ARTIKEL: Det var slet ikke i orden, da højrefløjen i Europa-Parlamentet fejrede en afstemning om hjemsendelse af migranter med taktfaste råb om at ”sende dem tilbage”. Det siger flere danske MEP’er, der selv stemte for de nye stramme regler. Kristoffer Storm (DD) forsvarer råberiet.
Af Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen
”Jeg synes, det var både uværdigt og dybt kritisabelt.”
Sådan siger Stine Bosse (M) om en episode, der udspillede sig i Europa-Parlamentet under sidste uges plenarsamling, hvor parlamentet vedtog nye stramme regler for hjemsendelse af migranter, der ikke har lovligt ophold i EU.
Flertallet bestod af de konservative (EPP), de liberale (Renew) samt alle tre grupper på højrefløjen (ECR, PfE og ESN). En koalition der indtil for få år siden var utænkelig, da Europa-Parlamentets politiske midte har haft en politik om at holde radikale partier udenfor indflydelse.
Voldsom fejring af sejr
Da afstemningen var overstået bryder højrefløjen ud i først spontane klapsalver derefter et taktfast råb: ”Send them back. Send the back. Send them back”.
”Det synes jeg var ubehageligt. Og det var meget voldsomt,” fortæller Christel Schaldemose (S), der også er næstformand for Europa-Parlamentet og prøver at finde de rigtige ord til at beskrive ubehaget.
”Jeg ved godt, de ikke siger det, som jeg nu skal sige. Men det der ”send them back” fik jo mig ud på en associationsrække til debatten om remigration. Og derfor sad jeg med en dårlig fornemmelse i maven.”
Ifølge Manni Crone, der er seniorforsker på DIIS og forsker i den yderste europæiske højrefløj, er remigration et politisk begreb som bruges af den såkaldte ”Identitære” bevægelse og aktører på den yderste højrefløj.
”Begrebet beskriver ideen om, at mennesker, der ifølge bevægelsen ikke tilhører den oprindelige europæiske befolkning, skal sendes tilbage til de lande, de eller deres forfædre stammer fra,” skriver Manni Crone i en analyse fra marts i år.
Kagefejring 2.0
Det er ikke usædvanligt, at der er reaktioner, når en meget vigtig lov bliver vedtaget i Europa-Parlamentet. Det kan begge sider af salen godt markere ved at klappe og rejse sig.
”Så det er ikke det, at der er en reaktion på, at de er glade for, at en lov, de gerne ville have igennem, kom igennem. Det har jeg ikke noget problem med,” siger Christel Schaldemose (S).
”Jeg tror, det var min associationsrække der gjorde, at jeg følte det meget ubehageligt. Der var ikke noget ulovligt i det, men der var i hvert fald sådan en ’kagefejring’ som symbolik i det.”
Med ’kagefejring’ henviser Schaldemose til dengang i 2017, da Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg (dengang Venstre) fejrede nummer 50 stramning på udlændingeområdet med en stor kage. Den fejring forargede mange både hjemme og ude i verden.
”…. det viser jo, hvor meget de søger at dæmoniserer folk.”
-Per Clausen, MEP for (EL) medlem af The Left
Langt fra i orden
Stine Bosse (M) mener heller ikke at råbene fra højrefløjen var i orden.
”Jeg kan godt forstå, at mange reagerede stærkt. Når man reducerer mennesker til et slagord, er det ikke bare respektløst over for dem, det handler om, men også over for det demokratiske arbejde, vi står midt i.”
Samme toner kommer fra Per Clausen(EL).
”Den opførsel er bestemt ikke i orden, og hører ingen steder hjemme. Desværre ser vi mere af den slags fra højrefløjen. De holdt jo også senere samme dag en fest i EU-Parlamentet, hvor de fortsatte deres råb om at sende folk hjem – og det viser jo, hvor meget de søger at dæmoniserer folk,” skriver Per Clausen i en kommentar.
Venstre: Mangel på respekt
Centrum-venstrefløjen var heller ikke sen til at svare igen i protest og begyndte at råbe: ”Shame on you, shame on you, shame on you”.
Hele episoden er ifølge Asger Christensen (V) langt fra det, man kan forvente af folkevalgte politikere.
