ARTIKEL: En nyligt vedtaget platform til at rekruttere international arbejdskraft deler vandene blandt de danske medlemmer af Parlamentet. Tydelige holdninger til EU’s migrationspolitik påvirker beslutningen hos flere MEP’er.
Af: Ida Svantemann
Europas konkurrenceevne har det svært, lød beskeden i en rapport fra 2024 af økonom og tidligere premierminister i Italien, Mario Draghi.
Siden har EU arbejdet på højtryk for at skrue ned for bureaukratiet og op for mængden af arbejdskraft. Blandt andet derfor vedtog EU i sidste måned en fælles platform til at finde arbejdskraft uden for EU.
“Manglen på arbejdskraft er ikke kun et problem i Danmark, men i hele Europa, og vi er simpelthen nødt til at få sat gang i at få noget mere talent, få uddannet noget talent. Derfor synes jeg, at det her initiativ er fantastisk”, siger Stine Bosse (M).
Men den såkaldte EU-talentpulje bliver ikke taget lige godt imod af alle danske medlemmer.
Hos Socialdemokratiet og Venstre har politikerne stemt imod forslaget og brudt med deres partigrupper, som ellers står bag vedtagelsen af ordningen.
Ifølge nogle af de danske MEP’er har deres syn på migrationspolitikken spillet en rolle for deres beslutning.
Figur : Vindende koalition på forordning om oprettelse af en EU-talentpulje
Figur 1: Den 10. marts vedtog Europa-Parlamentet EU-talentpuljen. 67.1 procent stemte for. Bag de fleste stemmer for forslaget står partigrupperne EPP (blå), Renew (gul), S&D (rød) og De Grønne (grøn). Data er fra plenarsamlingen 9.-12.marts 2026, hvor der har været 4202 afstemninger ved navneopråb. Grafik: EU-bureauet
Sympatisk tanke bag
EU’s talentpulje indebærer en platform, hvor EU’s arbejdsgivere kan rekruttere medarbejdere i lande uden for EU, der har ansøgt om arbejde gennem platformen.
Spørger man flere af de danske MEP’er, er der gode intentioner bag EU’s talentpulje, som dog ikke vil blive benyttet i Danmark på grund af retsforbeholdet.
Tanken om at give mennesker uden for EU muligheden for at arbejde i EU er egentlig “sympatisk”, lyder det både ifølge Morten Løkkegaard (V) og Per Clausen (Ø), der af forskellige årsager er imod forslaget.
“Muligheden for, at mennesker kan komme fra tredjeverdens lande og arbejde i EU-lande, synes jeg sådan set er en fin og god mulighed, som skal eksistere for mennesker”, siger Per Clausen, der ikke var til stede på dagen og derfor ikke stemte.
Frygt for ‘migrationsmaskine’
Årsagen til, at Morten Løkkegaard alligevel er imod forslaget, handler blandt andet om den migration, der kan følge med den nye talentpulje.
Ifølge Morten Løkkegaard kan ordningen blive en metode til at få “alle mulige typer arbejde” og mennesker, som er tilknyttet nogen med arbejde i EU, ind i Unionen. Talenpuljen sætter nemlig ikke nok krav til, hvilken arbejdskraft der kan rekrutteres, lyder hans vurdering.
“På den måde kan ordningen blive en form for migrationsmaskine i stedet for at være et arbejdsmarkedsredskab”, siger Løkkegaard.
Men hvis vi mangler arbejdskraft, er ordningen så ikke bedre end ingenting?
“Selv hvis man antager, at der kommer noget arbejdskraft med talentpuljen, så skal det jo vejes op imod de helt legitime risici, der er forbundet med det. Man skaber jo et system, der kan gøre det nemmere, at få folk ind i Europa, som ikke nødvendigvis er den type migration, vi har brug for,” siger han.
Bekymringen for en uønsket migration til EU deler han med Marianne Vind (S), der har forhandlet aftalen på plads på vegne af beskæftigelsesudvalget.
“Det er ikke virksomhederne, der skal bestemme vores integrationspolitik i Danmark eller Europa”, siger Marianne Vind (S).
