Europa-Parlamentet afviser at lade tech-selskaber scanne beskeder for overgrebsmateriale med børn. Beslutningen kan svække bekæmpelse af problemet, men danske politikere fastholder, at loven undergraver retten til privatliv og fører til masseovervågning.
Af: Christoffer Frendesen
Snart kan beskedtjenester som Facebook Messenger, Instagram og Tiktok ikke længere frivilligt scanne beskeder og chatgrupper for materiale med seksuelt misbrug af børn.
Det står klart efter et flertal i Europa-Parlamentet har afvist et lovforslag fra EU-Kommissionen, som ville have givet virksomheder lov til fortsat at scanne beskeder og chatgrupper.
Afstemningen splittede både de danske partier og flere af Parlamentets store grupper. Ligesom en række af de danske MEP’er brød med deres gruppelinje.
Privatliv vejer tungest
Som man kan se af figur 1 stemte flertallet af de danske MEP’er imod at forlænge de nuværende regler.
Det gælder SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Moderaterne og Enhedslisten.
Fra de partier, som EU-bureauet har været i kontakt med, lyder forklaringen, at bekæmpelse af børneovergrebsmateriale er enormt vigtigt, men individets fundamentale ret til privatliv vægter tungere.
Socialdemokratiet og Venstre ser også ud til at være delt. Men Niels Fuglsang (S) har efterfølgende rettet sin stemmer fra imod til for. Det samme gælder Morten Løkkegaard (V), men rettelsen er ikke synlig på Parlamentets hjemmeside endnu. Det er dog den afgivne stemmer, der tæller.
Figur 1: Danske MEP’s stemmer (orange prik indikerer at MEP stemte imod gruppelinjen)
Figur 1: Skemaet viser om de danske MEP’er har stemt for (grøn), imod (rød) eller afstået (orange). En orange prik ud for MEP’ens navn viser at denne MEP stemte imod den politiske linje i sin gruppe. Data er fra plenarsamlingen 25.-26.marts 2026. Grafik: EU-bureauet
Merz og Meta enige
Forud for afstemningen havde den tyske kansler Friedrich Merz og flere EU-kommissærer opfordret lovgiverne til at forlænge den midlertidige lov, som tillader scanninger. Argumentet var, at loven er afgørende for at bekæmpe børnemisbrugsmateriale online.
Flere store platforme som Meta (Facebook og Instagram), TikTok, Snapchat, Google, Microsoft og LinkedIn havde ligeledes advaret om, at det ville være ”uansvarligt” ikke at lade virksomheder fortsætte med at scanne beskeder for overgrebsmateriale med børn (CSAM).
Alligevel valgte et flertal på 311 europaparlamentarikere at stemme imod Kommissionens forslag. 228 stemte for, mens 98 afstod fra at stemme.
”En forlængelse ville betyde, at millioner af europæere fortsat ville blive overvåget, selvom de ikke mistænkes for noget ulovligt .. ”
– Sigrid Friis, MEP for Radikale Venstre
Stopper scanning til april
Teknisk set nedstemte parlamentet et lovforslag fra Kommission, som skulle forlænge en undtagelse i EU’s e-privacy-direktiv, som regulerer beskyttelsen af privatlivet i elektronisk kommunikation.
Denne midlertidige undtagelse giver virksomheder retten til på frivillig basis at scanne beskeder og chatgrupper for at detektere overgrebsmateriale med børn.
Nu hvor Parlamentet har afvist at forlænge ordningen, så udløber den fra 3.april og dermed stopper tech-selskaberne med frivillig at scanne private beskeder for materialet
’Millioner’ risikerer at blive overvåget
Sigrid Friis (RV og Renew) er en af de danske MEP’er, som stemte imod forslaget. Hun fremhæver, at deling af overgrebsmateriale med børn skal bekæmpes, men stillede sig imod en forlængelse af tech-virksomhedernes mulighed for at scanne private beskeder.
”En forlængelse ville betyde, at millioner af europæere fortsat ville blive overvåget, selvom de ikke mistænkes for noget ulovligt. Det rejser alvorlige spørgsmål om proportionalitet og grundlæggende rettigheder,” udtaler Friis og uddyber:
”Scanning af beskeder bør være målrettet, baseret på retskendelse og følge almindelige retssikkerhedsprincipper, ikke være et standardtiltag for alle helt almindelige borgere, der benytter sig af digitale beskedtjenester.”
