ARTIKEL: Den danske model og danske arbejdstagerrettigheder kan risikere at måtte vige for fælles regler i EU om virksomhedernes konkurrencevilkår. Det frygter FH og Marianne Vind (S) med Kommissionens forslag til en ny virksomhedslov.
Af: Ida Svantemann
Det skal kun tage to dage at oprette en virksomhed i EU. Og når virksomheden først er oprettet, skal den være registreret i alle EU’s 27 medlemslande.
Sådan lyder essensen af den nye virksomhedslov med navnet ‘det 28. regime’, som er på vej gennem EU-systemet.
Bedre vilkår for EU’s virksomheder har da også været efterspurgt af danske arbejdsgiverforeninger længe.
Spørger man Danske Iværksættere, der er talerør for 17.000 iværksættere, skulle forslaget til en ny virksomhedslov være kommet noget før.
“Forslaget om det 28. regime kommer i hvert fald 10 år for sent,” siger politisk chef i Danske Iværksættere, Torsten Vittrup Dalegaard, til et EU-netværksmøde om forslaget hos FN-forbundet og EU-bureauet.
Pas på dansk model
Men selvom det ifølge danske arbejdsgivere skal gå stærkt med at forbedre EU’s konkurrenceevne, er det for Danmark også relevant at se på et andet område: forslagets indflydelse på den danske model.
Herhjemme er det ikke kun politikerne, men også arbejdsmarkedets parter, der sætter spillereglerne for løn- og arbejdsvilkår i Danmark gennem overenskomstforhandlinger.
Netop det aftalesystem kan risikere at slå sig på Kommissionens forslag, hvis det bliver til virkelighed. Det fortæller næstformand i Fagbevægelsen Hovedorganisation, Flemming H. Grønsund om på netværksmødet.
“Man risikerer at lave regler, der kan føre til et ræs mod bunden, hvor den danske model kommer under voldsomt pres”, siger han.
Fejer nationale regler af banen
Kommissionens forslag til nye virksomheder har fået navnet det 28. regime, fordi det skal være et alternativ til de 27 medlemslandes individuelle regler for selskaber, som kan tilvælges.
Teksten foreslår blandt andet muligheden for at oprette en virksomhed på 48 timer med en betaling på 100 euro. Det skal samtidig foregå digitalt på samme måde på tværs af EU’s lande.
LÆS OGSÅ: Ny virksomhedslov: Løfter om vækst og frygt for Frankenstein 2.0
I Kommissionens forslag skal en ny EU-virksomhed – der går under navnet EU Inc. – overholde reglerne for eksempelvis arbejdsret i det medlemsland, den er registreret i.
Det betyder, at virksomheder kan undgå løn- og arbejdstagerrettighederne som aftalt i danske overenskomster, lyder vurderingen fra Flemming H. Grønsund, FH.
“Med den løsning Kommissionen præsenterer, kan man i Danmark oprette en virksomhed i Slovenien og dermed kun leve op til reglerne for løn- og arbejdsvilkår der, selvom arbejdet udføres i et andet land.”
Grønsund frygter derfor, at virksomhederne kan undgå de nationale regler, der hvor arbejdet udføres.
Usikkerheder på stribe
Forordningen skaber samtidig usikkerhed om tilsyn, håndhævelse og domstolsvirksomhed, lyder det fra FH.
For ifølge Grønsund er det alt for uklart, om det er myndighederne hos registreringslandet eller myndighederne, der hvor arbejdet udføres, som skal føre tilsyn med og afprøve sager mod virksomheder.
Derfor ønsker FH, at løn- og arbejdsvilkår helt klart er undtaget fra lovgivningen.
“Man kan godt være lidt bekymret for, at der ikke er forståelse for den rå virkelighed, som EU står i, i forhold til resten af verden.”
