ARTIKEL: Et bredt flertal i Europa-Parlamentet vil have indre marked for forsvar for at styrke Europas evne til at forsvare sig selv. De fleste danske MEP’er bakkede op, men ikke Kristoffer Storm (DD) og Per Clausen (EL) – selvom begge partier gerne vil have et stærkt dansk og europæisk forsvar.
Af: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen
To forslag, der begge skal styrke europæisk forsvar og skabe større strategisk autonomi, var denne uge til afstemning i Europa-Parlamentet.
Det ene forslag opfordrer til at skabe et indre marked for forsvar ved blandt andet at købe mere ind i fællesskab, indføre en “køb europæisk” klausul og opskalere produktion af militært isenkram.
Det andet handler om EU’s flagskibsprojekter indenfor forsvarsområdet (EDPCI). Kommissionen har annonceret fire projekter, blandt andet et droneforsvarsinitiativ og et europæisk luftskjold. Parlamentet opfordrer medlemslandene til at handle hurtigt og opfordrer samtidig Kommissionen til at præcisere mål, styring, tidsplaner og finansiering.
Nej tak fra Enhedslisten
Begge rapporter blev vedtaget med et bredt flertal over midten. Men uden opbakning fra de to danske MEP’er Kristoffer Storm (DD) og Per Clausen (EL).
Storm afstod begge gange fra at stemme, mens Per Clausen stemte imod begge forslag.
”Jeg stemte imod, fordi begge forslag ikke var gode nok, ikke gør det man siger de skal, og at de kan være med til at distrahere fra de virkelige problemer der skal tackles,” siger Per Clausen (EL og The Left).
Clausen mener blandt andet, at rapporten om flagskibsprojekterne har udeladt vigtige områder som offentlig digital infrastruktur og cyber-sikkerhed, på trods af Clausens politiske gruppe i Europa-Parlamentet (The Left) havde stillet konkrete forslag om det.
”Det er potentielt problematisk at udpege specifikke ”flagskibe”, hvis det indeholder store og åbenlyse udeladelser,” siger Clausen.
Nej tak fra Danmarksdemokraterne
Flagskibs-rapporten faldt heller ikke god jord hos Kristoffer Storm (DD og ECR)
”Forslaget lægger op til store fælles EU-projekter på forsvarsområdet og bevæger sig i retning af en egentlig europæisk forsvarsunion,” siger Storm, og det ikke er en udvikling Danmarksdemokraterne ønsker sig.
”Jeg støtter samarbejde mellem europæiske lande, men jeg mener ikke, at EU skal overtage styringen af forsvarspolitikken eller samle nationale forsvarsbudgetter på EU-niveau. For os er det afgørende, at NATO fortsat er fundamentet for Europas sikkerhed.”
Som man kan se af figur 1 stemte flertallet i Kristoffer Storms nationalkonservative gruppe, ECR, dog for flagskibs-forslaget. Kun den polske delegation stemte imod, mens Storm selv afstod (stemte blankt).
Figur 1: Fordeling efter politisk gruppe på betænkning om flagskibs-projekter
Figur 1: Skemaet viser om flertallet i de politiske grupper stemte for (grøn), imod (rød) eller afstod (orange). I procent er angivet hvor stort flertallet i gruppen var. Data er fra plenarsamlingen 9.-12.marts 2026. Kilde: EU-bureauet
Ikke enige i ECR
På forslaget om at skabe et indre marked for forsvar er ECR også delt. De toneangivende delegationer fra Italien og Polen stemmer henholdsvis imod og afstår. Kristoffer Storm (DD) afstår også.
”Forskellen handler især om industri og sikkerhedspolitik. Italien har en stor forsvarsindustri og ønsker i højere grad regler, der beskytter europæisk produktion. Polen prioriterer derimod muligheden for at købe militært udstyr fra USA, både af hensyn til kvaliteten og for at styrke samarbejdet med NATO,” forklarer Storm.
Derudover er der forskellige holdninger til, hvor langt EU skal gå på forsvarsområdet. Mange i gruppen mener, ligesom Danmarksdemokraterne, at NATO fortsat skal være omdrejningspunktet for Europas sikkerhed.
”Forslaget bevæger sig i retning af mere centralisering i EU og indfører et “køb europæisk”-princip, som kan begrænse medlemslandenes mulighed for at købe det bedste og mest tilgængelige udstyr, også fra vores vigtigste allierede. For mig er det afgørende, at landene selv bestemmer over deres forsvar,” siger Kristoffer Storm (DD og ECR).
Figur 2: Fordeling efter politisk gruppe på betænkning om indre marked for forsvar
Figur 2: Skemaet viser om flertallet i de politiske grupper stemte for (grøn), imod (rød) eller afstod (orange). I procent er angivet hvor stort flertallet i gruppen var. Data er fra plenarsamlingen 9.-12.marts 2026. Kilde: EU-bureauet
Begræns industriens profit på krig
For Per Clausen (EL og The Left) handler modstanden mod forslaget om et indre marked for forsvar og et ’køb-europæisk’ princip også om, at de mange ekstra investeringer i forsvarsindustrien ikke skal gå direkte i lommerne på ‘nogle enkelte aktionærer.’
”Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke tror på at markedskræfterne og at overlade ting til markedet er den bedste løsning, og det handlede et af forslagene jo basalt set også om.”
