EU-lande får milliardlån til omfattende forsvarsprojekter: Men ikke Danmark, der låner mindst af alle

ARTIKEL: Med et lån på 43 milliarder euro topper Polen listen over de lande, der låner mest i EU’s nye finansielle instrument (SAFE). Danmark ligger sidst med et lån på blot 47 millioner euro. Pengene skal bruges til forsvarsinvesteringer. Men hvordan og hvilke? Det ser vi på i denne gennemgang.

Af: Peter Kolby

I 2030 skal EU i langt højere grad være stand til at forsvare sig selv. Det er dyr affære, for mange lande har brug for en massiv opgradering af kapaciteter, men mangler pengene til at kunne realisere ambitionerne.

På den bagrund har EU i 2025 søsat det finansielle låneinstrument (SAFE), der vil give medlemslandene mulighed for at booste deres forsvarsinvesteringer “massivt og med det samme” gennem et frivilligt lån.

Beløbet er hentet fra den større Readiness2030 / ReArm Europe plan, der har et samlet allokeret budget på 800 milliarder euro.

Polen først over målstregen

Foreløbig har fem EU-lande underskrevet aftalen, 11 er formelt godkendt, to afventer beslutning og en ansøger er afvist.

Polen underskrev som det første land sin låneaftale til 43 milliarder euro. Det skete i starten af maj. I sidste uge kom turen så til Litauen, Kroatien, Rumænien og Belgien.

Figur1: Status på de 27 EU-landes anmodninger om SAFE-lån.

Kilde: egen opstilling, mapchart.net

Køb, køb – fælleskøb

For at blive godkendt til et SAFE-lån skal projekterne involvere fælles indkøb og/eller investering i forsvarsindustriproduktion.

Det betyder, at en medlemsstat ikke må lave bilaterale aftaler med tredjelande alene (for eksempel UK eller Sydkorea), men at det skal indkøbes i større grupper, dels for at fremme en mere ensartet teknologi, der bruges – men også for at kunne købe større og dermed billigere ind til forsvaret.

Hertil skal leverandøren samt materiale-kategorien være godkendt af Kommissionen og ikke mere end 35 procent af det samlede indkøb må være købt uden for EU, EEA-EFTA og Ukraine.  

Låner penge til at indfri ambitioner

Polen var ikke bare det første EU-land til at få sit lån godkendt. Det er også det land, der har presset på for realiseringen af SAFE-instrumentet, der blev vedtaget i maj sidste år.

Lånene giver medlemslandene mulighed for hurtigt at realisere planlagte investeringer i forsvar og påbegynde forsvarsprojekter, der for eksempel skal sikre EU’s ydre grænser.

Der er stor forskel på hvor meget de enkelte lande ønsker at låne. Landene har selv opstillet en ramme, derefter har Kommissionen fordelt de 150 milliarder euro efter almindelige principperom ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed, navnlig hvis summen af de lånebeløb, der anmodes om, overstiger det samlede maksimumsbeløb for den finansielle støtte, der er til rådighed i henhold til SAFE-instrumentet“.

Danmark har til eksempel anmodet om et beløb mellem 1 og 100 millioner euro. Det fremgår af et høringsvar til Europaudvalget fra Økonomiministeriet.

Af oversigten fra Kommissionen nedenfor fremgår det, hvilke beløb i euro, som landene er godkendte til af Kommissionen på baggrund af deres ansøgning. Ungarn er som eneste land med en anmodning på 16 milliarder euro ikke godkendt, og fremgår derfor ikke af denne oversigt.

Figur 2: Tildeling pr. medlemsland

Figur 2: Nationale forsvarsinvesteringsplaner godkendt af Europa-Kommissionen.
Kilde: Europakommissionen, EU Defence Industry


Lavt dansk lånebeløb

Som det fremgår af oversigten har nogle af de lande, Danmark normalt sammenligner sig med forsvarspolitisk som f.eks. Finland og de Baltiske lande anmodet om og fået godkendt lån i milliardklassen til at øge og modernisere sine forsvar, samt investere i sin forsvarsindustri.

Danmarks lån er mere beskedent og ligger på godt 47 millioner euro. Det svarer til 0,03 procent af den samlede lånepulje på 150 milliarder euro. Det virker i øjenfaldende lavt, og derfor har vi spurgt Økonomiministeriet, hvorfor Danmark ikke har søgt om mere.

Ministeriet oplyser, at de for nuværende ikke kan informere nærmere om status på lånet og den danske beslutning med begrundelse i de pågående regeringsforhandlinger.   

Det danske lån er til Ukraine

EU-Bureauet spurgte i februar Forsvarsministeriet, hvad SAFE-lånet skal bruges til. Herfra lyder det, at “lånet skal anvendes på anskaffelse af forsvarsmateriel produceret af ukrainske virksomheder i Danmark med henblik på donation til Ukraine”. 

Forsvarsministeriet kan endnu ikke oplyse nærmere om konkrete indkøb, virksomhedstypen samt det materiel, som skal produceres i Danmark.

Det fremgår dog i en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet af 24. februar 2026, at der er en pågående dialog med den ukrainske droneproducent Skyfall om etablering af fabrik i/omkring Odense. 

Den anden kendte ukrainske virksomhed er brændstofsproducenten Fire Point, der lige nu efterforskes for korruption af de ukrainske myndigheder. Til Kyiv Independent oplyser de danske myndigheder, at planerne om fabrikken ikke er droppet, men at man afventer udredningen. 

