ANALYSE: Europa-Parlamentet er rykket mod højre i sager, der handler om migrations- og asylpolitik. Det ses i flere afstemninger denne mandatperiode. Flertal af danske MEP’er bakker op om ny stram kurs.
Af: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Det blev en klar sejr til højrefløjen, da Europa-Parlamentet i slutningen af marts stemte om nye regler for hjemsendelse af personer uden ret til ophold i EU.
Reglerne gør det blandt andet muligt at oprette retur-centre i lande udenfor EU som kan huse migranter, der har fået deres asylansøgning afvist. Det vil også blive muligt at tilbageholde flere mennesker, inklusiv mindreårige, i op til 24 måneder, hvis de ikke samarbejder eller der er risiko for at de vil flygte.
389 MEP’er stemte for, 206 imod og 32 afstod fra at stemme (stemte blankt). Det betyder at Parlamentet nu er klar til de afgørende forhandlinger med Ministerrådet, der lagde sig fast på sin position i december.
Flertallet bestod af den store konservative gruppe (EPP) samt de tre grupper, der befinder sig på den yderste højrefløj (ECR, PfE og ESN). Men der var også opbakning til den nye stramme kurs fra flere på den politiske midte.
Figur 1: Fordeling efter politisk gruppe
Figur 1: Viser i procent om flertallet af den politiske gruppe stemte for (grøn), imod (rød) eller afstod (orange). I tal vises hvor mange MEP’er der stemte for hver gruppe. Data er fra plenarsamlingen 25.-26.marts 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal.
Yderst højre lukket ind i varmen
Som man kan se af figur 1 er der fuld opbakning til at stramme kursen overfor migranter i grupperne på den yderste højrefløj. Det er her man finder MEP’erne fra det italienske regeringsparti, Italiens Brødre, der sidder i den nationalkonservative, ECR-gruppe, som Danmarksdemokraternes, Kristoffer Storm er medlem af.
I den højreorienterede og EU-skeptiske gruppe, PfE, finder man partier som det franske National Samling, ungarske Fidesz og Dansk Folkeparti.
ESN er Parlamentets ultranationalistiske gruppe og domineres af tyske AfD. Der er ingen danske medlemmer af gruppen.
Grupperne på den politiske midte har tidligere afholdt sig fra at danne flertal med den yderste højrefløj for at holde radikale kræfter udenfor indflydelse. Men siden EP-valget i 2024, har Parlamentets største gruppe, den konservative EPP haft mulighed for at danne flertal til både højre og venstre side.
En mulighed gruppen har benyttet sig af flere gange. Særligt på sager om netop migration, men også når det gælder grøn omstilling, ligestilling og abort samt visse økonomiske spørgsmål. Men EPP vinder fortsat langt de fleste afstemninger sammen med grupperne på den politiske midte og venstrefløjen.
Figur 2: Hyppigste koalitioner
Figur 2: Skemaet viser i procent hvor ofte de forskellige koalitioner danner flertal sammen. Og om koalitionen er almindelig, sjælden eller dominerende. I tal kan man se hvor mange afstemninger hver koalition har vundet. Data er for hele mandatperioden til og med plenarsamlingen 25.-26.marts, hvor der har været 4202 afstemningen ved navneopråb. Grafik: EU-bureauets dataportal.
Bryder med gruppelinjen
Selvom der er tydelig forskel på, hvordan, de politiske grupper på henholdsvis højre og venstre side af midten stemmer, så er der også MEP’er, der afviger fra gruppelinjen.
I den konservative gruppe EPP er der MEP’er, der stemte imod forslaget selvom gruppens linje var at stemme for. De rebelske MEP’er kommer fra Belgien, Tyskland, Luxembourg, Finland og Irland. Det er et udtryk for bredden i den politiske gruppe, som blandt andet rummer både Henrik Dahl (LA) og Niels Flemming Hansen (K). Men også mere højreorienterede partier som det slovenske SDS, der er ledet af Trump-tilhængeren, Janez Janša, som tabte knebent i det slovenske parlamentsvalg 22.marts.
I den liberale gruppe, Renew stemmer flertallet (48 procent) imod de nye retur-regler, mens resten af gruppen vælger at afstå fra at stemme eller stemmer for.
Hos socialdemokraterne i S&D-gruppen stemmer stort set hele gruppen imod, men der er også enkelte, der afstår eller stemmer for stramningerne. Det gælder blandet andet de tre danske socialdemokrater.
Også Venstres to MEP’er, der sidder i Renew-gruppen, stemte for forslaget, mens det sidste medlem af den tidligere SVM-regering, Stine Bosse (M) afstår. I alt bakker ni af 15 danske MEP’er op om forslaget, selvom Danmark ikke bliver omfattet af reglerne på grund af vores retsforbehold.