Bekymring for amerikanske tech-kæmper
Det er MEP for Liberal Alliance, Henrik Dahl (EPP) enig i. Han mener, at den nuværende undtagelsesordning fører til, at milliarder af private beskeder scannes, på trods af, at kun en mikroskopisk del af dem indeholder materiale med seksuelle overgreb mod børn (CSAM).
”Kommissionens forslag er uhensigtsmæssigt og meget indgribende. Forslaget vil betyde, at alle borgere bliver overvåget systematisk af store – ofte amerikanske – tech-virksomheder, uden tilstrækkelig juridisk kontrol eller klare standarder for, hvornår og hvordan det sker,” pointerer Henrik Dahl.
Som folkevalgt har LA-politikeren ikke kun et ansvar for at gribe ind over for ulovlig besiddelse og deling af overgrebsmateriale, fastslår Dahl, han har også et ansvar over for de borgere, der risikerer at blive ramt af ” urimelig og omfattende overvågning”.
”Selv med meget optimistiske antagelser vil et enormt antal helt lovlige billeder skulle gennemgås, uden at det nødvendigvis giver en tilsvarende effektiv indsats mod det ulovlige indhold.”
En rapport fra EU-Kommissionens oplyser, at data fra Microsoft viser, at kun 0,000002735 procent af scannede beskeder fra 2023 til 2024 indeholdt ulovligt materiale.
”Det her har været et alvorligt dilemma, som har krævet mange overvejelser. For som med al lovgivning skal det gøre mere gavn end skade … ”
– Stine Bosse, MEP for Moderaterne
Højre venstre enighed
Det er sjældent, at højre- og venstrefløjen i Europa-Parlamentet stemmer ens, men netop dette forslag fra Kommissionen har samlet store dele af fløjene i fælles modstand.
Afstemningen blev vundet af en koalition bestående af gruppen ESN, der befinder sig yderst til højre i Parlamentet, den konservative gruppe (EPP), De Grønne (Verts/ALE) og Venstrefløjsgruppen (The Left). Det er første gang vi ser det i denne mandatperiode.
Vi ser også at både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne på højrefløjen og Enhedslisten og SF på venstrefløjen har stemt nej.
I et automatiseret mailsvar begrunder SF’s delegationsleder Kira Marie Peter-Hansen partiets valg med en bekymring om ”masseovervågning” og ”vidtrækkende konsekvenser for vores alles ret til privatliv.”
Figur 2: Fordeling efter politisk gruppe
Figur 2: Skemaet viser i tal hvor mange medlemmer af de politiske grupper, der har stemt. Og i procent om flertallet har stemt for (grøn), imod (rød) eller afstår (orange). Data er fra plenarsamlingen 25.-26.marts 2026. Grafik: EU-bureauet
Moderat dilemma
Som det ses af figur 2 er den liberale gruppe Renew godt splittet på spørgsmålet. De fleste medlemmer af gruppen stemmer dog for, men ikke Stine Bosse (M), der understreger, at problemet med børnemisbrugs-materiale er ”forfærdeligt og stigende”.
Hun anerkender, at der kan være en risiko ved ikke at forlænge undtagelsesordningen, og derfor har beslutningen om at stemme imod forslaget været en ”svær opvejning”. Risikoen er ifølge fortalere for forslaget, at det med parlamentets beslutning kan blive sværere at opdage børnemisbrugsmateriale.
”Det her har været et alvorligt dilemma, som har krævet mange overvejelser. For som med al lovgivning skal det gøre mere gavn end skade. Lige nu har vi ikke de tekniske løsninger, der sikrer det. Derfor risikerer vi, at det går ud over den frihed og det privatliv, som vi ellers beskytter så meget i Europa,” ræsonnerer Stine Bosse.
”Vi kan ikke undvære effektive værktøjer mod overgreb, men de skal bruges med respekt for privatlivet. Derfor er undtagelsen en midlertidig nødløsning, .. ”
– Niels Flemming Hansen, MEP for Det Konservative Folkeparti
Bekæmpelse af overgreb mod børn kan blive svækket
Niels Flemming Hansen (K og EPP) brød også med flertallet i sin gruppe, men med omvendt fortegn. For mens EPP var massivt imod forslaget, så støttede Det Konservative Folkeparti forlængelsen af undtagelsesordningen.
Niels-Flemming Hansen peger på, at flere børnerettighedsorganisationer siger, at ordningen virker og er vigtig for at kunne opspore misbrugsmateriale.
