ARTIKEL: Europa-Parlamentet har lagt sig fast på sin holdning til EU’s næste langtidsbudget. Og det skal være større end nogensinde. Moderaterne kalder det ambitiøst. Socialdemokraterne mener det er en rodebutik.
Af: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen
EU’s næste langtidsbudget skal være ti procent større end det Kommissionen har lagt op til.
Det mener et flertal i Europa-Parlamentet, der tirsdag lagde sig fast på sin position, når budgettet skal forhandles på plads med EU-landene.
“Vi står midt i nogle af de største udfordringer i vores tid, og derfor skal vi turde være ambitiøse. Et stærkt Europa kræver, at vi investerer målrettet i vores sikkerhed, vores energi og vores konkurrenceevne, og det gør vi i dag,” lyder det fra Stine Bosse (M), der stemte for Parlamentets udspil.
Parlamentet lægger op til en stigning af budgettet på 1,27 procent af EU’s BNI. Det svarer til 1.780 milliarder euro mod Kommissionens forslag på 1.760 milliarder euro (begge i faste 2025-priser).
Vil øremærke penge til landbrug
Noget af det der adskiller Parlamentets forslag fra Kommissionens er, at Parlamentet kræver særskilte bevillinger til centrale områder som landbrug, fiskeri, samhørighed og den europæiske socialfond.
I Kommissionens forslag bliver både disse og en række andre politikområder, som migration og regional udvikling, lagt sammen. Midlerne i den pulje skal så fordeles efter en National- og regional partnerskabsplan (NRRP), som giver de enkelte medlemslande større mulighed for selv at prioritere, hvad pengene skal bruges til. Minimum 300 milliarder euro skal dog gå til direkte landbrugsstøtte. Det er 87 milliarder mindre end i det nuværende langtidsbudget.
Parlamentet mener, at forslaget om NRRP vil føre til øget centralisering og gøre det svært for lokale- og regionale myndigheder og politikere at få indflydelse. Derfor insisterer Parlamentet på særskilte puljer til både landbrug (385 milliarder euro) og samhørighed (274 milliarder euro).
Flere penge til grønne områder
Parlamentet ønsker også at øremærke flere penge til EU4Health og LIFE programmerne, der støtter projekter, der bidrager til EU’s sundhedspolitik samt EU’s natur- miljø og klimapolitik.
Noget der ifølge Ritzau glæder SF’s Rasmus Nordqvist, der har været De Grønnes forhandler på Parlamentets budget-position.
”Vi har sikret, at EU fortsat prioriterer grøn omstilling trods de mange udfordringer, vi står over for,” sagde Rasmus Nordqvist (SF) til nyhedsbureauet efter afstemningen, som blev vundet af et bredt flertal over midten.
Figur 1: Vindende koalition forslag til EU-budget for årene 2028-2034
Figur 1: Viser hvilke grupper der dannede det vindende flertal. Her er det den konservative (EPP), den liberale (Renew), den socialdemokratiske (S&D) og den grønne (Verts/ALE). 370 stemte for, 201 stemte imod og 84 afstod fra at stemme (stemte blankt). Data er fra plenarsamlingen 27.-30.april 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal.
Flere penge til flere ting
Foruden det allerede nævnte politikområder, peger Parlamentet også på øget støtte til en række andre programmer som Horizon Europe og Erasmus+ og vil afsætte flere midler til udenrigspolitik. Blandt andet øget finansiering af udvidelse, udvikling, støtte til Ukraine, multilateralt samarbejde og humanitær bistand.
Dermed har de fire politiske grupper, der udgør flertallet bag Parlamentets position, formentlig alle fået nogen politiske ønsker opfyldt.
”Ja, det kræver kompromiser – sådan er demokratiet – men det er også sådan, vi rykker fremad. Vi kan ikke længere regne med, at andre løser vores problemer, det må vi selv gøre. Så jeg glæder mig over afstemningen og over, at Europa-Parlamentet viser, at vi er ambitiøse på Europas vegne,” siger Stine Bosse (M og Renew).
Nogen grupper kan dog ikke se sig selv i det kompromis. Grupperne på begge fløje stemte enten imod eller afstod fra at stemme.
Figur 2: Fordeling efter politisk gruppe
Figur 2: Skemaet viser i procent om flertallet i de politiske grupper har stemt for (grøn), imod (rød) eller afstået (orange). Data er fra plenarsamlingen 27.-30.april 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal
S: Forslaget er ubalanceret
Som det fremgår af både figur 1 og 2 var det den konservative, liberale, socialdemokratiske og grønne gruppe,
der vandt afstemningen. Men ikke alle gruppernes medlemmer var enige. Det gælder blandt andet de danske socialdemokrater, der stemte imod forslaget.
”Vi vil have et stærkere EU-budget, ikke bare et større EU-budget. Dagens mandat fra Europa-Parlamentet er efter min vurdering for ubalanceret. Det lægger op til cirka ti procent mere end Kommissionens forslag og fordeler stigningen bredt ud over budgettet, uden at sige klart nok, hvad der skal prioriteres først. Det er ikke ansvarligt bare at sige: mere til det hele,” siger Christel Schaldemose (S og S&D).
Stine Bosse (M) mener, at et større budget løser Europas store udfordringer i forhold til sikkerhed, energi og konkurrenceevne. Hvordan skal de mål nås med et mindre budget?
