ARTIKEL: Alt for få lovforslag fra Kommissionen er baseret på konsekvensanalyser. Det mener Europaudvalget, der giver den danske regering mandat til at forhandle nye love på plads. Udvalget opfordrer den ansvarlige kommissær til at stramme op.
Af: Staffan Dahllöf
Det er både utilfredsstillende og undergraver effektiv parlamentarisk kontrol, når forestående EU-love ikke er baseret på konsekvensanalyser.
Det mener Folketingets Europaudvalg, der i et brev til den ansvarlige kommissær, Valdis Dombrovskis, gør opmærksom på at kun 14 ud af 64 forestående love fra de sidste 14 måneder har været ledsaget af “det mest effektive værktøj til at sikre proportionalitet og subsidiaritet.”
“Det mindsker kvaliteten af europæisk lovgivning,” skriver udvalget blandt andet i brevet.
Forenkling bliver hastet igennem
Problemet med de manglende konsekvensanalyser er særligt set i forbindelse med de omdiskuterede Omnibus-forslag, som går ud på at forenkle regler og lovgivning på mere end ti forskellige områder. Brevet omhandler også meddelelsen fra Kommissionen i april om bedre regulering.
Det overordnede mål for de her initiativer er at styrke Europas konkurrenceevne, men udvalget mener, at forenklingen går for stærkt.
”Det ligner, at man fra Kommissionens side presser noget igennem som man ikke fik gennemført i første omgang, da de eksisterende love blev vedtaget,” siger Steffen Holme Helledie (RV), der var formand for Europaudvalget, da brevet blev sendt.
”Vores kritik går generelt på, at Kommissionen bruger hastighed som et argument for ikke at lave konsekvensanalyser. Den samlede lovgivning presses alt for lemfældigt igennem.
Entusiasme og afvisning
Omnibus-pakkerne og initiativet om bedre regulering er ellers blevet modtaget af erhvervslivets brancheorganisationer med glæde på grænsen til entusiasme. Det kan ses i de danske høringssvar til regeringen om meddelelsen Bedre regulering.
Udsiger til enklere lovgivning og færre regler får støtte fra blandt andre DA (Dansk Arbejdsgiverforening), DI (Dansk Industri), Dansk Erhverv, og Danske Rederier, der alle ”bakker fuldt op om”, ”bakker overordnet op” og ”hilser velkommen” til Kommissionens hensigter.
Omvendt er blandt andre FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), Dansk Metal, Finansforbundet og Institut for Menneskerettigheder i varierende grad kritiske på grænsen til afvisende.
Synspunkterne for disse organisationer handler om indholdet og de mulige konsekvenser af idéerne om forenklet regulering. De følger i grove træk de klassiske interessekonflikter mellem arbejde og kapital, mellem erhvervsinteresser og miljø eller mellem effektivitet og deltagelse.
For erhvervslivet er ”Bedre regulering” ensbetydende med, hvad ordene står for. For andre interessenter ligner det mere deregulering.
”Kommissionen har udvist dårlig forvaltningskik ved ikke at forklare hvorfor forslaget (Omnibus 1 red.)skulle hastes igennem …”
-Teresa Anjinho, Den Europæiske Ombudsmand
Ombudsmand: Dårlig forvaltningsskik
Der er også en anden form for kritik, der handler om måden som lovgivningen bliver til på.
Tilbage i november 2025 reagerede EU-ombudsmanden Teresa Anjinho på den første Omnibuspakke om at lempe virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) og tiltag for at vise rettidig omhu ved hensyn til bæredygtighed, ”due diligence” (CSDDD).
Anjinho fandt at Kommissionen havde udvist en dårlig forvaltningskik ved ikke at forklare hvorfor forslaget skulle hastes igennem, ved ikke at definere hasteopgaver og ved ikke i god tid at publicere analyser til støtte for sit forslag.
Det er en kritik, som Folketingets Europaudvalg nu tilslutter sig ved at efterlyse konsekvensanalyser af lovforslag.
Kritik fra NGO’er
En tidlig kritik af forenklet lovgivning og de mange Omnibuspakker kom fra et netværk kaldt Democracy for Transition Coalition.
Flere end 60 miljøgrupper, rettighedsorganisationer og andre civilsamfundsorganisationer i netværket skrev i et åbent brev til Kommissionen:
”Konsekvensanalyser bør i højere grad fokusere på en analyse af den byrde, som politiske tiltag eller manglende handling påfører samfundet og naturen, og ikke sidestille ’byrde’ med ’driftsomkostninger’ for økonomiske aktører.”
” …. ved at sammenføre forskellige love og regler i en ny omnibusindpakning har Kommissionen undladt at analysere hvad det vil føre til, og undladt at høre andre end dem, som forventes få gavn af forslagene.”
-Alberto Alemanno, Jean Monnet professor i EU-ret i Paris
Når lovligheden går tabt
En af underskriverne, Alberto Alemanno, Jean Monnet professor i EU-ret i Paris og grundlægger af organisationen ”The Good Lobby” har peget på, hvad han beskriver som en forfatningsmæssig afvej, fordi Omnibus-pakkerne er blevet et værktøj for dybtgående politiske forandringer.
”Dette er ikke en reform for bedre regulering men for bedre deregulering,” mener Alemmano.
I sin gennemgang peger Alemanno på at ingen af de annoncerede Omnibuspakker har været fulgt af konsekvensanalyser eller gennemførte høringsprocesser.
”Ved at erklære konkurrenceevne som motiv for hastelovgivning har Kommissionen skabt en genvej for sig selv og de nærmeste engagerede. Og ved at sammenføre forskellige love og regler i en ny omnibusindpakning har Kommissionen undladt at analysere hvad det vil føre til, og undladt at høre andre end dem, som forventes få gavn af forslagene,” skriver han i sin analyse.
Det perspektiv som Alemanno skitserer er, at EU-lovgiverne (Rådet, Parlamentet med Kommissionen som initiativtager) står foran et valg.
Enten må politiske prioriteringer og krav om effektivitet styres af krav på lovlighed, eller også må lovligheden vige for politiske hasteprioriteringer. Det er det han ser som en forfatningsmæssig afvej.
Stram op Dombrovskis
Europaudvalgets kritik af de manglende konsekvensanalyser ligger altså i forlængelse af anden kritik.
I brevet til Kommissær Dombrovskis, skriver udvalget at det respekterer, at konsekvensanalyser måske ikke er den eneste måde at sikre bedre regulering på, men at større lovgivning altid bør være ledsaget af konsekvensanalyser.
”Nogle gange er hastighed afgørende, men at springe over en konsekvensanalyse bør være en sjælden undtagelse i nødstilfælde, snarere end en generel regel.”
Folketingets Europaudvalg har i skrivende stund ikke fået nogen reaktion fra den ansvarlige kommissær Dombrovskis, kun en kvittering på at udvalgets brev er modtaget.
Til gengæld har udvalget fået opbakning fra det polske og fra det italienske parlament, oplyser Steffen Holme Helledie (RV), medlem af Folketingets Europaudvalg (tidligere formand).
Titelbillede: Kommissær Valdis Dombrovskis 2025 Ophavsret © European Union. Kilde: EC – samt kollage med uddrag af Europaudvalgets brev til kommissæren.
Artiklen er en del af projektet “’Europa-Parlamentet – demokratisk ansvarlighed’”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.