ARTIKEL: Påstanden om at bureaukratiske krav i EU svækker konkurrenceevnen i forhold til USA mangler dokumentation. Det siger forsker, der kalder påstanden for ’vildledende på grænsen til politisk manipulation’. Kommissionen toner konkurrence-argumentet ned.
Af Staffan Dahllöf
Svag konkurrenceevne har været det gentagne svar på de udfordringer, Europa har stået over for de sidste par år.
Det var konklusionen i både Letta-rapporten om det indre marked og i Draghi-rapporten om fremtiden for EU’s konkurrenceevne, som har dannet grundlag for en række beslutninger om at forenkle eksisterende EU-lovgivning for at kunne klare sig i konkurrencen med særligt USA.
For bureaukrati, i betydningen unødvendige og byrdefulde regler, er blevet kaldt den største kilde til problemerne for europæiske virksomheder.
Men ifølge Jonathan Zeitlin, der er professor emeritus i offentlig politik og styring ved Universitetet i Amsterdam og gæsteforsker ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, er der ingen bevis for en reguleringskløft mellem EU og USA.
Håndplukkede data
Draghi-rapporten hævder til eksempel, at mere end 60 procent af EU-virksomhederne anser regulering for at være en hindring for investeringer.
Tallet er korrekt, men også vildledende, siger Jonathan Zeitlin.
”Hvis man sammenligner hindringerne for investeringer, er de stort set de samme i USA. Derfor kan man ikke forklare de eksisterende forskelle med byrden af reguleringer. Faktisk er europæiske virksomheder mere tilbøjelige til at se dem som et mindre problem end virksomheder i USA.”
Zeitlin mener, at der er tale om et ”grelt eksempel på cherry picking”. Altså at man vælger de data, der bedst støtter ens synspunkter og argumenter. Det har medieplatformen Follow the Money skrevet om.
I et interview med EU-bureauet uddyber Jonathan Zeitlin sin kritik og beskriver begrundelsen bag som tæt på politisk manipulation. Her er hvorfor:
Hvad tallene fortæller (1)
Påstanden om, at 60 procent af de europæiske virksomheder har problemer med investeringer på grund af reguleringer, findes i Draghi-rapporten fra 2024, der er baseret på en investeringsundersøgelse fra 2022 foretaget af Den Europæiske Investeringsbank (EIB).
Undersøgelsen viser, at 25,07 procent af EU-virksomhederne anser erhvervsregulering for at være en væsentlig hindring for investeringer, og 35,69 procent anser det for at være en mindre hindring, i alt 60,76 procent.
Men undersøgelsen viser også, at 72,15 procent af de amerikanske virksomheder oplever den samme hindring. Den samlede procentdel for selskaber i USA overstiger således tallet for EU. Det er ikke nævnt i Draghi-rapporten.
“… flere amerikanske virksomheder møder forhindringer på alle områder undtagen adgang til finansiering.”
– Viser tal fra EIB’s investeringsundersøgelse fra 2022
Hvad tallene fortæller (2)
EIB-undersøgelsen viser desuden, at EU-virksomhederne på ni forskellige områder angiver erhvervsregulering som den fjerde største hindring for investeringer efter adgangen til kvalificeret arbejdskraft (85,35 procent), energiomkostninger (82,27 procent) og usikkerhed om fremtiden (78,3 procent).
I USA er erhvervsregulering også den fjerde største hindring efter problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft (94,52 procent), energiomkostninger (85,13 procent) og en usikker fremtid (80,56 procent).
Hvis man sammenligner de forskellige hindringer for investeringer mellem amerikanske og EU-virksomheder, viser det sig, at flere amerikanske virksomheder møder forhindringer på alle områder undtagen adgang til finansiering. I USA anser 37,78 procent dette for at være et stort eller mindre problem. I EU er andelen 44,78 procent.
På de andre områder, energiomkostninger, arbejdsmarkedslovgivning, erhvervsregulering, transportinfrastruktur, usikkerhed om fremtiden, efterspørgsel efter produkter og tjenester samt adgang til digital infrastruktur, rapporteres hindringerne at være større i USA end i EU.
Hvad tallene fortæller (3)
En opdatering af tallene i Draghi-rapporten fra Den Europæiske Investeringsbank Gruppe, viser det samme mønster med kun marginelle forskelle.
Figur 1: Opdaterede tal for barrierer for investeringen (EIB-Group rapport 2023)
Figur 1: Skemaet viser i procent hvilke langtidsbarrierer, der anses som størst i henholdsvis EU, Danmark og USA. Skemaet er grafisk bearbejdet med AI på baggrund af en mere detaljerede sammenstilling i EIB rapporten. Kilde: EIBIS 2023
Som det ses af figur 1 ser flere europæiske virksomheder energiomkostninger som en hindring for investeringer end amerikanske virksomheder, mens adgangen til finansiering er stort set den samme forhindring på begge sider af Atlanten.
Hvad angår erhvervsregulering og arbejdsmarkedsregulering, er forhindringerne større i USA end i EU.
Påstand holder ikke vand
På baggrund af tallene mener professor og EU-forsker, Jonathan Zeitlin ikke der er bevis for det påståede konkurrence problem med USA.
Og da vi skifter emner fra Draghi-rapporten til Kommissionens talrige Omnibus-forslag, der sigter mod at forenkle gældende love og reguleringerne i EU, finder Zeitlin argumentationen problematisk.
”Den selektive brug af data til at underbygge påstande om den reguleringsmæssige byrde, som ligger til grund for nogle af Omnibus-forslagene, grænser til politisk manipulation. Det er helt klart cherry-picking.”
