ARTIKEL: Det skal være hurtigere og billigere at etablere ny virksomhed i EU. Det er tanken bag et nyt forslag kaldet det 28.regime. Men forslaget deler vandene. Bliver regimet et efterspurgt værktøj, der styrker EU’s konkurrencekraft, men føre til øget lønpres og social dumping, som frygtet med ”Frankenstein-direktivet” for 20 år siden. Eller, er det oprindelige mål allerede tabt på gulvet?
Af: Staffan Dahllöf
EU’s 27 medlemslande har alle deres egne virksomhedslove. Det kan gøre det kompliceret, når man skal etablere en ny virksomhed. Med forslaget om et 28. regime vil Kommissionen skabe et samordnet og harmoniseret alternativ.
Virksomheder skal kunne registrere sig indenfor 48 timer, det skal ikke koste mere end 100 euro, og det skal ske digitalt på en ensartet måde, som vil stille alle lige og åbne døre i alle medlemslande.
Sådan lyder de foreslåede nye og forenklede regler for at oprette europæiske virksomheder, kaldet EU Inc. (Inc. er en forkortelse af incorporated, der i dansk lov dækker aktieselskab og partnerskab.). Reglerne er foreløbigt den bærende søjle i et 28. regime. Andet og mere kan komme senere.
Til debat før forslag lå klar
Grundtanken er gammelkendt som en udmøntning af det indre marked med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital. Det er også forsøgt før indenfor selskabslovgivning men med begrænset fremgang.
Men grundtanken fik nyt brændstof med den tidligere italienske premierministers Enrico Lettas rapport om det ufuldendte indre marked fra 2024 og hans landsmand Mario Draghis opsang om EU’s haltende konkurrencekraft fra 2025.
Kommissionens forslag til et 28.regime blev fremsat den 18. marts. Det er endnu ikke behandlet i Europa-Parlamentet eller Ministerrådet, men så alligevel. Fordi forslaget har været længe ventet har tilhængere og modstandere allerede været på bane med deres forventning og frygt.
I en rapport om, hvad der var på vej, vedtog Parlamentet den 20. januar i år en initiativ-betænkning, det vil sige Parlamentets ønsker til det forslag, som altså ikke var fremsat endnu. Det gav en forsmag af kommende diskussioner. Men betænkningen viste sig kort derefter at være forældet på et centralt punkt: Overskriften og dermed også målgruppen.
Startups og de globale
Initiativ-betænkningen blev kaldt ”Henstillinger til Kommissionen om den 28. ordning: en ny retlig ramme for innovative virksomheder” (fremhævelse her) fordi målgruppen var tænkt at være små innovative virksomheder, ”startups”, og mellemstore selskaber med udsigt til hurtig ekspansion.
Parlamentet mente ”at den 28. ordning primært bør omfatte selskabsretlige regler, og at kun aktieselskaber, der ikke er børsnoterede, bør kunne deltage i den.“
Det kom ikke til at holde stik.
Kommissionens konkrete lovforslag den 18. marts henvender sig til alle slags virksomheder, innovative garagevirksomheder såvel som multinationale selskaber.
”EU Inc. er ikke begrænset til bestemte virksomhedstyper, bestemte sektorer eller virksomheder af en bestemt størrelse. Under vores høringsproces efterlyste næsten alle interessenter en selskabsform, der ville være tilgængelig for alle virksomheder,” bekræfter en talsperson for Kommissionen.
”Uden de nødvendige safeguards, vil virksomheder kunne ”shoppe rundt” i nationale regler, og det kan skabe et ræs mod bunden … ”
– Kira Marie Peter-Hansen, MEP for SF
Kan det føre til social dumping
Når det nu viser sig, at alle virksomheder med flere end én ejere vil kunne være med, vokser betydningen af den endelige udformning af ordningen – og usikkerheden om forslagets skæbne.
Et centralt spørgsmål er, om et EU Inc. vil kunne misbruges til at oprette skuffeselskaber, kendt fra blandt andet bygge- og anlægsbranchen.
SF’s Kira Marie Peter-Hansen var ordfører på Parlamentets initiativbetænkning for den Grønne gruppe og er bekymret for, at det vil kunne ske.
”Uden de nødvendige safeguards, vil virksomheder kunne ”shoppe rundt” i nationale regler, og det kan skabe et ræs mod bunden. Hvis for eksempel du er et EU Inc. oprettet i Polen, men arbejder i Danmark, vil du så kunne undgå danske løn- og arbejdsvilkår, og i stedet operere under polske vilkår?”, spørger Kira Marie Peter-Hansen sig selv og andre.