-Torsten Vittrup Dalegaard, politisk chef i Danske Iværksættere
Holdes op mod en rå verden
Den vurdering er Torsten Vittrup Dalegaard fra Danske Iværksættere ikke enig i. Ifølge ham kan man sagtens forsvare, at virksomhederne skal leve op til reglerne i det registrerede land.
“Vi kan godt leve med, at nationale rettigheder trumfer fælles rettigheder på områder som arbejdsret og skatteret,” siger Dalegaard.
For ham handler forslaget om at skære ned i det bureaukrati, der er for virksomheder, som opretter sig i EU’s medlemslande. For det er ikke virksomhederne, men hele Europas velbefindende, der er på spil.
“Man kan godt være lidt bekymret for, at der ikke er forståelse for den rå virkelighed, som EU står i, i forhold til resten af verden,” lyder det fra Torsten Vittrup Dalegaard.
Hepper på fælles regler
Derfor ser Torsten Vittrup gerne, at det 28. regime bliver en forordning, som
Kommissionen foreslår. Det betyder, at medlemslandene skal oversætte teksten direkte til lov i deres land, og dermed vil reglerne være ens for virksomhederne at navigere i på tværs af landegrænser.
Når det generelt kommer til vækst og konkurrenceevne, lyder der også positive toner om fælles implementering af regler fra Europa-Parlamentets
beskæftigelsesudvalg Kira Marie Peter-Hansen.
Ifølge Kira Marie Peter-Hansen er fælles regler i EU “ofte bedre end danske, finske og svenske særregler” på disse områder, skriver hun i et debatindlæg hos Altinget.
“Det 28. regime må ikke blive smutvej uden om danske regler på arbejdsmarkedet … “
– Marianne Vind, MEP for (S)
Mindstelønsdirektiv var også en trussel
Det er dog ikke første gang, den danske model er i karambolage med reglerne i EU. Et andet eksempel så vi med mindstelønsdirektivet.
I november sidste år fik Danmark delvist medhold i sit søgsmål om at annullere mindstelønsdirektivet. Direktivet, som ifølge regeringen truer den danske model, blev ikke annulleret. Til gengæld satte EU’s domstol to streger under, at EU ikke kan lovgive om lønforhold.
Et nyere eksempel kan findes i en vurdering fra EU’s domstol i februar. Her lød afgørelsen, at Danmark ikke kan nøjes med at betale deltidsansatte for overarbejdstimer, der ligger udover fuldtidsnormen, som parterne på det danske arbejdsmarked ellers har besluttet.
Fælles regler eller særkrav?
Bekymringen for, at den danske model ikke respekteres med forslaget til et 28. regime, deles desuden af EU-parlamentarikerne Marianne Vind (S), Villy Søvndal (SF) og Per Clausen(EL).
I et fælles debatindlæg hos A4 Medier taler de for at tage et større hensyn til den danske model i det 28. regime.
“Det 28. regime må ikke blive smutvej uden om danske regler på arbejdsmarkedet. For hvis virksomheder kan regelshoppe og slippe uden om overenskomster og fair vilkår, ender vi et dårligere sted end i dag”, siger Marianne Vind (S) til EU-bureauet.
Må EU ifølge dig gerne indføre fælles regler i EU, hvis reglerne bakker op om en arbejdsmarkedsmodel som den danske?
“Jeg er for europæiske løsninger, når de trækker os fremad. Det gælder også her. Men jeg kommer ikke til at stemme for lovgivning, hvis den deregulerer dansk arbejdsret,” siger Marianne Vind (S).
Parlamentets retsudvalg (JURI) forventes at fremlægge deres holdning til Kommissionens forslag den 26. juni, ligesom både udvalget og resten af Parlamentet forventes at stemme om deres mandat til forhandlingerne senere på året.
Titelbillede: Kauey, CC BY-SA 4.0. Ophavsret: Wikimedia Commons
Artiklen er en del af projektet “’Europa-Parlamentet – demokratisk ansvarlighed’”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.