ANALYSE: Den klassiske koalition på midten i Europa-Parlamentet vinder altid flest afstemninger. Ofte med støtte fra venstrefløjen. Men når det handler om opbakning til Ukraine eller investeringer i nye våben og forsvarsteknologier, så vinder midten mere, mens venstrefløjen falder fra.
Tekst: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Det er muligvis en velbevaret hemmelighed, men venstrefløjens gruppe (The Left) er med til at vinde 60 procent af alle afstemninger i Europa-Parlamentet.
Gruppen har i starten af mandatperioden taget en strategisk beslutning om at samarbejde så meget som muligt hen over midten for at imødegå den højredrejning, der kom ved EP-valget i 2024.
”Man skal kunne regne med venstrefløjens stemmer”, har Enhedslistens Per Clausen, der er medlem af The Left, tidligere fortalt os. Men når det handler om EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik er det en anden sag.
Her er The Left kørt ud på et sidespor og kun med til at vinde 11.1 procent af de afstemninger, der er knyttet til parlamentets Udvalg om Sikkerhed og Forsvar (SEDE) samt afstemninger med emneordene “europæisk sikkerhed”, “europæisk forsvarspolitik” og “krig” Der er tale om 467 afstemninger fordelt på 28 sager.
Figur 1: Del af en vindende koalition
Figur 1: Diagrammet viser andelen af afstemninger, hvor grupperne er del af den vindende side på henholdsvis forsvar- og sikkerhed (klar farve) og alle afstemninger (skygge). Data er fra hele mandatperioden til og med plenarsamlingen 18.-21.maj, hvor der har været 467 afstemninger ved navneopråb knyttet EU’s forsvarspolitik* og 5036 afstemninger i alt. Grafik: EU-bureauets dataportal.
Venstrefløj holder sig langt væk
Problemet for The Left er, at gruppen grundlæggende er imod øget militarisering og mener sikkerhed skal baseres på fred og ikke på våben. Derfor stemmer gruppen konsekvent imod sager, der handler om EU’s forsvars- og sikkerhedsstrategi samt styrkelse af den europæiske forsvarsindustri.
Afstemninger der vedrører EU’s støtte til Ukraine og sanktioner mod Rusland er en anden sag.
Her stemmer medlemmer fra Holland og de nordiske lande, herunder Per Clausen (EL) typisk for. Men da medlemmer fra Frankrig og Irland afstår fra at stemme og resten af medlemmerne stemmer imod, bliver gruppens linje at stemme imod.
Konservative viser styrke
I modsætning til The Left går det fremad for både de konservative (EPP), de liberale (Renew) og socialdemokraterne (S&D).
Særligt EPP er ikke til at komme udenom. Gruppen vinder 100 procent af afstemningerne om forsvar og sikkerhed mod 93 procent af alle afstemninger, og demonstrerer dermed, at gruppen sidder tungt på magten.
Den grønne gruppe (Verts /ALE) er en smule mindre med i de vindende koalitioner om forsvar og sikkerheden end i alle afstemninger. Men selvom højrefløjens grupper også er med i flere vindende flertal, så er det de fire grupper på den politiske midte, der er mest enige. Endda mere enige end ’til hverdag’.
Figur 2: Enighed mellem grupper om forsvars- og sikkerhedspolitik (til venstre) og alle afstemninger (til højre)
Figur 2: Skemaet (tv) viser i procent hvor ofte de forskellige politiske grupper i Europa-Parlamentet stemmer ens. Oversigten er filtreret til temaet Forsvar og Sikkerhed og baseret på 467 afstemninger. Skemaet (th) viser gruppernes enighed i alle 5036 afstemninger ved navneopråb i denne mandatperiode til og med plenarsamlingen 18.-21.maj 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal.
Nye koalitioner i top
Umiddelbart er der altså ikke meget, der ændrer sig, når Europa-Parlamentet stemmer om forsvar og sikkerhed sammenlignet med alle afstemninger. Den klassiske storkoalition på midten udbygger blot sin magt og vinder flere afstemninger.
Men ser man på højrefløjen er der et par interessante ting at nævne. Her er alle tre grupper, den nationalkonservative (ECR), den højreorienterede og EU-skeptiske (PfE) og den ultranationalistiske og EU-skeptiske (ESN) oftere en del af det vindende flertal.
Det gælder især ECR, som går fra 49.6 procent på alle afstemninger til 75.6 procent på afstemninger om forsvar og sikkerhed (se figur 1). Så med The Left ude af billedet bliver der ændret en del på, hvilke koalitioner, der vinder flest afstemninger.
Figur 3: Vindende koalitioner, forsvar og sikkerhed
Figur 3: Diagrammet viser i procent hvilke koalitioner, der vinder flest afstemninger indenfor vores afgrænsede tema om forsvar og sikkerhed (blå) og alle afstemninger (lyseblå). Afstemningerne er fra hele mandatperioden til og med plenarsamlingen 18.-21.maj 2026, hvor der har været i alt 5036 afstemninger ved navneopråb. Grafik: EU-bureauets dataportal.
Italien trækker ECR mod midten
At især ECR er med i flere flertal, ser ud til at hænge sammen med, at gruppen er domineret af det italienske parti Italiens Brødre (FdI) og det polske Lov- og Retfærdighedsparti (PiS).
De to store landedelegationer stemmer ikke altid ens. Ser man alene på de endelige tekster i de 28 sager, som dataanalysen omfatter, er det Italiens Brødre, der trækker det længste strå. Partiet stemmer overvejende med grupperne på den politiske midte og trækker ECR-gruppens flertal den vej.