Per Clausen og The Left ønsker derfor, at de mange nye investeringer i militært isenkram og forsvarsmateriale bliver koblet sammen med en særlig skat på overnormale profitter fra våbenproducenterne, som det tidligere er set i forbindelse med energipriserne.
”For idéen med investeringerne er jo ikke, at vi blot skal pumpe ekstra penge i lommen på nogle få aktieejere.”
Forslaget fra The Left er ikke afspejlet i de to rapporter. Det er også en del af forklaringen på, at stort set hele gruppen stemmer imod.
Men forsvaret skal stadig styrkes
Den manglende opbakning fra Kristoffer Storm (DD) og Per Clausen (EL) kan forekomme selvmodsigende. For forslagene lægger, som nævnt op til at styrke europæisk forsvar og dermed også dansk forsvar, hvilket begge partier mener er vigtigt.
Enhedslisten ændrede sidste år sin forsvars- og sikkerhedspolitik og mener nu, at der er brug for oprustning af det danske militær. Mens Danmarksdemokraterne er med i det nye forsvarsforliget for 2024-2033, der lægger op til massive investeringer i dansk forsvar.
De to ting er dog ikke i konflikt, mener Kristoffer Storm (DD).
”Danmarksdemokraterne støtter et stærkt dansk forsvar og et tæt samarbejde med vores europæiske allierede. Men når det gælder forsvar, mener vi først og fremmest, at man skal købe det bedste udstyr, og indtil det er muligt i Europa, kan vi ikke lave en aftale om at vi kun kan handle med hinanden. Der er jo stadig undtagelser i aftalen, hvor vi kan købe fra lande der ikke er med i EU, men med forslaget vil det bare kræve en kæmpe bunke bureaukrati først. Forsvarspolitik skal i min optik forankres i NATO og i de nationale regeringer, ikke centraliseres i EU.”
Hvordan skal Danmark få et stærkt forsvar, hvis man ikke samarbejder med de øvrige europæiske lande?
”Danmark skal selvfølgelig samarbejde tæt med andre europæiske lande om forsvar. Men for mig er det afgørende, at samarbejdet sker gennem NATO og mellem suveræne lande, ikke gennem mere EU-centralisering.”
”Et stærkt dansk forsvar kræver investeringer, samarbejde med vores allierede og frihed til at købe det udstyr der er nødvendigt, indenfor den tid der er nødvendigt. Vi skal skabe en større våbenproduktion i Europa, men vi skal ikke have nogen fælles EU-hær,” siger Kristoffer Storm (DD)
Forsvaret skal styrkes på en ordentlig måde
For Enhedslistens Per Clausen er der heller ingen modsætning mellem at stemme imod de to forslag fra Europa-Parlamentet, og det at ville have et stærkt forsvar i både Danmark og resten af Europa.
”I EU-politik er det ofte sådan, at man skal skelne mellem de pæne ord i overskriften for et forslag, og så hvad det rent faktisk indeholder. De to rapporter er gode eksempler på det.”
”For ja, vi ønsker langt mere frigørelse, også når det gælder forsvarsmateriale fra USA, og vi bakker op om at vi styrker forsvaret og får det op på et niveau hvor det i langt højere grad end i dag, rent faktisk er i stand til at yde, blandt andet territorialforsvar og beskytte infrastruktur og civile mod angreb med droner og missiler.”
Per Clausen mener dog ikke, at reel afkobling fra USA kan ske ved hjælp af ’et par EU-projekter’, der skal politisk vilje til.
”Så længe der stadigt er politikere der basalt set mener, at vi blot skal please Trump og gøre alt hvad han siger, så sker det jo ikke. Så ja, lad os endeligt styrke samarbejde om indkøb og udvikling og koordinering – men det skal ske på en ordentlig måde, hvilket ikke var tilfældet her. Og så skal det kobles med en vilje til reel afvænning fra det amerikanske,” siger Per Clausen (EL).
Bliver det til noget
De to rapporter er såkaldte egen initiativ-rapporter (INI), som udarbejdes af Europa-Parlamentet for at signalere overfor Kommissionen, hvad den bør fremsætte lovforslag eller nye initiativer om.
For selvom Europa-Parlamentet er medlovgiver på langt det meste EU-lovgivning, så har Parlamentet ikke formel ret til at fremsætte lovforslag. Den kompetence ligger hos Kommissionen.
Om Kommissionen vælger at gå videre med de opfordringer Parlamentet kommer med i de to omtalte INI-rapporter afhænger formentlig af, hvordan EU’s medlemslande stiller sig.
For at styrke det europæiske forsvar og forsvarsindustri har Kommissionen allerede søsat en række initiativer. Der er også en større forenklingspakke på vej gennem systemet, der skal gøre det lettere og hurtigere at producere ammunition og andet forsvarsmateriel samt sikre investeringer til området.
EU-landene bestemmer selv deres forsvarspolitik, men særligt siden den russiske invasion af Ukraine i 2022 og med Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus er der sket et skifte i forhold til det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed. Nu handler det om at ruste sig til en eventuel krig. Derfor er der nu flere beslutninger, der bliver truffet i EU-sammenhæng.
Titelbillede: Drone flyver over marker og kampvogne, 2025. Ophavsret: © European Union. Kilde: EP
Artiklen er en del af projektet “’Europa-Parlamentet – demokratisk ansvarlighed’”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.