ARTIKEL: Det er blevet mere uforudsigeligt, hvad der sker, når Europa-Parlamentet stemmer. Flere gange er vigtige politiske aftaler gået i hårdknude eller sparket til hjørne. Nu vil DI række ud til de MEP’er, som ikke har forstået alvoren for Europa.
Af: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Først skete det med forenklingspakken, Omnibus 1. Så skete det med handelsaftalen med Mercosur-landene. Men der har også været andre afstemninger, hvor Europa-Parlamentet har stemt anderledes end forventet – og slet ikke som interesseorganisationen, DI havde håbet på.
”Europa-Parlamentet er mere splittet end tidligere. Og vi ser ikke kun den traditionelle splittelse mellem højre og venstre, men også en splittelse mellem pro-europæiske parlamentarikere og de parlamentarikere, der ønsker mere national selvbestemmelse,” lyder det fra Rikke Wetendorff Nørgaard, der er underdirektør i DI med ansvar for Europapolitik.
Den nye sammensætning betyder ifølge Nørgaard, at der er plads til mere ’politisk opportunisme’.
”Det vil sige, der hvor de kortsigtede politiske hensyn til vælgere, står i vejen for det, som der er bred enighed om, er det bedste for Europa på længere sigt.”
Kniv i ryggen
DI’s underdirektør fremhæver forenklingspakken, Omnibus 1, som et godt eksempel. Her skulle der fjernes administrative regler for virksomheders rapportering om bæredygtighed.
En sag Europa-Parlamentet stemte om sidste efterår under stort drama. For ved en hemmelig afstemning underkendte et flertal det kompromisforslag, som var indgået hen over den politiske midte. Det kunne ikke sket være uden brud på partilinjen i grupperne bag kompromisaftalen.
”Der var nogle parlamentarikere, der gik ind og underkendte det, som deres gruppers forhandlere faktisk havde nikket ja til. Så tingene er blevet så volatile i Europa-Parlamentet,” siger Rikke Nørgaard Wetendorff.
DI er bekymret
Det volatile, altså uforudsigelige, består ifølge DI i, at man kommer fra en situation i den forrige mandatperiode, hvor der har været et bredt samarbejde hen over midten, som har fået den politik igennem, der er aftalt løbende.
”Man har tidligere kunne regne med, at grupperne over midten kunne stå sammen og drive Parlamentets holdning fremad. Nu shopper de mere fra sag til sag afhængigt af, hvordan de lige kan finde ud af at samarbejde. Det bekymrer os i en situation, hvor der faktisk er brug for at samle kræfterne om at styrke Europas konkurrencekraft, og i en tid, hvor den geopolitiske usikkerhed er så stor.”
Parlamentets holdning til Omnibus 1 endte med at blive vedtaget af et flertal til højre i salen i stedet for henover midten, selvom det også var det yderste højre, der havde bedt om den hemmelige afstemning. Enkelte socialdemokrater stemte også for aftalen, blandt andet de danske.
Figur 1: Fordeling efter politisk gruppe afstemning om Omnibus 1 den 16.december 2025
Figur 1: Skemaet viser om flertallet i det politiske grupper stemte for (grøn), imod (rød) eller afstod (orange). Data er fra plenarsamlingen 15.-18.december 2025. Grafik: EU-bureauet
Forstår ikke situationens alvor
Et andet eksempel på et uventet træk fra Parlamentets side, var da et smalt flertal stemte for at sende EU’s handelsaftale med Mercosur-landene til juridisk tjek hos EU-domstolen, selvom aftalen var forhandlet på plads og underskrevet.
”Europa er fuldstændig afhængig af, at kunne have allieret på de globale markeder. Og så ender Parlamentet med at sende den til domstolen for at tryk-teste en juridisk problemstilling. Der synes jeg virkelig, at det stod tydeligt klart, at der er nogen, der ikke har opdaget alvoren i den situation Europa står i.”
Men der var bekymring fra flere sider om både beslutningsproces og aftalens betydning for landbrug og afskovning?
”Vi havde håbet, at man ville rykke sammen i bussen og sige, at den er 80 procent hjemme. Og at det er bedre end alternativet, som er, at vi står uden globale handelspartnere i en virkelig svær geopolitisk tid.”