”Hvis undtagelsen bortfalder, mister politiet et vigtigt redskab i kampen mod overgreb mod børn. Det kan betyde færre anmeldelser og færre muligheder for at stoppe gerningsmænd,” siger Niels-Flemming Hansen.
EU-bureauet spørger det konservative medlem, hvorvidt han anerkender, at loven kan krænke borgeres ret til privatliv. Dét erkender han og noterer, at det netop er derfor, at parlamentet holder fast i folks ret til at kommunikere via krypterede beskedtjenester – uden at disse kan scannes af virksomheder.
Børnene vejer tungest
Når Konservative, trods denne anerkendelse, bakkede op om lovforslaget, skyldes det, at hensynet til børn anses for at være vigtigere.
”Det er det, fordi beskyttelsen af børn vejer meget tungt for os i Det Konservative Folkeparti. Og det er et ansvar, vi som samfund ikke kan ignorere,” argumenterer Hansen og betoner, at der er tale om en nødvendig afvejning.
”Vi kan ikke undvære effektive værktøjer mod overgreb, men de skal bruges med respekt for privatlivet. Derfor er undtagelsen en midlertidig nødløsning, indtil vi får en bedre og mere gennemarbejdet EU-løsning,” fortsætter han med henvisning til de igangværende forhandlinger om en ny EU-lov, der skal reducere problemet med børnemisbrugsmateriale.
Det har inden redaktionens deadline ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet og Venstre, som begge stemte for forslaget.
Forhandlinger om permanent lov i hårdknude
Lige nu forhandler Europa-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen om at lande en endelig lov, der takler problemet med børnemisbrugmateriale.
Lovforslaget går under navnet Child Sexual Abuse Material (CSAM). Forhandlingerne har vist sig udfordrende, da parlamentet og nationale regeringer i Rådet står fast på deres respektive positioner.
Parlamentet insisterer på, at scanning af beskeder skal være målrettet og baseret på en konkret vurdering af risiko eller mistanke. Et påbud fra myndigheder til beskedtjenester, som Facebook Messenger eller TikTok, om at scanne beskeder bør kræve en godkendelse fra en domstol eller uafhængig myndighed.
Dertil fastholder parlamentet, at krypterede beskeder skal være beskyttede mod virksomheders scanninger.
Modsat ønsker Rådet at bibeholde undtagelsesordningen, hvor virksomheder frivilligt kan scanne beskeder for børnemisbrugsmateriale.
Gårsdagens afstemning, som blokerer for fortsættelsen af den midlertidige undtagelsesordning, kan tolkes som en klar opfordring fra parlamentets flertal til nationale regeringer om at sluge parlamentarikernes krav, hvis de vil nå en aftale hurtigst muligt.
”Torsdagens afstemning sender også et tydeligt signal til Rådet: Midlertidige undtagelser kan ikke fortsætte på ubestemt tid. Europa-Parlamentet har allerede fastlagt sin holdning til CSAM-forordningen, og det er nu op til Rådet at gå ind i reelle politiske forhandlinger for at nå en ordentlig aftale,” påpeger Radikales Sigrid Friis.
Parlamentets bekymringer bekræftes
Institutleder på Aarhus Universitets Institut for Datalogi, Kaj Grønbæk giver den ene side af parlamentet ret i, at den nuværende ordning giver Apple, Google, Microsoft og andre selskaber mulighed for at scanne ikke-krypterede beskeder samt billeder og kan dermed overtræde retten til privatliv.
”Disse scanninger overskrider klart grænserne til uskyldige borgeres privatliv, idet man scanner alle mulige private billeder – uden særlig mistanke – som uploades til de ikke-krypterede services. Det ville være paradoksalt, hvis EU, der for eksempel med GDPR [lov om beskyttelses af persondata] værner meget om borgernes privatliv skulle give tilladelse til scanning af netop vilkårlige borgeres private billeder,” vurderer Kaj Grønbæk over for EU-Bureauet.
End-to-end krypterede beskedtjenester som WhatsApp, Apple Messages, og Signal har under den frivillige undtagelsesordning ikke mulighed for at scanne beskeder.
Professoren anbefaler at allokere flere ressourcer til politiet for at styrke bekæmpelsen af overgrebsmateriale med børn, da mange efterforskningssager i dag henlægges, fordi ressourcerne er begrænsede.
Titelbillede: Henrik Dahl (LA), Stine Bosse (M) og Sigrid Friis (RV) i Europa-Parlamentet. Ophavsret: © European Union. Kilde: EP
Artiklen er en del af projektet “’Europa-Parlamentet – demokratisk ansvarlighed’”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.