“Jeg synes, det er respektløst overfor demokratiet at råbe ukvemsord af hinanden over beslutninger, der bliver truffet på et demokratisk grundlag. Det er det uanset om det er højre eller venstrefløjen,” skriver den danske parlamentariker til os og tilføjer.
”Vi skal have respekt for det embede, vi er valgt til, og jeg synes godt, at man kan forvente et minimumsniveau af respekt og ordentlighed, og det vi så her, er så langt fra det, som vi kan komme.”
Se den endelige afstemning i fuld længde.
Mindre klip fra afstemningen findes og bruges af både højre- og venstrefløj på sociale medier.
Storm klappede med
En af de politikere på hørefløjen som deltog i fejringen af afstemningen er Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne.
Råbte du selv med på ”send dem back”?
Nej, jeg stod op og klappede Men jeg er ikke den store råbende type, så nej, det var ikke mig, der stod og råbte højt.
Hvordan tolkede du budskabet i det, der blev råbt?
“Ligesom når nogle er glade over, at der er scoret mål i fodbold. Altså simpelthen en begejstring over, at man har fået en afstemning igennem, som har stor betydning for Europa. For det er et skift i vores mulighed for at gøre op med kriminelle udlændinge og få sendt nogle af de kriminelle udlændinge ud, som størstedelen af Europa jo ønsker. Så jeg tolker det som en glædesituation. At folk simpelthen ikke kan lade være med at bryde ud i glæde.”
Nogle af dine kolleger har oplevet råberiet som både voldsomt og respektløst overfor både demokratiet og de mennesker, som den her lov handler om, som er migranter, der opholder sig ulovligt i Europa. Samtidig gav ordene, der blev råbt ”send them back” associationer til debatten om remigration.
”Hvis man hører det, så hører man det, man vil høre og så har man allerede sat nogen anklagende ting på. Der var ikke en eneste fra højrefløjen, der stod og råbte noget om generelt (at sende folk tilbage). Det handler om kriminelle udlændinge. Det er det, vi har stemt om.
Hvis man vælger, og du her gør det samme, at dreje det til, at det bare handler om folk, der ikke er født i Europa, helt ærligt, så er det altså jer, der har et problem. For det er overhovedet ikke det, det her handler om.
Det her handler om, at vi har stemt en afstemning igennem, der handler om kriminelle udlændinge, som et stort flertal af Europa ønsker, og et stort flertal af Europa-Parlamentet har stemt igennem.
Hvis man bliver stødt over det, så synes jeg, at man har et problem. Det må jeg godt nok være ærlig at sige. Fordi det er en helt fair og reel holdning at have, som i øvrigt deles af størstedelen af befolkningen i Europa, og i særdeleshed i Danmark.”
De nye regler om tilbagesendelse af migranter uden lovligt ophold i EU, er ganske rigtigt stemt igennem af et solidt flertal. 418 stemte for, 218 imod og 30 afstod fra at stemme.
Figur 1: Fordeling efter gruppe
Figur 1: Skemaet viser om flertallet i de politiske grupper stemte for (grøn), imod (rød) eller afstod (orange). Data er fra plenarsamlingen 15.-18.juni 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal
Fortryder ikke at stemme for
10 af de 15 danske MEP’er stemte for. Også flere af dem, der nu kritiserer højrefløjens råben efter afstemningen. Det gælder blandt andet Stine Bosse (M).
”Jeg har i årevis talt for at få styr på Europas migrationspolitik gennem fælles løsninger. Det handler om at finde den rette balance: Har man ikke ret til at være her, skal man tilbage. Har man ret til at være her, skal man selvfølgelig kunne blive. Den seriøse debat ødelægger man med primitive tilråb som “send them back”, det handler altså om mennesker det her.”
Fortryder du din stemme?
”Jeg fortryder ikke min stemme ét sekund. Tværtimod. Men episoden viser meget tydeligt forskellen mellem os, der forsøger at løse et problem, og den yderste højrefløj, som alt for ofte er mere optaget af at piske frygt op end af at skabe resultater.”