”Det er ikke et udtryk for, at nu skal vi ud og give skideballer til højre og venstre … ”
– Rikke Wetendorff Nørgaard, underdirektør DI
DI: Stop de politiske spil
I et forsøg på at bremse tendensen med at ’shoppe fra sag til sag’, har DI sammen med sin kolleger i søsterorganisationen Business Europe besluttet at tale mere med de parlamentarikere, der ’spiller det spil’.
”Vi bliver nødt til at tale mere med dem, som ikke nødvendigvis er enige med os. Og blive bedre til at forklare for dem, hvorfor vi er så bekymrede for Europas konkurrenceevne og hvad der er på spil for Europa og det europæiske samfund.”
DI’s underdirektør vil ikke pege på de specifikke medlemmer af Europa-Parlamentet, som DI og de øvrige landes industriorganisationer vil tale mere med.
”Der er mange parlamentarikere, som gør deres job formidabelt. Så der er ikke nogen, der skal føle sig ’singled out’ eller udskammet.”
De MEP’erne som DI eller kollegerne fra Business Europe vil tage sig en snak med, skal heller ikke frygte at blive skældt ud, siger Rikke Wetendorff Nørgaard.
“Det er ikke et udtryk for, at nu skal vi ud og give skideballer til højre og venstre. Det vil jeg bare gerne lige understrege. Men for os er det vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe alle europaparlamentarikere til at forstå alvoren. Og ikke kun tale med dem, som er enige med os.”
Hvor meget tror du det vil hjælpe. For Parlamentet er jo sammensat sådan, at den store konservative gruppe EPP, kan danne flertal til både højre og venstre og arbejder for at få mest borgerlig politik igennem. Det er vel en naturlig følge af EP-valget?
”Jeg ved ikke hvor meget det vil hjælpe. Men vi kan gøre det, at vi bliver ved med at fortælle, hvad der er på spil for Europa, for helt almindelige menneskers jobs og økonomi. Og så kan vi opfordre til ansvarlighed på et tidspunkt, hvor verden buldrer derudad, og EU har et reelt problem med sine evne til at konkurrere med blandt andet USA og Kina.”
Midten vinder stadig mest
Ser man på stemmemønstrene idet nuværende Europa-Parlament, så kan det være svært at se, hvorfor DI og Business Europe mener, at Parlamentet generelt set er blevet uforudsigeligt.
Langt de fleste beslutninger bliver fortsat truffet af et bredt flertal over midten bestående af de konservative (EPP), de liberale (Renew), socialdemokraterne (S&D) De Grønne (Greens/ALE) og Venstrefløjsgruppen (The Left).
Den rene højrefløjskoalition med EPP, de nationalkonservative (ECR), de højreorienterede og EU-kritiske (PfE) og ultranationalisterne (ESN) er til gengæld kun set i 5.3 procent af afstemningerne denne mandatperiode.
Figur 2: Hyppigste koalitioner
Figur 2: Skemaet viser i procent hvilke koalitioner, der har vundet flest afstemninger. Data er for hele mandatperioden, hvor der har været 4130 afstemninger ved navneopråb.
Grafik: EU-bureauet
EPP sidder på magten
Ser man på figur 3 herunder kan man desuden se, at EPP, Renew og S&D stort set altid er med i den vindende koalition. De tre grupper sidder altså stadig tungt på magten i Europa-Parlamentet. EPP tungest, da gruppen kan danne flertal til både venstre og højre.
Så handler det om, at der er nogle få afstemninger, som bare har været meget frustrerende for DI – eller ser I en generel tendens?
”De to eksempler er ret principielle og ret tydelige,” siger Rikke Wetendorff Nørgaard, underdirektør i DI, men hun mener også, at der er en generel tendens.
”Det vi kan sige er, at vi har været igennem en periode af afgørende vigtighed for europæisk konkurrenceevne, hvor vi har kunnet se et parlament, der trækker i flere retninger. Det er sådan en dynamik, vi oplever der foregår.”
Figur 3: Del af vindende koalition
Figur 3: Diagrammet viser i procent hvor ofte de forskellige politiske gruppe er med i en vindende koalition. Data er fra hele mandatperioden, hvor der har været 4130 afstemninger ved navneopråb. Grafik: EU-bureauet
Går for langsomt i EP
Det er ikke kun uforudsigeligheden i det nuværende Europa-Parlament, som DI er kritisk overfor. Der er også noget galt med tempoet, når der skal træffes beslutninger.