”Jeg er enig med Stine Bosse i målene. Men jeg er lidt uenig i metoden. Uenigheden handler om, hvorvidt man bare kan lægge penge oveni det hele og kalde det en strategi. Det mener jeg ikke man kan,” siger Schaldemose (S) og uddyber.
”Hvis Europa skal blive mere konkurrencedygtigt, handler det ikke kun om budgettets størrelse. Det handler også om, at bruge pengene bedre, at skære ned på overlap og bureaukrati og at bruge EU-budgettet dér, hvor der er reel europæisk merværdi.”
Socialdemokratiet lægger ifølge Christel Schaldemose heller ikke op til at gøre budgettet mindre end det er i dag, tværtimod.
”Europa står med nogen meget store opgaver: Ukraine, sikkerhed, migration, konkurrenceevne og grøn omstilling. Det kræver investeringer. Det anerkender vi fuldt ud. Derfor er vi hellere ikke kategorisk imod at hæve MFF’ en i forhold til i dag.”
Nordeuropæisk enighed
Det er ikke kun de danske socialdemokrater, der ikke kan bakke op om Parlamentets position. Det gælder også de svenske og finske MEP’er i S&D.
Liberale MEP’er fra både Holland, Finland og Tyskland stemmer også imod. Det samme gør konservative MEP’er fra Sverige og Holland.
I skemaet herunder kan man se, hvordan holdningen er i hvert enkelt medlemsland, og i hvilke lande, der er flest brud på gruppelinjen. Hvis der er mange brud afspejler det ofte, at der stemmes efter nationale interesser.
Figur 3: Fordeling efter land
Figur 3: Skemaet viser i procent om flertallet af landenes MEP’er stemte for (grøn), imod (rød) eller afstod (orange). Med røde tal kan man se hvor mange MEP, der har brudt med deres gruppe. Data er fra plenarsamlingen 27.-30.april 2026. Grafik EU-bureauets dataportal
Ingen ny sparebande
Af figur 3 kan man se, at en række lande har relativt mange ’brud med gruppe’ i forhold til, hvor mange MEP’er landet har. Det ses i Danmark, Sverige, Finland og Holland.
Der er altså noget på spil her. Og når man ser på de lande, der er tale om, så bringer det minder om den sparebande, man så mellem Østrig, Danmark, Holland og Sverige i forhandlingerne om EU-budgettet for 2021-2027.
Her ville de fire landes regeringer ikke være med til at lade budgettet stige. Men der er ikke tale om en sparebande 2.0, siger Christel Schaldemose (S).
”Nej, det synes jeg ikke er den rigtige betegnelse. Det her handler ikke om at spare for at spare. Vi vil gerne investere mere i Ukraine, forsvar, migration, konkurrenceevne og Europas sikkerhed. Men hvis man vil have borgernes opbakning til et stærkere EU, skal man også kunne forklare, hvorfor pengene bruges rigtigt. Så nej, det er ikke en sparebande. Det er snarere en prioriteringslinje.”
Merz’ MEP’er mod Merz
EU’s medlemslande har foreløbig ikke lagt sig fast på deres forhandlingsposition. Det kommer ikke til at ske før til topmødet i juni.
Men der er en masse fokus på, at den tyske kansler Friedrich Merz har sagt, at en massiv stigning af EU-budgettet, som foreslået af Kommissionen, ikke passer ind i billedet ”på et tidspunkt, hvor næsten alle medlemsstater gennemfører de mest omfattende finanspolitiske konsolideringsbestræbelser hjemme.”
Pudsigt nok har alle MEP’erne fra partierne i Merz regering (CDU/CSU og SPD) stemt for Europa-Parlamentets endnu højere budget. Mens de tyske højrenationalister i AfD stemte imod.
Ingen klar dansk linje endnu
Den danske linje når det gælder EU’s kommende flerårige budget er heller ikke på plads. Det kommer den først, når der er dannet ny regering. Bliver det et samarbejde mellem S, SF, RV og M er der én uenighed mere at tackle, da de fire partier jo ikke stemte ens om Parlamentets position.
”Det skal man ikke overdramatisere. Vi stemte i øvrigt heller ikke ens hver gang med Moderaterne og Venstre her i Europa-Parlamentet i den seneste folketingsperiode. Jeg vil heller ikke begynde at kommentere på regeringsdannelse. Det må andre tage sig af,” siger Christel Schaldemose.
Moderaternes Stine Bosse vil heller ikke kommentere på, hvad uenigheden mellem de fire partier kan få af betydning for en regeringsdannelse.
Titelbillede: Kampagne for EU’s langtidsbudget udenfor Europa-Parlamentet 2025. Fotograf: Alain Rolland. Ophavsret © European Union 2025. Kilde :EP
Artiklen er en del af projektet “’Europa-Parlamentet – demokratisk ansvarlighed’”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.
BRUG SELV DATAPORTALEN
- Hvis du vil se, hvordan hvert enkelt medlem af Europa-Parlamentet har stemt, hvilke politiske grupper der vinder flest afstemninger eller hvor ofte en af de danske MEP’er bryder med deres politiske grupper, så gå ind på dataportalen.
- Du kan finde alle Parlamentets afstemninger og klikke rundt for at finde lige præcis de informationer du har brug for.
- Du er altid velkommen til at skrive til os med spørgsmål eller kommentarer. Vores mail er kontakt@eubureauet.dk