ARTIKEL: I december 2024 vedtog Kommissionen at begrænset retten til aktindsigt i EU-dokumenter. En beslutning som flere organisationer og forskere mener er i strid med EU-retten. Nu skal domstol afgøre sagen.
Af: Staffan Dahllöf
Da Kommission i december 2024 vedtog nye måder at håndtere EU’s 25 år gamle regler om aktindsigt på, var opmærksomheden om ændringerne begrænset. Sådan er det ikke helt længere.
To forskellige hold af sagsøgere har lagt sag an mod Kommissionen for blandt andet at overtræde sine beføjelser ved at begrænse borgeres, journalisters og NGO’ers ret og mulighed til aktindsigt.
Et eksempel på det, er vanskelighederne ved at få dokumentation for hvilke virksomheder og privatpersoner, som har fået gavn af de godt 700 milliarder euro i bidrag og billige lån fra Coronafonden, også kendt som NextGenerationEU.
Et andet eksempel er hemmeligholdelsen af hvordan Kommissionen håndterer de nye tech-love DSA (Digital Service Act) og DMA (Digital Market Act).
Et tredje eksempel er de ”forsvundne” tekstbeskeder mellem kommissionsformanden Ursula von der Leyen og medicinalvirksomheden Pfizer om prisen for Pfizers Coronavaccine.
Udenfor nummer
Den ene af de to retssager, der nu verserer mod Kommissionen er anlagt af Emilio De Capitani, en tidligere embedsmand i Europa-Parlamentet og Päivi Leino-Sandberg, professor i transnational europæisk ret ved Universitetet i Helsinki samt organisationen Access Info Europe.
De tre sagsøgere mener, at Kommissionen har overtrådt sine beføjelser, og bryder mod EU-retten, herunder EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
Trioen kritiserer Kommissionen for at lave om på sin egen forretningsorden i strid med EU’s 25 år gamle lov om aktindsigt i institutionerne ved at:
- indsnævre definitionen af dokumenter
- begrænse registrering af modtagne og oprettede handlinger
- slette tekstbeskeder (en praksis kendt fra Minksagen i Danmark)
- helt undtage sager som vedrører den digitale omstilling.
Dette bryder, ifølge sagsøgerne, imod traktatens løfte om retten til aktindsigt (artikel 15.3) og mod tilsvarende artikler i Charteret om grundlæggende rettigheder.
De har derfor bedt EU-domstolen annullere Kommissionens forretningsordning fra 2024.
Bryder borgernes rettigheder
Samtidigt har ClientEarth, en organisation med fokus på juridiske aspekter af miljøpolitik, stævnet Kommissionen med lignende argumenter.
ClientEarth mener, at Kommissionens bryder mod Aarhuskonventionen – en FN-konvention indgået i Aarhus 1998, som giver borgere en udvidet ret til miljøoplysninger. Konventionen er ratificeret af 51 lande og blevet til bindende EU-lov, ved et direktiv for medlemslandene og en forordning for EU’s institutioner.
Som miljøorganisation har ClientEarth en særlig ret til at bede Kommissionen fortryde og omstøde en beslutning som vedrører Aarhuskonventionen, men den begæring er blevet afvist. Derfor er ClientEarth nu gået videre til EU-domstolen for at få lavet om på Kommissionens beslutning.
Fuld opbakning fra MEP’er
Indtil videre har de to retssager fået begrænset opmærksomhed udenfor en snæver kreds af jurister og borgerretsorganisationer. Men for nylig vedtog et meget stort flertal i Europa-Parlamentet en resolution som bakker op om kritikken.
Stort set alle parlamentariker (97,3 procent), stemte for en udtalelse om manglende åbenhed i EU’s institutioner blandt andet med henvisning til de rejste retssager. Alle danske MEP’er stemte for.
Som man kan se af figur 1 blev resolutionen vedtaget af en koalition bestående af samtlige politiske grupper. Det hører til sjældenhederne i Parlamentet og er kun set i 2,1 procent af alle afstemninger i denne mandatperiode.
Figur 1: Fordeling efter politisk gruppe
Figur 1: Skemaet viser med tal hvor mange MEP’er fra hver gruppe der stemte, og i procent om flertallet i grupperne stemte for (grøn), imod (rød) eller afstod (orange). Data er fra plenarsamlingen 9.-12.marts 2026. Grafik: EU-bureauet
Parlamentet selv lukket på visse områder
Kritikken fra Europa-Parlamentet skal ses i lyset af, at Parlamentet siden dets tilblivelse har været den mest åbne og åbenhedsvenlige af EU’s institutioner. Ironisk nok gælder det ikke sager som vedrører parlamentarikerne selv, som de ofte omdiskuterede ’blyantspenge’.
Hver EU-parlamentariker modtager hver måned omkring 36.000 kroner udover løn, diæter og rejseudgifter som erstatning for udgifter til kontorhold hjemme i medlemslandene.
Hvordan (og om) de her erstatninger bliver brugt, nægter Parlamentet at gøre rede for. Den benægtelse accepterede EU-domstolen i en afgørelse 2018.
Afgørelser for og imod åbenhed
EU-domstolens afgørelser i åbenhedssager har dog ikke været entydig gennem årene.
ClientEarth hæfter sig ved, at Domstolen for nylig fandt Kommissionens hemmeligholdelse af dokumenter ulovlig i en sag om bekæmpelsesmidler.
Også Emilio De Capitani, som står bag den anden stævning, kan se tilbage på flere fremgangsrige sager som han tidligere har rejst ved Domstolen. Blandt dem en beslutning om at åbne op for dokumenter fra triloger, de afsluttende og afgørende forhandlinger om lovforslag mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet.
Der er endnu ikke sat dato på hvornår de to stævninger af Kommissionen kommer til behandling i Domstolen eller hvornår der ventes en afgørelse. Men det ser ifølge Päivi Leino-Sandberg, professor i transnational europæisk ret ved Universitetet i Helsinki, ud til at sagen skrider fremad.
Titelbillede: Collage af stævninger og presse-materiale fra Access Info Europe Ophavsret: © EU-bureauet
Artiklen er en del af projektet “’Europa-Parlamentet – demokratisk ansvarlighed’”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.