Frankenstein 2.0
Forslaget minder dermed om hensigten med EU’s Servicedirektiv fra 2004, kaldt ’Bolkestein-direktivet’ efter den daværende kommissær Frits Bolkestein og sågar ’Frankenstein-direktivet’ af kritikerne. Tanken den gang var, at virksomheder som arbejdede over grænserne skulle følge deres hjemmelands regler og ikke de love og aftaler, hvor de udbød deres ydelser.
Det gav anledning til en ophedet debat om den ”polske blikkenslager” som et eksempel på mulig løndumping over grænserne.
Måske husker nogen denne hilsen fra det polske turistbureau 2005, der brugte den frygt man så for løndumping særligt i Frankrig til at reklamere for at komme på besøg i det dengang nye medlemsland EU.
“Jeg bliver i Polen, kom bare alle sammen,” står der.
Christophe Turowski som ‘polsk blikkenslager’ på plakaten fra kampagnen i 2005 – www.poland-tourism.pl
Ingen svar på frygt
Den heftige debat om den polske blikkenslager gjorde at det kontroversielle princip om oprindelsesland ikke overlevede den endelige vedtagelse af servicedirektivet i 2006. Men nu har forslaget om det 28.regime og EU Inc. Altså åbnet op for den diskussion igen.
EU-bureauet har spurgt Kommissionen om et EU Inc. med base i Polen men med arbejde i Danmark skal følge polsk lov eller dansk lov og danske aftaler, som var idéen med Servicedirektivet.
Det har vi i skrivende stund ikke fået svar på.
Stort flertal for 27+1
Parlamentets holdning i januar til det 28. regime var grundlæggende positiv.
Betænkningen blev vedtaget med et flertal på 492 stemmer for. Den vindende koalition bestod af socialdemokraterne (S&D), de borgerlige kristendemokrater (EPP), de liberale (Renew), de grønne (Greens/ALE) og de nationalkonservative (ECR).
Figur 1: Fordeling efter politisk gruppe
Figur 1: Skemaet viser i procent om flertallet i de politiske grupper stemte for (grøn), imod (rød) eller afstod (orange). Data er fra plenarsamlingen 19.-22.januar 2026.
Grafik: EU-bureauets dataportal
Storm siger nej
Som det ses af figur 1 stemte nationalisterne (ESN), Venstrefløjsgruppen (The Left) og de højreorienterede patrioter for Europa (PfE)
En af nejstemmerne var Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne, som brød med partilinjen i sin partigruppe ECR (Konservative og reformister).
”Jeg kan godt se, at det 28. regime måske kan forenkle nogle processer, men jeg er faktisk i tvivl og frygter det måske kan skabe mere rod og ugennemsigtighed. For man får jo ikke kun et regelsæt. Man får 27 nationale regler og et tværgående. Det synes jeg ikke er ordentligt afklaret.”
Desuden mener Kristoffer Storm (DD), at det vil udfordre vores nationale retssystemer.
”For selvom det er valgfrit, så kan det i praksis presse virksomheder over i EU-regimet og dermed svække nationale regler og traditioner,” siger han.
Forhammer og ikke skalpel
Den usikkerhed kritiseres også andre steder.
I diskussionsforummet Oxford Business Law Blog dømmer tre erhvervsjurister forslaget som ”udvandet, omfangsrigt og retoriktynget, der i langt højere grad tjener det gamle erhvervslivs interesser end Europas innovative virksomheder i fremtiden.”
De beskriver forslaget som en forhammer for alt og alle og ikke som den udlovede kirurgiske skalpel, som skulle gavne nystartede innovative virksomheder.
De tre erhvervsjurister giver samtidigt kritikken fra fagforeninger og venstrefløjspartier medhold.
”Forslaget […] er politisk brandfarligt. Der er ikke noget for at forhindre lovvalg gennem valg af hjemsted, en bekymring, som fagforeningerne har gjort højlydt opmærksom på gennem hele høringsprocessen, og som sandsynligvis vil få dem til enten at nedstemme forslaget eller presse på for ændringer, der gør EU Inc. uinteressant for alle,” skriver de akademiske erhvervsjurister Luca Enriques, Casimiro A Nigro og Tobias H. Tröger.
Lang vej endnu
I Parlamentet er retsudvalget (JURI) udset som hovedudvalg, hvor Kira Marie Peter-Hansen (SF) regner med at fortsætte som skyggerapportør for sin partigruppe.
Hun vurderer, at udvalget kan præsentere en foreløbig betænkning inden sommerpausen, men at de reelle diskussioner først vil finde sted i efteråret.
I striden om Servicedirektivet gik der to år fra fremsættelsen til den endelige vedtagelse.
Titelbillede: Screenshot fra infofilm om EU Inc. Instruktør: Benjamin Fernandez Rosso. Ophavsret© European Union 2026.
Artiklen er en del af projektet “’Europa-Parlamentet – demokratisk ansvarlighed’”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.