En positiv samtale om migration
Stine Bosse ønsker i stedet at have en positiv samtale om migration. Hun peger på, at migrationen til EU ikke skal foregå uden for søgelyset. Derfor glæder hun sig over, at rekrutteringen fremover kan foregå mere åbent, fordi både arbejdsgiver og arbejdstager ifølge Bosse bedre kan følge med.
“Med ordningen er der mulighed for, at mennesker udefra kan orientere sig i, at der er tale om et rigtigt job og et godt job i EU og omvendt, i stedet for at man kommer hertil gennem nogle mellemhandlere, der ligger og fifler med det hele,” siger hun.
“Det er da vejen frem. Og det er den positive historie om, at nogen vil flytte sig fra et land og hen til os og arbejde hos os”, siger hun.
Bryder med partigrupper
Blandt andet på grund af forskellige holdninger til migration, har flere af de danske medlemmer stemt imod deres partigruppe. Sådan lyder det i hvert fald fra Marianne Vind og Morten Løkkegaard.
Migrationsområdet er nemlig noget af det, der ifølge Marianne Vind skiller hende fra partigruppen S&D, hvoraf 89 procent stemte for forslaget.
“Vi har den her forskel inde i S&D-gruppen på migrationsområdet, hvor der er kæmpe holdningsforskelle. Hvor jeg står for den danske socialdemokratiske linje på migration, har vi jo andre, der siger, at alle er velkomne, uanset hvad”, siger hun.
I Morten Løkkegaards partigruppe Renew har 94 procent stemt for talentpuljen. Det handler ifølge ham om, at mange i partigruppen har en større tillid til det europæiske fællesskab og de fælles europæiske løsninger.
“Dén tillid gælder også på en række også ømtålelige områder, såsom migration og arbejdsmarked, hvor man, om jeg så må sige, er parat til at tage chancen, hvis du forstår mig ret, for at sikre fælles europæiske løsninger”, siger han.
Tiltrækker billig arbejdskraft
En anden årsag til, at Morten Løkkegaard (V) og Marianne Vind (S) er imod aftalen, handler om deres bekymring for, at ordningen vil blive brugt til at rekruttere den forkerte arbejdskraft.
Ifølge Marianne Vind har IT-professionelle, ingeniører, læger og advokater nemlig ikke noget problem med at søge arbejde i Europa i dag.
“Så det, virksomhederne i virkeligheden efterspørger, er jo arbejdskraft, der er billigere end det, de kan få i Europa”, siger Vind.
Og det hænger ifølge Marianne Vind sammen med en efterspørgsel på arbejdskraft til de “farlige jobs”, som borgerne i EU ikke vil udføre på grund af arbejdsforholdene.
“Det vi kan se på statistikken, hvis vi kigger på arbejdsulykker og arbejdsforhold, så er det især tredjelandsborgere, som bonner ud på oplevelser med et forfærdelige arbejdsmiljø”, siger hun.
Netop bekymringen for social dumping er en central årsag til, at Per Clausen er imod forslaget om EU’s talentpulje.
Stine Bosse anerkender de risici for dårligt arbejdsmiljø, der er forbundet med ordningen, fordi der kan være lande, “der ikke er kommet så langt med at sørge for ordnede forhold”.
Stod det til Stine Bosse havde EU indført et ID-kort i EU for at sikre bedre arbejdsforhold.
“Jeg må bare konstatere, at ordninger som arbejdstager-kortet har relativt lange udsigter, og vi kan ikke vente længere på arbejdskraften”, siger Stine Bosse.
Figur 1: Afstemningsresultat for danske MEP’er
Figur 2: Skemaet viser, hvordan de danske medlemmer stemte om vedtagelsen af EU’s talentpulje. Fire MEP’er har sidenhen rettet deres stemme. Christensen og Løkkegaard fra for (grøn) til imod. Søvndal og Nordqvist rettede fra for (grøn) til at afstå (orange). Data er fra plenarsamlingen 9.-12.marts 2026. Grafik: EU-bureauet
Titelbillede: Arbejder på bygning under opførelse. Ophavsret© European Union 2024. Kilde: EP
Artiklen er en del af projektet “’Europa-Parlamentet – demokratisk ansvarlighed’”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.