Skeler man til Folketinget, så er det meget sjældent, at der sker brud på partilinjerne, men det er ikke usædvanligt i Europa-Parlamentet, hvor der bliver givet mere plads til nationale hensyn.
Figur 3: Stemmer fra danske MEP’er
Figur 3: Skemaet viser om de 15 danske MEP’er stemte for (grøn), imod (rød) eller afstod (orange) på forslaget om nye regler for hjemsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU. En orange prik ud for navn, betyder at MEP har brudt med gruppelinjen. Data er fra plenarsamlingen 25.-26.marts 2026.
Grafik: EU-bureauets dataportal
Hård kurs skifter politisk side
Det er ikke kun de danske socialdemokrater, der stemmer imod gruppelinjen. Det gør socialdemokrater fra Letland og Malta også. Mens svenske og rumænske afstår. Ser man på fordelingen af stemmer på de enkelte medlemslande, ses det tydeligt, at holdningerne til migration ikke kun fordeler sig på en højre-venstre akse.
I lande som Ungarn og Malta er MEP’erne 100 procent enige uanset hvilket parti, de kommer fra. I flere andre lande, som Rumænien, Polen, Letland og Slovakiet stemmer mellem 70 og 95 procent for og der er flere brud på gruppelinjen hos MEP’er fra Renew og S&D.
I alt stemte 7 MEP’er fra S&D og 12 fra Renew for betænkningen. Mens 22 MEP fra Renew og 6 fra S&D afstod. Som man kan se af figur 4 er skiftet i den liberale og socialdemokratiske lejr på spørgsmålet om en strammere kurs overfor migranter, særlig tydelig i Danmark og Sverige.
Figur 4: Stemmefordeling efter land
Figur 4: Skemaet viser i procent om flertallet af et lands MEP’er stemte for (grøn), imod (rød) eller afstod (orange). Med røde tal kan man se hvor mange brud der har været på gruppelinjen i hvert land. Jo flere brud jo flere nationale særinteresser er der som regel på spil. I tal ses desuden hvor mange MEP fra hvert land, der stemte. Data er fra plenarsamlingen 25.-26.marts 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal
Flere afstemninger – samme flertal for stramninger
Det er ikke første gang i denne mandatperiode der bliver stemt om EU’s asyl- og migrationspolitik.
I februar godkendt et flertal en ny liste over sikre tredje lande, der vil gøre det lettere for EU’s lande at sende afviste asylansøgere tilbage. På listen er Bangladesh, Colombia, Egypten, Kosovo, Indien, Marokko og Tunesien.
Samme dag godkendte Parlamentet om et nyt koncept for, hvordan EU-landene kan anvende begrebet ‘sikre tredje lande’.
Resultaterne er stort set identiske. Flertallet bag bestod igen af EPP, ECR, PfE og ESN. Dog var der flere socialdemokrater (25) og liberale (23), der stemte for de to asylforslag end der stemte for forslaget om strammere retur-politik.
Figur 5: Fordeling efter politisk gruppe på afstemningen om liste over tredje lande
Figur 5: Viser i procent om flertallet i gruppen stemte for (grøn), imod (rød) eller afstod fra at stemme (orange). Data er fra plenarsamlingen 9.-12.februar 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal
Den nye liste over sikre tredje lande og revisionen af begrebet sikre tredje lande blev formelt vedtaget af Rådet den 23.februar. De to tiltag er designet til at styrke den nye asyl- og migrationspagt, som træder i kraft 12.juni i år.
Pagten blev vedtaget af Europa-Parlamentet og EU’s medlemslande i sidste mandatperiode.
Retur-reglerne er fortsat ikke endeligt vedtaget. Med afstemning den 26.marts lagde Europa-Parlamentet sig blot fast på sin holdning til sagen. Dermed er Parlamentet klar til at forhandle en aftale på plads med EU’s medlemslande (EU-Rådet). Aftalen skal derefter godkendes af både parlamentet og Rådet.
Artiklen er en del af projektet “EU og FN i en ny verdensorden”, som vi samarbejde med FN-forbundet og Analyse & Tal om. Projektet modtager tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Brug selv dataportalen
- Dataportalen er et gratis værktøj til alle, der gerne vil se, hvordan Europa-Parlamentets medlemmer stemmer, hvor ofte de stemmer og hvad de stemmer om.
- Du finder alle afstemninger her og kan klikke rundt for at finde lige præcis de informationer du har brug for.
- Du er altid velkommen til at skrive til os med spørgsmål eller kommentarer. Vores mail er kontakt@eubureauet.dk