Men der er, ifølge Zeitlin, en innovationskløft, der afhænger af patentering, startup selskabers ekspansion og adgang til kapital. Og det er ikke uberettiget at være bekymret over disse forskelle.
”Som økonomisk historiker kan jeg sige, at der siden 1960’erne har været en opfattelse af, at teknologisk innovation har været en drivkraft for udvikling, men der er en meget svag sammenhæng mellem investeringer i forskning og udvikling og vækst. Hvis man ser på Japans økonomiske stagnation, er den opstået, mens investeringerne i forskning og udvikling har været høje. Det er problematisk at finde en årsagssammenhæng,” siger han.
Danmark klarer sig godt
Den opdaterede EIB-rapport (figur 1) viser, at Danmark er det land i EU, hvor de færreste virksomheder har problemer med erhvervsregulering og arbejdsmarkedsregler for investeringer.
I EU er gennemsnittet 61 og 60 procent, i USA 71 og 74 procent. I Danmark er tallene 29 og 20 procent.
Danmark fremstår i det store hele som det medlemsland med de færreste investeringsforhindringer. På alle de undersøgte områder havner danske virksomheder under gennemsnittet i både EU og USA.
Ingen kommenterer fra DI
Dansk Industri (DI) har et andet fokus. Ifølge DI er danske virksomheder formål for et decideret regelvanvid.
I en analyse skriver DI at Danske virksomheder bruger over 40 millioner timer om året, svarende til næsten 25.000 fuldtidsmedarbejdere alene på at rapportere data til offentlige myndigheder. Det koster samlet set erhvervslivet 23,5 milliarder kroner årligt, ifølge analysen.
Vi har siden den 13. maj spurgt DI gentagne gange hvordan det hænger sammen med den danske topplacering i de gentagne EIB-rapporter, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra den store intresseorganisation.
”…. vi har fået et populistisk oprør på nationalt plan, som for eksempel landmændenes protester. Det er blevet videreført til Bruxelles gennem medlemslandenes regeringer.”
Jonathan Zeitlin, EU-forsker ved EUI
Pres fra to sider
Jonathan Zeitlin ser talen om konkurrenceevne og argumenterne for Omnibus-initiativerne som et resultat af politisk pres fra to sider.
”Da vi fik de første Omnibus-forslag, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive, om bæredygtighedsrapporter) og CSDDD (Corporate Due Intelligence Directive om rettidig omhu med hensyn til rettigheder og miljø), ville venstrefløjen ikke rykke sig, og EPP vendte sig mod højre – det er ikke en god måde at lovgive på.”
”Nu er Draghi langt fra at være en neoliberal, men vi har fået et populistisk oprør på nationalt plan, som for eksempel landmændenes protester. Det er blevet videreført til Bruxelles gennem medlemslandenes regeringer. Det er en grundlæggende politisk forklaring.”
Dertil skal man lægge geopolitikken, der siger, at integration er nødvendig for at sikre EU’s strategiske autonomi. Dette har, ifølge Zeitlin, skabt en uhellig alliance, der appellerer til forskellige grupper.
”Samlet set har vi fået en større indflydelse fra erhvervsinteresser. Indtil for nylig har erhvervsinteresser haft mindre indflydelse i EU end i medlemslandene. Nu får vi denne dobbelte udfordring, hvor Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen er blevet mere pressede. Jeg finder det meget problematisk, når udtalelser genbruges som fakta.”
Vildledende at sammenligne
EU-bureauet har bedt Kommission kommentere de manglende beviser for, at der eksisterer en reguleringskløft mellem EU og USA. Ricardo Cardoso, talsperson i Kommissionen for forenkling, svarer ved at nedtone argumentet som et bærende motiv for omnibusinitiativerne.
”Det kan være vildledende at reducere Kommissionens forenklingsdagsorden til en sammenligning med USA eller at fremstille den som deregulering.”
Udgangspunktet er ifølge Cardoso, Europas eget regelsæt. EU-lovgivningen er afgørende for det indre marked, fordi den på mange områder erstatter 27 forskellige nationale ordninger. Men med tiden kan den eksisterende lovgivning blive for kompleks, overlappende, dobbeltarbejde eller vanskelig at anvende.
”Formålet med omnibusforslagene er at rydde op i den eksisterende lovgivning: fjerne overflødigheder, reducere overlapninger, forenkle overholdelsen og gøre regelværket klarere, samtidig med at EU’s politiske mål og høje standarder bevares,” forklarer Cardoso i et skriftligt svar.
Andre problemer end regler
Kommissionens talsperson skriver desuden, at Europas udfordring også er af strukturel karakter.
”Virksomhederne opererer i en Union bestående af 27 medlemsstater. Den administrative kompleksitet kan skyldes regler på EU-plan, men også den måde, hvorpå de gennemføres, anvendes og håndhæves på nationalt plan.”
Ifølge Cardoso kan uensartede nationale krav, overregulering, forsinket eller uensartet gennemførelse samt fragmenterede procedurer alle medføre omkostninger og usikkerhed for virksomheder, der opererer på det indre marked.
”Omnibusforslagene er ikke drevet af et ønske om at deregulere, men om at forenkle; omnibusforslagene har alene til formål at harmonisere lovgivningen. Derfor er omnibusforslagene kun en del af en bredere indsats,” lyder svaret fra Ricardo Cardoso, talsperson i Kommissionen for forenkling.
Titelbillede: Forfatter til rapporten “The future of European competitiveness”, Mario Draghi og Ursula von der Leyen, formand for Kommissionen. Ophavsret © European Union 2025. Kilde : EC
Artiklen er en del af projektet “’Europa-Parlamentet – demokratisk ansvarlighed’”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.