Der er formentlig tale om en statsminister-effekt, da Italiens premierminister, Giorgia Meloni, er leder af Italiens Brødre og derfor stemmer partiets EU-parlamentarikere på linje med den italienske regering.
Det samme ses hos det belgiske parti, Ny-Flamske Alliance (N-VA), hvis formand, Bart de Wever, er premierminister i Belgien. N-VA stemmer ligesom Italiens Brødre med midten i de sager, hvor ECR-gruppen er splittet.
Franske regeringsdrømme styrer
I den højreorienterede og EU-skeptiske gruppe (PfE) er der noget lignende på spil.
Her er det i høj grad de franske MEP’er fra National Samling (tidl. Front National), der bestemmer den politiske linje. Er PfE-gruppen ikke enig stemmer flertallet typisk det samme som National Samling, mens partier som ungarske Fidesz og italienske LEGA trækker i den modsatte retning.
Vi har tidligere skrevet om den ‘Melonisering’, der ses på den europæiske højrefløj, hvor partier som National Samling går fra at være et rent protestparti til at fremstå regeringsduelige. Måden partiet stemmer på om forsvar og sikkerhed kan ses i den sammenhæng.
Frontfigur for den franske delegation i Europa-Parlamentet er den unge Jordan Bardella, der også er formand for National Samling og står til at blive partiets præsidentkandidat, såfremt Marine Le Pen ikke kan stille op til valget i Frankrig næste år.
Under Marine Le Pens ledelse, har National Samling været kendt for en pro-russisk linje. Det er Bardella så småt ved at ændre på. Det ses blandt andet på flere afstemninger, der vedrører krigen i Ukraine.
Figur 4: Fordeling efter gruppe på rapporten ”Ruslands desinformation og historieforfalskning med henblik på at retfærdiggøre landets angrebskrig mod Ukraine” vedtaget 23.01 2025.
Figur 4: Skemaet viser i procent om flertallet i de politiske grupper har stemt for (grøn), imod (rød) eller afstået (orange). Hos PfE har det franske parti National Samling stemt for. Grafik: EU-bureauets dataportal
Ny kurs mod Rusland
Som det ses af figur 4 er PfE’s gruppe ikke enige om, hvad der skal stemmes på en rapport, der kritiserer Rusland for at bruge misinformation og historieforvanskning til at retfærdiggøre landets angrebskrig mod Ukraine.
Et flertal i gruppen stemmer for. Det gælder blandt andet National Samling. Bardella har tidligere også sagt, at han støtter “at Ukraine har den ammunition og det udstyr, det har brug for til rådighed for at holde fronten.”
Men partiet har stadig sine røde linjer og kan til eksempel ikke bakke op om øget militær eller økonomisk støtte til Ukraine, men vælger at stemme blankt.
Figur 5: Fordeling efter gruppe på rapporten ”Fortsættelse af EU’s urokkelige støtte til Ukraine efter tre år med Ruslands angrebskrig” vedtaget 12.marts 2026.
Figur 5: Skemaet viser i procent om flertallet i de politiske grupper har stemt for (grøn), imod (rød) eller afstået (orange). Hos PfE har det franske parti National Samling afstået fra at stemme. Grafik: EU-bureauet
Danskere er ret enige
Ser man på hvordan de danske MEP’er stemmer, så er der ikke så meget slinger i valsen. De fleste bakker både op om støtten til Ukraine og tiltag, der skal styrke det europæiske forsvar.
Undtagelsen er Anders Vistisen (DF), der nu er afløst af Majbritt Birkholm. Dansk Folkeparti er ikke tilhængere af et øget samarbejde i EU om forsvar og sikkerhed og stemmer konsekvent blankt på sager om økonomisk eller militær støtte til Ukraine.
Det hænder, at andre danske partier også synes et forslag går for langt eller ikke er godt nok og derfor stemmer imod. Det så vi et eksempel på i marts, hvor både Per Clausen (EL) og Kristoffer Storm (DD) stemte nej til forslag, der skal styrke europæisk forsvar. Det kan man læse mere om her.
Politisk varmt emne – ikke meget magt
Ovenpå alt det, er det måske passende at sige, at størstedelen af de sager, som er knyttet til de afstemninger artiklen omfatter*, ikke omhandler konkrete lovforslag.
Der er primært tale om såkaldte initiativrapporter (INI) og resolutioner (RSP), som er parlamentets måde at opfordre til politisk handling og give deres holdninger og ønsker til kende.
Da forsvar og sikkerhed stadig hører under national kompetence, er der ikke så meget egentlig lovgivning at tage sig af i EU-systemet. Kun tre af foreløbig 28 sager hører ind under den almindelige lovgivningsprocedure (COD).
*Afstemninger om forsvar og sikkerhed i denne artikel er afgrænset til afstemninger knyttet til Udvalget om Sikkerhed og Forsvar samt afstemninger med emneordene “europæisk sikkerhed”, “europæisk forsvarspolitik” og “krig” Der er tale om 467 afstemninger fordelt på 28 sager.
Titelbillede: Kampvogne “on-the-march” 2026. Ophavsret © European Union. Kilde: EDIP
Artiklen er en del af projektet “’Europa-Parlamentet – demokratisk ansvarlighed’”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.
BRUG SELV DATAPORTALEN
- Dataportalen er et gratis værktøj til alle, der gerne vil se, hvordan Europa-Parlamentets medlemmer stemmer og hvad de stemmer om.
- Du finder alle afstemninger her og kan klikke rundt for at finde lige præcis de informationer du har brug for.
- Hvis du kun interesserer dig for forsvar og sikkerhed, så hold øje med vores nyheder eller følg os på sociale medier. Vi lancerer meget snart en ny temaside om forsvar og sikkerhed.