Se hvad udvalgte lande vil investerer i
  • Polen (43,8 mia. EUR): en af de lande, der har presset på for at realisere SAFE-instrumentet er den polske regering. Den polske regering har tillige udtalt, at omkring 80 % af beløbet skal gå til investeringer i den polske forsvarsindustri, og skal dermed også være et redskab til at stimulere den polske økonomi. Der er mange projekter på bordet, men det største og mest omtalte er projekt “East Shield” (Tarcza Wschód), der vitterligt skal sikre Polen mod Belarus og Kaleningrad med beton og stål. Hertil kommer massive investeringer i ny overvågningsudstyr, antiluftskyts og dronebekæmpelse.
  • Estland (2,3 mia. EUR): Lånet skal bl.a. bruges til, sammen med Letland og Lithauen, at realisere det trilaterale projekt “Baltic Defence Line”. Strategien bygger på forward defencestrategien, som handler om ikke kun at kunne forsvare sit eget territorium, men også angribe og dermed holde agressoren stangen ved grænsen så længe som muligt for at undgå en landinvasion. Der er dermed tale om bunkeranlæg og militær infrastruktur.
  • Slovakiet (2,3 mia. EUR): Trods Robert Ficos deltagelse i sejrsparanden i Moskva tidligere på måneden, har Slovakiet sikret sig omkring 3 milliarder EUR (24 milliader Kroner) til ni konkrete forsvarsprojekter, der bl.a. skal øge landets anti-dronekapaciteter, finansiere en modernisering af hæren og dens materiel. Det er endnu sparsomt med information om, i hvilket omfang lånet skal bruges til nationale investeringer. Det tjekkiske medie CZDefence har beskrevet de planlagte indkøb nærmere.
  • Frankrig (15 mia EUR): I modsætning til de central- og Østeuropæiske lande bliver det franske lån en del af en større samlet investering i en modernisering af det franske forsvar og det kapaciteter. Et særligt element heri er dog ønsket i at øge Frankrigs nukleare arsenal og dermed fordre en større afskrækkelse. Denne strategi er dermed det, som den danske regering tidligere på året kunne meddele danskerne om, at man havde tilbudt interesserede lande i formelt at være under den franske atomparaply. Frankrig vil ligeledes investere i droner og droneteknologi.
  • Danmark (47 mio. EUR): Landet med den hidtil mest beskedne låneanmodning er Danmark, der er godkendt til et lån på blot 47 millioner EUR (Svarende til omkring 350 millioner kroner). Det er yderligere oplyst i et høringssvar fra 2025, at hele beløbet, som det eneste optagne lån, ud fra tilgængelige kilder, skal gå til militær støtte til Ukraine. Et land som Finland påtænker at bruge sit lån på et dronesamarbejde med Ukraine.

Billigt lån for nogen

SAFE-instrumentet står i kontrast til den ‘normale’ praksis, hvor EU-landene kan modtage støtte gennem diverse fonde og puljer fra Bruxelles uden krav om tilbagebetaling. Her er der tale om et lån, der skal betales tilbage med renter. Fristen for at anmode om lånet var august 2025.

Det er frivilligt om landene vil deltage, men et lån formidlet gennem EU er en fordel for mange af de europæiske lande, som er så forgældede, at de ikke kan optage lånet andetsteds med tilsvarende lille risiko.  

Lande med en sund økonomi og god kreditvurdering kan til gengæld låne penge af den pågældende nationalbank eller finde midlerne i økonomiske råderum.

Et eksempel herpå er Tyskland, der ikke har søgt lånet. Tyskland afsatte i 2022 100 milliarder euro til styrkelse af sit forsvar og dertil er planen at hæve allokeringen til forsvarsudgifter på finansloven.

Yderemere tillader en national aftale fra 2025, at Tyskland kan stifte gæld med udgangspunkt i Forsvarsudgifter, og her tillader den tyske kreditvurdering bedre vilkår end SAFE-instrumentet – såfremt et lån var aktuelt.

I Danmark har en vurdering jf. høringssvaret til Europaudvalget været en afvejning af rentesatser og udskrivning af statsobligationer.

EU som forsvarspolitisk aktør

Selvom det kun er medlemsstaterne, der formelt set kan låne pengene til forsvarsudgifterne i SAFE-instrumentet, har Kommissionen åbnet op for, at kandidatlandene kan koble sig på de forestående fællesindkøb af militært isenkram. 

Siden sommeren 2024 har EU tillige indgået såkaldte ‘Security and Defence Partnerships’ med en række eksterne aktører, og i 2025 tæller denne liste bl.a. Japan, Canada, Australien, Sydkorea og Storbritannien. 

Formålet med partnerskabet er at øge forsvarssamarbejdet og give mere fleksibilitet på strategiske områder, lade landene deltage i EU-missioner og nok endnu vigtigere, at de kan deltage som leverandør af f.eks. militært materiel i de store fællesindkøb. 

Det er dermed en på sin vis ny metier, som EU bevæger sig ind i. Omend EU fortsat er en økonomisk stormagt, så viser den seneste udvikling også, at det er gået op for de europæiske NATO-medlemslande i EU, at de er nødt til at finde løsninger uden om NATO for at kunne sikre sin suverænitet, øge forsvaret og forblive en vigtigt global aktør i brydningstider.  

Titelbillede: Drone med C-UAS-system under test i Letland 2025. Ophavsret © European Union. Kilde: EC – Audiovisual Service

Artiklen er en del af projektet “’Europa-Parlamentet – demokratisk ansvarlighed’”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.