Hvem gavner det 28. regime?

EU-NETVÆRK: Nyt møde i EU-netværket for civilsamfundet. Denne gang med fokus på det såkaldte 28. regime. Et nyt EU-initiativ, der skal gøre det lettere for virksomheder at operere på tværs af medlemslandene.

Dato: Fredag den 29. maj 2026
Tid: Klokken 15.00 – 16.00
Sted: Civilsamfundshuset VOX, Lyngbyvej 100, 2100 København Ø, mødelokalet Guanabara

Det 28.regime er et fælles frivilligt regelsæt for virksomheder i EU, men initiativet rejser en række centrale spørgsmål om balancen mellem innovation, virksomhedernes muligheder og beskyttelsen af sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder i Europa.

PROGRAM:

Flemming Grønsund, Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
• Torsten Vittrup Dalegaard, Politisk chef, Danske Iværksættere

• Rasmus Nørlem Sørensen, Generalsekretær, FN-forbundet
• Niels Erik Kaaber Rasmussen, Dataanalytiker, EU-bureauet

På mødet vil vi blandt andet diskutere:

  • Hvem gavner det 28. regime?
  • Hvilken betydning kan det få for arbejdstagerrettigheder og sociale standarder?
  • Kan det styrke Europas konkurrenceevne uden at skabe et ræs mod bunden?
  • Hvordan påvirker det nationale regler og demokratisk kontrol?

Der vil være øl, vand og snacks, og deltagelse er gratis. Arrangementet er åbent for alle med interesse for emnet, men tilmelding er nødvendig.

Vi håber at se mange af jer til en spændende og vigtig samtale om fremtidens europæiske regulering og sociale rettigheder.

Arrangementet afholdes i samarbejde med FN-forbundet og Analyse & Tal og er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Titelbillede: Fra venstre mod højre: Torsten Vittrup Dalegaard, Politisk chef, Danske Iværksættere, Rasmus Nørlem Sørensen, Generalsekretær, FN-forbundet, Niels Erik Kaaber Rasmussen, Dataanalytiker, EU-bureauet og Flemming Grønsund, Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)