Stine Bosse (M) er medlem af gruppen Renew, hvor flertallet bakkede op om forslaget. Det gælder også Venstres to MEP’er, mens Sigrid Friis (RV) stemte imod.
Står 100 procent bag loven
De tre danske socialdemokrater bakkede også op om de ny stramme regler for hjemsendelse af migranter med ulovligt ophold.
Kan det få konsekvenser for Socialdemokratiets lyst til at stemme med det yderste højre?
”For mig handler det ikke om at stemme sammen med dem (højrefløjen). For mig handler det om, hvad jeg stemmer om. Og er indholdet af det, jeg stemmer om, i orden, så stemmer jeg for det.”
I forhold til loven om tilbagesendelser er Schaldemose ikke i tvivl.
”Jeg ved, det er en god lov, og en rigtig lov og en vigtig lov. Det der ligger i loven er, at folk, der ikke har lov til at være her, folk, der ikke har ophold, folk, der søger asyl, men ikke får asyl, de skal hjem. Det støtter jeg 100 procent.”
Det er formentlig heller ikke sidste gang vi ser højrefløjen vinde en afstemning sammen med en eller flere af grupperne på midten. Det flertal, der engang var utænkeligt, er blevet mere almindeligt.
Figur 2: Vindende koalitioner
Figur 2: Skemaet viser i procent hvor ofte de politiske grupper stemmer sammen i Europa-Parlamentet. Data er fra hele mandatperioden til og med plenarsamlingen 15.-18.juni, hvor der har været 5282 afstemninger ved navneopråb. Grafik: EU-bureauets dataportal
Råberi skaber utryghed
Som nævnt tidligere er det ikke første gang i Parlamentets historie, at der bliver råbt, klappet, jublet, buhet eller sunget udenfor de gængse rammer af taletid under plenarsamlingen. Men for den svenske parlamentariker med rødder i Irak, Abir Al-Sahlani (Centerpartiet og Renew) blev højrefløjens råberi også for meget.
”Jeg har aldrig følt mig så utryg i Parlamentet som efter afstemingen i eftermiddag,” sagde hun efterfølgende i plenarsalen i en kort tale, som også blev lagt på sociale medier.
”Fordi råbene fra den yderste højrefløj var ikke rettet mod deres politiske modstandere, men mod almindelige mennesker, der ikke har begået andet ”kriminelt” end at søge efter et bedre liv i Europa,” sagde Al-Sahlani, der efterlyste disciplinære tiltag.
”Det er både politisk dumt og en meget uværdig måde at tale med kollegaer på, som jeg synes er aldeles upassende.”
-Christel Schaldemose, MEP for (S) og næstformand i Europa-Parlamentet
Fik kommentarer på sociale medier
Al-Sahlanis udtalelser i plenarsalen har efterfølgende fået flere MEP’er fra den nationalkonservative gruppe ECR til at kritisere hende.
Den finske parlamentariker, Sebastian Tynkkynen (Sannfinnerne) lagde selv et klip op på sociale medier med uddrag fra Al-Sahlanis udtalelse med ordene ”græd mere”.
Mens Kristoffer Storm (DD) i en kommentar til et opslag på sociale medier skrev, at Abir Al-Sahlani ”burde tage hjem”.
En udtalelse som Per Clausen (EL) kalder ”skandaløst og svært at se som andet end rendyrket racisme”, men den vurdering er Christel Schaldemose (S) ikke enig i.
”Er det racisme? Nej, det tror jeg ikke, det er, selvom jeg ikke ved det,” siger hun, men Storms kommentar til Al-Sahlanis tale i parlamentet er langt fra acceptabel
”Altså helt ærligt. Det synes jeg virkelig er ud over alle grænser. Det er både politisk dumt og en meget uværdig måde at tale med kollegaer på, som jeg synes er aldeles upassende.”
Storm forsvarer kommentar
Vi har spurgt Kristoffer Storm (DD), hvorfor han skrev at Al-Sahlani ”burde tage hjem”?
”Fordi det synes jeg, at hun skulle tage og gøre. Når man tydeligvis ikke kan styre sit temperament, når man har tabt en afstemning og så i stedet misbruger parlamentets taletid. For det var det, hun gjorde,” siger Storm.
