ANALYSE: Inden årets udgang kan en ny regering blive tvunget til at tage stilling til ny fælles EU-gæld. Vi har undersøgt hvordan mulige regeringskoalitioner vil forholde sig til det kontroversielle forslag. Og der er forskel på rød og blå blok.
Af: Christoffer Frendesen
Et af de mest følsomme emner EU forhandler om lige for tiden er det næste store EU-budget, som strækker sig fra 2028 til 2034.
Medlemslandene står med et fundamentalt problem; der er for få midler til både at finansiere EU’s mange politiske prioriteter og til at tilbagebetale det enorme milliardlån, som EU tog i fællesskab under pandemien.
Derfor skal der findes nye og flere penge til fælleskassen.
Lande som Frankrig og Spanien presser på for, at EU igen stifter fælles gæld for at have råd til at styrke europæisk forsvar, fremme den grønne omstilling og booste investeringer i europæisk erhvervsliv for at kunne konkurrere i det benhårde globale kapløb om den nyeste teknologi.
Presbold fra start
En EU-diplomat med tæt kendskab til forhandlingerne fortæller EU-bureauet, at medlemslandene forsøger at nå en aftale om det næste budget i år.
Hvis den tidsplan holder skal den kommende danske regering allerede efter få måneder tage stilling til, om den støtter et nyt fælles lån.
Så hvad mener partierne om den sag? Og hvordan vil forskellige regeringskoalitioner forholde sig til forslaget om mere fælles gæld?
Ny SVM-regering kan sige ja
Hvis vi efter valget ender med en regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne vil den formentlig bakke op om et fælleslån.
Alle tre partier har, overfor EU-bureauet, udtrykt åbenhed over for forslaget. Men Socialdemokratiet og Venstre insisterer på, at pengene primært skal bruges på forsvar og sikkerhed. De to partier vurderer, at Ruslands krig mod Ukraine presser EU til akut oprustning. Derfor kan det være nødvendigt med ny fælles gæld for at sikre de nødvendige investeringer på tværs af unionen.
Moderaterne kan også gå med til, at lånet finansierer forebyggelse af særlige trusler mod europæiske sundhedssystemer og grøn omstilling, som bidrager til at gøre EU uafhængig af importeret olie og gas.
Hvis K bestemmer bliver det nok et nej
Skulle den kommende regering ende med at være en udvidet midterregering, bestående af SVM og Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og SF, vil støtten til at stifte EU-gæld afhænge af, hvorvidt Konservative sætter foden ned.
Partiet har erklæret sin modstand mod forslaget. Spørgsmålet er, om pres fra resten af den mulige regeringskoalition vil få Konservative til at give efter.
For blandt partierne i en udvidet regering over midten er både Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Radikale Venstre og SF positivt stemt over for ny fælles gæld. Om end med nogle forbehold for hvad pengene må bruges på.
Skulle en midterregering formes uden Konservative, peger alt i retning af, at sådan en koalition vil acceptere et nyt fælleslån
Modvillig blå blok
Samler den næste regering et flertal til højre for midten, er det mere tvivlsomt, at den siger ja til et nyt fælleslån.
Venstre, Liberal Alliance og Moderaterne – hvis blå blok står og falder med Lars Løkke Rasmussens deltagelse – kan alle acceptere et fælleslån. Men både Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti afviser lodret idéen.
Da Det Konservative Folkeparti også stiller sig imod forslaget, virker det meget usandsynligt, at en rent blå regering, med eller uden Moderaterne, vil sige ja til ny EU-gæld.
De tre gældskritiske partier uddyber hver især, at de ikke ønsker, at Danmark skal hæfte for andre EU-landes økonomiske udfordringer.
Rød blok er positivt stemt
Får rød blok lov at sammensætte en regering, er flertallet af partier parat til at lade EU optage et lån.
Enhedslisten er det eneste parti, der stiller sig på bagbenene. Begrundelsen lyder, at ny fælles gæld kræver en fælles finanspolitik, og det er der ikke appetit for blandt EU-landenes regeringer.
Om argument er nok til at få Enhedslisten til at fastholde sin modstand, må tiden vise. Venstrefløjspartiet har tidligere tolereret Socialdemokratiets markant strammere udlændingepolitik under Mette Frederiksens første regering. Kan der dannes en ren rød regering denne gang, kan noget måske rykke sig.
En opsummering
Får vi en ny men bredere midterregering så er sandsynligheden for at den bakker op om fælles gæld stor. Men modstand fra Konservative kan stikke en kæp i hjulet på forslaget om et nyt fælles EU-lån.
En rød regering kan muligvis også støtte fælles EU-gæld, afhængigt af om Enhedslisten fastholder sit nuværende synspunkt.
Får vi blå blok i regering vil ideen med et nyt fælles EU-lån formentlig blive afvist.
Tyskland kan sætte skub på nyt EU-lån
Mens store EU-lande som Frankrig og Spanien som nævnt presser på for at stifte ny fælles EU-gæld, så er der modstand i Tyskland. Her har kansler Friederich Merz udtalt, at et fælleslån kun kan komme på tale i ”exceptionelle tilfælde”.
Om de politiske prioriteter for forsvar, klima og forbedret konkurrence udgør sådan et tilfælde, er uvist. Men da Merz blev spurgt til det under sit første besøg i Bruxelles som ny kansler, sagde han ifølge Reuters:
“Vi havde den ekstraordinære situation med coronaviruspandemien, og nu står vi over for en ny stor udfordring: etableringen – eller genetableringen – af Den Europæiske Unions forsvarsevne. Vi leder efter måder at finansiere dette på.”
Hvis Tysklands kansler, der har stor magt i EU på dette område, åbner døren for et nyt fælles lån, kan det blive aktuelt igen.
Og hvis det bliver et nej til fælles lån
Der findes alternativer til at stifte ny gæld. Dem forhandles der om i forbindelse EU’s kommende flerårige budget.
Der er for det første mulighed for, at medlemslande hoster op med flere penge til EU-budgettet.
Dernæst at landene tilslutter sig EU-Kommissionens forslag om nye EU-skatter og -afgifter – og derudover overdrager flere nationale afgiftsindtægter til EU.
Den sidste mulighed er at skære kraftigt ned for EU’s politiske ambitioner for forsvar, klima og konkurrence.
Uanset hvad, så skal den kommende regering formentlig allerede i år, tage stilling til et centralt spørgsmål i enhver valgkamp: Hvor skal pengene komme fra til alt det, man lover vælgerne?
Titelbillede: Mette Frederiksen (S) i Bruxelles 2025. Ophavsret: © European Union 2025– Source: EP
Artiklen er en del af projektet “’Europa-Parlamentet – demokratisk ansvarlighed’”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.