I februar sagde DI’s direktør Lars Sandahl Sørensen på en konference, der handlede om EU’s konkurrencekraft, at det var en af grundene til, at DI og Business Europe nu vil gøre mere for at tale alvor med medlemmerne af Europa-Parlamentet.
”Vi vil prøve at forklare dem den situation, Europa står i lige nu. Ellers flytter vi os aldrig. Vi kan ikke blive ved med at sige, at det er uansvarligt og at parlamentet ikke virker og grundlæggende ikke træffer de rigtige beslutninger, så vi har brug for at agere.”
Samme kritik er kommet fra den tyske kansler Friedrich Merz, der har kaldt det både ’uacceptabel’ og ”en fatal fejl”, at Parlamentet i forbindelse med forhandlingerne om Omnibus 1 valgte at udskyde en afstemning.
“Vi har nu brug for virkelig hurtige beslutninger i EU for at genoprette den europæiske industris konkurrenceevne, som vi i øjeblikket taber dramatisk,” sagde Merz på daværende tidspunkt.
EU-forsker: Kig på medlemslandene
Ifølge Sara Hagemann, professor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet skal ligger ansvaret for, at det går langsomt med at træffe beslutninger lige nu, mere i de europæiske hovedstæder end i EU’s institutioner.
”Det skyldes de uenigheder, vi ser hos medlemslandene. Der er mange ting, landene kan blive enige om i forhold til de store målsætninger, men lige så snart man begynder at kigge på detaljerne af, hvad der skal ske på områder som det indre marked og konkurrencedygtighed – og selv når vi snakker industripolitik, så er medlemslandene, og særligt de store medlemslande ikke enige.”
I forbindelse med afstemningen om at sende Mercosur-aftalen til EU-domstolen var det for eksempel meget tydeligt, at Frankrig, Ungarn og Polen er modstandere af aftalen.
DI: Både og
Den pointe er Rikke Wetendorff Nørgaard, underdirektør i DI, enig i.
”Jamen jeg er enig med Sara Hagemann i, at medlemslandene i høj grad også har et ansvar. Jeg synes ikke, at det ene udelukker det andet overhovedet.
Parlamentet har et kæmpe ansvar, og der er nogle ret tydelige eksempler på, at de har tilsidesat det ansvar for nylig som samlet institution.
Medlemslandene har i høj grad også et ansvar. De har ikke altid lyst til at opgive deres egne nationale systemer eller deres egen fortolkning af EU-reglerne til gengæld for noget, der er ensrettet fælleseuropæisk, der løfter hele Europa. Det kan der jo være alle mulige politiske grunde til. Men det er nødvendigt at styrke det fælles, hvis EU skal lykkes med at styrke den her konkurrencekraft og stå mere i egen ret.
En af de ting, som er allermest bøvlet for virksomheder, det er jo forskellig implementering og fortolkning af EU-reglerne. Det er et kæmpe problem og virkelig, virkelig vanskeligt at få gjort noget ved det, så længe at medlemslandene har de her egne nationale særregler.
Så jeg er enig i, at det er også medlemslandene, der har et stort ansvar. Men det tager bare ikke noget væk fra det, der foregår i Europa-Parlamentet lige nu. Så det er både og, det er ikke enten eller.”
Hvilken lovgivning er vigtigt for jer, at få stemt igennem hurtigst muligt?
”Det er vigtigt, at de her omnibusser kommer igennem. Både fordi det er helt afgørende for at det bliver nemmere at være virksomhed, at lovgivningen bliver forenklet. Men også fordi, at det siger noget om EU’s evne til at reformere sig selv. Altså den kompleksitet, der er opstået.”
Kommissionen har foreslået ti omnibusser. Altså forenkling af eksisterende lovgivning. Af dem er tre vedtaget.
Derudover peger DI’s underdirektør på den industripolitiske lovgivning, som netop er fremsat, Industrial Accelerator Act. Den handler om at sætte tempoet op, når det gælder godkendelser og forskellige industripolitiske greb til at sikre, at EU i højere grad kan stå i egen ret.
”Så der er mange afgørende lovgivningsforslag på bordet lige nu, hvor det vil være vigtigt, at institutionerne arbejder sammen,” siger Rikke Wetendorff Nørgaard.
Titelbillede: Rikke Wetendorff Nørgaard, underdirektør DI. Fotograf: Urik Jantzen/Büro Jantzen Ophavsret: Dansk Industri