Al-Sahlanis tale faldt et stykke tid efter selve afstemningen om hjemsendelser af migranter uden lovligt ophold i EU og efter en kort pause, hvor der blev skiftet ud i formandsstolen.
Et indlæg skal typisk have med den afstemning at gøre, der er aktuel på det tidspunkt, man beder om ordet. Og her talte Al-Sahlani altså om noget, der var sket i salen tidligere. Parlamentets formand afbrød talen efter kort tid og slukkede for mikrofonen for at gå videre med dagens afstemninger.
Men, Kristoffer Storm, hvordan kommer du fra at mene, at Abir Al-Sahlani har misbrugt sin taletid, til selv at skrive en kommentar om, at hun burde tage hjem? Er det fordi hun har rødder i Irak eller hvad er årsagen til, at du mener hun burde tage hjem?
”Jeg er fuldstændig ligeglad med hvilke rødder hun har. Det har ikke noget med det at gøre. Det handler om, at hun skal lade være med at stå midt i Europa Parlamentet og bruge en taleret, som hun i øvrigt ikke har, fordi hun ikke brugte den rigtigt, til at komme med anklager mod parlamentet, som er fuldstændig udenfor skiven.”
Men den retorik, du bruger, hvorfor bruger du så den? Hvad mener du med det? Burde hun tage hjem til Sverige eller hvad?
”Til sit hotelværelse og tage sig en slapper og lade være med at misbruge tingene. Det er fuldstændig vanvittigt, at man kan stille sig op på den måde, og sætte sig selv i scene i stedet for bare at acceptere demokratiets spilleregler.”
Det er ikke kun Abir Al-Sahlani, der mener, at det der skete i salen var ud over det sædvanlige. Christel Schaldemose (S) har til eksempel beskrevet det som både ubehageligt og voldsomt. Hvad tænker du om det?
”Det er ikke min oplevelse. Og med mindre man er en kriminel udlænding, så har man jo ingen grund til at føle, at det var en ubehagelig situation. Det har jeg kun et træk på skulderne til overs for.”
”Jeg mener ikke, den (opførslen fra højrefløjen red.) var i overensstemmelse med Parlamentets værdighed, især råbene med racistiske slogans. Og jeg vil gerne have, at man ser nærmere på det.”
-Terry Reintke, leder af den grønne gruppe (Verts/ALE) i Europa-Parlamentet
Andre tog også ordet
Foruden Abir Al-Sahlani tog den tyske MEP’er, Terry Reintke fra den grønne gruppe (Verts/ALE) og den tyske MEP’er Lukas Sieper, fra den liberale gruppe (Renew) begge ordet i plenarsalen om samme sag før Al-Sahlani.
Reintke bad parlamentets tjenester om at tjekke adfærden hos ”nogle af vores kolleger i salen i dag”.
”Jeg mener ikke, den var i overensstemmelse med Parlamentets værdighed, især råbene med racistiske slogans. Og jeg vil gerne have, at man ser nærmere på det,” sagde Reintke, der også er leder af den grønne gruppe.
Lukas Sieper brugte taletid på at sige, at det, der havde udspillet sig på dagen, var en skændsel og opfordrede til at alle holder sig til de vedtagne regler for standardadfærd. Men blev også afbrudt i sin tale og fik slukket for mikrofonen, før han var færdig.
Får ingen konsekvenser
Ifølge Christel Schaldemose (S), der også er næstformand i Europa-Parlamentet sidder parlamentets tjenester nu og ser sagen igennem. Næstformændene bliver også bedt om at kigge på det og vurdere, men Schaldemose forventer ikke, at det vil ende med sanktioner mod nogen fra formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsolas kontor.
”Jeg har svært ved at se det for mig. For så skal man se alle videoerne og finde ud af, hvem der stod op og klappede og hvem af dem, der stod op og klappede, der så også råbte. Og så skal man dokumentere, at de alle sammen råbte.”
Det er altså en teknisk vanskelig sag, og Schaldemose tror heller ikke, at man går den vej.
”Jeg tror, at man måske vil vende tilbage på et tidspunkt og sige, at man af hensyn til Europa-Parlamentets værdighed ikke vil have råberier i salen.”