrefløjen ikke så ofte med i den vindende koalition i de sager, som er behandlet af LIBE-udvalget. Særligt ESN, som er domineret af det tyske højreekstreme parti AfD er hægtet af. Gruppen er kun med på vinderholdet i 13,2 procent af afstemningerne.
Figur 3: Vindende koalitioner per Gruppe i udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE)
Figur 3: Diagrammet viser i procent hvor ofte de forskellige politiske grupper er en del af den vindende koalition på sager, som LIBE-udvalget har været hovedansvarligt udvalg for. Grafik: EU-bureauets dataportal
Resultatet peger ikke nødvendigvis på et nyt stabilt flertal i Europa-Parlamentet, men på at asylspørgsmål fortsat flytter politiske grænser i Europa.
Titelbillede: Flygtninge i Bruxelles 2023. Fotograf: Alain Rolland © European Union 2023. Kilde : EP